Grydestegt bov med fennikelfrø, rosmarin og citron

Mens temperaturen ilede nedad lørdag aften,

lavede vi en varmende simreret med oksebov. De fleste traditionelle opskrifter byder på noget med tomat, når der snakkes om bov – eller noget med øl. Men denne gang ville vi prøve noget helt anderledes, så vi valgte citron, fennikelfrø og rosmarin som smagsgivere. Det blev lækkert, en fyldig men alligevel frisk smag. Som når vinteren er kold og dyb, men foråret alligevel er på vej et sted derude.

1 stykke bov
2 gulerødder
1 pastinak
3 fed hvidløg
1 løg
1/2 økocitron i skiver
1 tsk fennikelfrø – dask lidt til dem i morteren
1 tsk hele peberkorn – lad være med at daske til dem
2 kviste rosmarin
Salt og måske en anelse rørsukker
Olie til bruning og maizena til jævning

Skær grøntsagerne i små tern, skær den halve citron i skiver. Brun først kødet i olie, tag kødet op og svits løg, hvidløg, gulerod og pastinak i et par minutter. Læg citronskiverne ved, drys med krydderierne og læg kødet ovenpå. Hæld vand på, så det næsten dækker.

Lad det nu simre i et par timer. Tag kødet op, smag til med salt og evt. en lille smule rørsukker, skum evt. overflødigt fedt fra og jævn stegeskyen med grøntsagerne med maizena.

Så er den ret klar. Serveres for eksempel med ris og salat med frisk fennikel eller med kartoffelmos/rodfrugtmos. Mere om mos en anden gang. For det er et helt kapitel for sig selv.

Men nu er der andre ting, der trækker – vandrørene til køkkenet er frosne, vasketøjet hober sig op, og – hurra – hunden vil gerne ud at gå tur. Man svigter vel ikke menneskets bedste ven, vel?

God søndag.

Havreboller

‘Der er altid nok at lave, når man bor på landet.’ Det var noget af det første vores genbo sagde til os for godt otte år siden, da vi flyttede ind.

Han havde ret. Og det er ikke alt det, der er at lave, der er lige interessant. Og dog. I dag har vi været på genbrugspladsen i Skovby. Det var koldt. Meget koldt. Faktisk ikke meget at råbe hurra for, vel?

Men det var også smukt. Meget smukt. Med kig ud over det hvidklædte landskab – glitrende sne i blændende sollys. Rådyr på marken, bakker og engdrag og kig til Eshøjs store gravhøje undervejs.

Og vel hjemme igen: solbadende køer med sne om mulen. Ikke så meget at klage over, vel?

Nu skal vi ind og have frokost – med varme boller – havreboller i dag. Havren giver en dejlig smag til brødet, og den holder på fugten, så brødet ikke bliver tørt.

Man skal bruge:

1 pk gær
4 dl vand
2 æg
100 g havregryn + lidt til pynt
650 – 700 g hvedemel
2 tsk salt
1 generøs spsk sukker eller honning
Æg til pensling og havregryn til pynt

Rør gæren ud i vandet, tilsæt æg, salt sukker og havregryn. Rør det lidt rundt med gaflen. Tilsæt derefter mel og ælt det til en smidig, men fast dej. Lad den hæve en god times tid, form bollerne og lad dem efterhæve endnu en times tid. Så skal de pensles med æg og pyntes med lidt havregryn. Bag dem på 200 grader i et kvarter.

Det var såmænd det hele – ikke ligefrem raketvidenskab. Men – med risiko for at gentage mig selv – meget, meget mere nyttigt.

God lørdag. Husk også at slappe lidt af…..

Måske tør man håbe?

Vejdirektoratet har offentliggjort sin VVM undersøgelse af området. De planlægger nemlig at bygge endnu en motorvej. En motorvej til Viborg.

Efter halvandet år i uvished ser det faktisk ud til, at de synes, det er en dårlig ide at lægge den lige her hos os. Den endelige beslutning er ikke taget. Men måske tør man håbe?

At det her stadig vil være sådan, vores vej ser ud en sommermorgen?

Fortsæt med at læse “Måske tør man håbe?”

