‘Mormormad’: Gammeldags blomkålsgratin

Det andet af de uhyggeligt billige, danske blomkål blev brugt til en blomkålsgratin. Helt almindelig, gammeldags blomkålsgratin. Med sprød rasp på toppen og blødt og lækkert gratinfyld.

Måske havde du helt glemt, at det fandtes? At det smager rigtig godt? Og måske har du også glemt, hvordan man laver sådan en?

Fortvivl ikke. Det er ikke så kompliceret. (Det giver bare en del opvask bagefter.)

1 blomkål
90 g mel
3 dl mælk
1 klat smør
4 æg – delt i blommer og hvider
Rasp og et par tynde smørklatter til toppen
Salt og peber

Del blomkålet i små buketter og kog dem halvmøre i letsaltet vand. Lad dem dryppe af i en sigte.

Pisk mel og mælk sammen i en gryde og bring det i kog – pisk hele tiden, så det ikke går på bunden. Tag gryden af blusset og rør smørret i. Del æggene og rør æggeblommerne i. Krydr med salt og peber.

Pisk æggehviderne stive – så stive, at du kan lave det der stunt med at vende bunden i vejret på skålen uden at tabe hviderne.

Bland blomkålsbuketterne og æggehviderne i massen.

Smør et ovnfast fad og drys med rasp – også på siderne (indvendigt, forstås…). Hæld overskydende rasp fra. Hæld gratinmassen op i fadet, glat lidt ud og drys med rasp på toppen. Læg nogle små smørklatter hist og her, så raspen kan danne en sprød skorpe.

Bag ved 200 grader i en times tid – længere eller kortere afhængigt af fadets dybde. Det er tid nok til at rydde køkkenet op og gå en tur med hunden. En sommertur – med bare tæer i træskoene.

Det er en af den slags retter, der går under navnet ‘mormormad’. Og mormormad er moderne – altså fordi, det så længe har været umoderne.

God onsdag.

Tirsdag morgen 06.20

Solskin, vådt græs, fuglesang.

Det er tidligt, og der er ikke mange andre lyde end fuglene.  Et øredøvende kor fra elletræerne langs bækken, der gør det svært at skelne de enkelte stemmer.

Bondemanden er på vej med mælk og kalvemüsli til Heldig, der er vokset vældigt.

På marken oven for skoven ligger køerne. Nogle småsover, nogle tygger drøv, nogle er i gang med morgentoilettet.

Hunden og jeg går tur. Op forbi madpakkerne, langs med hegnet og over til den lille vildtskov, vi plantede for nogle år siden. Det våde græs giver våde bukseben over gummistøvlerne.

Og våde ører.

Heldig er færdig med sin morgenmad. Spanden skal lige have en ekstra tur.

Vi går gennem haven og kigger på blomsterne. Riddersporerne, Black Knight, blomstrer.

Rundt om huset

og ind i køkkenet for at lave morgenmad.

Snart er der travlt igen og hundreder af ting, der skal ordnes. Men om morgenen, tidligt, er der et lille frikvarter for dyr og mennesker.

En dejlig måde at starte dagen på.

God tirsdag.

Blomkål på tilbud = Søndagssuppe

Hvad sagde jeg? Det er mandag igen. Og kig tilbage – er der gået mere end fem minutter, siden det var fredag? Nej, vel?

Det er to hold B&B gæster, en masse havearbejde, rengøring, vask og bagning, almindelig madlavning, hundemadsproduktion og adskillige gryder varm mælk til kalven siden. Tiden fløj.

Det blev også til et smut i Rema1000 efter danske blomkål – 5 kr. pr stk. Vanvittig pris. Stakkels blomkålsavlere. At have passet og plejet sine blomkål, beskyttet dem mod fæle larver, fulgt deres vækst og så være nødt til at sælge dem for max. en krone stykket. Det er næppe supermarkedet, der sætter penge til.

En runde i køkkenhaven viste (udover, at der trængte til en grundig lugning), at de før så små bladselleri var ved at være store nok til at afgive en stængel eller to.

Søndagssuppen blev en sommersky-hvid blomkålssuppe med løg, hvidløg og bladselleri fra haven.

1/2 stort eller 1 lille blomkålshovede
1 stort hakket løg
3 fed hakket hvidløg
3 små nye stængler bladselleri – eller en enkelt stor – i skiver
1 dl madlavningsfløde
1 liter suppe
Salt og peber

Svits løg og hvidløg, tilsæt selleri og rør rundt, tilsæt blomkål og rør rundt. Hæld suppen over, bring det i kog og lad det koge, til blomkålen er mør.

Giv det hele en tur med stavblenderen, hæld fløden i, giv det et opkog og smag til med salt og peber. Spises med velbehag.

God mandag – husk, det er snart fredag.

