Efterår

Det er efterår. Skoven falmer ikke endnu, men den er begyndt at gløde. Det regner, så alt står lidt tåget. Det drypper fra pandehåret.

En kløverblomst har taget fejl af årstiden.

Men gæssene ved, det er oktober nu. Hver dag flyver små og store træk over os efter nattens rast ved Lading Sø, mens de skræppende gåseskændes om, hvis tur det er til at flyve forrest.

Vi begynder at finde de varme trøjer frem, at bage flere kager, at tænde op i brændeovnen, når vi kommer hjem. At sende længselsfulde blikke mod bogreolen, der har været forsømt i den travle sommertid.

Det er efterår på godt og ondt – og vi kan ligeså godt nyde det, der er at nyde. Det er faktisk slet ikke så lidt.

God weekend.

Chiliolie og andre hotte godter

Jeg er vild med chili – i alle former og afskygninger og til alle måltider – også morgenmad. I år bugnede min svigerindes flotte, nye drivhus af chilier i alle farver, faconer og styrker. Hungarian Wax, Peruvian Purple og mange flere. Et pragtfuldt syn. Jeg fik også lov at nyde godt af dem både i form af spændende, friske chilier, jeg ikke selv havde i drivhuset, men bestemt også i denne form – den skønneste værtindegave, man kan tænke sig:

Et chiliorgie. Chiliolie, syltede chili, chilihonning og et glas med hjemmelavet sambal oelek. En chiliomans ønskedrøm. Scoville, så det sco ville noget!

Min svigerindes opskrift på chiliolien kommer her:

Fjern stilkene på chilierne og halver dem på den lange led. Overhæld dem med kogende vand og lad dem trække i 5 minutter. Det kogende vand er vigtigt. Camilla Plum skriver, at hvis man bare putter friske chilier i olie, er der stor risiko for botulisme. Og så er det jo så som så med fornøjelsen.

Læg chilierne imellem to lag køkkenrulle, der kan opsuge vandet, læg dem i et sylteglas – eventuelt sammen med et par fed pillede hvidløg – og hæld olivenolie over, så det dækker. Lad det trække 1 uge – smag efter – hvis olien er stærk nok, er den klar. Ellers lad den trække en uge mere. Si olien igennem et kaffefilter og hæld den på flasker.

Olien er god til mange ting – blandt andet til grøntsager i ovn.

Her er den dryppet over rødbedeternene. (Gulerødderne er dryppet med chilihonningen og drysset med salt. Kartoflerne er vendt i olivenolie, drysset med salt og venter på at få tilføjet hakket hvidløg, når de er halvbagte – hvidløg skal ikke have så lang tid i ovnen – de bliver bitre, hvis de bliver sorte.)

En god ide til, hvad man kan gøre ved sit overskud af chilier – og til lækkert hot tilbehør til en efterårsmiddag.

God fredag.

Hyldebærsaft – del 2.

Nu er bærrene dryppet af, og det er tid til at finde de fine flasker frem. Skold flaskerne og skyl dem med atamon for at undgå mug. Det er nemlig heller ikke sundt.

Mål saften af og hæld den op i en gryde. Tilsæt 400 g sukker og 1 tsk vinsyre pr. liter saft. Bring det i kog og lad det koge i et par minutter.

Nu kan saften hældes på flaskerne. Smuk, smuk mørk saft.

Når man skal drikke sin hyldebærsaft hælder man en sjat i bunden af et krus og hælder kogende vand på.

Det smager simpelthen skønt. Sødt og syrligt på én gang. Hyldebærsaft giver energi, banker kulden ud af kroppen og kan holde vintersnuen på afstand.

Er skaden sket, og er man blevet forkølet, kan man tilsætte en sjat snaps eller vodka. Det bliver man vist nok ikke rask af, men det gør det en anelse sjovere at være syg.

God torsdag.

Hyldebærsaft – del 1

Hyldeklaserne hænger tungt og modent rundt i hegnet.

Det er blevet tid til at lave hyldebærsaft. Med en blanding af vemod og lettelse kan man gå i gang med den sidste omgang bærplukning i år. På vej tilbage skal man lige huske at samle eller plukke nogle æbler. Og så lige at sige velbekomme til fuglene, der får alle dem, der hænger højt oppe.

