Havesyge

Når havesygen melder sig, når de grønne fingre hungrer efter igen at få sorte negle, når man har sået de der chilifrø. Når det stadig  er for tidligt at så andet. Og haven stadig er dybfrossen. Så kan man godt forfalde til lidt pjatværk. Unyttigt, men uundværligt pjatværk.

For nogen tid siden faldt jeg over denne artikel om miniaturehaver. Fortryllende små haver i en skuffe eller skål. Det var på den tid af året, hvor den rigtige have var mest arbejdskrævende, og jeg tænkte, sødt nok, men hvem har tid til den slags, når skvalderkålen truer?

En dag faldt jeg over artiklen igen. Og glemte den igen indtil den dag, jeg fandt havebænken. En 10 cm lang havebænk. Uimodståelig. Jeg var solgt, og den blev købt.  En minirosenbue var let at lave af elefanttråd og vindseltråd. I den der skuffe  – skuffen med ‘muligvis brugbare dimser’ – lå der en lille haveskultur. Og en miniurtepotte. Så skulle der bare nogle miniplanter og sten til.

God weekend.

Fasaner har sure tæer

Sneen og kulden får fuglene til at komme tæt på. Spætten. Mejserne. Blåmejse, musvit, sumpmejse, den frække spætmejse og af og til den lille lyserøde halemejse. Rødhalsen, de mange spurve – jernspurv, gulspurv og de utallige skovspurve. Og bogfinker. Sikke nogle billeder, man kunne tage, hvis de var lidt mere indstillet på at stå model.

 For hvor er de vimse. Og kønne. Det er ved at være parringstid, og de har taget scoretøjet på. Selv i frosten genlyder luften af musvitternes fløjten, deres gå-væk, gå-væk, gå-væk pip, der snart vil afløses af deres kom-til-mig, kom-til-mig kald.

De er væk, så snart jeg nærmer mig ruden med kameraet.

På marken og i hegnet er der mange flere. Sjaggerne, de små siskener, og en lille flok dompapper, der holder til i mirabelletræerne, hvor de spiser knopperne, mens de trutter deres lille trompetlyd. Spis bare. Der skal nok være mirabeller til både os og grævlingen alligevel. En enkelt hun vover sig ned til fuglefrøene, hvor hun i sin elegante brune og sorte dragt troner midt i maden.

Kun én af dem er med på at være fotomodel. Ham her.

Poserende fasankok

Man kan se, han ved, hvor flot han er, når han værdigt kommer skridende på sine store, benede fødder.  Han holder til her, hvor der er mad, og han holder især meget af den frosne rosmarin foran drivhuset.

Han poserer gerne. Lige uden for vinduet, hvor han driver hunden til vanvid.

Hunden piber og slår på ruden. Hr. Fasan kigger sig bare overlegent omkring. Går vi ud, flakser han op med en fornærmet kaglen. Og hunden følger hans spor. Løber som vinden med næsen i sporet. Op og ned ad skrænten og marken rundt. End ikke kulden kan dæmpe færten.

Så én ting er vis. Nok er de flotte at se på, men fasaner har sure tæer.

Èn kylling – tre middage: Suppe med kinesisk inspiration

Så er vi nået til den sidste del i føljetonen om kyllingen, der blev til tre middage: Kyllingesuppen – med grundsuppen, der nu ligger i fryseren. Her i en udgave med ingefær og soya, der giver den både karakter og varme.

Her er de ingredienser, der skal til:

 

Start med at tø suppen op i en gryde. Skræl og snit ingefæren i tynde skiver. Kog suppen med ingefær et kvarters tid. Fjern ingefæren og smag til med salt og soya. Tilsæt kyllingebidder og majs og lad det koge med et par minutter. Snit forårsløg og drys dem i suppen. Lad dem bare lige koge med et minuts tid. Det var da enkelt, ikke?

Brødet er et bradepandebrød drysset med græskarkerner, hakket frisk chili, en håndfuld revet ost og groft salt. Det er et hurtigt brød, og til det skal du bruge:

500 gram mel
1/2 pakke gær
3 dl vand
1 tsk salt
Lidt olivenolie

Rør gæren ud i vandet, tilsæt salt, tilsæt mel, ælt det godt og bred dejen ud i en lille bradepande. Smør dejen med olie og drys med det, du nu har. Ost, hakket peberfrugt og græskarkerner som her, oliven og rosmarin – eller soltørrede tomater – eller?

Lad brødet hæve en times tid og bag det så ved 200 grader i en 20 minutters tid.

God mandag.

Grydestegt bov med fennikelfrø, rosmarin og citron

Mens temperaturen ilede nedad lørdag aften,

lavede vi en varmende simreret med oksebov. De fleste traditionelle opskrifter byder på noget med tomat, når der snakkes om bov – eller noget med øl. Men denne gang ville vi prøve noget helt anderledes, så vi valgte citron, fennikelfrø og rosmarin som smagsgivere. Det blev lækkert, en fyldig men alligevel frisk smag. Som når vinteren er kold og dyb, men foråret alligevel er på vej et sted derude.

