Tortelloni Alfredo med skinke og ærter – og historien om Alfredo ham selv

Alfredo sovsen er en af de nemmeste pastasovse, man kan lave. Og en af de mest lækre.

Blød og cremet med masser af smag. Her får du opskriften – og også historien om, hvordan den fik navnet Alfredo. For det er en rigtig god historie med stjernedrys fra gamle dage.

Fortsæt med at læse “Tortelloni Alfredo med skinke og ærter – og historien om Alfredo ham selv”

Silke fra Australien

Australsk silkeblomst er en af årets modeplanter. Den er alle vegne lige for tiden. Den er også rigtig fin.

Eremophila Nivea er af Scrophulariaceae (sig lige det tre gange hurtigt efter hinanden) familien.

Sølvgrå blade, der er så bløde, at mine grove lugefingre næsten ikke kan mærke dem, og med sart, sart lyslilla blomster.

Fortsæt med at læse “Silke fra Australien”

Rejer, æg og hjemmerørt mayo med dild

Jeg er blevet helt pjattet med selv at lave mayonnaise med forskellige krydderurter. Det er ikke noget, jeg har gjort meget i før, men efter jeg fik opskriften fra Lina Damgaard, har jeg eksperimenteret flere gange – med stort held. For det er virkelig supernemt at lave.

Denne gang var det en potte dild, der kom i blenderen. Og sammen med æg og rejer smager det skønt af forår.

Fortsæt med at læse “Rejer, æg og hjemmerørt mayo med dild”

Til dronningens fødselsdag eller?

Et gammelt ord siger, at man kan klippe roserne på dronningens fødselsdag. Den 16. april.

Den 16. april vågnede vi op til frostgrader og is på spejlbassinet, derfor er det nok ikke verdens bedste ide at følge det gamle ord i år. Et andet gammelt ord siger, at man kan klippe roserne ned, når forsythiaen er afblomstret.

Fortsæt med at læse “Til dronningens fødselsdag eller?”

Nede på knæ

Jeg har tilbragt en stor del af weekenden på knæ. Ikke i from bøn, men for at luge i skovhaven. Hundreder af små træer spirer i bedene under de store ahorn, og hver gang man tror, man er ved at være færdig, spirer et nyt lille træ frem.

Men der helt nede på knæ er det, man rigtigt kan se alt det, der er på vej op nu.

Fortsæt med at læse “Nede på knæ”

På anemonetur

I går var Rosie og jeg alene hjemme. Så vi besluttede, at vi skulle en tur over til skoven og se på anemoner. Skovbunden plejer at være dækket af anemoner i april.

I år var der ikke så mange, som der plejer at være. Det har været en hård vinter, og rådyrene har skrabet ned i jorden for at spise anemonernes rødder.

Fortsæt med at læse “På anemonetur”

Og nattergalen sang

I går aftes var der borgermøde om vejsagen, jeg skrev om i forgårs. Mødet var anmeldt som en fredelig demonstration med afstandspæle i græsset og håndsprit, og der var derfor omkring 200 deltagere – heriblandt lokalpolitikere og indlægsholdere. Mødet blev også livestreamet til dem, der enten ikke kunne komme eller ikke turde gå ud.

Vi mødtes på den store plads ved spejderhytten Skovhuset, der ligger midt inde i Skivholme Skov.

Fortsæt med at læse “Og nattergalen sang”

Travle tider og små ændringer

Du har sikkert lagt mærke til, at den sædvanlige rytme her på bloggen har været forstyrret på det seneste. Der er så meget, der kræver min tid og opmærksomhed lige nu, at jeg ikke finder den ro og fokus på livets bedre sider, der skal til for at lave de daglige indlæg.

Det er vejplanerne, der rører på sig igen.

Fortsæt med at læse “Travle tider og små ændringer”

Prikletid

På trods af aprils notoriske lunefuldhed, hvor solen skinner det ene øjeblik for så at blive afløst af iskolde hagl-, slud- eller snebyger, er det faktisk forår. Det kan være lidt svært at tro på, men de små planter i spirebakkerne har talt. Og de har ret. Det er prikletid.

Tilforladeligt ser det ud, men blæsten går til marv og ben, og nye byger er på vej.
Fortsæt med at læse “Prikletid”