Vilde weekendplaner: Food Festival i Aarhus

Normalt er det ikke let at lokke mig ind til byen. Festuge kan ikke gøre det. Besøg af dronningen heller ikke. Det store sommerudsalg slet ikke. Nej tak. Faktisk er sammenstimlen af mange mennesker på én gang overhovedet og slet ikke og absolut ikke noget for mig.

Men i den kommende weekend sker der noget, der trækker som en magnet ind mod byen og ud til Tangkrogen. Det er nemlig i weekenden, at der er Food Festival i Aarhus.

Hele Tangkrogen vil være fyldt med telte, boder, madskoler og film, der er kokkekonkurrencer, og – ok – jeg indrømmer det – noget, der bestemt også trækker: smagsprøver på alskens lækkerier.

Jeg har nærlæst programmet og sat mindst 17 krydser ved ting, jeg bare skal se.

Festivalområdet vil være inddelt i forskellige områder med hver deres tema og arrangementer. Temaområder som Havet, Kødet, Mejeriet, Planteriget, Kornmarken, Nordiske Dråber (og her snakker vi ikke om de alt for kendte regndråber, som gerne  må holde sig væk i weekenden!).

Indenfor alle områderne vil der være stande, hvor nogle af Danmarks absolutte ildsjæle, når det gælder god mad, – avlere, landmænd, producenter, kokke – vil præsentere deres viden, varer og kunnen. Der vil være en markedsplads, hvor man kan købe madvarer og redskaber, ja – der er faktisk ingen ende på løjerne.

Hvordan lyder for eksempel ‘Spis af dit landskab’? Kirstines Klosterhave? Karolines Kogebog live (hvem er ikke vokset op  med den lille ternede ko og lasagnen)? Urtegartneriet?

Hvad med en tur i køkkenet med Louisa Lorang? Eller hvad med at lære at bruge grisen fra tryne til hale? Ny mad med æg og kyllinger? Nye gode opskrifter på simremad? Eller?

Man skal faktisk være ualmindeligt lidt glad for mad, hvis man ikke kan finde noget spændende på Food Festivalen – der er ovenikøbet et område for børn, så dem kan man også tage med uden at være bange for, at de kommer til at kede sig.

Jeg glæder mig. Rigtig meget. Til at se, høre, snuse, smage, mødes med andre glade og madglade mennesker og bære en masse oplevelser plus forhåbentlig en stor pose med brochurer og inspiration med hjem til drøvtygning i fred og ro på landet.

Et par uger før, vi skulle giftes for mange, mange år siden, talte jeg i telefon med min nu hedengange svigermor. Da jeg sagde, at jeg glædede mig til dagen, kom det tørt: Ja, forventningens glæde er jo den største. Gulp, som de siger i tegneserierne. Tag den.

Ikke, at der er nogen sammenligning, men forventningens glæde vil nok heller ikke ende med at være den største i dette tilfælde.

God tirsdag.

Myntegele og klassisk engelsk Mint Sauce

Mynten synger på sidste vers. Bladene er blevet mørke og lidt ædt af diverse krible-krable, men det kan sagtens lade sig gøre at finde et ordentligt bundt brugbare blade. Det ville nok have været lettere at finde pæne blade nok, før mynten begyndte at blomstre, men sådan er der så meget, man ikke lige når. Fred være med det.

I England er mynte et must sammen med lam. Det gælder både den klassiske myntegele og den specielle engelske Mint Sauce med eddike. Når man nu er ude og plukke, kan man ligeså godt plukke til begge dele på én gang.

Til myntegeleen skal man bruge:

100 g mynteblade
1 liter vand
750 g sukker
1 pose gul melatin

Der er ingen pektin i mynteblade, så stivelse er nødvendig.

Skyl myntebladene, kom dem i en lille gryde, tilsæt en liter vand og bring det i kog. Lad det koge en ti minutters tid – til hele huset lugter af tandpasta.

Tag gryden af  blusset, si bladene fra og tryk vandet af bladene. Bring ‘saften’ i kog, tilsæt et brev gul melatin og lad det koge i ét minut. Tilsæt sukker, bring i kog igen og lad det koge i endnu ét minut.

Hæld på atamonskyllede glas og sæt ikke låg på, før geleen er helt kold og stivnet.

