Frøken Akeleje og hendes kusine, Frøken Frøstjerne

Det vrimler med festkjoler i haven for tiden. Det er Frøken Akeleje og hendes luftige kusine, Frøken Frøstjerne, der er på spil.

Billede12

Akelejer lever lidt deres eget liv. De dukker op, de sår sig selv, de blander farverne og forsvinder ofte fra der, hvor det egentlig var meningen, de skulle stå. Men hvad. Akelejer tilgiver man alt. De charmer sig igennem og bruger skamløst deres kønne ydre til at slippe ind alle steder.

Billede4

Fine og sarte kronblade i farver fra den lyseste rosa til den mørkeste lilla.

Billede1

Nogle af dem med kniplinger på skørterne.

Billede2

Sammen med akelejerne står akelejefrøstjernen. Blomster som små dunbolde i hvid, rosa og lys lilla. Helt uimodståelig.

af1

Deres let ustyrlige adfærd, livfuldhed og glæde ved at vokse og blomstre gør dem uundværlige i en romantisk landhave og uundværlige i en forsommerbuket.

Billede2

Når de når en vis modenhed, står deres frøstande også smukt – både i haven og i buketter.

Vil man styre dem lidt, klipper man frøstandene af, inden de smider frøene. Det får jeg sjældent gjort, og derfor har vi rigtig mange af de kønne frøkener. Det gør ikke spor.

God tirsdag.

Akelejefrøstjerne

Der er en blomst, der blomstrer mange steder i vores have i maj og juni. En blomst jeg er særligt glad for. Akelejefrøstjernen.

af1

Den er så yndig og let  – som en sky af dun, der svæver over de kniplingsagtige blade. Samtidig er den robust og holder sig selv oprejst uden støtte – selv efter stormen og regnen i går. Den spreder sig selv en del – ligesom akelejer – og det gør ikke noget. Den er velkommen.

Jeg har den i en rosa/lilla nuance og i en blød hvid.

af2

Den er en gave til en have, hvor man gerne vil have lidt af den engelske cottage stil. Lidt vild, lidt tilfældig. Og den giver lethed og ynde til buketter.

Billede6

Vil man gerne styre den lidt mere, kan man klippe den ned, inden den sætter frø. Så skyder den igen med tuer af sine fine kniplingsblade. Men ellers er frøstandene nu ret kønne at have stående om vinteren.

God lørdag.

Nu er der blomster nok

Nok til buketter i massevis. Overdådige blomsterbuketter.

Minimalisme? Tja, der skal vel være noget til enhver. Men må jeg bede om overdådighed, please. Farver, dufte – og nok af dem.

Noget af det mest overdådige lige nu er Vellugtende Aftenstjerne – også kendt som Natviol og på latin Hesperis Matronalis. Den dufter velsignet – stærkest, når duggen falder om aftenen – i fugtig luft.

Vellugtende Aftenstjerne er toårig. Det første år kommer der en bladroset, og det næste de skønneste blomster – den findes i hvid og lyslilla. Så den to år i træk, og den vil så sig selv derefter. Den dukker op alle vegne, men det er jo netop charmen.

Også Akelejer og Akelejefrøstjerne blomstrer nu og fylder godt i buketterne. Akelejefrøstjerne er den yndigste lille støvekost, som kan give lethed til blomstersammensætningerne.

Og så er der storkenæb – geranier – i alle afskygninger. Min yndlings er en mørk blå sag, uden navn og kun med én blomstring, som jeg fandt for nogle år siden. Den er agressiv – tager gladeligt kampen op mod skvalderkål, men den skal begrænses, inden den velfornøjet overtager verdensherredømmet.

Til sammen pynter de i hele juni. Sammen med grene fra dronningebusk, der vælter sig ud over bordet, som den vælter sig ud over hegnet derude.

Og mens man går der og plukker og plukker, kan man tænke store tanker og lytte til fuglene – til gøgen, der kukker, fasanen, der skråkker, til stærene der flyver i støjende småflokke og alle de små fugle, der synger det bedste, de har lært.

God tirsdag.