Skovhaven gav hul i hovedet

Skovhaven, som vi begyndte at arbejde på sidste år, ligger mellem vejen og skrænten op til marken. Skrænten er høj og stejl og dækket af træer. Store træer, små træer, gamle træer og nye selvsåede træer.

Det blev der gjort noget ved i weekenden. Bondemanden greb først buskrydderen og derefter motorsaven.

De nederste meter blev ryddet, så man kan se den smukke, vilde efeu, der dækker store dele af skrænten.

Mens vi nu var ved det, var der lige en gren på det store træ ud mod vejen, der skulle væk. Ved alle uheldige sammentræf på én gang, endte den med at ramme mig i hovedet – med den tykke ende.

18 sting og påbud om at holde mig i ro, indtil stingene er fjernet i næste uge. Ok – det kunne være gået meget værre, og det gjorde det ikke. Men – lige i dag har jeg ikke noget problem med at holde mig i ro og holde hovedet helt stille. Helt, helt stille.

God mandag.

Forår, solskin og lørdag

Det er lørdag, og det er virkelig blevet forår. Solen skinner skarpt gennem de bare grene og afslører alt det, som trænger til at blive gjort.

Men solen skinner også på Dorothealiljerne, der solbader fornøjet.

Og den skinner både på og gennem de gule krokus.

Et af fuglebadene er revnet her i vinter. Det holder ikke vand længere, men til gengæld har det jo så naturligt dræn, og man kan plante hornvioler i det.

Det bliver rigtig fint, når blomsterne vokser ud over kanten, og det gør de jo, når de først får rigtigt fat.

Der er en pippen og en kvidren, og vi kan høre bækken bruse. Jeg vil slet ikke tænke på, at det sagtens kan blive frost masser af gange endnu – jeg vil bare glæde mig over, at foråret er her i dag.

Rigtig god weekend.

Svinekød med five spice krydderi og pak choi

Den første ret, vi lavede med nogle af de lækkerier, jeg købte hos Thai Binh i onsdags var endnu en wokret med risnudler. Svinekød krydret med det aromatiske, kinesiske five spice krydderi og med ingefær, chili m.v. God og spændende dagligmad.


Til retten skal man bruge:
300 g hakket svinekød
2-3 bok choi (kinesisk bladkål – kan erstattes af spidskål, men bladkål er bedst)
1 pk risnudler
½ tsk five spice pulver
2 spsk oyster sauce
1 spsk brun farin
3 spsk riseddike
4 fed hvidløg i tynde skiver
3 små røde thailandske løg
1 spsk friskrevet ingefær
1 tsk sambal oelek
Vand – og salt til tilsmagning

Læg risnudlerne i en skål og hæld kogende vand over, så de er dækket. Lad dem trække, mens du laver resten.

Svits kødet på en stor pande. Tilsæt de to slags løg, svits lidt mere og tilsæt så krydderierne: five spice pulver (der skal virkelig ikke meget til, for det smager igennem), oyster sauce, farin, riseddike, ingefær og chili. Bland det godt og hæld lidt vand ved. Lad det koge et par minutter.

Skær bladkålene i mindre stykker og kom dem over på panden. Lad dem koge med, til de falder lidt sammen. De skal stadig have bid.

Dræn vandet fra nudlerne, klip dem i mindre – og mere gaffelvenlige – stykker, bland dem med resten og varm dem godt igennem.

Så er der mad. Det tager faktisk kun et kvarters tid at stable sådan et hverdags-festmåltid på benene…

Vi har frosset vores svinekød ned i portioner á 500 g. De tiloversblevne 200 gram blev stegt til to karbonader, der kan bruges i madpakken. Man kan jo ligeså godt være lidt praktisk…

Og er der rester? Sådan nogle rester gør sig rigtig godt som fyld i hjemmelavede forårsruller. På den måde får man resterne som en helt ny ret.

I aften skal vi lave flere thai-delikatesser – thaisuppe og stegte blæksprutter.

God fredag.

En tur i thailandsk supermarked – i Aarhus

I går var jeg i et thailandsk supermarked – i Aarhus. Det ligger på Skanderborgvej i Viby, og det hedder Thai Binh. Sikke en masse spændende ting… jeg var der i mindst en halv time, for der var virkelig meget, der skulle studeres nærmere.

Blæksprutter af alle størrelser, spændende fisk, færdige småretter, der blot skal dampes eller steges, et ufatteligt udvalg af nudler, krydderier, krydderpastaer og chutneys, saucer, frugt, grønt og friske krydderurter. Hellig basilikum, koriander med rod, forskellige mynter og meget, meget mere.

Også de små, skarpe røde løg, der er så kønne.

Kurven blev fyldt til bristepunktet, og i de kommende dage skal der laves lækker, fjernøstlig mad med friske ingredienser.