Agurketid

Nu er det juli – og agurketid. Rundt omkring bugner drivhusene af agurker. Ikke mit. I går smed jeg planterne på komposten. Så gør de da nogen nytte. Små, ranglede med masser af blomster, men ingen agurker. Jeg må nok erkende det. Det var ikke varmt nok, da de blev sat ud. Jeg havde givet dem en dårlig barndom, og det var derfor ikke så mærkeligt, at de blev adfærdsvanskelige. For sådan er det. Det læser man i avisen, der i øvrigt også er gået over til agurketid. Det er vist en trend.

Men så kan man glæde sig over, at alt andet blomstrer,

og at naboen har varme i drivhuset og masser af agurker. Og at han er et godt menneske, der gerne forærer nogle agurker væk.

Der er til agurkemadder, der er til agurkesalat, og der er til kartoffelsalat med hyldeblomst og agurk.

Og så skulle man vel være et skarn, hvis man ikke kunne finde noget andet at bruge den nye plads i drivhuset til? Starte et hold koriander og salat mere? Sætte en sart og yndig blomst lige i hjørnet, så man kan se den, når man går forbi?

God søndag.

Nippemad: Fyldte æg med kørvel og rejer

Fredag igen. Hvor blev ugen af? Om fem minutter er det sikkert mandag igen. Er der nogen, der vil være venlig at skrue lidt ned for jordens omdrejningstempo?

Så vi kan få lidt mere tid til at lege allesammen?

Hvad end man gør – fredag er det – det er tid til nippemad og fredagsaftenhygge. Det er i grunden heller ikke så ringe.

I dag bliver det fyldte æg med kørvel. Af tre gode grunde.

Jeg har masser af æg – lækre, store landæg fra Helenes høns.

Jeg har masser af kørvel – kønne, blondefine, grønne blade med en fin smag.

Jeg har lige  bagt grovboller, og de passer rigtig godt til æg.

Kog æggene hårde, men ikke grønne. 7 minutter cirka. Pil dem, skær dem over i halve og tag blommerne ud og over i en skål. Det går let med en teske.

Tilsæt så 1 tsk Hellmans mayo pr. æggeblomme og smag til med salt og peber. Pluk kørvel – rigeligt – hak det fint og rør det hele sammen.

Fordel massen i de halve udhulede æg og husk at gemme lidt kørvel til at pynte med – og et par rejer, hvis katten ikke har spist dem allesammen, mens man vendte ryggen til.

Pyntelig nippemad til en sommerfredag – også en sommerfredag med torden.

God fredag – og husk regnhatten.

Det må være postbudet?

Vi var helt sikre på, at der ikke kom flere kalve i år. Ko nr. 13 – Elisabeth – havde ganske vist ikke kælvet. Hun var nok ikke blevet med kalv sidste år, mente vi snusfornuftigt.

Men køer kan også gå over tiden.

I går morges – klokken umanerligt tidligt – gik bondemanden sin runde med hunden, før kalven Heldig skulle have sin morgenmælk med kalvemüsli.

Og det syn, der mødte ham på marken ovenfor skoven, fik  ham til at studse noget. For sammen med 13 gik en kalv. En ny kalv. En lysebrun kalv.

Vores køer er sorte.

Tyren var sort – hans forældre var også sorte.

Der er kun én at skyde skylden på.

Postbudet. Landposten må det være.

Slemme ko.

Ok. Der findes også brune, de såkaldte Dun, og røde Dexter køer. Men de er sjældne. Vores ko – eller måske tyren – må have haft genet i sig et sted langt bagude. For vores postbud er en hun, og selvom posten kommer sent her i Skivholme, skal hun nu ikke have skyld for det også.

Nu har vi en lysebrun kalv i flokken. Og 13 er vældig stolt og passer godt på  ham.

God torsdag – og vær altid klar til at blive overrasket.

Projekt Tøm Fryseren: Solbærmarmelade

Projektet fortsætter. Fryseren skal tømmes for bær, inden de nye kommer. De vokser dag for dag.

Solbærmarmelade. Der må vel være mere i det end bare at koge bærrene, tilsætte sukker, stive det lidt og hælde det på glas? Selvfølgelig er der det. Der er én vigtig ingrediens, som man ikke kan købe, uanset hvor mange specialbutikker man har lige om hjørnet.

Tålmodighed. En stor portion tålmodighed på det rigtige tidspunkt. Det gælder nemlig om at vente med at plukke bærrene, til de er helt, helt modne. Så modne, at de næsten falder af i hånden på en, når man plukker dem. Først der er de modne nok til at være rigtig gode, til at give den dybe solbærsmag, der faktisk smager af varm, krydret sommersol.

1 kilo solbær
500 g sukker
3 tsk rød melatin og en ekstra sjat sukker
Atamon til at skylle glassene i

Som med hindbærmarmeladen er det vigtigt, at bærrene bringes langsomt i kog. Lad dem koge i en fem minutters tid – ikke bulderkoge, bare så hele overfladen bobler.

Tilsæt sukkeret og bring langsomt i kog igen. Lad marmeladen koge i 2 minutter. Bland 3 tsk Rød Melatin med 2-3 spiseskefulde sukker og drys det i – ‘under omrøring’, som der står på posen. Til solbærmarmeladen bruger jeg også piskeriset – så er det meget lettere at undgå klumper. Lad nu marmeladen koge i yderligere 2 minutter, skum den af og hæld den på atamonskyllede glas, som skal lukkes med det samme.

