Vintertærte med rodfrugter

Rimtågen kom rullende ind og slugte landskabet – sigtbarhed nul. Den prikkede i næsen og på kinderne, og jeg kunne faktisk ikke komme hurtigt nok ind for at lave tærtedej. Den klassiske tærtedej til madtærter – den, der ikke hænger fast i fadet, den der er sprød og lækker, den trofaste, der aldrig mislykkes.

Billede1

200 g mel
75 g koldt smør

En håndfuld sesamfrø

1 nip salt

1 æg

2 spsk vand

Smuldr smørret i melet, tilsæt salt, sesamfrø, ægget og de to spsk vand. Saml dejen og læg den på køl i en lille times tid.

Fyldet var revne rodfrugter: 3 gulerødder, 4 kartofler, 2 pastinakker og et revet løg. Æggemassen bestod af 4 store æg, 2 dl cremefraiche 9%, salt og peber.

Fadet blev smurt grundigt, dejen rullet ud og lagt over i fadet. Bunden blev forbagt ved 200 grader i lidt under 10 minutter og smurt med dijonsennep, da den kom ud af ovnen.

Så blev de revne rodfrugter blandet med æggemassen, hældt over tærtebunden, drysset med et par håndfulde revet ost og bagt i en lille time – også på 200. Man kan se, når en tærte er færdig. Så hvælver den sig smukt helt ind til midten. Det blev en lækker både sprød og saftig tærte – og stor nok til, at der var rester til frokost.

Billede2

Om morgenen var alting hvidt. De små spidse rimtågenåle gjorde de visne frøstande til de fineste skulpturer.

Billede4

Det var stadig diset, helt vindstille, og lyset havde den smukkeste blågrå farve.

Billede6

Winter wonderland.

Billede5

En af de sjældne dage, som man putter i skatkisten.

God fredag.

Det er hvidt herude…

Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.

Der er stadig en 14 dages tid til Kyndelmisse, men ellers passer det på en prik. Det er hvidt udenfor – og det er koldt. Rigtig koldt. Minus 14 i nat.

Gulspurvekrattet er hvidt – pudret tykt.

Billede10

Det var også hvidt i maj – men det var på en lidt lunere måde.

Billede6

Dyrene har hver deres måde at tackle kulden på.

Billede3

Køerne holder sig tæt på foderhækken, der skal fyldes hele tiden. Der skal meget til, når man skal holde varmen.

Billede8

Den lille buskhalede fyr her, som blev fotograferet igennem vinduet, snupper fuglenes mad. Fuglehuset skal også fyldes hele tiden.

Billede9

Hunden snuser efter haren (den, der tisser orange), men finder den aldrig, så der er altid en god grund til endnu en hegnstur.

Katten sover vinteren væk.

Billede2

Nej, det er ikke det samme billede som for et par dage siden. Han har skam vendt sig et par gange siden, det hyperaktive dyr.

God onsdag.

Muffins med honning, hasselnødder og citronskal

Tak for alle de mange hyggelige og søde fødselsdagshilsener. Bloggen fik muffins som fødselsdagskage. Muffins med hasselnødder i honning og et drys citronskal. Der stod nemlig et halvt glas hasselnødder i honning i skabet, og der havde de stået så længe, at honningen var begyndt at krystallisere. Det var ved at være på tide at få dem brugt til noget fornuftigt.

Billede3

Hvis honning krystalliserer, skal det bare varmes forsigtigt op. Så bliver det blødt igen. Opvarmning slår de sunde enzymer ihjel, så varmebehandlet honning indeholder ikke alle de gode ting, som’rå’ honning gør. Men skidt, honningen skulle jo alligevel i kagen og bages.

Man skal bruge:
200 g mel
2 spsk sukker
1 tsk bagepulver
60 g smeltet smør
1 æg
1 dl mælk
1/2 glas hasselnødder i honning
Revet skal fra en citron og en spiseskefuld af saften

Nødderne i honning vrides ud af glasset – de gjorde modstand – og kommes i en skål. Smørret smeltes, og mælken lunes lidt (samme gryde – først smeltes smørret, så hældes mælken i – pas på, det ikke bliver for varmt). Den lune blanding hældes over nødderne, så honningen opløses og man kan røre i blandingen. Ægget og citronskal og saft røres i.

Mel, bagepulver og sukker blandes i en lidt større skål, og nøddeblandingen hældes i. Rør godt sammen. Fordel i muffinsformen – en 12 hullers – og bag ved 200 grader i 25 minutter.

Så er der muffins. Søde af honning, med bid fra nødder og friske af citronen.

Billede1

Den helt rigtige kage til et stort krus te og et kapitel. Som I måske kan se på billederne, fik de her muffins lige lidt rigeligt tid i ovnen – jeg var faldet i staver over det smukke frostvejr med sol på. Men de kunne bestemt spises – og det blev de også.

Billede2

God mandag.