1 stykke bov
2 gulerødder
1 pastinak
3 fed hvidløg
1 løg
1/2 økocitron i skiver
1 tsk fennikelfrø – dask lidt til dem i morteren
1 tsk hele peberkorn – lad være med at daske til dem
2 kviste rosmarin
Salt
og måske en anelse rørsukker
Olie til bruning og maizena til jævning

Skær grøntsagerne i små tern, skær den halve citron i skiver. Brun først kødet i olie, tag kødet op og svits løg, hvidløg, gulerod og pastinak i et par minutter. Læg citronskiverne ved, drys med krydderierne og læg kødet ovenpå. Hæld vand på, så det næsten dækker.

Lad det nu simre i et par timer. Tag kødet op, smag til med salt og evt. en lille smule rørsukker, skum evt. overflødigt fedt fra og jævn stegeskyen med grøntsagerne med maizena.

Så er den ret klar. Serveres for eksempel med ris og salat med frisk fennikel eller med kartoffelmos/rodfrugtmos. Mere om mos en anden gang. For det er et helt kapitel for sig selv.

Men nu er der andre ting, der trækker – vandrørene til køkkenet er frosne, vasketøjet hober sig op, og – hurra – hunden vil gerne ud at gå tur. Man svigter vel ikke menneskets bedste ven, vel?

God søndag.

Havreboller

‘Der er altid nok at lave, når man bor på landet.’ Det var noget af det første vores genbo sagde til os for godt otte år siden, da vi flyttede ind.

Han havde ret. Og det er ikke alt det, der er at lave, der er lige interessant. Og dog. I dag har vi været på genbrugspladsen i Skovby. Det var koldt. Meget koldt. Faktisk ikke meget at råbe hurra for, vel?

Men det var også smukt. Meget smukt. Med kig ud over det hvidklædte landskab – glitrende sne i blændende sollys. Rådyr på marken, bakker og engdrag og kig til Eshøjs store gravhøje undervejs.

Og vel hjemme igen: solbadende køer med sne om mulen. Ikke så meget at klage over, vel?

Nu skal vi ind og have frokost – med varme boller – havreboller i dag. Havren giver en dejlig smag til brødet, og den holder på fugten, så brødet ikke bliver tørt.

Man skal bruge:

1 pk gær
4 dl vand
2 æg
100 g havregryn + lidt til pynt
650 – 700 g hvedemel
2 tsk salt
1 generøs spsk sukker eller honning
Æg til pensling og havregryn til pynt

Rør gæren ud i vandet, tilsæt æg, salt sukker og havregryn. Rør det lidt rundt med gaflen. Tilsæt derefter mel og ælt det til en smidig, men fast dej. Lad den hæve en god times tid, form bollerne og lad dem efterhæve endnu en times tid. Så skal de pensles med æg og pyntes med lidt havregryn. Bag dem på 200 grader i et kvarter.

Det var såmænd det hele – ikke ligefrem raketvidenskab. Men – med risiko for at gentage mig selv – meget, meget mere nyttigt.

God lørdag. Husk også at slappe lidt af…..

Måske tør man håbe?

Vejdirektoratet har offentliggjort sin VVM undersøgelse af området. De planlægger nemlig at bygge endnu en motorvej. En motorvej til Viborg.

Efter halvandet år i uvished ser det faktisk ud til, at de synes, det er en dårlig ide at lægge den lige her hos os. Den endelige beslutning er ikke taget. Men måske tør man håbe?

At det her stadig vil være sådan, vores vej ser ud en sommermorgen?

Fortsæt med at læse “Måske tør man håbe?”

Èn kylling – tre middage: Chili con Chicken

Kyndelmisse, midvinter, Kjørmes Knud. Ord, der lyder som knasende kulde. Her til morgen er temperaturen nede på minus 10. Og vi venter sne. Lad det bare komme an.

Her holder vi varmen med hot chili og ekstra hot salsa.

I dag tager du suppegryden fra i går. Pil kødet af skroget og del det i to bunker. En stor til Chili con Chicken i dag, og en mindre som fyld til suppen. Giv en bid til katten og en til hunden, si suppen og put den i fryseren. Læg kødet til suppen i fryseren – sammen med suppen, så det ikke ender som en af de uidentificerbare småposer, man finder, når man rimer fryseren af.

Til Chili con Chicken skal du bruge:

1/2 dåse hakkede flåede tomater
1
stort hakket løg
En dåse bønner – hvis du ikke lige har udblødte og kogte bønner i fryseren
Kyllingestykkerne
Hel spidskommen, korianderfrø og chili efter smag
Tortillas

Rist spidskommen og korianderfrø på en tør pande og stød frøene i en morter. Det lyder lidt besværligt, men det er rigeligt ulejligheden værd. Smag og duft er så uforligneligt bedre, end hvis du køber det stødt.

