Maeve Binchy er ikke mere

Her til morgen så jeg på  nettet, at den irske forfatter Maeve Binchy er død. 72 blev hun kun.

Hun har underholdt mig og millioner andre læsere med sine varme, sjove, menneskekloge og kærlige historier fra Irland igennem mange, mange år. Hvordan skal vi undvære hende? Hvordan skal vi undvære nyt fra hele persongalleriet, som vi er kommet til at kende så godt? Fordi hun har ladet sidste bogs hovedpersoner optræde som bipersoner i den næste og på den måde gjort os glade for at høre fra dem igen? Muttie Scarlet? Alle dem fra og omkring Quentin’s?

Og de første bøger – Irland i halvtredserne – små piger, store drømme, religion, snæversyn, ufrivillig humor, afsløring af hykleri og dobbeltmoral, altid med et skævt smil, forståelse og et kærligt blik til de lidt skæve eksistenser.

Hun har glædet rigtig mange læsere igennem sin lange karriere, og hun har virket som inspiration for mange af de nye irske forfattere, som vi også læser med stor glæde. Alle os, der kan lide en god historie.

40 millioner bøger har hun solgt. Tænk på, hvor mange mennesker, der egentlig har læst dem. For en bog bliver jo tit læst af flere end én person. Og alle de af hendes bøger, der står på bibliotekerne verden over?

Hun efterlader et hul på boghylden her hos mig i Skivholme.

Citronmarengs

Når man har lavet noget med æggeblommer, efterlader man nogle sørgeligt ensomme æggehvider. Det værste, man kan gøre, er at sætte dem i køleskabet til senere brug. For så glemmer man dem. Det står i Naturloven. I § 1 – andet afsnit. Der kan de stå og give dårlig samvittighed, til man er nødt til at smide dem ud. For at undgå madspild må man da vist hellere bage nogle marengs. Tsk, tsk, pligter, pligter.

Vi havde fået fisk til frokost, og der lå lige en halvt brugt økocitron på bordet endnu, da jeg gik i gang. Derfor blev det citronmarengs. Restemad på den gode måde – og et bevis på, at det er ok ikke altid at få ryddet helt op med det samme.

Man skal bruge:
2 æggehvider
100 g sukker
Revet skal fra en lille økocitron
1 tsk citronsaft

Pisk æggehviderne stive – stive nok til, at man kan vende bunden i vejret på skålen, uden at de ryger ud. Tilsæt sukkeret og pisk det sammen med æggehviderne. Riv skallen af citronen og kom den i massen sammen med en teskefuld citronsaft.

Læg små klatter af massen på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 100 grader i en god times tid.

Søde og friske på én gang. Lækre til is – eller bare til at nappe et par stykker af helt uden noget sammen med en kop te på terrassen.

God onsdag.

Elverpigernes eng

I det inderste hjørne af engen, omkranset af elletræer, der hvor bækken breder sig ud i brede bugtninger,

der hvor de vilde blomster gror,

hvor mosekonen brygger, og hvor elverpigerne helt sikkert danser en sommernat, der går køerne nu og græsser.

De kan først komme ind og græsse der i juli. Indtil da er bunden for våd.

Jamen, kan man spørge – ødelægger de kofødder ikke engen, når den er våd, og tramper de ikke de vilde blomster ned eller æder dem, så de ikke kan vokse der mere?

Svaret er: Lige modsat. Hvis engen skal forblive eng og ikke springe i skov, hvis der stadig skal gro vilde blomster, hvis det stadig skal være rådyrenes fristed med lysåbne og alligevel beskyttede pladser, så skal det afgræsses. Og heldigvis er køerne helt med på den. De kender deres ansvar – de guffer alt i sig. Græsserne, de siv, der breder sig fra bækkens bred, de store skovkvan og de små træer, der spirer fra frø og vokser op.

Mange naturtyper i Danmark er afhængige af græsning for at kunne bevares. Alle former for overdrev og enge vil lynhurtigt blive forvandlet til skov, hvis ikke kvæget græsser der, som de har gjort det i århundreder.

Og sprang det hele i skov, hvor skulle elverpigerne så danse?

God tirsdag.

Den gode solbærtærte – med lækker creme

Den sidste efterplukning – lige før det begyndte at regne – gav solbær nok til tærten. En gammeldags solbærtærte af den slags, der skal serveres med lun creme.

