Rosens Navn

Det er lørdag morgen. Kalven er fodret, hunden er luftet og fodret, og vi er blevet fodret. Gæsterne er også blevet fodret – men de sov, da jeg kom med morgenmaden, selvom de havde bedt om at få den kl. 8. Nogle mennesker har et lemfældigt forhold til deres vækkeur – men det er så dem, der ender med varm juice og kolde boller. Mens de spiser, går hunden og jeg en runde for henholdsvis at kigge på blomster og lytte til fuglesang og for hundens vedkommende for at snuse efter rævespor.

Der gror roser allevegne i hegnet omkring vores græsmark. Der er de sædvanlige – men ikke mindre smukke af den grund – hybenroser, Rosa Rogusa. Der er en lille stikkende djævel af ukendt navn og herkomst, og så er der multiflora roserne.

I juli en overdådighed af blomster.

I oktober en overdådighed af små røde hyben. Dem man kalder Mariebær. De kan plukkes og stå hele vinteren uden at blive rynkede – og uden at miste glansen. De kan stå og pynte i en vase hele vinteren – eller de kan bruges i dekorationer sammen med andre ting.

Blomsterkunstneren, Else Marie Andersen, binder dem blandt andet i kranse. I det hele taget er hun en meget inspirerende kvinde, og hun har skrevet nogle gode bøger om, hvordan man selv laver anderledes og spændende dekorationer. Her er hendes website.

De små mariebær er endnu en af de mange ting, man skal holde øje med, når man går i naturen, hvis man er glad for at lave sine egne dekorationer. Og det letteste er at finde en rosenbusk nu, hvor den blomstrer, mærke sig stedet og komme igen i efteråret. Og hvem ved – måske finder man samtidig andre smukke ting, man kan bruge?

God weekend.

Nippemad: Iranske pandekageruller med mynte og valnødder

Frisk mynte og koriander, hakkede valnødder, feta og Philadelphia flødeost. Det er ingredienserne til fyldet i de lækre iranske ruller. En fantastisk god blanding med overraskende, spændende og friske smagsindtryk.

Jeg har været til reception. Til reception for et dygtigt ungt menneske, der netop havde fået sin PhD grad. Han stammer fra Iran, og hans søde og dygtige kone (der selv står overfor at få sin egen PhD næste år) havde lavet maden – blandt andet rullerne, som jeg heldigvis fik opskriften på.

Kan man få de der store fladbrød, som man blandt andet bruger til kebabruller, er det godt. Ellers må almindelige tortillapandekager gøre det.

Rør blød feta sammen med flødeosten – ca. 1/3 feta og 2/3 Philadelphia – og smør pandekagerne med det. Hak valnødder og drys dem ud over pandekagen, og læg så hele mynte- og korianderblade over.

Rul dem sammen – stramt – pak dem ind i film og læg dem på køl i nogle timer. De kan også med fordel laves dagen før.

Til servering skæres de i skiver og anrettes med agurkeskiver. Frisk sommermad – og en god måde at få has på den mynte, der truer med at overtage herredømmet over krydderurtebedene.

God fredag –  håber, at regnen bliver inde i skyerne.

Smukke Fingerbøl

Fingerbøl, Digitalis Purpurea, Foxglove – rævehandske – på engelsk, Fingerhut på tysk, er en af mine yndlingsblomster.

Planten er toårig – første år kommer der kun en bladroset, og næste år skyder blomsterstængelen op i al sin pragt. Der er tusindvis af frø i hver plante. Men de spirer helst på bar jord. Jeg ville ellers gerne have dem til at så sig selv i massevis i det lille vildnis mellem haven og engen og hele vejen op ad skrænten. Men skal de vokse der, skal de plantes ud. Det er heldigvis enkelt. Man graver bare småplanter op fra der, hvor man ikke vil have dem, og planter dem der, hvor man gerne vil.

Digitalis bruges til hjertemedicin – kunstigt fremstillet nu til dags, så man lettere kan styre styrken og effekten. Den er meget giftig. Faktisk så giftig, at den bliver brugt som mordvåben i en Agatha Christie krimi. Portionsanrettet digitalis… mon den hed Mord på Menuen?

Men giftig eller ej – den er smuk, og humlebierne er vilde med den. De fine pletter i blomsterne markerer humlebiernes ‘landingsbane’, og det er kun humlerne, der er store og stærke nok til at kunne kravle helt ind i de lange blomster og finde frem til pollenlageret. Derfor er det kun humler, der kan bestøve digitalis.

Vil man så digitalis, kan man gøre det nu i såbakker og plante småplanterne ud i efteråret. Så kommer der digitalis i haven næste sommer.

God torsdag.

‘Mormormad’: Gammeldags blomkålsgratin

Det andet af de uhyggeligt billige, danske blomkål blev brugt til en blomkålsgratin. Helt almindelig, gammeldags blomkålsgratin. Med sprød rasp på toppen og blødt og lækkert gratinfyld.

Måske havde du helt glemt, at det fandtes? At det smager rigtig godt? Og måske har du også glemt, hvordan man laver sådan en?