Svits løget i olie og tilsæt krydderier og tomater. Når det er kogt sammen og smagt til med salt og peber og måske lidt mere chili, tilsætter du kyllingestykker og bønner. De skal kun lige varmes godt igennem.

Som grønt kan du bruge majs, agurk i tern, eller lige det, du har lyst til.

Samtidig laver du en nem og lækker Salsa – lav den hot – så hot, som du kan tåle den.

1 peberfrugt i meget små tern
1 løg i lige så små tern
1 1/2 dåse hakkede flåede tomater
1 tsk salt
Chili efter smag – men nok!
Frisk koriander – jeg dyrker en masse i drivhuset om sommeren og fryser det ned. Ligesom persille mister det ikke smagen, når man fryser det.

Put peberfrugt, løg, tomater, salt og chili en kasserolle og lad det koge ind, til det ligner…… salsa. Lad det køle lidt af, smag til og rør så frisk koriander i. Supernemt – og lækkert. Og tilmed sundt. Selvom det helt klart smager for godt til at være sundt.

Suppen vender vi tilbage til i weekenden. Men husk ikke at spise al majsen, for der skal også majs i suppen.

God Kyndelmisse-torsdag – i aften vil jeg tænde et par lys for at fejre, at nu går det synligt mod lysere tider.

Èn kylling – tre middage: Citronkylling

I dag har jeg kvajet mig – eklatant. Jeg har slettet billederne af citronkyllingen. Troede de lå der, men nej. Tør I stole på, at kylling med citron smager godt – også uden billeder?

I gamle dage

var det en dyd for en landhusmor at være sparsommelig, at udnytte alle rester og få mest muligt ud af råvarerne. En bondemand med sådan en kone var ‘godt gift’.

I dag er det moderne at undgå madspild. Så lad os være gammeldags og moderne på én gang og udnytte en stor fersk kylling til at lave tre lækre middage. Middage med mad, der nærer mere end bare kroppen.

I dag Citronkylling, i morgen Chili con Chicken og Kyllingesuppe med et småkinesisk tilsnit til på søndag.

Og der skal der nok komme billeder. Hvis alt går vel.

Til Citronkylling skal du bruge:

Over- og underlår fra en stor fersk kylling
2 økologiske citroner
Hvidløg – efter smag, men nok
Et par porrer
Kartofler efter sult, men nok – evt. blandet med gulerødder, hvis du har flere end de to, der skal i suppen.
Frisk rosmarin
Salt og peber og en sjat vand.

Skræl kartoflerne og skær dem i grove stykker – humpler. Læg dem i et ovnfast fad.

Gør porrerne i stand og skær dem i stykker, hak hvidløget groft og skær den ene citron i skiver. Bland porrer og hvidløg med kartoflerne.

Læg kyllingelårene på grøntsagerne og stop en skive citron ind under skindet på hvert stykke. Stik resten af citronskiverne ned mellem grøntsagerne. Drys med salt, peber og frisk rosmarin. Pres den anden citron og hæld saften i fadet sammen med ca. en deciliter vand.

Sæt fadet i ovnen og lad det få en times tid på 200 grader. Lad det ikke brænde tørt – hæld evt. mere vand ved.

Kog imens en grundsuppe på resten af kyllingen. Put den i en rummlig gryde sammen med et par skrællede gulerødder, et pillet løg skåret i halve og en skive selleri. Hæld vand på, så det dækker. Kog i en times tid – mens citronkyllingen er i ovnen. Tag suppen af komfuret, når du skal spise, ellers glemmer du den bare.

Sæt gryden køligt, når du går i seng. Og glem så alt om den til i morgen aften, når solen igen går ned, og sulten begynder at melde sig.

God onsdag.

Sol og bidende blæst

I hegnet øverst oppe på marken under et gammelt æbletræ står en stenbænk. En bænk, hvor man kan nyde udsigten og sidde lidt og fundere. Et godt sted at se solnedgang – om sommeren. I dag hviner vinden omkring bænken og hegnet, og det fyger. Sneen former fantastiske mikrolandskaber omkring alt, der giver den mindste smule læ.

Vinden former sneen til bjergrygge og huler.

Et sted derinde ligger haren i læ for den bidende vind. Vi kan se hans spor i  sneen, og rundt omkring har han gravet sneen væk, så han kan spise af det frosne græs. En hare-isdessert. Det er ham vel undt, for selvom man går med pels hele året, kan det nok være koldt at være hare.

Køerne ved, hvordan man holder varmen. Man spiser. Og spiser. Og spiser.  Foderhækken er omgivet af et hav af sort kopels.

Man spiser efter tur, efter rang. De små får sidst, men de napper en tår piskefløde hos mor, når de har lyst. Så det er vel rimeligt nok.

Og mens man venter på sin tur, kan man posere for fotografen i sin lækre vinterpels.

God solskinsmandag.