Vi startede med svinekød med five spice og pak choi, og det var superlækkert og meget eksotisk. Opskriften kommer i morgen.


Indlægget er ikke sponsoreret, jeg blev bare så begejstret for at finde så spændende en butik, og der jeg vil bestemt komme igen.

God torsdag.

Save

Save

Et nyt komfur

At sige farvel til materielle ting er ikke altid ‘bare’. Der er ting, man har brugt mange, mange timer sammen med, og man knytter sig lidt til dem, lærer deres særheder at kende og får dem til at yde deres ypperste.

Vores komfur, som har bagt og braset og stegt og kogt i mange år, har draget sit sidste, raslende suk.

Det blev købt brugt, da vi flyttede ind her for snart 14 år siden. Der var så meget, der kostede penge dengang, så et brugt var en rigtig god ide.

Dengang fik vi at vide, at komfuret var cirka halvandet år gammelt. Da det nogle år senere blev repareret, fik vi at vide, at vi var blevet tørret. Komfuret var endda nogle år ældre end det. Så det er nok en 17-18 år nu. Og det dur ikke mere. Grillelementet er faldet ned i den ene side, og to af pladerne kender kun fuldt blus eller slukket.

Vi har købt et nyt komfur, og det kommer en af dagene. Det er et lækkert, moderne et – om end med så lidt elektronik, som jeg overhovedet kunne finde. Det er altid elektronikken, der går i stykker først.

Det bliver spændende at få det nye komfur. Men også lidt vemodigt at sige farvel til det gamle, for hvor har det dog lavet meget god mad gennem årene.

God tirsdag.

Jeg elsker, når det ender godt.

Kampen mellem modstridende kræfter er den, der bærer alle vores historier. I film, skuespil, folkeeventyr, litterære klassikere eller moderne krimier. Kampen mellem godt og ondt, mellem lys og mørke… Potter og Voldemort, trolden og prinsessen, detektiven og morderen, Jesus og djævelen og de sorte hatte mod med de hvide hatte i de gamle westerns.

beskaaret

Det er svært ikke at overføre det tankesæt til det, der sker lige udenfor nu.

Starten af hver ny årstid bærer lidt af den foregående i sig, og således kæmper vinter og forår lige nu om at få overtaget. Kampen bølger frem og tilbage og vil gøre det resten af måneden – mindst.

Det sner lige nu – men fuglene synger.

billede2

Forårsblomsterne blomstrer –

billede3

men rododendronbladene er klappet sammen af frost.

billede5

Solen får mere magt, men der ligger rim i skyggen. Det er marts måned, som vi kender den. Den eneste forskel på årstidernes kamp og historiernes er, at her er vi fra starten sikre på, hvem der vinder.

Det bliver lunt, der kommer blade på træerne,

Billede5

buskene vil blomstre,

Billede9

og haven vil dukke ud af sit vinterhi.

Billede5

Det er nu rart at vide, for jeg elsker, når det ender godt.

God mandag.

Ingen særlig grund til at gøre noget særligt

Søndag eftermiddag og fred og ro. Efter mange uger med masser af aktivitet og arbejde både ude og hjemme på hverdage og i weekenderne er der ikke noget bedre. Skivholme er stille derude. Fred hviler over land og by. Er der kørt tre biler forbi os i dag, er det højt sat. Det regner, det er klamkoldt, og der er ikke rigtig nogen særlig grund til at gøre noget særligt.

billede5

Der er ryddet op og gjort rent – og sat nye blomster i vaserne. Der er bagt. Der er vasket tøj, og der er lavet dej til søndagspizza i aften. Der er også ting, der ikke er gjort, men nu får de ligge.

Her er så stille, at man helt inde i køkkenet hører spurvene lette i flok, når noget forstyrrer dem ved foderbrættet. Dompappen pipper, og de første stillits er ankommet. Det er tidligt, de kommer i år. Der er tid til at nyde dem sådan en søndag.

Billede6

Køkkenet er ryddet op – vi fik hjælp til forvasken. Nu sover de to ‘hjælpere’ trygt inde i stuen.

billede3

I morgen kører det hele igen, og ikke et ondt ord om det. Men alle har brug for lidt stille-tid en gang imellem. Både dyr og mennesker.

billede4

Håber, du også har tid til en lille smule ingenting.

God søndag eftermiddag.

Årets første hornvioler

Efter gårsdagens indlæg om at være ‘perfekt’, mødte jeg her til morgen en, der bare var perfekt helt af sig selv. Ikke på nogen demonstrativ måde, nærmest tværtimod. Ikke selv-iscenesat perfekt, men bare helt naturligt perfekt, fordi den ikke kan andet. En lille hornviol.

billede1

Årets første hornvioler er så stor en glæde, og den her med sine sart lysegule yderblade – måneskinsgule, som Claus Dalby kalder det – og den stærkt gule midte med de fine tegninger er helt uimodståelig.