I dag er det bloggens fødselsdag

I dag – den 13. januar – har bloggen fødselsdag. Det er et år siden, jeg første gang skrev noget her på bloggen. Det har jeg gjort mange gange siden. Helt nøjagtigt 287 indlæg er det blevet til – 288 med det her.

Om naturen,

Billede3

om haven

Billede3

om alle vores dyr

Billede2

Billede4

Billede4

om løst og fast

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

og rigtig meget om mad.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Da jeg startede, regnede jeg faktisk ikke med, at ret mange ville læse det, jeg skrev. Jo, min mor ville nok, for hun er et godt menneske. Men rigtig, rigtig mange læser med hver dag, og det er jeg da vildt lykkelig over. Så tak til alle jer, der har fulgt med hele vejen – og tak til alle jer mange, mange rare mennesker, der er kommet til undervejs.

Bondemanden spurgte her den anden dag, om jeg kunne blive ved med at finde på nyt at skrive om? Nu hvor året har været hele vejen rundt? For der er jo mange ting, der gentager sig, som årstiderne skifter – og så spurgte han, om det ikke også snart var tid til at lave appelsinmarmelade igen? Jeg sværger, at han slikkede sig om munden ligesom Heldig, når hun ser madspanden.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Men der vil altid være nyt at skrive om, for dagene er jo ikke ens, vel? Grundsubstansen er. Man står op, man laver noget, man spiser noget, man laver noget mere, og så går man i seng. Det er den korte udgave. Det er ligesom, når man spørger børn, hvad der er sket i skolen i dag, og de svarer ‘Ik’ noget’. Dagene er aldrig ens – der sker altid noget særligt, der gør lige den dag til den dag, den er.

Magasinet Isabellas har sloganet ‘Vild med Hverdagen’. Det vil jeg gerne tilslutte mig. Og jeg vil også fortsætte med at skrive opskrifter, fortælle om havens planter, fortælle om dyrene og om løst og fast. Og jeg håber, I vil være med endnu et år, at I vil kommentere indlæggene, få lyst til at prøve opskrifterne, af og til sige ‘Godt, det ikke er mig’, og andre gange ‘Bare det var’. Men først og fremmest håber jeg, at I også vil være vilde med jeres hverdag, og at Dalsgaard i Skivholme kan være en lille del af den.

Nu vil jeg gå ned i køkkenet og bage en fødselsdagskage, til når Bondemanden og hunden kommer hjem fra jagt. Der kommer nok en opskrift i morgen.

God søndag.

Peberrodssovs til kogt oksebryst

Mere gammeldags mad end mad med peberrod kan man næsten ikke finde. Man har dyrket peberrod i Danmark i hundreder af år.  Peberrod er en af de planter, munkene dyrkede i klosterhaverne i middelalderen.

Så med fødderne fast forankret i historien stod den i går på kogt oksekød med peberrodssovs og hvide kartofler. Fortsæt med at læse “Peberrodssovs til kogt oksebryst”

Kur mod vinterdepression?

Det er den tid. Den tid, hvor mange klager over vinterdepression. De regnfulde dage, hvor skyerne hænger helt nede mellem græsstråene, og hvor det aldrig bliver rigtig lyst, tager modet fra dem.

Selvom man ikke lider af vinterdepression, tørster ens øjne efter lys og farver. Man har nok – igen i år – glemt, at solhverv ikke er en pille, der virker med det samme. Uendeligt langsomt går det i starten, og man mærker ikke, at dagen tiltager. Men… man ved det jo. Og den tiltro til, at naturen går sin gang, er nok til at opmuntre mig. Og selv på en grå regnvejrsdag er der farver, når man bare kigger efter dem.

Et par hyben på rosenbuskenes dryppende grene.

Billede1

Hidsigtgrønne tuer af mosebunke, der vokser med det samme, når temperaturen er over nul.

Billede4

Det disede landskab, der er fyldt med farvenuancer – græsset, de brune og sorte grene, mørktgrønne grantræer og alle nuancer fra perlegrå til skifergrå i skyerne.

Gå ud og kig efter. For at lære at se, må man kigge.

Billede3

Og inde – jamen, hvem siger dog at man skal leve i sort/hvid der? Måske et modeblad eller to, men hvad har de med det virkelige liv at gøre?

Tag blødt og lunt tøj på og tænd lys.

Billede5

Køb hyacinter. Spis appelsiner. Lav mad med ildsprudende krydderier. Læs bøger – det er nu, der er tid.

Men først og fremmest – gå ud hver dag, mens det er lyst, og lad øjnene feste på det, der nu engang er der – også på den her årstid. Og før man ved af det, er det sidst i januar, hvor man pludseligt begynder at mærke, at dagen tiltager – lidt mere.

God onsdag.

 

 

Nakkekam med koriander- og fennikelfrø

I går – Helligtrekongersaften – stegte vi et stykke nakkekam fra den gode gris. Nakkekammen var oprindeligt så stor, at der rigeligt blev tre pæne stege ud af den. Den første blev til pulled pork, den næste blev til helstegt steg med koriander- og fennikelfrø.

