Fennikel i skålen og i haven

I år skal jeg have fennikel i haven. Jeg har købt frø – jeg har forspiret nogle af dem, og så vil jeg ellers forsøge mig frem med at så nogle på friland også. Tror jeg. Fasaner og duer nipper alle spirer, der ser lækre ud, så jeg forspirer det meste i drivhuset. Forrige år såede jeg nemlig bønnerne om tre gange. Men duerne så fede og fornøjede ud.

Fennikel er en køn plante – i bogstaveligste forstand. Bladene ligner kæmpedild. Og så smager den godt sådan en fennikel fyr. Lidt af lakrids – meget af forår. Især i rå tilstand. Det er næsten synd at gøre ret meget ved den, for dens smag er perfekt, som den er. Snittet i en salat med en mild olie/eddikedressing – det er nok. Hvorfor forstyrre billedet? Eller med andre ord: if it works – don’t fix it.

Her er en af mine yndlingssalater med fennikel:

4 spsk æbleeddike
1 tsk flydende honning
Salt og peber
4 spsk olivenolie
1 frisk og flot fennikel
2 forårsløg

Rør en dressing af eddike, honning, salt, peber og olivenolie. Snit fennikel og forårsløg, bland det, og lad det stå og trække lidt.

Er der nogen, der har erfaringer med fennikel, må de gerne skrive til mig. Jeg har nemlig ikke prøvet at dyrke dem før. Tænk – bare kunne gå ud og plukke, når man har lyst?

Men indtil de kommer op, må vi nøjes med dem, vi køber. Der var to i pakken – den anden kan vel blive til… ? Vi får se.

God tirsdag.

Klapsammen-sandwichboller

Mens lyden af dyb hundesnorken driver op ad trappen her mandag morgen, sidder jeg ved computeren og tænker på frokost. En god frokost kan være mange ting. Det afhænger af, hvem man er, hvor man er, vejret, situationen og en hel masse andet.

For hunden er en god frokost lig med det, man nu kan tigge sig til. For katten ligeså – men det skal være nu – så hold op med at skrive på den computer og kom ned i køkkenet!

For en franskmand er det noget med flere retter og et par timer på langs. Til jul er det julefrokosten med det hele.

For mig er det en god sandwich. En god bolle, smurt med miracle whip, med salat i, et eller andet kød og et eller andet surt. Sure agurker, peberfrugtstrimler i eddike – og måske et par løgringe. Brødet er vigtigt.

Bollen skal være blød, så den ikke drysser for mange krummer. Den skal være stor nok til, at man kun behøver at smøre én.  Den skal have noget groft i sig, så man ikke bliver sulten igen efter en time. Og så skal den selvfølgelig smage godt i sig selv.

De krav kan denne klapsammen-sandwichbolle sagtens leve op til.

1 pk gær
4 dl vand
2 æg
50 g solsikkekerner
100 g fuldkornshvedemel + lidt til drys
750 g hvedemel – af god bagekvalitet
1,5 tsk salt
1,5 tsk sukker – til at give gæren noget at leve af

Rør gæren ud i vandet, tilsæt solsikkekerner, salt, sukker og de to æg. Tilsæt fuldkornsmelet og rør lidt rundt. Tilsæt til sidst hvedemelet og ælt til en smidig dej, der skal hæve en times tid.

Vend dejen ud på bordet og del den i 10. Flad hver del ud til en oval, fold ovalen sammen på midten.

Læg dem på bagepapir på en bageplade og lad dem efterhæve endnu en times tid. Pensl med æg og drys med lidt mere fuldkornsmel.

Bag ved 200 i 15 – 17 minutter.

Så er frokosten serveret. Her på tallerken. Pakket ind i film og gnavet undervejs er mindst ligeså godt. På arbejde – på stranden.  ‘Til picnic, til hverdag til fest – en god sandwichbolle er bedst’ – nå nu løber poesien da helt af med mig – jeg må hellere slutte og ønske

God mandag.

Når bunden er god… laksetærte med asparges

I begyndelsen af firserne var tærter super moderne. Madtærter. Man kaldte dem quiche – udtalt kiiiish – med et indforstået ‘jeg har styr på de sidste trends’-blik. Man fik kiiiish ved enhver lejlighed. Af svingende kvalitet. Tit med halvrå porrer og hårde salte fetaklumper. Rigtig ‘damemad’, som mænd ikke ville røre. Godt tænkt. Måske man skulle lade tærterne gå over i historiens glemsel?

Nej, for er den lavet rigtigt, smager en kiiiish rigtig godt – også for mænd – spørg bare Bondemanden ham selv.