Èn kylling – tre middage: Chili con Chicken

Kyndelmisse, midvinter, Kjørmes Knud. Ord, der lyder som knasende kulde. Her til morgen er temperaturen nede på minus 10. Og vi venter sne. Lad det bare komme an.

Her holder vi varmen med hot chili og ekstra hot salsa.

I dag tager du suppegryden fra i går. Pil kødet af skroget og del det i to bunker. En stor til Chili con Chicken i dag, og en mindre som fyld til suppen. Giv en bid til katten og en til hunden, si suppen og put den i fryseren. Læg kødet til suppen i fryseren – sammen med suppen, så det ikke ender som en af de uidentificerbare småposer, man finder, når man rimer fryseren af.

Til Chili con Chicken skal du bruge:

1/2 dåse hakkede flåede tomater
1 stort hakket løg
En dåse bønner – hvis du ikke lige har udblødte og kogte bønner i fryseren
Kyllingestykkerne
Hel spidskommen, korianderfrø og chili efter smag
Tortillas

Rist spidskommen og korianderfrø på en tør pande og stød frøene i en morter. Det lyder lidt besværligt, men det er rigeligt ulejligheden værd. Smag og duft er så uforligneligt bedre, end hvis du køber det stødt.

Svits løget i olie og tilsæt krydderier og tomater. Når det er kogt sammen og smagt til med salt og peber og måske lidt mere chili, tilsætter du kyllingestykker og bønner. De skal kun lige varmes godt igennem.

Som grønt kan du bruge majs, agurk i tern, eller lige det, du har lyst til.

Samtidig laver du en nem og lækker Salsa – lav den hot – så hot, som du kan tåle den.

1 peberfrugt i meget små tern
1 løg i lige så små tern
1 1/2 dåse hakkede flåede tomater
1 tsk salt
Chili efter smag – men nok!
Frisk koriander – jeg dyrker en masse i drivhuset om sommeren og fryser det ned. Ligesom persille mister det ikke smagen, når man fryser det.

Put peberfrugt, løg, tomater, salt og chili en kasserolle og lad det koge ind, til det ligner…… salsa. Lad det køle lidt af, smag til og rør så frisk koriander i. Supernemt – og lækkert. Og tilmed sundt. Selvom det helt klart smager for godt til at være sundt.

Suppen vender vi tilbage til i weekenden. Men husk ikke at spise al majsen, for der skal også majs i suppen.

God Kyndelmisse-torsdag – i aften vil jeg tænde et par lys for at fejre, at nu går det synligt mod lysere tider.

Èn kylling – tre middage: Citronkylling

I dag har jeg kvajet mig – eklatant. Jeg har slettet billederne af citronkyllingen. Troede de lå der, men nej. Tør I stole på, at kylling med citron smager godt – også uden billeder?

I gamle dage

var det en dyd for en landhusmor at være sparsommelig, at udnytte alle rester og få mest muligt ud af råvarerne. En bondemand med sådan en kone var ‘godt gift’.

I dag er det moderne at undgå madspild. Så lad os være gammeldags og moderne på én gang og udnytte en stor fersk kylling til at lave tre lækre middage. Middage med mad, der nærer mere end bare kroppen.

I dag Citronkylling, i morgen Chili con Chicken og Kyllingesuppe med et småkinesisk tilsnit til på søndag.

Og der skal der nok komme billeder. Hvis alt går vel.

Til Citronkylling skal du bruge:

Over- og underlår fra en stor fersk kylling
2 økologiske citroner
Hvidløg – efter smag, men nok
Et par porrer
Kartofler efter sult, men nok – evt. blandet med gulerødder, hvis du har flere end de to, der skal i suppen.
Frisk rosmarin
Salt og peber og en sjat vand.

Skræl kartoflerne og skær dem i grove stykker – humpler. Læg dem i et ovnfast fad.

Gør porrerne i stand og skær dem i stykker, hak hvidløget groft og skær den ene citron i skiver. Bland porrer og hvidløg med kartoflerne.

Læg kyllingelårene på grøntsagerne og stop en skive citron ind under skindet på hvert stykke. Stik resten af citronskiverne ned mellem grøntsagerne. Drys med salt, peber og frisk rosmarin. Pres den anden citron og hæld saften i fadet sammen med ca. en deciliter vand.