Fortvivl ikke. Det er ikke så kompliceret. (Det giver bare en del opvask bagefter.)

1 blomkål
90 g mel
3 dl mælk
1 klat smør
4 æg – delt i blommer og hvider
Rasp og et par tynde smørklatter til toppen
Salt og peber

Del blomkålet i små buketter og kog dem halvmøre i letsaltet vand. Lad dem dryppe af i en sigte.

Pisk mel og mælk sammen i en gryde og bring det i kog – pisk hele tiden, så det ikke går på bunden. Tag gryden af blusset og rør smørret i. Del æggene og rør æggeblommerne i. Krydr med salt og peber.

Pisk æggehviderne stive – så stive, at du kan lave det der stunt med at vende bunden i vejret på skålen uden at tabe hviderne.

Bland blomkålsbuketterne og æggehviderne i massen.

Smør et ovnfast fad og drys med rasp – også på siderne (indvendigt, forstås…). Hæld overskydende rasp fra. Hæld gratinmassen op i fadet, glat lidt ud og drys med rasp på toppen. Læg nogle små smørklatter hist og her, så raspen kan danne en sprød skorpe.

Bag ved 200 grader i en times tid – længere eller kortere afhængigt af fadets dybde. Det er tid nok til at rydde køkkenet op og gå en tur med hunden. En sommertur – med bare tæer i træskoene.

Det er en af den slags retter, der går under navnet ‘mormormad’. Og mormormad er moderne – altså fordi, det så længe har været umoderne.

God onsdag.

Tirsdag morgen 06.20

Solskin, vådt græs, fuglesang.

Det er tidligt, og der er ikke mange andre lyde end fuglene.  Et øredøvende kor fra elletræerne langs bækken, der gør det svært at skelne de enkelte stemmer.

Bondemanden er på vej med mælk og kalvemüsli til Heldig, der er vokset vældigt.

På marken oven for skoven ligger køerne. Nogle småsover, nogle tygger drøv, nogle er i gang med morgentoilettet.

Hunden og jeg går tur. Op forbi madpakkerne, langs med hegnet og over til den lille vildtskov, vi plantede for nogle år siden. Det våde græs giver våde bukseben over gummistøvlerne.

Og våde ører.

Heldig er færdig med sin morgenmad. Spanden skal lige have en ekstra tur.

Vi går gennem haven og kigger på blomsterne. Riddersporerne, Black Knight, blomstrer.

Rundt om huset

og ind i køkkenet for at lave morgenmad.

Snart er der travlt igen og hundreder af ting, der skal ordnes. Men om morgenen, tidligt, er der et lille frikvarter for dyr og mennesker.

En dejlig måde at starte dagen på.

God tirsdag.

Blomkål på tilbud = Søndagssuppe

Hvad sagde jeg? Det er mandag igen. Og kig tilbage – er der gået mere end fem minutter, siden det var fredag? Nej, vel?

Det er to hold B&B gæster, en masse havearbejde, rengøring, vask og bagning, almindelig madlavning, hundemadsproduktion og adskillige gryder varm mælk til kalven siden. Tiden fløj.

Det blev også til et smut i Rema1000 efter danske blomkål – 5 kr. pr stk. Vanvittig pris. Stakkels blomkålsavlere. At have passet og plejet sine blomkål, beskyttet dem mod fæle larver, fulgt deres vækst og så være nødt til at sælge dem for max. en krone stykket. Det er næppe supermarkedet, der sætter penge til.

En runde i køkkenhaven viste (udover, at der trængte til en grundig lugning), at de før så små bladselleri var ved at være store nok til at afgive en stængel eller to.

Søndagssuppen blev en sommersky-hvid blomkålssuppe med løg, hvidløg og bladselleri fra haven.

1/2 stort eller 1 lille blomkålshovede
1 stort hakket løg
3 fed hakket hvidløg
3 små nye stængler bladselleri – eller en enkelt stor – i skiver
1 dl madlavningsfløde
1 liter suppe
Salt og peber

Svits løg og hvidløg, tilsæt selleri og rør rundt, tilsæt blomkål og rør rundt. Hæld suppen over, bring det i kog og lad det koge, til blomkålen er mør.

Giv det hele en tur med stavblenderen, hæld fløden i, giv det et opkog og smag til med salt og peber. Spises med velbehag.

God mandag – husk, det er snart fredag.

Agurketid

Nu er det juli – og agurketid. Rundt omkring bugner drivhusene af agurker. Ikke mit. I går smed jeg planterne på komposten. Så gør de da nogen nytte. Små, ranglede med masser af blomster, men ingen agurker. Jeg må nok erkende det. Det var ikke varmt nok, da de blev sat ud. Jeg havde givet dem en dårlig barndom, og det var derfor ikke så mærkeligt, at de blev adfærdsvanskelige. For sådan er det. Det læser man i avisen, der i øvrigt også er gået over til agurketid. Det er vist en trend.

Men så kan man glæde sig over, at alt andet blomstrer,

og at naboen har varme i drivhuset og masser af agurker. Og at han er et godt menneske, der gerne forærer nogle agurker væk.