Den bedste tærtedej får man ikke i en pose i supermarkedet. Desværre. Sorry. Sådan er det bare. Til gengæld behøver det ikke at være så svært at lave sin egen – meget bedre – tærtedej. Prøv selv.

200 g mel
75 g koldt smør
En håndfuld sesamfrø
1 nip salt
1 æg
2 spsk vand

Smuldr smørret i melet, tilsæt salt, sesamfrø, ægget og de to spsk vand. Saml dejen og læg den på køl i en lille times tid. Eller lav den dagen før – det sker der ikke spor ved, og så er det jo gjort.

Det er superlet at lave dejen i en foodprocessor. Min foodprocessor er fra 1983. En af de første. Nærmest historisk. Jeg ved næsten ikke, om jeg tør sætte billedet af den ind her, for Teknisk Museum kommer bare og kræver den som Danefæ. Og de er i forvejen ude efter min mobil.

Men alligevel – 1983. Dengang IBM skrivemaskinen med kuglehoved var det helt nye. Fra før mails og Google, fra før mobilen, fra før. Og var det så altsammen bedre dengang – i gamle dage? Nix. Nu er altid den bedste tid – og heldigvis for det.

Tærtefyldet kan være af mange slags. Vi skulle have laksetærte med asparges til gæstefrokost – med salat til – salat med rucula, grøn salat og artiskokker – de grillede i olie.

Fyldet bestod af:

2 laksesnitter, tøet op og skåret i små tern
1 dåse hvide asparges – friske grønne er gode i sæsonen
2 dl piskefløde (Til laksetærter og rejetærter er fløde bedre end alt andet – fløde smager blødere, og blødheden passer bedre til fisken – så må man spæge sit skind en anden dag.)
4 æg
Salt og peber

Lad de hvide asparges dryppe grundigt af. Pisk fløden til skum, rør æggene i, krydr med salt og peber. Rul dejen ud og læg den i en godt smurt tærteform.

Drys fyld ud over bunden og hæld æggemassen over. Bag i en lille times tid på 200. Tærten er færdig, når midten hvælver sig smukt, dejen slipper kanterne, og toppen har fået den rigtige lysebrune farve.

Firsernostalgi – men med smag. Hvad blev der egentlig af mine LP-plader?

God weekend.

Et blødt øjeblik

Der findes bløde øjeblikke. Når vinden lægger sig, og regnen stilner af, mens man går derude.  Lydene kommer tilbage, når vinden er væk. Sangdrosselen, spætmejsen, solsorten, skovduerne og de mange små mejser, spurvenes evige kævlen og stærenes knebren. Pludren fra det løbende vand i traktorsporene og nede fra bækken.

Det hele ikke bare lyder anderledes. Det ser også anderledes ud. Det bliver lysere – måske fordi man tager regnhætten ned og holder op med at knibe øjnene sammen mod vinden? Man ser dråberne på græstuerne.

De våde grene og disen over marken, hvor køerne har besluttet sig til at gå tur

på én lang række på deres smalle kostier.

Hver fod bliver sat nøjagtigt på linje med den forrige. Præcision en æressag.

Og lugtene mærkes tydeligere i den våde luft – jord, planter, der gror – og lidt komøg.

Sådan er et blødt øjeblik. Det er det lille øjeblik, hvor verden er i harmoni, hvor tingene er, som de skal være, hvor man bare kan være en stille iagttager/snuser/lytter. En del af det hele.

God fredag – forhåbentlig med et blødt øjeblik hist og her.

Aubergine med tomat og parmesan

På vores ferie til Sicilien fik vi en ret med auberginer lagt i lag med tomatsovs og revet parmesan mellem lagene. Den smeltede på tungen og smagte, så englene synger. Efter et par timer begyndte vi bare at få den der fæle fornemmelse af at have spist frituremad. Hvor kom den fra? Vi havde jo kun spist grillet fisk og så de der auberginer?

Snydt. Vel havde vi ej. Det viste en opskrift i den sicilianske kogebog, jeg faldt for i lufthavnen.

Auberginerne var nemlig stegt i rigeligt med olie, før de mødte parmesanen og tomatsovsen. Det smagte godt, men det gav mavekneb. Bondemanden – her i sin rolle som gourmet og bjergvejschauffør – betroede mig opgaven at finde på en opskrift, der smagte lige så godt – bare uden bivirkningerne. Det var faktisk ganske enkelt.

Tricket er først at udvande auberginerne og derefter stege dem på en tør pande. Ligesom ved auberginesalaten.

Start med at skære auberginen i skiver, drysse skiverne med salt og lade dem trække i en times tid. Skyl dem og steg dem på en tør tefalpande – ved middelvarme – til de bliver gennemstegte og bløde.

