Julestue på Neder Kjærsholm Hovedgaard

Lørdag formiddag, hvor solen skinnede på sneen, og hele verden så ren, ny og frisk ud, mødtes jeg med lidt familie og venner for at gå på julepyntsindkøb i Neder Kjærsholm Hovedgaards julestue.

Der findes nogle steder, der bare er perfekte. Så indiskutabelt perfekte, at al misundelse forstummer, og man bare nyder. Neder Kjærsholm Hovedgaard er sådan et sted. Det ligger ikke langt fra Kjellerup mellem egne vinmarker. Selvfølgelig betød omstændighederne også noget – en lørdag formiddag med sol og sne, godt selskab og store forventninger er altid en god begyndelse. Men forventningerne blev da så rigeligt indfriet.

Billede1

Der er kælet for detaljerne. De nye produktionsbygninger er bygget, så de passer til de gamle bygninger og udgør et smukt hele, og overalt er der detaljer, som fanger og fastholder blikket. En statue her, en pavillon der… I  en længe er der lige nu den skønneste juleshop, hvor man bliver budt velkommen af en hyggelig opstilling udendørs

Billede2

og af en lille, ret nuttet gravhund indenfor.

Indenfor må man ikke fotografere. Vi må nøjes med billeder udefra.

Billede3

Og det gør ikke noget, for et foto indefra ville aldrig kunne yde butiksudstillingen fuld retfærdighed. Den overdådighed af detaljer, der møder en, skal opdages gradvist.

Skønne gamle  møbler med pynt i hver en krog. Lanterner. Smukt pyntede borde. En skål her, et stel der, en krans af kunstige men meget naturtro juleroser – og de smukkeste bordtekstiler fra henholdsvis Lene Bjerre og Ekelund – dårende dejlige og kostbare. Af andre mærker, de forhandler, kan nævnes House Doctor og det hollandske PIP design – dem med de skønne blomstrede tekstiler.

Ovenpå er der en lille cafe, hvor man kan sidde med en kop etellerandet og tænke nærmere over, hvilke af de mange fristelser, man skal falde for. For lidt skal da der med hjem.

Under et romantisk dækket bord med en Lene Bjerre blondedug lå endnu en lille hund og tyggede energisk på et kødben.

Det er den slags, der gør det tilgængeligt – det hjemlige midt i det perfekte. Det der hiver det hele ned på jorden og får en til at føle, at al den fine herregårdpynt faktisk godt kan bruges hjemme, hvor kat, hund og mennesker roder og regerer.

Og da fyrfadslysene samme aften skinnede ud gennem mosaikglasset i den kønne røde skål, jeg købte, følte jeg mig meget glad og herregårdsagtig.

Billede11

Der er ikke kun åbent til jul, og jeg skal helt sikkert på tur dertil til sommer, hvor man også kan se haven. Til den tid er der anden brugskunst i butikken, og inspiration søger man jo altid.

Jeg er ikke betalt for at skrive om Neder Kjærsholm Hovedgaard (som sagt før, er der ingen, der betaler mig for at skrive nogetsomhelst – ærgerligt nok). Jeg syntes bare, det var sådan en dejlig oplevelse, som jeg gerne ville dele. Jeg anede jo heller ikke, at stedet eksisterede, før min svigerinde nævnte det.

Så bor I i nærheden – eller er på ferie i Østjylland og ikke lige ved, hvorhen udflugten skal gå, er her i hvert fald et forslag. I kan jo bo her hos os i B&B’en – den ligger jo tæt på alt det spændende.

God mandag.

Det er hvidt derude…

Sneflokke kom vrimlende i nat, og det her var, hvad vi vågnede til i dag.

Billede1

Et eventyrlandskab.

Billede4

En verden i sort/hvid.

Billede5

En vej, der næsten var væk.

Billede7

Sne på træer.

Billede6

På buske.

Billede9

På de visne blomsterstande.

Sne, der skal rulles i, sne, der skal leges i, sne, der skal gås tur i. Sne, der skal nydes i fulde drag. Af nogle. Andre beder sig venligst fritaget.

Billede10

God snesøndag.