Skyl bærrene, klip de groveste stængler fra, og kom bærrene i en stor gryde. Gør æblerne i stand, ca. 2-3 æbler til et kilo bær, og kom også dem i gryden. Hæld vand på, så bærrene lige er dækket, og bring laaaangsomt gryden i kog.

Bærrene skal koge, til de springer, men mindst et kvarter. Hyldebær er nemlig giftige, når de ikke er kogt.

Forleden læste jeg i avisen, at 60  mennesker var blevet forgiftet på et kursussted. Kokken havde lavet smoothies med rå hyldebær, og rå hyldebær bliver man syg af. Forestil jer lige, at 60 mennesker er syge på én gang – opkastninger og diarre – og tænk på, hvordan der i forvejen altid er kø til toiletterne, når man er på kursus? Et mareridt. Stakkels folk.

Hvad kan man lære af det? Drik ikke smoothies, hvis du ikke ved, hvad der er i dem. Og hop ikke på den ‘rå’ bølge, hvor man i konkret og overført betydning sluger alting råt. Nogle ting kan spises rå – andre ikke. Og nogle ting skal man slet ikke binde an med.

Man skal vide, hvad man putter i munden, og hvordan det skal behandles først. Der er en grund til, at man i gamle dage kogte og stegte visse ting grundigt og spiste andre ting rå. Det er ikke bare ammestuesnak eller et komplot udtænkt af fødevareindustrien for at forhindre folk i at leve ‘naturligt’. At leve naturligt kræver, at man ved, hvad der er hvad.

Nå – men – mens jeg har tænkt disse tanker og  blevet velbehageligt harm over verdens dårskab, er bærrene kogt, og de skal nu over i en saftpose og dryppe af.

Lad dem bare stå til næste dag – det tager sin tid, og man må ikke trykke på posen. Det gør saften uklar.

God onsdag.

Blød og lækker rejesalat

Skal der være gilde, så lad der være gilde. Menuen til Bondemandens fødselsdagsfest lød – i al sin enkelhed – på hjemmelavet rejesalat, ribbenssteg fra den gode gris – med rødkål, en rød og mør roastbeef af egen avl, forskellige oste og den smeltende, lækre mandelmarengslagkage, jeg fortalte om i går.  En rigtig herrefrokost. Men det var jo også en rigtig herre, der havde fødselsdag.

I dag kommer opskriften på rejesalaten – den er ikke kompliceret overhovedet, men den er et hit hos både store og små.

Til en standard portion skal man bruge:

200 g mellemstore rejer
1 dåse gode asparges – her kan det godt betale sig at købe de tynde og lækre
1 dl Hellmans mayo
1 spsk Heinz ketchup
1 stænk citronsaft
Et drys mild chili – skal gøre det ud for peber

Tø rejerne op og lad dem dryppe godt af – tryk lidt på dem i sigten, så overflødigt vand bliver presset ud. Gør det samme med aspargeserne – tryk dem lidt, men mas dem endelig ikke.

Rør Hellmans med Heinz, citron og mild chili – smag til – dressingen skal være let krydret og ikke stærk.

Tag to skåle – en stor og en lille – læg en lille håndfuld rejer i den lille skål – det er en bonus til katten, når gæsterne er gået, og kræet igen vover sig ind i køkkenet fra sin udsigtspost på marken overfor.

Bland rejer, asparges og dressing i den store skål – lad det trække lidt og rør rundt i salaten før servering.

Den bløde og lækre og alligevel friske rejesalat smager fantastisk på hjemmebagt grovbrød – for eksempel bagt efter opskriften på grove boller med rug, honning og hørfrø. Hele portionen i opskriften formes til to store brød og bages i 40 minutter. Brødet kan – ligesom bollerne – fryses.

Næste gang, der er fødselsdag hos os, er det min tur – der skal menuen være knap så herreagtig – men det skal være lige så lækkert.

God tirsdag.

Den fineste mandelmarengslagkage

Glassene er tomme, maden er spist, papirservietter og kaffekopper med kolde slatter står mellem tomme fade og tallerkener i stabler. Fødselsdagsfesten er overstået, og gæsterne er gået hjem.

For nogle timer siden var der er bugnende bord – med blandt andet den fine marengslagkage her med fyld af choko-kaffe-creme og pyntet med blomster fra haven.