Lav imens en tomatsovs:

1 lille hakket løg
2 fed hakket hvidløg
En håndfuld hakket frisk basilikum
1 dåse hakkede tomater
Olivenolie
Salt – et nip sukker og et lille skvæt æbleeddike.

Steg løg og hvidløg i olivenolie, til de bliver klare. Tilsæt tomaterne, et nip sukker og et lille skvæt æbleeddike. Det giver både den syrlighed og sødme, som dåsetomater tit mangler. Lad det koge stille, mens auberginerne steger, og tilsæt til sidst den hakkede basilikum.

Riv et par spiseskefulde parmesan på den fine side af rivejernet.

Find et lille ovnfast fad, smør det med olivenolie og læg et lag auberginer i bunden. Fordel tomatsovs over, drys med revet parmesan og gentag, til der ikke er mere at fordele. Slut med tomatsovs og ost.

Sæt fadet i ovnen på 200 i et kvarters tid, til tomatsovsen bobler, og osten er smeltet og lysebrun.

Mens solen gik ned på så smuk en vis…

…at ét billede ikke var nok…

…spiste vi rub og stub. Og fik ikke mavepine.

God torsdag.

Salat med auberginer og basilikum

Auberginer er så smukke. Blanke, mørke, spændende og ikke ligesom nogen anden grøntsag. Men – hvad skal man egentlig stille op med dem? De smager ikke af så meget – og smager nærmest grimt, når de er rå. Og føles lidt som at bide i et stykke skumgummi. De kan let gå hen og blive sådan noget, man køber, fordi de er flotte, og som får lov at sygne hen i grøntsagskurven.

Men der er nu mange muligheder – ud over den gamle traver ratatouille – her er en lækker salat – med lidt spark i.

Man skal bruge:

1 Aubergine
2 store fed hvidløg
1 bundt basilikum
1 hakket rød chili
Olivenolie
Æbleeddike
Salt og peber

Vask en aubergine, skær den i skiver og drys skiverne med salt. Lad skiverne ligge og trække vand ud i en times tid, skyl dem og tør dem.

Læg dem på en tefalpande uden olie og lad dem tørstege ved mellemvarme, til de er møre.

Rør en dressing af æbleeddike og olivenolie, hvidløg (nok!), salt og peber, en hakket rød chili af mellemstyrke og et bundt hakket, frisk basilikum. Læg auberginerne i og lad dem trække koldt i mindst en time.

Smager rigtig godt til det meste – lam, okse, kylling…

Mens salaten trækker, kan man gå en tur – ud og se på de blomstrende mirabeller.

De blomstrer også i regnvejr.

God tirsdag.

Når pynten bliver træt

2. påskedag. Påsken synger på sidste vers. Er hist og her ved at være lidt slidt. Ikke mindst er pynten ikke, hvad den har været. Den er faktisk blevet lidt sølle. De før så smukke kronblade på de gule påskeliljer ligner krøllet silkepapir.

En genoplivning er tiltrængt, så man også kan nyde den sidste påskedag i fulde drag med smuk pynt på bordet.

Mine påskeliljer stod fast i en fakir i et lille glas i dekorationen. Nu er det bare at hive dem op, plukke noget andet og stikke det i glasset som ny pynt. Jeg plukkede en håndfuld anemoner og et par snepryd, og resultatet blev en helt ny dekoration. Førstehjælp – som ny igen:

God 2. Påskedag – nyd den – der er et helt år til næste gang.

Lammekølle med citron, hvidløg, rosmarin og lidt mere

Lammekølle skal man have, når det er påske. Gerne en stor kølle, så der er rester til næste dag.

Her er opskriften på en marineret og ovnstegt en af slagsen. En god og krydret marinade – lammekød kan tage en del krydderier uden at tage skade.

Til marinaden skal du bruge:

1 håndfuld hakkede mynteskud (fra haven – de er begyndt at skyde)
1 håndfuld frisk hakket rosmarin
Saft og revet skal fra 1/2 citron
3 store fed hvidløg
1 spsk revet frisk ingefær
1 spsk muscovadosukker (farin kan også bruges).

Rids køllen og smør den med marinaden. Lad den stå et par timer, til den er tør i overfladen. Her sker det under skarp bevogtning. Katte kan godt lide lam. Og hedder man Puma, er intet bytte for stort. Et navn forpligter.

Køllen her blev stegt i ovnen på 150 grader i 3 1/2 time – men den var virkelig også stor. En mindre kølle kan vel nøjes med mindre – stik i den og se efter, om kødsaften er klar, og om kødet virker mørt. Så er den færdig.

