Pandekager med hyben og nye rødløg

Tiden fra rose til hyben er kort. Den ene dag står man med næsen i hybenroserne fulde af sommerduft

– den næste dag plukker man hyben – sådan føles det i hvert fald.

De er lidt besværlige at rense, de hyben. Men der er så mange af dem, og det er næsten synd at lade fuglene få dem allesammen, når de nu er så lækre. Ikke kun til hybenmarmelade og i desserter – også i ‘rigtig mad’. Så med yndlingsmusikken på bliver der hvert år renset og renset og renset.

De er gode svitset i smør sammen med forårsløg som tilbehør til kylling eller som her i pandekager.

Lad et hakket rødløg og et par håndfulde rensede hyben simre på en pande i lidt smør, til de er bløde, men ikke brune.

Lad dem køle lidt af, mens du laver en pandekagedej af

150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
2,5 dl mælk
1 æg

Bland mel, salt og bagepulver. Rør mælken i og til sidst ægget. Pisk det sammen, til det er en jævn dej uden klumper. Bland løg og hyben i dejen.

Lav små runde pandekager – tag dejen op med en dyb ske, så du får fyldet med. Steg pandekagerne i smør på en pande – på en stor pande er der plads til fire ad gangen.

Lækker nippemad i hybentiden eller som tilbehør.

Hyben kan fryses med stort held. Halver dem, rens dem og frys dem i portionsposer. Midt i den mørke vinter er det dejligt at kunne tage ekstra c-vitaminer med sommersmag op fra fryseren.

God onsdag.

August aktiviteter

Lige så stille er vi kommet ind i sensommeren. Lidt ind i august hvor køkkenhaverne bugner, hvor georginerne blomstrer, hvor træernes før så lyse, grønne farver er erstattet af den fulddybe mørkegrønne. Hvor aftenmørket begynder at falde lidt tidligere. Og hvor der er en ‘tilbage til skolen’ lugt i de dugvåde morgener. Det er lige før, man begynder at spidse sine blyanter.

I august er det slut med tomme veje og let trafik. Det summer af ‘i gang, i gang’. Folk er tilbage fra ferie. Der skal ske noget.

Men august byder også ofte på nogle af de skønneste sommerdage – og lune, bløde aftener. Og august er den måned, hvor der skal høstes, fryses, syltes og gemmes.

Krydderurter, squash, chili og tomater – der skal smovses nu og gemmes solfuld smag til vinteren.

Over de næste uger, vil jeg komme med masser af opskrifter på mad fra haven og hegnet – både her-og-nu mad og gemmemad. Opskrifterne fra i går  på hestebønner, squash og salat er gode eksempler på smovsen i her-og-nu mad. Men der kommer meget mere.

Hyben, mirabeller, hyldebær fra hegnet og alt det gode fra køkkenhaven og drivhuset. Så – som de siger i det store udland: Watch this space!

God tirsdag.

Dexter højrebssteg med sommerligt tilbehør

En højrebssteg på ben

og noget af alt det spiselige fra haven lige nu. Til sammen et måltid, der får de små, madglade engle til at synge med mad i munden. Det hele er så lækkert, så friskt og så nyt.

Hestebønner. Bittesmå squash. Pluksalat med bladselleri, tahinedressing og ristet sesam.

Rosmarinkartofler – og en lille klat skysovs. Det ville da være synd at spilde den gode kraftsky fra stegen. (Skysovs er meget let at lave: hæld stegeskyen fra fadet, skum fedtet af, kog op, tilsæt en sjat fløde, lad koge lidt og jævn det så med en smule maizena udrørt i koldt vand – giv det evt. en klat kulør.)

Stegen blev stegt efter helt den sædvanlige metode.  Stor eller lille steg – det gør ingen forskel: Gnid stegen med et overskåret hvidløgsfed og derefter med salt og peber. Læg lidt hvidløg under stegen, og sæt fadet ind i ovnen på 225 grader i et kvarter. Skru ned til 160 og vent, til kernetemperaturen er 60 grader for rødt kød, 63 for medium. Tag stegen ud og lad den trække i 20 minutter, før du skærer den.

Hestebønnerne, der blev sået i foråret, er blevet store. Bønnerne, som egentlig er en slags ærter, ligger smukt på rad i bælgen, der er foret med et tykt, hvidt, fløjlsagtigt for – nærmest som i et smykkeskrin. De skal bare tages ud af bælgen og dampes i et par minutter.

De små squash skal behandles med den ære, som årets første af alle slags fortjener. Her blev de skåret i skiver, blandet med hvidløg i tynde skiver, et drys salt, et drys chiliflager og vendt i olivenolie. 10-15 minutter i ovnen på 200, mens stegen trækker.

Rosmarinkartofler er resten af de kogte kartofler, man fik kogt for mange af dagen før. De skæres i tern, dryppes med olivenolie, der drysses friskhakket rosmarin ud over, og så kan de følges med squashene i ovnen, når stegen er taget ud. En slags ovnbrasekartofler.