Nippemad: Majspandekager – fornyelse i tilbehøret

Det har været nogle lidt stressende dage, og vi har mestendels levet af rester fra fryseren peppet op med lidt nyt tilbehør. Jeg ved ikke, hvordan I har det, men jeg leder altid efter nyt og spændende tilbehør til maden. Af og til opstår det ved lidt af et tilfælde. I går var det en rest chili con carne, der stod for tur. Og så var der ikke flere af de der mexipandekager, som jeg havde tænkt mig at rulle chilien ind i sammen med tomater, salat og optøet majs.

Nu lader en bondekone sig jo ikke sådan slå af pinden. Nixen. Men hun kører heller ikke langt i snevejret for at købe det ind, som hun mangler.

Billede4

Derfor biksede jeg selv nogle majspandekager sammen efter de forhåndenværende søms princip. Og de blev faktisk rigtig gode. Dem vil jeg prøve igen, for de kan helt sikkert også spises til andet end til chili con carne.

Dejen var lavet af:

60 g groft majsmel
60 g hvedemel
2 æg
2,5 dl vand
Et drys salt

Pisk de to slags mel, saltet og vandet sammen. Pisk æggene i, og lad det trække så længe som muligt. Mindst en halv time. Det kunne nok have gået hurtigere med fint majsmel, der suger hurtigere, men det var der altså heller ikke noget af i skuffen. Og det grove gav en god struktur i pandekagerne.

Steg dem i smør – det smager bedst. Rør rundt i dejen, hver gang du tager til en ny pandekage. Det tog et par øveture, før jeg fik styr på at stege dem. De skal stege forholdsvist længe, før man kan vende dem, som jeg fandt ud af.

Billede4

Men Bondemanden, der jo er et fantastisk godt menneske, mente bestemt, at det ikke gjorde noget, at de første pandekager var i småstykker. December er jo småkagemåned,  mente han, så hvorfor ikke pandesmåkager?

Og han havde jo ret. De smagte da ens. Men forfængeligheden byder nu, at jeg kun viser billede af dem – ok – DEN, der lykkedes perfekt. Næste gang går det bedre.

God fredag.

Sne, sne, sne – og julepynt

Naturen hjælper med at julepynte ude. Alting – også mudderet – er dækket af et fint hvidt lag.

Billede2

Også køerne har sne på – de kunne bare gå ind, men det gør de kun om natten, og så må det jo være sådan, de vil have det. Nogle af de små gik dog ind, da det rigtigt begyndte at sne. Det havde de ikke oplevet før.

Billede1

Køkkenet har været lavet om til julekonens værksted de sidste dage. Det har været for koldt at stå ude i drivhuset med dekorationerne. Til gengæld er der ikke blevet lavet meget mad – men mennesket lever jo heller ikke af mad alene – pynt skal der til.

Her er et par af de ting, der er kommet ud af køkkenet i de sidste dage:

Billede4

Kransen til døren.

Billede3

En lille fugl til at hænge i vinduet.

Billede4

En stor dekoration til bordet. Og mange, mange andre ting.

Det grønne holder sig ikke pænt i hele december. Men så har man jo glæden ved at kunne lave nye dekorationer i løbet af måneden og skifte de dele ud, der er blevet kedelige på dem, man gerne vil beholde.

God tirsdag.

Så begynder julerierne

Julen er en både hedensk og kristen højtid. Hos os er der ingen religionskrig. Her lever den gamle solhvervsfest fint sammen med engle og det lille jesusbarn. I aften skal den store kasse med julepynt ned fra loftet, og julerierne begynder.

Det er ikke den sjoveste del, der kommer først. Det er lidt ligesom, når man skal male, hvor man skal starte med at dække af og tape til, før  man kommer til det egentlige. Der skal ryddes op og gøres rent – hylder og borde skal ryddes for hverdagens pynt, så der bliver plads til julens.

Jeg har tyvstartet lidt (ikke på rengøringen, men på pynten).  I det sidste nummer af Isabellas var der anvisning på, hvordan man laver de sødeste kranse af snoet bonsaitråd, som man banker og former. Det skulle prøves med det samme, og det var ikke spor svært. Heller ikke sløjferne, som man vel at mærke skal forme, før man banker dem flade.

Jeg vil prøve med lidt mere metalpynt – se bare de fine engle, man kan lave af metaltråd og perler her. Merete Pedersen har været så sød at lægge omhyggelige anvisninger på nettet.