Denne var mør og blød som smør – kunne skæres med en gaffel. Som tilbehør var der ovnbagte kartofler, auberginesalat, halve bagte hvidløg og en god flaske rødvin. Kartofler og hvidløg blev lagt ind til køllen omkring 1 1/2 time før, køllen var færdig.

Fantastisk lækker påskemiddag, som – næsten – lavede sig selv.

Glædelig påske – i dag er det Påskesøndag, og vi skal i kirke, så vi kan få lov at synge ‘Påskeblomst, hvad vil du her’ – en absolut all time favourite. Bagefter skal vi se kunstudstilling på Galleri Udsigten, og så er det vist også slappet nok af i denne Påske.

Der er jo altid nok at lave, når man bor på landet.

Citronmarmelade med ingefær

OK – det her er ikke verdens hurtigste marmelade. Men den er fantastisk. Rigtig engelsk – man tænker tea and toast og blomstrede lænestole, når man dufter den, men man tænker også fremmede himmelstrøg – citronens skarphed, den krydrede ingefærduft og sukkerets sødme. Det er til at blive helt lyrisk af. Og det kan man så stå og være, mens man skræller og snitter og river.

Man skal bruge:

8 citroner uden overfladebehandling – modne, gule og saftige
4 spsk fintrevet ingefær
5 dl vand
1 brev GUL Melatin
1250 g sukker
Atamon
til at skylle glassene med

Og man skal bruge en kartoffelskræller, en lille skarp kniv, et rivejern og alt det sædvanlige syltegrej – gryde, syltetragt, skål til at skumme af i, vægt, glas, ren karklud osv. Sådan en gang marmelade tager det også tid at rydde op efter. Men det er umagen værd.

Skræl det gule af citronerne med kartoffelskrælleren og snit det i fine små strimler.

Skræl ingefæren og riv den på den fine side af rivejernet.

Hæld strimler og revet ingefær over i en gryde – sørg for, at ingefærsaften kommer med.

Skær det hvide af citronerne – helt ind til frugtkødet. Filetter citronerne – frugtkødet og saften skal over i gryden, hinder og sten på komposten.

Tilsæt 5 dl vand og bring gryden i kog. Lad det koge små 10 minutter, til skallen er mør. Tilsæt Gul melatin, pisk igennem, bring i kog igen og lad det koge 1 minut. Tilsæt derefter sukkeret og bring det hele i kog. Når det koger rigtigt, når det hele bobler og bruser, lader man det koge yderligere et minut, tager gryden fra varmen og lader den stå i en 5 minutters tid. Skum af, rør rundt for at fordele skalstykkerne, hæld på atamonskyllede glas, sæt låg på og lad marmeladen køle helt af.

Når man så har ryddet op i køkkenet, kan man stå og beundre sit værk. Farven er klar og gul… som solen, som vorterod, som påskeliljer, som guldstjernerne i skovbunden ….. og som citroner. Gul som foråret.

God langfredag.

Citronsmåkager med havregryn

Den allerstørste og flotteste af citronerne fra Sicilien – en rigtig ‘Limone’ – så ud til at rumme smag og duft til mange småkager.

Lækre småkager med havregryn og citronskal i. Der var møde i aftes, og aftenmøder kræver småkager- det står vist også i Jyske Lov.

Kagerne er hurtige at lave – og de kræver ingen ekstra tur ned til Brugsen – hvis man da bare har:

75 g smør
75 g havregryn
125 g (rør)sukker

1 æg
1 spsk mel
1 drys salt
1 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver
Revet skal fra en godt moden og økologisk citron

Smelt smørret og bland det med resten af ingredienserne. Sæt dejen i klatter på  bagepapir på to bageplader – det er lettest, hvis man bruger to teskeer. Sæt dem med god afstand. De flyder meget ud og vokser sammen til en stor sammenhængende pladekage, hvis de ikke har plads nok til at brede sig på.

Bag dem 10 minutter ved 180 grader, og lad dem køle af på en bagerist.

Klassiske, knasende, duftende og uendeligt nemme småkager.

Det var så endnu en siciliansk citron, der blev brugt. Jeg kvier mig helt ved at bruge af dem – men det er jo sådan med citroner, der ikke er overfladebehandlede, at de skal bruges. De kan ikke bare stå til pynt. I dag går det derfor løs med citron- og ingefærmarmelade. Og med klargøring af B&B’en. Der kommer gæster, og de skal da også have påskepyntet.

God onsdag – nu er det næsten påskeferietid. Så bliver der tid til at slappe af  gå i gang med opsætning af solcelleanlægget. Egen strøm, eget pillefyr, egen vandboring, eget kloaksystem. Det begynder at ligne noget!