Solbærmarmelade smager fantastisk på en nybagt bolle, sammen med ost eller til kød som for eksempel helt traditionelle frikadeller. Det er så sjældent, at man får sådan nogen helt almindelige nogen. Ægte etnisk dansk mad – måske var det en ide til i aften?

God mandag.

Men ved midsommer mest…

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,

når af blomster er flest,

og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;


når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:

– da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.

God Sant Hans – og husk at spise en hyldeblomst i aften.

Nippemad til Sct. Hans: Marineret melon med chili, løg og koriander

Nu kan man få de ‘rigtige’ meloner – dem, der er orange indeni, og som er søde, saftige og duftende. Og som smager kraftigt nok til at kunne tåle en marinade som den, vi plejer at lave omkring Sct. Hans. For det er det jo. I morgen.

Følger man Dannie Druehylds anvisninger, er Sct. Hans en travl dag med mange hekselige gøremål. Følger man dem ikke, er der alligevel én af dem, man bør tage til sig – i hvert fald mentalt. Flet en krans af gråbynke, flet alle dine bekymringer, skidte tanker og utilstrækkeligheder ind i den. Og smid den så på bålet Sct. Hans aften. Vupti – afsted.

Og så kan man spise sine marinerede melontern.

1 melon skrællet og skåret i tern
Lidt hakket rødløg
Saften fra 1/2 citron
Lidt sambal oelek – efter smag – men der skal ikke meget til
Masser af hakkede korianderblade

Pres citronen, rør med sambal oelek og hæld over melonternene. Rør rundt og lad det stå lidt og safte. Bland så med løg og hakket koriander.

En bid af midsommeren med lys, sødme og spark.

Og lige en note om koriander – jeg køber en pose korianderfrø fra Kilic – et krydderimærke, man kan finde i Basar Vest og hos utallige andre indvandrerkøbmænd.

De koster ikke meget, og de spirer fantastisk. Jeg har næsten altid to potter koriander i gang i drivhuset. Hvis man sår med 14 dages mellemrum, har man koriander hele tiden. Og det er jo ikke så ringe.

God fredag.

Hyldeblomstkoncentrat

Her er så opskriften på det hyldeblomstkoncentrat, som kan puttes i – næsten – alting.

Hylden er omgærdet af mange historier og myter. Efter sigende må man ikke plukke af en hyld, uden at takke Hyldemor. Hyldemor er hyldetræets skytsånd – og – siges det – lig med Freja, den gamle nordiske frugtbarheds- og kærlighedsgudinde. Hende vil vi gerne være på god fod med, så husk et lille tak, når du plukker.

Hyld beskytter mod troldtøj, og alle dele af hylden bruges til naturmedicin. Bladene skulle være gode at lægge på et sår, så der ikke går betændelse i det. Hyldebærsaft er godt mod forkølelse, og det samme er hyldeblomst te – te lavet på tørrede hyldeblomster. Barken bruges til plantefarvning, og afkog af bladene skulle kunne skræmme bladlus over til naboen.

Spiser man Sct. Hans nat en hyldeblomst, skulle det kunne forhindre, at man blev syg resten af året. Det er da værd at prøve?

Bor man så langt fra Diagonalstræde, at man skal lave sin egen tryllestav i stedet for at købe en hos Ollivanders (Leverandør af fine tryllestave siden 382 f.kr. jvf. Harry Potter), er det også en hyldegren, man skal bruge. I det hele taget et nyttigt træ – livskraftigt og kønt.

På den her årstid er det blomsterne, det gælder.

Jeg laver et kraftigt koncentrat efter en gammel, gammel opskrift, min mor engang fik af en, der selv havde fået den af en, og så videre.

30 store klaser hyldeblomster, rystet fri for smådyr, men endelig ikke skyllet
2 liter kogt vand
2,5 kg sukker
80 g vinsyre

Hæld det kogende vand over sukkeret og rør rundt, tilsæt vinsyren og rør rundt, tilsæt blomsterne og rør rundt. Lad det nu stå køligt og overdækket i en 4-5 dage, og rør i det et par gange om dagen. Morgen og aften for eksempel. Så skal blomsterne sies fra, og saften skal hældes på rene og atamonskyllede flasker. Det er lidt klistret arbejde.

På grund af det høje sukkerindhold holder saften i årevis. Og den er så koncentreret, at der kun skal meget lidt saft til i forhold til vand, når man laver saftevand.

Der vil efter nogen tid danne sig en brun ‘prop’ i toppen af flasken. Det er bare pollen. Saften er ikke blevet dårlig.

Koncentratet kan bruges til uendeligt mange ting – men man bør unde sig en sommerdrink med lige dele gin og hyldeblomstkoncentrat, toppet op med danskvand og et par isterninger.

Skål og god torsdag.