Tahinedressingen er lavet af et par spiseskefulde tahine (sesampasta – bedst fra indvandrerbutikker – eller af og til fra Rema1000) rørt med vand til en ‘dressingagtig’ konsistens, tilsat to fed knust hvidløg, lidt salt og saften fra en halv citron.

Herude på landet lever vi nemlig som grever og baroner, gør vi så. Med den forskel, at vi selv både har dyrket og lavet maden, og det er en følelse i særklasse. Greverne og baronerne er nok ligeglade med, hvem der har dyrket og lavet maden, bare det er veltillavet af gode varer og smager godt. Og det kan du jo også være, hvis du må ty til grønttorvet efter de lækre sager. Jeg har i øvrigt set hestebønner på grønttorvet i Aarhus og i Bazar Vest.

God mandag.

Kær blomst har spøjse navne

Når jeg går tur – og med en glad hund i huset, sker det temmelig tit – er det ikke altid den vide udsigt, der fanger min opmærksomhed mest. Jeg går og kigger ned. Blomster, sten, græsser, spøjse frøstande, rådyrspor, grævlingens efterladenskaber og meget mere.  Lige nu er der masser af de vilde blomster, der har spøjse navne.

Torskemund.

Galtetand.

Og hanekro.

Der er også gederams, hareurt, stenbræk og mange andre. Navnene er sikkert afledt af, hvad man engang syntes, de lignede – begreber, man måske dårligt kender i dag. Hvis man gerne vil lære dem at kende, er Fugle og Natur et godt sted at kigge. Og vil man gerne vide, hvorfra navnene kommer – hvad de betyder, og hvad planterne eventuelt har været brugt til som mad eller medicin, er der masser af hjælp at hente på Google og i Gyldendals Åbne Encyklopædi på nettet.

Når man er færdig med at finde ud af, hvad de planter, man har plukket, er for nogle, kan man – eventuelt sammen med et par blomster fra haven – lave sig en lille halvvild buket af sine fund. Så er der også noget kønt at kigge på inde.

God weekend.

Maeve Binchy er ikke mere

Her til morgen så jeg på  nettet, at den irske forfatter Maeve Binchy er død. 72 blev hun kun.

Hun har underholdt mig og millioner andre læsere med sine varme, sjove, menneskekloge og kærlige historier fra Irland igennem mange, mange år. Hvordan skal vi undvære hende? Hvordan skal vi undvære nyt fra hele persongalleriet, som vi er kommet til at kende så godt? Fordi hun har ladet sidste bogs hovedpersoner optræde som bipersoner i den næste og på den måde gjort os glade for at høre fra dem igen? Muttie Scarlet? Alle dem fra og omkring Quentin’s?

Og de første bøger – Irland i halvtredserne – små piger, store drømme, religion, snæversyn, ufrivillig humor, afsløring af hykleri og dobbeltmoral, altid med et skævt smil, forståelse og et kærligt blik til de lidt skæve eksistenser.

Hun har glædet rigtig mange læsere igennem sin lange karriere, og hun har virket som inspiration for mange af de nye irske forfattere, som vi også læser med stor glæde. Alle os, der kan lide en god historie.

40 millioner bøger har hun solgt. Tænk på, hvor mange mennesker, der egentlig har læst dem. For en bog bliver jo tit læst af flere end én person. Og alle de af hendes bøger, der står på bibliotekerne verden over?

Hun efterlader et hul på boghylden her hos mig i Skivholme.

Citronmarengs

Når man har lavet noget med æggeblommer, efterlader man nogle sørgeligt ensomme æggehvider. Det værste, man kan gøre, er at sætte dem i køleskabet til senere brug. For så glemmer man dem. Det står i Naturloven. I § 1 – andet afsnit. Der kan de stå og give dårlig samvittighed, til man er nødt til at smide dem ud. For at undgå madspild må man da vist hellere bage nogle marengs. Tsk, tsk, pligter, pligter.

Vi havde fået fisk til frokost, og der lå lige en halvt brugt økocitron på bordet endnu, da jeg gik i gang. Derfor blev det citronmarengs. Restemad på den gode måde – og et bevis på, at det er ok ikke altid at få ryddet helt op med det samme.

Man skal bruge:
2 æggehvider
100 g sukker
Revet skal fra en lille økocitron
1 tsk citronsaft

Pisk æggehviderne stive – stive nok til, at man kan vende bunden i vejret på skålen, uden at de ryger ud. Tilsæt sukkeret og pisk det sammen med æggehviderne. Riv skallen af citronen og kom den i massen sammen med en teskefuld citronsaft.

Læg små klatter af massen på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 100 grader i en god times tid.

Søde og friske på én gang. Lækre til is – eller bare til at nappe et par stykker af helt uden noget sammen med en kop te på terrassen.

God onsdag.