Der er til agurkemadder, der er til agurkesalat, og der er til kartoffelsalat med hyldeblomst og agurk.

Og så skulle man vel være et skarn, hvis man ikke kunne finde noget andet at bruge den nye plads i drivhuset til? Starte et hold koriander og salat mere? Sætte en sart og yndig blomst lige i hjørnet, så man kan se den, når man går forbi?

God søndag.

Nippemad: Fyldte æg med kørvel og rejer

Fredag igen. Hvor blev ugen af? Om fem minutter er det sikkert mandag igen. Er der nogen, der vil være venlig at skrue lidt ned for jordens omdrejningstempo?

Så vi kan få lidt mere tid til at lege allesammen?

Hvad end man gør – fredag er det – det er tid til nippemad og fredagsaftenhygge. Det er i grunden heller ikke så ringe.

I dag bliver det fyldte æg med kørvel. Af tre gode grunde.

Jeg har masser af æg – lækre, store landæg fra Helenes høns.

Jeg har masser af kørvel – kønne, blondefine, grønne blade med en fin smag.

Jeg har lige  bagt grovboller, og de passer rigtig godt til æg.

Kog æggene hårde, men ikke grønne. 7 minutter cirka. Pil dem, skær dem over i halve og tag blommerne ud og over i en skål. Det går let med en teske.

Tilsæt så 1 tsk Hellmans mayo pr. æggeblomme og smag til med salt og peber. Pluk kørvel – rigeligt – hak det fint og rør det hele sammen.

Fordel massen i de halve udhulede æg og husk at gemme lidt kørvel til at pynte med – og et par rejer, hvis katten ikke har spist dem allesammen, mens man vendte ryggen til.

Pyntelig nippemad til en sommerfredag – også en sommerfredag med torden.

God fredag – og husk regnhatten.

Det må være postbudet?

Vi var helt sikre på, at der ikke kom flere kalve i år. Ko nr. 13 – Elisabeth – havde ganske vist ikke kælvet. Hun var nok ikke blevet med kalv sidste år, mente vi snusfornuftigt.

Men køer kan også gå over tiden.

I går morges – klokken umanerligt tidligt – gik bondemanden sin runde med hunden, før kalven Heldig skulle have sin morgenmælk med kalvemüsli.

Og det syn, der mødte ham på marken ovenfor skoven, fik  ham til at studse noget. For sammen med 13 gik en kalv. En ny kalv. En lysebrun kalv.

Vores køer er sorte.

Tyren var sort – hans forældre var også sorte.

Der er kun én at skyde skylden på.

Postbudet. Landposten må det være.

Slemme ko.

Ok. Der findes også brune, de såkaldte Dun, og røde Dexter køer. Men de er sjældne. Vores ko – eller måske tyren – må have haft genet i sig et sted langt bagude. For vores postbud er en hun, og selvom posten kommer sent her i Skivholme, skal hun nu ikke have skyld for det også.

Nu har vi en lysebrun kalv i flokken. Og 13 er vældig stolt og passer godt på  ham.

God torsdag – og vær altid klar til at blive overrasket.

Projekt Tøm Fryseren: Solbærmarmelade

Projektet fortsætter. Fryseren skal tømmes for bær, inden de nye kommer. De vokser dag for dag.

Solbærmarmelade. Der må vel være mere i det end bare at koge bærrene, tilsætte sukker, stive det lidt og hælde det på glas? Selvfølgelig er der det. Der er én vigtig ingrediens, som man ikke kan købe, uanset hvor mange specialbutikker man har lige om hjørnet.

Tålmodighed. En stor portion tålmodighed på det rigtige tidspunkt. Det gælder nemlig om at vente med at plukke bærrene, til de er helt, helt modne. Så modne, at de næsten falder af i hånden på en, når man plukker dem. Først der er de modne nok til at være rigtig gode, til at give den dybe solbærsmag, der faktisk smager af varm, krydret sommersol.

1 kilo solbær
500 g sukker
3 tsk rød melatin og en ekstra sjat sukker
Atamon til at skylle glassene i

Som med hindbærmarmeladen er det vigtigt, at bærrene bringes langsomt i kog. Lad dem koge i en fem minutters tid – ikke bulderkoge, bare så hele overfladen bobler.

Tilsæt sukkeret og bring langsomt i kog igen. Lad marmeladen koge i 2 minutter. Bland 3 tsk Rød Melatin med 2-3 spiseskefulde sukker og drys det i – ‘under omrøring’, som der står på posen. Til solbærmarmeladen bruger jeg også piskeriset – så er det meget lettere at undgå klumper. Lad nu marmeladen koge i yderligere 2 minutter, skum den af og hæld den på atamonskyllede glas, som skal lukkes med det samme.

Solbærmarmelade smager fantastisk på en nybagt bolle, sammen med ost eller til kød som for eksempel helt traditionelle frikadeller. Det er så sjældent, at man får sådan nogen helt almindelige nogen. Ægte etnisk dansk mad – måske var det en ide til i aften?

God mandag.