Ellers handler det om dekorationerne. Kranse, der symboliserer årets cyklus – og livets. Dekorationer med lys og uden lys, fyldt med grønt fra have og hegn: buksbom, cypres, kristtorn – kun meget lidt gran indtil selve julen – kogler fra gran, fyr, lærk og el, tørrede rosenknopper og andre tørrede ting fra haven. Og selvfølgelig lidt guld hist og her. For der skal jo være lidt ‘guld, røgelse og myrra skær’ over julen. Hjerter og stjerner. Mange hjerter. Og pynt, der er samlet og lavet igennem årene.

Billede1

Juletræet på besøg
Hilser os fra eg og bøg
Med besked derude fra
At det lysner dag for dag
Og at solen fra sit skjul
Ønsker os en glæd’li’ jul.

I drivhuset har jeg et lille nærlager af naturmaterialer. De holder sig bedre der end inde, og man kan alligevel finde dem, selvom det er mørkt derude. For det varer jo alligevel en rum tid, før det lysner dag for dag.

God sidste dag i november – i morgen er de’ sørme, de’ sandt, december.

Parmesankoteletter med salvie og citron

Svinekød og salvie er verdens bedste venner. De passer sammen og bringer det bedste frem i hinanden. En kotelet paneret med revet parmesan blandet med finthakket salvie og revet citronskal er ikke det værste, man kan blive udsat for en kold onsdag aften – eller hvilken som helst anden aften for den sags skyld.

Man skal bruge:

1 kotelet – ikke for tynd og helst med ben – pr. person
Revet citronskal, fintrevet parmesan, finthakket eller tørret salvie, lidt rasp, lidt mel og et æg – og selvfølgelig salt og peber. Plus smør/olie til at stege i.

Bland citronskal, rasp, fintrevet parmesan, salvie og lidt salt og peber i en dyb tallerken – ikke for meget salt – parmesanen er jo også salt. Slå ægget ud og pisk det lidt sammen med en gaffel i en anden dyb tallerken. Kom mel i den tredje dybe tallerken og vend koteletterne først i mel, så i æg og til sidst i parmesanblandingen.

Lad dem ligge på et spækbræt i  mindst et kvarters tid, så paneringen kan sætte sig.

Brun dem i fedtstof i to minutter på hver side. Læg dem i et varmt ovnfast fad (lad fadet stå i ovnen, mens den varmer op) og lad dem bage færdige i ovnen på 200 grader i cirka 10 minutter.

Som tilbehør lavede vi et pastafad med rodfrugter i en sovs med resterne af weekendens kvarte fløde – lige knap en dl, der skulle bruges nu eller aldrig – også krydret med revet citronskal og salvie – og gratineret med resten af parmesanrasp blandingen.

Til sovsen brugte vi:

1 dl fløde
1 dl vand
1 tsk revet citronskal
1 tsk finthakket salvie
1 løg
1 pænt stor gulerod
1 pænt stor pastinak
En ikke så stor porre

Salt og peber – og et skvæt citronsaft (sådan nogle rodfrugter har altid godt af lidt syre)

Skræl og hak gulerod, løg og pastinak fint. Skær porren i tynde ringe. Svits det i smør eller olie, til det falder lidt sammen. Tilsæt fløde, vand og salvie og lad det simre, til rodfrugterne er næsten møre. Tilsæt eventuelt lidt mere vand, hvis sovsen bliver for tyk, og smag til med citronskal, salt og peber.

Kog pastaen, bland sovs og pasta i et ovnfast fad, drys resten af parmesanraspen over.

Sæt ovnen på 200, og sæt fadet ind i en kold ovn. Sæt det tomme fad til koteletterne ind samtidig. Så skal det såmænd nok vise sig, at det hele bliver færdigt på samme tid. Man kan gøre det hele klar, og først begynde at stege koteletterne, når der er ca. 20 minutter til spisetid.

Det er de fleksible måltiders uge, hvor det er rart at gøre tingene klar, når der lige er mulighed for det. Der er ikke meget tid at gøre med – alt, alt for mange aktiviteter og alt, alt for lidt tid til hjemmehygge. Og det endda her i den mørke tid, hvor man ellers trænger til at gå lidt i hi med sofa, fyrfadslys og bøger, der ender godt.