Jeg havde studeret mange kagebøger og rådført mig med dygtige bagevenner, før jeg til sidst valgte at bruge min mors gode, gamle opskrift på marengs, som jeg har på en lap papir fra en gang nede i firserne, og som jeg tilsatte de mandler, der var i huset.

Man skal bruge:

160 g smuttede og finthakkede mandler lidt flere eller færre betyder ikke så meget
4 æggehvider
200 g sukker

Smut mandlerne og læg dem på en bageplade – bag dem ved 200 grader i et par minutter, til de er tørre og gyldne.

Hak dem fint.

Pisk æggehviderne meget stive – så man kan lave det stunt, der forundrer unge og gamle: at vende skålen med bunden i vejret, uden hviderne falder ud. Pisk sukkeret i og bland mandlerne i til sidst.

Bag 3 runde kagebunde – tegn efter en tallerken på bagepapiret, og spred dejen ud indenfor cirklerne. Jeg havde to plader i ovnen og bagte bundene på 125 grader med varmluft i en time. Sluk for ovnen, sæt en vinprop i klemme i ovndøren og lad ovnen køle af. Når ovnen er helt kold, er bundene færdige. Skal de gemmes til dagen efter, så læg dem forsigtigt ovenpå hinanden med bagepapir imellem i en lufttæt dåse.

Til cremen skal man bruge:

Ca. 1/2 liter piskefløde
150 g mørk chokolade
2 spsk nescafe pulver, granulat, krymmel, eller hvad man nu skal kalde det.

Smelt chokoladen i en gryde sammen med en sjat fløde og kaffekrymlerne. Lad det køle helt af – rør i det en gang imellem, så det ikke trækker skind.

Pisk resten af fløden og rør chokoladeblandingen i. Gem en lille smule af chokoladeblandingen til at pynte med.

Læg så lagkagen sammen – en bund, et tykt lag choko-kaffe-creme, en bund, et tykt lag choko-kaffe-creme, en bund og det sidste creme på toppen. Tag en gaffel og dryp det sidste af choko-kaffe blandingen på til pynt. Jeg havde pyntet med de spiselige blomster, der var tilbage i haven – hjulkrone, sommerfuglekarse og en enkelt tallerkensmækkerblomst som centrum.

Kagen skal lægges sammen kort før, den skal spises, men de fleste af forberedelserne kan gøres i god tid. Bundene kan bages dagen før, og cremen nogle timer før.

Det er en kage, der smelter i munden – og sikkert lige ud på hofterne, hvor den slår sig ned for til evig tid at minde om, hvor god den var. Men – som jeg vist har sagt før – man bliver, hvad man spiser, og så kan man selv vælge, om man vil være en gang vandet bulgursalat eller en lækker og fristende kage.

God mandag.

Springtur

Når man kigger ud i haven og ser, at noget ser forkert ud. Når der ligesom er sorte prikker for øjnene – store, sorte prikker, der går og spiser af træerne, af blomsterne, af grønkålen og af græsplænen. Store, sorte prikker, der ikke går væk, når man blinker. Så er det ikke synsforstyrrelser. Det er kalve på springtur.

Kalvene har nået en alder, hvor de møfler hinanden. Skubber, slås, prøver kræfter. Nogle af dem havde fået væltet en hegnspæl, så hegnet lå ned et sted, og så var der ingen ende på lystighederne.

Vi brugte vel halvanden time på at få kræene tilbage i folden. De syntes nemlig godt om menuen udenfor hegnet, kunne sagtens spise en grønkålsplante mere og var slet ikke til sinds at gå ind igen. Man har mange fornøjelser, når man bor på landet.

I dag er der blå mærker, man ikke aner, hvor kom fra. Benene er lidt tunge af at have løbet op og ned af de stejle bakker.

Men skidt. Kræene er inde, og det er fredag igen. Det regner ikke, og weekenden vinker.

Denne weekend bliver mere end sædvanligt aktiv på køkkenfronten. Der er gæster i B&B’en, og der skal holdes fødselsdag.

Der skal – som skrevet i går – laves ribbenssteg og mange andre lækkerier. De sidste dage har køkkenet duftet af bagværk. Grovbrød efter samme opskrift som grovbollerne med rug, hørfrø og honning – bare formet til to store brød og bagt i 40 minutter, knækbrød, rundstykker og havreboller.

