Salg af Oksekød

Hvert år i slutningen af oktober/begyndelsen af november får vi slagtet. Som I kan se, har dyrene det godt hos os – faktisk er de lidt forkælede. Men det kan de nu godt lide at være, ser det ud til. De små sorte på billedet er Dexter køer.

Det er ungdyr, vi slagter, og de har levet af græsset på vores marker. Når græsset ikke vokser mere, får de wrap – madpakker – også af græs fra markerne. Kød fra græsfodrede dyr har en bedre smag, og det siges at være sundere for os mennesker end kød fra soya og majsfodrede dyr. I år har vi Charolais – det er de store hvide kræ her:

Et helt dyr vejer på krogen ca. 300 kg, og prisen er i år 70 kr. pr. kg (på krogen). Kødet er krogmodnet hos slagteren – heller ikke der er der kunstigheder med i spillet.

Men hvordan skal man så håndtere sådan en halv ko?

Kommer der en hærdebred slagter med overarme som egestammer og smider kræet på bordet? Og er det derefter op til dig og dine spinkle køkkenknive at forvandle dyret til noget, der kan minde om mad?

Heldigvis ikke. For så skulle jeg heller ikke nyde noget.

Vi får slagtet i Aidt Slagtehus, hvor de dygtige slagtere sørger for, at din kasse med kød ser sådan ud:

Alt er pakket i poser, med lækre opskrifter – lige til at putte i fryseren.

Det er kun hakkekødet, du selv skal veje af. Lav poserne flade. Så fylder de mindre i fryseren.

Kødet skal afhentes i Aidt Slagtehus. Der har de rigtige, godkendte forhold til at opbevare det.

Det er nu, der er åbent for bestilling af kød til næste slagtning – send en mail til dalsgaard.dexter@gmail.com eller ring til Bondemanden på 6049 6467.

12 thoughts on “Salg af Oksekød”

  1. Hej Karen og Per!
    Vil lige komme med stor ros for jeres kød, som nu er vores;-) Kødtesten hos os foregår altid med det hakkede kød, jeg smager på det rå;-) og det smager og dufter utrolig godt, så derefter på panden formet som hakkebøffer, og der bestod det også med glans, tænk dig det smager af kød på den gode måde,( har haft kødlede en stund nu, kødlede i forhold til det vi køber i brugsen eller andre supermarkeder)
    Men så i aftes, vi frådser altså lidt;) der fik vi culotte steg, aldrig i mit liv har jeg smagt noget så lækkert og mørt, mere mørt end en oksemørbrad.
    Håber at jeg engang får taget billeder af vores mad og lavet et indlæg på min blog, for det her er værd at reklamere for!
    Med gode hilsner Anette
    PS 1000 tak for smagsprøverne, vi har ikke smagt dem endnu, men det kommer:-)

    Like

  2. Hvor ser kødet lækkert ud. Jeg glæder mig. Glæder mig til vi selv skal smage på vores eget dexterkød. Vi har, i sensommeren anskaffet os en ko og en kalv. Så der er lidt lange udsigter til en slagtning 😊

    Like

    1. Tak. Ja, de er nogle kønne, bette nogen – ca. halv størrelse af en almindelig malkeko. Men stærke og skabt til det udendørs liv. Faktisk er Dexter den race, der er tættest i familie med urkoen – den, der holdt vores forfædre varme i den kombinerede dyre- og menneskebolig. Dejlig tanke.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s