Koriander og fennikel er gode til gris – ligesom salvie er det – og de giver på en gang lethed og dybde i smagen. Et godt makkerskab.

Man skal bruge:

1 nakkesteg på godt et kilo
1 spsk korianderfrø
1/2 spsk fennikelfrø
Salt og vand

Start med at ridse sværen – hvis der er svær på – det er der langt fra altid, når man køber en nakkesteg. Det er lidt besværligt, for sværen er svær at skær’.  Man skal bruge en meget, meget skarp kniv – jeg bruger en skalpel – og man skal passe på fingrene. Dem kan man jo få brug for en anden gang.

Billede1

Giv frøene et gok i morteren, så de går lidt i stykker og slipper duften ud. Og smør stegen godt ind i frø og salt.

Billede2

Hæld et glas vand ved stegen. Sæt ovnen på 175 grader og sæt stegen ind i en kold ovn. Den er færdig et par timer efter. Stik i den hvert kvarter efter halvanden time og se på væsken, der løber ud. Den skal være klar. Hvis sværen ikke er sprød, så giv den grill, til den bobler – men under opsyn. Det skal jo nødigt gå, som der står på et skilt i min svigerindes køkken: Maden er klar, når røgalarmen går i gang.

Lad stegen stå lidt og samle sig, mens du laver sovs af stegeskyen. Her er en fedtseparator igen nyttig. Sidst jeg skrev om den, vidste jeg ikke, hvor man kunne få sådan en dims længere, men Tine Møller var så sød at oplyse om, at den kan fås hos H W Larsen i Kødbyen, og at de også har en webshop.

Si stegeskyen – den er fyldt med frø – og hæld den i en gryde. Fedtet skal ikke bruges til noget (jo – til fuglemad). Kog skyen igennem, jævn den og tilsæt eventuelt lidt kartoffelvand og en dråbe sovsekulør, hvis du vil have rigtig brun sovs.

Skær sværen af og skær den i portionsstykker, skær stegen i ikke for tynde skiver, og spis din gris med glæde.

Billede3

I dag er det Helligtrekongers dag, og julen er helt forbi for denne gang. Vejret byder på regntåge, og formiddagen på oprydning og rengøring. Mon ikke eftermiddagen skal bruges på en lang tur med hunden og en tur ud for at købe lidt hyacinter og primula? Der bliver sådan lidt trist, når julepynten forsvinder, og øjnene tørster efter farver og lys.

Måske kommer der sne i næste uge, så verden igen kan blive lyst op? Så man kan gå på marken uden af falde i et traktorspor i mørket?

God søndag.

Krydrede rosenkål i karryfløde

Rosenkål i karryfløde har vi haft på repertoiret i mange år – jeg ved faktisk ikke længere, hvorfra ideen kom, men den var god.

Til retten skal man bruge:

Rosenkål – vel omkring 300 g

Kogelage:
1 lille løg i skåret i både
2 pillede hele fed hvidløg
2-3 skiver frisk ingefær
2 dl vand

Karryfløden:
1 spsk smør
En lille tsk stødt spidskommen
Ditto knuste korianderfrø (frem med morteren igen)
1-2 tsk karrypulver – afhængigt af smag – din og karryens
Et skvæt citronsaft og et dryp flydende honning
1 dl fløde

Og selvfølgelig salt og peber

Kog lagen sammen og lad den koge i 8-10 minutter. Tilsæt rosenkålene – skåret i halve, hvis de er store (så store er de ikke fra min have) – og lad dem koge med i et par minutter.

Pil løg, hvidløg og ingefær fra og hæld kogelagen i én skål og rosenkålene i en anden. Smelt smørret og svits karry, koriander og spidskommen. Tilsæt rosenkålene og rør hurtigt rundt. Tilsæt så kogelagen og lad den koge næsten væk. Tilsæt fløden, citronsaften og honningen. Lad det koge igennem og smag til med salt og peber.

Det virker lidt omstændeligt at lave, men det tager faktisk ikke så lang tid. Og så er det lækkert tilbehør til de fleste kødretter.

God torsdag – den første i år.

Godt Nytår og brunch med pandekager

Nytårsaftensdag startede med brunch. Brunch med bacon, tomater, røræg – og pandekager. De små, tykke amerikanske pandekager, der er så glimrende en undskyldning for at spise ahornsirup.

Billede1

De små brunchpandekager er meget lette at lave. Du skal bare bruge:
150 g mel
2,5 dl mælk
1 æg
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
1 tsk kardemomme
1 spsk sukker

Bland de tørre ting og rør mælk og æg i. Rør til dejen er glat, lad den stå lidt og trække og steg så små pandekager – der kan være 4 ad gangen på en stor pande. De er klar til at vende, når der kommer små bobler i dejen på panden.

Og i dag er der kun tilbage at sige: Rigtig godt og lykkebringende Nyt År – måtte alt være godt, intet gå galt og alle være glade.