Tærtedej:
200 g mel
75 g smør
2 spsk sukker
1 æg
1-2 spsk vand

Hak smørret i melet – brug gerne foodprocessoren, så det går hurtigt. Tilsæt sukker og kør et øjeblik mere. Tilsæt ægget og lidt vand og kør, til det hænger sammen. Læg den færdige dej til at hvile på køl i en times tid. Rul den ud og læg den i et godt smurt tærtefad.

Fyldet:
400 g solbær
1 spsk kartoffelmel
1 dl sukker

Hæld solbærrene over tærtebunden, bland 1 dl sukker med 1 spsk kartoffelmel og drys det over bærrene. Bag tærten i en god halv times tid på 200.

Creme:
2 æggeblommer – pasteuriserede, hvis du ikke kender hønen, der har lagt dem.
2 tsk Maizena
2 spsk sukker
1 stang vanille
 3 dl sødmælk

Skrab kornene ud af vanillestangen. Pisk æggeblommerne sammen med majsstivelse og vanillen i en lille gryde. Tilsæt mælk og varm op – pisk i cremen til den tykner  – den skal nå til lige under kogepunktet – endelig ikke koge, for så kommer der klumper i.

Spis tærten med lun creme til.

Og er det også din første mandag tilbage på arbejdet efter ferien – så bag den som trøst i aften for at fejre, at selvom sommerferien er slut for i år, er der stadig sommer tilbage.

God mandag.

Solbær til surt og sødt – og snaps

I slutningen af juli er solbærrene modne. Smukke, skinnende, mørke, krydrede bær med smag af sommer og solskin.

Det tager sin tid at plukke dem, men der er nu noget meditativt over at plukke bær.

Man får lidt tid til eftertænksomhed – eller bare til at lade hjernen hvile, mens man lytter til den lille fugl, der pipper et sted inde i rosenhækken. Og man kan tænke over alle de dejlige sager, man vil lave med solbærrene.

Ud over solbærmarmelade er der masser af ting, man kan lave med solbær. Solbærmuffins for eksempel, og solbærsnaps. Det sidste er bestemt ikke at foragte.

Fyld et sylteglas op med solbær, hæld sukker ned mellem  bærrene – til det står et par centimeter op i glasset. Hæld vodka over – helt op til kanten – og lad det stå og trække et par måneder. Engang i begyndelsen af oktober skal man si bærrene fra, og nu kan man smage efter, om der skal mere sukker i. Prøvesmagningen er ikke den kedeligste køkkentjans, man kan få. Snapsen bliver ikke ringere af, at man lader den stå og lagre i yderligere en måned eller to – hvis man da kan. Den smager dejligt i sig selv, til desserter eller hældt ud over vanilleis.

Man kan lave solbæreddike – det giver en dejlig smag til salaten om vinteren, og det kan bruges i kødretter til at give det der lille udefinerbare pift. Fyld også her et glas med solbær, hæld æbleeddike over og lad det trække et par uger.

Man kan også bage en stor og saftig solbærtærte. Det vil jeg gøre i eftermiddag. Og så kommer der en opskrift på den også.

God weekend.

I dag skal halmen presses

I dag skal halmen presses – til fine små Morten Korch baller, der er lette at håndtere. Halmen skal bruges til at strø hos køerne hele vinteren, så de har et blødt og rent sted at sove. Efterhånden danner halmen et tykt underlag, der virker isolerende, så der bliver lunt og godt i stalden.

Men først skal der presses, køres ind – og ikke mindst – stables. Det er varmt arbejde.

God fredag.

Vinterbyggen er i hus

I går på årets varmeste dag – måske endda på flere års varmeste dag – fik vi høstet vores mark  med vinterbyg.

Den store mark, som vi kalder den. En herregårdsmark ville nok fnise over, at vi kalder små 7 hektar for den store mark. Men helt lille er den da heller ikke. Og udsigten derfra er fantastisk. Den ligger højt, og der er udsigt til Borum Eshøj til den ene side og helt ind til Aarhus til den anden.

Der er noget særligt over at få høsten i hus. At bære frugterne af ens arbejde hjem. Det er en – en – en fuldmoden følelse af stille tilfredshed. Man er træt, støvet, snavset, varm og glad.

Nu her til morgen er de ved at grabbe kornet over i en kæmpe lastbil med vogn. Der kan falde ro over os – i hvert fald med hensyn til kornet. Der er masser af andre ting, der skal høstes, plukkes, passes og høstes senere. Men kornet er ok. Check.