Elverpigernes eng

I det inderste hjørne af engen, omkranset af elletræer, der hvor bækken breder sig ud i brede bugtninger,

der hvor de vilde blomster gror,

hvor mosekonen brygger, og hvor elverpigerne helt sikkert danser en sommernat, der går køerne nu og græsser.

De kan først komme ind og græsse der i juli. Indtil da er bunden for våd.

Jamen, kan man spørge – ødelægger de kofødder ikke engen, når den er våd, og tramper de ikke de vilde blomster ned eller æder dem, så de ikke kan vokse der mere?

Svaret er: Lige modsat. Hvis engen skal forblive eng og ikke springe i skov, hvis der stadig skal gro vilde blomster, hvis det stadig skal være rådyrenes fristed med lysåbne og alligevel beskyttede pladser, så skal det afgræsses. Og heldigvis er køerne helt med på den. De kender deres ansvar – de guffer alt i sig. Græsserne, de siv, der breder sig fra bækkens bred, de store skovkvan og de små træer, der spirer fra frø og vokser op.

Mange naturtyper i Danmark er afhængige af græsning for at kunne bevares. Alle former for overdrev og enge vil lynhurtigt blive forvandlet til skov, hvis ikke kvæget græsser der, som de har gjort det i århundreder.

Og sprang det hele i skov, hvor skulle elverpigerne så danse?

God tirsdag.

Den gode solbærtærte – med lækker creme

Den sidste efterplukning – lige før det begyndte at regne – gav solbær nok til tærten. En gammeldags solbærtærte af den slags, der skal serveres med lun creme.

Tærtedej:
200 g mel
75 g smør
2 spsk sukker
1 æg
1-2 spsk vand

Hak smørret i melet – brug gerne foodprocessoren, så det går hurtigt. Tilsæt sukker og kør et øjeblik mere. Tilsæt ægget og lidt vand og kør, til det hænger sammen. Læg den færdige dej til at hvile på køl i en times tid. Rul den ud og læg den i et godt smurt tærtefad.

Fyldet:
400 g solbær
1 spsk kartoffelmel
1 dl sukker

Hæld solbærrene over tærtebunden, bland 1 dl sukker med 1 spsk kartoffelmel og drys det over bærrene. Bag tærten i en god halv times tid på 200.

Creme:
2 æggeblommer – pasteuriserede, hvis du ikke kender hønen, der har lagt dem.
2 tsk Maizena
2 spsk sukker
1 stang vanille
 3 dl sødmælk

Skrab kornene ud af vanillestangen. Pisk æggeblommerne sammen med majsstivelse og vanillen i en lille gryde. Tilsæt mælk og varm op – pisk i cremen til den tykner  – den skal nå til lige under kogepunktet – endelig ikke koge, for så kommer der klumper i.

Spis tærten med lun creme til.

Og er det også din første mandag tilbage på arbejdet efter ferien – så bag den som trøst i aften for at fejre, at selvom sommerferien er slut for i år, er der stadig sommer tilbage.

God mandag.

Solbær til surt og sødt – og snaps

I slutningen af juli er solbærrene modne. Smukke, skinnende, mørke, krydrede bær med smag af sommer og solskin.

Det tager sin tid at plukke dem, men der er nu noget meditativt over at plukke bær.

Man får lidt tid til eftertænksomhed – eller bare til at lade hjernen hvile, mens man lytter til den lille fugl, der pipper et sted inde i rosenhækken. Og man kan tænke over alle de dejlige sager, man vil lave med solbærrene.

Ud over solbærmarmelade er der masser af ting, man kan lave med solbær. Solbærmuffins for eksempel, og solbærsnaps. Det sidste er bestemt ikke at foragte.

Fyld et sylteglas op med solbær, hæld sukker ned mellem  bærrene – til det står et par centimeter op i glasset. Hæld vodka over – helt op til kanten – og lad det stå og trække et par måneder. Engang i begyndelsen af oktober skal man si bærrene fra, og nu kan man smage efter, om der skal mere sukker i. Prøvesmagningen er ikke den kedeligste køkkentjans, man kan få. Snapsen bliver ikke ringere af, at man lader den stå og lagre i yderligere en måned eller to – hvis man da kan. Den smager dejligt i sig selv, til desserter eller hældt ud over vanilleis.

Man kan lave solbæreddike – det giver en dejlig smag til salaten om vinteren, og det kan bruges i kødretter til at give det der lille udefinerbare pift. Fyld også her et glas med solbær, hæld æbleeddike over og lad det trække et par uger.

Man kan også bage en stor og saftig solbærtærte. Det vil jeg gøre i eftermiddag. Og så kommer der en opskrift på den også.

God weekend.

I dag skal halmen presses

I dag skal halmen presses – til fine små Morten Korch baller, der er lette at håndtere. Halmen skal bruges til at strø hos køerne hele vinteren, så de har et blødt og rent sted at sove. Efterhånden danner halmen et tykt underlag, der virker isolerende, så der bliver lunt og godt i stalden.

Men først skal der presses, køres ind – og ikke mindst – stables. Det er varmt arbejde.

God fredag.