Sæt fadet i ovnen og lad det få en times tid på 200 grader. Lad det ikke brænde tørt – hæld evt. mere vand ved.

Kog imens en grundsuppe på resten af kyllingen. Put den i en rummlig gryde sammen med et par skrællede gulerødder, et pillet løg skåret i halve og en skive selleri. Hæld vand på, så det dækker. Kog i en times tid – mens citronkyllingen er i ovnen. Tag suppen af komfuret, når du skal spise, ellers glemmer du den bare.

Sæt gryden køligt, når du går i seng. Og glem så alt om den til i morgen aften, når solen igen går ned, og sulten begynder at melde sig.

God onsdag.

Sol og bidende blæst

I hegnet øverst oppe på marken under et gammelt æbletræ står en stenbænk. En bænk, hvor man kan nyde udsigten og sidde lidt og fundere. Et godt sted at se solnedgang – om sommeren. I dag hviner vinden omkring bænken og hegnet, og det fyger. Sneen former fantastiske mikrolandskaber omkring alt, der giver den mindste smule læ.

Vinden former sneen til bjergrygge og huler.

Et sted derinde ligger haren i læ for den bidende vind. Vi kan se hans spor i  sneen, og rundt omkring har han gravet sneen væk, så han kan spise af det frosne græs. En hare-isdessert. Det er ham vel undt, for selvom man går med pels hele året, kan det nok være koldt at være hare.

Køerne ved, hvordan man holder varmen. Man spiser. Og spiser. Og spiser.  Foderhækken er omgivet af et hav af sort kopels.

Man spiser efter tur, efter rang. De små får sidst, men de napper en tår piskefløde hos mor, når de har lyst. Så det er vel rimeligt nok.

Og mens man venter på sin tur, kan man posere for fotografen i sin lækre vinterpels.

God solskinsmandag.

Grove boller med rug, hørfrø og honning

Gode, sunde, mættende og lækre grovboller. Dem man altid skal have i fryseren. De passer til alt pålæg, er gode som madbrød – og er i det hele taget særdeles spiselige. Velfortjente, når man har tílbragt formiddagen sådan her.

Og hvordan bager man dem så? Jo, start med

2 dl skårne eller knækkede rugkerner
1 dl hørfrø
4 dl vand

Kog vand og kerner i et par minutter og lad dem køle lidt af. De skal ligne en tyk grød – se billedet.

Tilsæt

1 spsk honning – vær ikke for nærig med din spiseskes størrelse
1 spsk salt
1 sjat neutral olie – rapsolie fx
3 dl koldt vand

Rør så 1 pk gær ud i 1 dl vand, og bland det med kernerne, når blandingen er lunken.

Tilsæt 1 kg mel

Ælt grundigt – gerne i røremaskine – dejen er temmelig klistret og også lidt tung.

Lad dejen hæve en times tid – form bollerne – aflange er min yndlingsfacon til de her boller, eller form dem til brød, og lad dem efterhæve en times tid.

Pensl dem med mælk og bag dem på 200 grader – boller i cirka 20 minutter, brød længere  – afhængigt af størrelsen 30-40 minutter.

Læg bånd på dig selv. Lad dem køle lidt af, før de skal spises – ellers brænder du fingrene.

Karen

Der er ingenting i verden…

Derude sner det. Og vinden hyler sin ‘jeg skal komme efter dig’ sang gennem ådalen. Katten er kommet ind og er ved at lægge an til en Store Sovedag. Hunden ligeså. Tre gange rundt i kurven, plonk, ned at ligge og et dybt veltilfreds hundesuk. Huset ånder fred.

Der er nu noget ved sne. Sneen giver stilhed, fjerner vintermørket og får verden til at se ny og ren ud. I hvert fald herude på landet.

Sidste år….

Køerne nød de ekstra rationer.

Vi nød det smukke syn. Og en ekstra kop varm hyldebærsaft, når vi kom ind.

Og hunden nød det. At tumle sig i sneen, rulle sig i sneen, spise af sneen. Og en ekstra godbid, når vi kom ind.

Skal vi have bare lidt at det samme nu? Til weekenden?

Her i huset er vi nogen, der håber.

God snefredag.