Eller måske med en engelsk krimi i fjernsynet. Hvor er du Barnaby, nu hvor vi behøver dig mest?

God torsdag.

Jagt i naboskoven

På vej ud med morgenmad til Klappekalven Heldig (Som i parantes bemærket er noget mudret for tiden. Men ok, hvor er der ikke mudder for tiden?)

hørte hunden og jeg skud. Der var jagt i naboskoven. Men gæt, hvor alle fasanerne var løbet hen?

Jeps. De spankulerede rundt inde på vores græsmark med deres bevisligt sure tæer.

Hunden fik hurtigt fært af dem, men den havde ikke fået øje på dem – endnu. Det lykkedes at aflede dens opmærksomhed, mens den stadig havde snuden i sporet, og vi drejede en anden vej.

De kønne stykker fjerkræ var reddet i denne omgang.

Det er jo begrænset, hvor mange fasaner, der kan være i et område, hvis de ikke skal slås om territoriet, så fjerene flyver – og et eller andet sted har jeg da vist også en opskrift på fasan med alskens lækkert tilbehør? Så lad dem bare blive indenfor vores matrikler til næste gang, hvor Bondemanden bliver til Jægersmand og går hegnsjagt med hunden. Men den dag er de såmænd nok rendt over til naboen…

God onsdag.

Gulerodsbrud

Gulerodsbrud fik jeg første gang for mange år siden, da vi boede inde i Aarhus. De havde dem i kiosken på Langelandsgade, der solgte frisk brød fra en bager om søndagen. De var noget nyt dengang. Bløde, med bid fra solsikkekernerne og søde af honning og gulerødder. Siden er der sket så meget. , og jeg havde helt glemt dem indtil en dag, da en tidligere kollega og jeg snakkede om fordele og ulemper ved forskellige typer mel.

(Billedet er selvfølgelig i sort-hvid for at understrege det nostalgiske…) Fortsæt med at læse “Gulerodsbrud”

Rådyrbov i gryde med gode grøntsager

Jægersmanden har haft jagtlykken med sig. Der er rådyr i fryseren. Lørdag blev en rådyrbov tøet op og lavet til en lækker gryderet med grøntsager, enebær og rosmarin – en oplagt mulighed for at spise efterårets bedste ‘comfort food’ som tilbehør – mos. Denne gang med pastinak og kartofler – halvt så meget pastinak som kartofler – og gratineret med et par smørklatter.

Til gryderetten skal man bruge:

1 rådyrbov
1 pk bacon (den oversete grøntsag)
2 gulerødder i tern
1 stort løg, hakket
1 stor porre i tynde skiver
2-4 fed hvidløg, hakket

15 let knuste enebær
2 laurbærblade
1 par kviste rosmarin
1,5 dl hvidvin
1,5 dl piskefløde
1,5 dl vand
En lille sjat æbleeddike
Salt og peber – og lidt maizena til at jævne med.

Gør grøntsagerne i stand. Skær bacon i tern. Fjern sener fra boven og skær den i store tern. Det tager tid, men det er populært hos husdyrene – her ses en meget mæt kat på vej ud i Catworld.

Husk altid at skære sener i mindre stykker, når du giver dem til kat eller hund – ellers kan det være som at spise en elastik – dødbringende, hvis uheldet er ude.

Brun først bacon og så kødstykkerne i olie på en pande – små portioner ad gangen, så de steger og ikke koger.

Hæld dem over i en gryde. Svits også grøntsagerne og hæld dem over i gryden. Kog panden af med vinen. Hæld vin, vand og piskefløde i gryden, tilføj enebær, rosmarin og laurbærblade og lad det hele simre, til kødet er mørt. Det tager en god times tid.

Smag til med salt, peber og måske en anelse mere æbleeddike, hvis retten mangler lidt syre. Jævn med lidt maizena rørt ud i koldt vand.

Dejlig varm mad til den mørke tid. Retten kan også laves med oksebov, hvis man ikke har rådyr i fryseren – og den kan laves på forhånd og så bare være klar til at varme. Det samme gælder mosen – den kan gøres klar til gratinering om formiddagen, så man får en dejlig lang og sammenhængende lørdag eftermiddag.

God mandag.