De står på en bakke og venter på, det bliver weekend, så jeg kan arrangere og plante.

billede2

Deres søde ansigter vil lyse op i lang tid fremover.

billede3

Naturlige, livlige, hårdføre. Glimt af farve i en tid, hvor det meste ellers er lidt træt at se på. En start på den jublende glæde, der kommer med foråret.

Jeg tror, jeg må ind efter lidt flere på vejen hjem i dag. Hornvioler kan man næsten ikke få nok af. Vejrudsigten byder på let nattefrost hos os, men det kan de sagtens tåle. De er skabt til at lave forår, før vejret helt er med på det.

God fredag.

Hvad var det egentlig, der gjorde hende syg?

I går læste jeg en artikel om en ung pige, der havde fået anorexi. Hun sagde, det var Instagram, der havde gjort hende syg. Billeder af toptrænede fitnesspiger og magre modeller havde fået hende til at sulte sig.

fastelavn-nej-tak
For nogle år siden læste jeg om en virksomhed, der ikke ville have et website, fordi ‘der var så meget ondt derude på internettet’.

De to artikler viser to sider af samme sag. Ansvar og årsager bliver flyttet. Medierne – det være sig Instagram, Facebook eller nettet som helhed, er ikke skyld i alt det skidte, der sker i verden. For de spejler bare verden på godt og ondt. Der er ikke noget på internettet, som ikke er lagt der af en eller anden.

Puma tablet
Men tilbage til den syge pige. Hun ville gerne være perfekt som de photoshoppede modeller, og det syntes hun ikke, hun var. Det var hun sikkert heller ikke. Ingen lever 100% op til idealerne, uanset hvad idealerne er. Ordet ideal rummer ordet ide. Et ideal er en ide om det perfekte, og et ideal er lidt fjernt og uopnåeligt, hvad det også skal være for at blive ved med være et ideal.

billede2
Der er dem, der siger, der skal et oprør til mod tidens idealer. Men… et oprør vil kun erstatte et sæt idealer med et andet. I en anden artikel læste jeg, at nu var det ved at være ok at indrømme, at man ikke var perfekt.

Skønt, tænkte jeg. Men det viste sig længere henne i artiklen, at der var nye, uskrevne, regler for, hvordan det nu var ok ikke at være perfekt – perfekt uperfekthed? Suk. Hvordan skal man kunne navigere i så hajfyldte farvande? Det er da ikke mærkeligt, at der er dem, der bliver syge.

Billede5
Men det er ikke Instagrams skyld – eller internettets. Der er der – ligesom i resten af verden – også så meget godt. Venskaber, kærlighed, blomster, dyr, bøger, kunst, dejlig mad og sjove, kærlige historier.

billede125
Der er så mange muligheder i verden, og man kan ikke prøve eller evne alt.

Derfor må man vælge – igen og igen. Og man går glip af noget. Ofte bliver visse valg taget for en, man har ikke meget at vælge imellem, eller også er der alt for meget. Man kan vælge forkert. Og man kommer også til at gøre det gang på gang. Men så må man jo prøve at vælge om igen og gå en anden vej, når man finder ud af, man har valgt forkert.

Det hedder livet, og det kan man ikke beskyttes imod. Det handler nok om at finde sin egen vej på bedste vis og opnå en vis robusthed gennem tiden.

Billede1
God torsdag.

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

Save

En hæk af multiflora roser

Bag pavillonen op mod køkkenhaven i markkanten har vi plantet en hæk af multiflora roser. Der vokser nogle enkelte, selvsåede i hegnet, men der er slet ikke nok.

Picture3
Det er mest for bittesmå hyben, vi har plantet dem. De små hyben, der kaldes Mariebær. De er kønne i efteråret, gode i dekorationer, og de tørrer så fint. Jeg har haft dem stående i en vase uden vand, hvor de bare stod og tørrede lige så stille. De holdt i to år, før de blev lidt livstrætte at se på, og det var mest på grund af støv og spind.

Jeg har også haft nogle bundet i en udendørs krans – de blev ædt af de grådige mus, som er svære at holde fra sådan en godbid.

Billede5
Planterne er købt på en skovplanteskole, og vi fik et bundt med 25 styk til en meget rimelig pris. Forsendelsen var faktisk dyrere end planterne.

Planterne er kun pinde endnu, og der går nok en tid, før jeg kan plukke Mariebær i tilstrækkelige mængder. Men den tid, den glæde. Det bliver sjovt at følge pindenes vej fra pind til busk.

billede7

God onsdag.