God torsdag.

Rund fødselsdag

Der er rund fødselsdag i familien. Puma bliver 10 år gammel i dag. Da han kom til os, var han kun otte uger gammel, men allerede stor af en killing at være.

Alligevel syntes vi, han var lillebitte, blød og legesyg.

Han er ikke lillebitte længere, men han er stadig blød og legesyg. Han er en stor flot kat, som ved, hvordan et strygebræt skal bruges.

Som forstår at slappe af.

Som kan spise uanede mængder kattemad – og mus. En drabelig jæger, der kan vente i timevis ved et musehul. Og klatre op og ned af de højeste træer i lyntempo.

En puttekat, der elsker at tørre sin regnvåde pels i favnen på et af sine mennesker. Som elsker at drille hunden.

En rigtig kattet kat på alle måder. Til lykke med fødselsdagen, Puma! I aften står den på rejer til alle.

God onsdag.

Dyreryg fra sommerbuk

Vildtretter kan let gå hen og blive lidt vinterlige. Men der er jo også noget, der hedder en sommerbuk. Bukkejagten går fra 16. maj til 15. juli, og til sådan en sommerbuk skal tilbehøret være lettere og mere sommerligt end til rådyrstegen midt i den mørke vinter.

Lørdagens gæstemiddag stod på dyreryg. Et af de lækreste stykker, som man gemmer til en speciel lejlighed.

Og sommertilbehøret? Bortset fra, at den klassiske vildtsovs var et must, er der mange muligheder med alle de nye grøntsager, der er lige nu. Med haven fyldt med nye kartofler var vi kommet et godt skridt hen ad vejen. Og ny salat – også fra haven – pluksalat og rucola drysset med glaserede valnødder og portvinssyltede tranebær  – to klassikere, der kan bruges ved enhver lejlighed, når der er vildt på bordet.

En dyreryg er ikke så svær at stege. Man fjerner senerne helt ind til kødet, gnider med salt og peber og lægger nogle smørklatter på, for at det ikke skal blive tørt. Det er den største risiko ved vildtkød. Der er praktisk talt intet fedt i det, så noget må tilføjes for at holde på kødsaften. Smørret får kødet til hurtigt at brune, så saften bliver inde. Det smelter af og kan skummes af stegeskyen, inden man laver sovsen. Man kan tænke på smørret som en slags indpakning.

Varm ovnen op til 225 grader og sæt kødet ind til bruning i et kvarter. Skru så ned til 150 grader og lad det stå en halv times tid. Mål kernetemperaturen. For dyreryg er 65 grader fint. Lad stegen trække på et bræt på køkkenbordet i en 20 minutters tid, før du skærer kødet fra benene.

Rigtig gæstemad. Og det var jo godt, for der var gæster hele vejen fra Sjælland. Hr. og Fru Grøn (Fru Grøn er den berømte skaber af det fænomenale knækbrød) og deres smukke hund, Albert. De to hunde kunne bestemt også godt lide de stykker dyreryg, der fandt deres vej. De kan tigge i tandem – fire bedende hundeøjne på én gang. Og hvilket hjerte er hårdt nok til at modstå det?

God tirsdag.

Blomster i julihaven – Studenternellike

Endnu en af de toårige – dem man skal så i bakker om sommeren og plante ud i september. De blomstrer året efter.

Findes der noget dejligere end et væld af farver, der lyser op mod det grønne? Jeg har dem i grupper rundt omkring, hvor der mangler lidt farve. Står de i halvskygge, blomstrer de ekstra længe. Studenternellikerne står i det hele taget i rigtig lang tid – også i buketter -, og man har glæde af dem længe i juli, hvor der tit er et hul mellem junistauderne og de stauder, der først begynder at blomstre i august.

Man kan vælge farveafstemte frøblandinger, eller man kan lade tilfældet råde og bare købe en blandet pakke, der tit er med i de sortimenter til et par kroner pr. pose, man kan købe i supermarkeder. Skulle der komme en variant, man slet ikke kan lide – jamen, så er lugespanden jo altid ved hånden hele sommeren.

Man kan stadig nå at så studenternelliker til blomstring næste år. Sår man dem to år i træk, vil de selvså og være der hvert år. Det kan ske, at de efterhånden udvikler sig til alle at være den samme farve. Men så er det jo hverken svært eller dyrt at starte et nyt hold.

Og sneglene kan ikke lide dem.

God mandag.