En lækker steg

Den første lørdag i lang tid, hvor vi ikke skulle noget. En god dag til supermad. Nærmere bestemt et stykke ungkvægsinderlår fra en Dexter, der har løbet op og ned af bakkerne, spist sig mæt i græs hele året, og som selv har valgt, om den vil være ude eller inde.

En Dexter, der har haft mælkebøtter i munden og rim på ryggen.

Dexter er en lille race. Stegene er små, men intense. Kødet er mørkt, finporet og magert. Og hvis det hænger længe nok – 16 dage – er det uforligneligt.

Det er værd at vente på. Og når man venter, kan man ligeså godt gøre sig det bekvemt.

Det er tit med en vis bæven, at man går til at stege sådan en luns. Den skal hverken være for rød eller for tør – og lidt sovs skulle der da også gerne blive. Men det er faktisk uhyre enkelt. Gå ud og køb et stegetermometer. Det behøver ikke være en avanceret model. Bare det kan vise, hvor varmt kødet er blevet inde i midten.

Gnid stegen med et overskåret fed hvidløg – derefter med salt og peber.  Sæt stegetermometeret i, så spidsen er inden i midten. Læg stegen i et ovnfast fad, og put lidt hvidløg under den. Brun den i ovnen i 15 minutter på 225 grader. Hæld et glas vand ved og skru ned til 160 grader og vent, vent, vent til stegetermoteret viser 63 grader.

Nu skal den ud og ligge på skærebrættet og hvile – ca. 20 minutter. Der skal den stå og samle sig, mens vi laver lækkert tilbehør – og sovs. Weekendsovs, syndig sovs med fløde.

Hæld vandet fra fadet, der nu er blevet til stegesky, op i en kasserolle. Bring det i kog og tilsæt lidt god fløde – smag dig frem. Lad sovsen koge igennem, jævn den evt. lidt, og giv den måske en klat kulør for god ordens skyld.  Så let er det faktisk. Ikke raketvidenskab, men meget mere nyttigt.

Skær stegen i tynde skiver.

Og så kommer vi igen til den hårde del. Husk, at den, der har evnen, har pligten – så spis.

Som tilbehør lavede vi Hasselbach kartofler med sesam, rosenkål fra haven, jordskokgratin – jordskokker fra haven – og langsomt stegte porrer – også fra haven. Et kurfyrsteligt måltid.

God onsdag – I Skivholme er der lige nu 8 graders frost, rim på tage, græs og grene og lyserød morgenhimmel. På med de forede gummistøvler og ud!

Krydderboller

Krydderboller som i gamle dage. Lette, bløde, duftende – men alligevel med brød i – og enkle at lave.

3,5 dl vand

50 g gær

60 g smør

600 g mel

1 spsk sukker

1 tsk salt

1 stor tsk kardemomme.

Smelt smørret og lad det køle lidt af, mens du rører gæren ud i vandet og blander mel med kardemomme, sukker og salt. Pisk det igennem med en gaffel, så krydderierne fordeler sig jævnt.

Hæld gærblandingen og det smeltede smør i melblandingen. Rør det sammen og ælt til en smidig dej. Dejen er lidt våd i det – det er ok – det skal den være.

Lad dejen hæve i en times tid. Slå 12 store boller op. Krydderboller skal være store. Ikke sådan nogle smågnallinger, for så er det slet ikke krydderboller.

Lad bollerne efterhæve endnu en times tid og bag dem så på 200 grader i 15 minutter.

Så let er det. Og som tidligere skrevet, smager de fantastisk med appelsinmarmelade.

Laver man samme dej uden kardemomme, kan den bruges til mange ting. Burgerboller, hvis de får sesam på, pølsehorn, hvis de får pølser i, horn med chiliguf og ost, horn med kagecreme – den er let at forme og let at lave. En grundopskrift af de bedre.

God mandag. ‘Videnskabelige undersøgelser’ viser, at de fleste bedre kan lide lørdage end mandage. Men denne her ser nu lovende ud. Lyset er ved bryde igennem, der er rimfrost på græsset og på taget, mejserne er begyndt at hente solsikkefrø, og der går en flot og fed fasankok i baghaven. Køerne er gået ud og står med rim på ryggen. Nogle ligger og tygger drøv – ude. Men – hvis man ikke kan være ude i 4 graders frost, hvad gør man så, hvis det bliver koldt i vejret?