Der skal også laves en stor, ødsel og lækker kage. Mere herom senere – hvis nu nogle af gæsterne læser med, er det jo ikke nogen overraskelse.

Så følg med i næste uge, hvor alt vil blive afsløret.

God weekend!

God gammeldags rødkål

Der er mange, der aldrig har prøvet at lave rødkål selv, og det er faktisk synd – for det er billigere end det købte, og det smager hundrede gange bedre.

Man tager et rødkålshovede – et smukt, stort, grådugget rødkålshovede, som man skærer midt over

Billede1

og derefter snitter i småstykker.

Billede2

Op i en gryde med kålen.

Billede3

Tilsæt disse eksotiske ingredienser:

Billede4

1 dl vand
1 dl eddike
3 spsk ribsgele
3 spsk sukker
1 tsk salt
.

Bring det i kog og lad det simre i en god times tid. Smag til – måske skal der lidt mere eddike eller lidt mere sukker i. Også der er smag og behag jo forskellig.

Når det er koldt, kan det fryses ned i portioner og tages ud, når man skal bruge det.

Et rødkål til 12 kroner, eddike, sukker og gele for måske en femmer mere. Så har man rødkål til lang, lang tid for under en 20’er. Hjemmelavet, rigtig god rødkål.

Sommerfuglekarse, en spiselig skønhed

Som små gule sommerfugle svæver blomsterne over de grønne. fligede blade. Sommerfuglekarse. Tropaeolum peregrinum.

En af de yndigste sommerplanter i haven. Både blade, blomster og frø er spiselige. Blomsterne er et yndefuldt indslag som pynt på salaten.

Og den blomstrer glad og fro endnu, selvom det lakker mod enden af september.

Den er i familie med den almindelige tallerkensmækker, Tropaeolum majus, som muntert dækker metervis af have, hvis den får lov. Den er knapt så vildtvoksende, og den gør sig rigtig godt i krukker med noget at klatre på. Grene fra haven eller et fint pilestativ. En af mine vokser smukt op ad nogle grene i en potte sammen med en rød grønkålsplante, hvis blade i øvrigt gør sig rigtig godt i buketter.

Sommerfuglekarse er en enårig plante, men heldigvis laver den en masse frø. De umodne frø kan spises rå som knas i salaten, eller man kan sylte dem som kapers, ligesom man kan med tallerkensmækkerfrøene.

Men man kan også gemme en håndfuld modne frø, så man har til at så igen næste år. Jeg forkultiverer dem i avispapirpotter. De siges at kunne selvså, men det har jeg nu ikke oplevet. Jeg har også kun haft dem i de senere år, hvor vintrene har været hårde.

De første frø købte jeg hos Camilla Plum. Siden har jeg taget frø i eftersommeren og sået dem i foråret, og det er gået fint. Jeg syntes dengang, at frøene var lidt dyre – men er det nu så mærkeligt, når der er tale om et varigt forbrugsgode?

God onsdag.

Rødbedesalat med peberrod, løg og kapers

En lækker og frisk rødbedesalat, jeg fik første gang i kantinen, da jeg arbejde hos Oracle. Det er mange år siden, men salaten husker jeg. Nu har jeg lavet den selv, og her får du opskriften.

Man skal bruge:

1 kg rødbeder
1 finthakket lille løg
2 spsk kapers – hak dem lidt, så smagen slipper ud
Revet peberrod efter smag

Sennepsdressing:
2 spsk æbleeddike
1 tsk flydende honning
1 tsk Dijon sennep
3 spsk olivenolie

Kog rødbederne i en halv times tid med skal på. Tag dem af blusset, hæld vandet fra, og hæld straks iskoldt vand på og lad dem stå lidt. Det sprænger rødbederne, så de bliver møre. Gnub ‘frakken’ af dem og skær dem i tern. Bland dem med de øvrige ingredienser og lad salaten trække lidt.

Salaten smager godt til al slags kød. Vi spiste salaten sammen med en T-bone steak, nogle af de sidste kartofler og bønner fra haven og de absolut sidste hestebønner.

Så kan det vel ikke blive meget bedre.

God mandag.