Vil man gerne have lidt grønne bladstykker i geleen – det ser fint ud, og så bytter man heller ikke om på sin æblegele og myntegeleen – så hak nogle af de kogte mynteblade fint og put lidt i hvert glas. Det lægger sig på toppen.

Når geleen har stået og kølet i en halv times tid, kan man røre lidt rundt i glassene. Der er geleen ved at stivne lidt, og bladene kan fordeles pænere.

Den halve time kan så bruges til at lave Mint Sauce.

1 dl hakkede mynteblade
2 dl æbleeddike
2-3 spsk sukker

Blend mynteblade med lidt af eddiken. Bring resten af eddiken i kog med sukkeret og hæld de hakkede mynteblade i gryden, når sukkeret er opløst. Lad det simre i 10 minutter, smag til og hæld på et atamonskyllet glas. Opbevares i køleskab og spises i løbet af et par uger.

Til Mint Sauce kan man også bruge frossen mynte, når man pludselig står med en trang til Mint Sauce midt om vinteren. Og det kan jo ske for enhver.

God mandag.

Henrivende høstanemoner, solide sankthansurt og pyntelige pileurt

I haven i begyndelsen af september – for det er det jo i dag – nærmest så meget begyndelse, som det kan blive – er der stadig knald på farverne i blomster og løv.

Høstanemonernes blomster svæver yndefuldt over de mørkegrønne blade.

Høstanemoner, Anemone hupehensis, findes også i hvid. Både den hvide og den lyserøde udgave er meget, meget voksevillige, og de breder sig muntert. De har et kraftigt rodnet, og de sender masser af skud ud. Faktisk kan de tage kampen op mod skvalderkål, og så er man bestemt ikke nogen svækling. De vokser fint både i halvskygge og sol, men alt for tør eller alt for våd jord, kan de ikke lide. Almindelig havejord er det, de trives bedst i.

En anden stærk og voksevillig staude, der blomstrer nu, er sankthansurt, sedum spectabilis. I staudebedet har jeg to havevarianter. En med lyse blomster, røde stængler og rødlige blade, der begynder at blomstre i august, og så den ‘almindelige’ med mørkere røde blomster og lysegrønne stængler og blade, der blomstrer i september. De klæder hinanden godt.

Vil man have flere af dem, skal man bare klippe en blomst af nede ved jorden, fjerne de fleste af bladene og derefter stikke den i jorden der, hvor man gerne vil have en ny plante. Den slår rødder fra der, hvor bladene har siddet. Nemt.

Foran mine to sankthansurt står der en pileurt. Jeg kender ikke navnet på den, har fået den af en nabo. Men den er også yderst dekorativ og passer perfekt i farverne.

Den blomstrer fra juni, til frosten kommer. Blomsterne er hvide, men når de afblomstrer, bliver de rosa. De rosa afblomstrede pileurt kan tørres og bruges i dekorationer.

September i haven og i naturen er i det hele taget en god måned til at få samlet ind til dekorationer. For eksempel begynder bøgetræerne at drysse bog i løbet af måneden, og der er de stadig lyse og kønne. Og frøstande er kønne og endnu ikke hærgede af vind og vejr. Så gå aldrig en tur uden en pose og en saks i lommen. Det kan blive jul, før man aner.

God weekend.

Mere wokket have: kylling, squash og bønner med chili og østerssauce.

‘Noget med squash og bønner’ er det, vi spiser på den her tid af året. Eftersommermad fra haven.

Bønnerne har været længe om det i år, men nu er de der til overflod. Buskbønner og stangbønner. Stangbønnerne har mere fred for sneglene, så dem vil jeg satse mere på næste år.

Vi plukker bønner hver anden dag – spiser, hvad vi kan, og blancherer og fryser resten til vinterforråd.

En af de faste retter på sidst i august-repertoiret er wokket kyllingeinderfilet med squash, bønner, løg og hvidløg. Krydret med chilier fra drivhuset (djævelsk stærke), soya og østerssauce. Ikke en kompliceret ret overhovedet, men den smager rigtig godt.

Man skal bruge:

300 g kyllingeinderfilet skåret i bidder (kom lige til at tænke på, hvor vigtigt det er, at man skriver kyllingeinderfilet og ikke bare inderfilet – for godt nok er der mange indere, men derfor må man alligevel ikke spise dem….)
1 lille squash i tern
1 god håndfuld grønne bønner skåret i mundrette stykker
3-4 fed hvidløg i skiver
1 hakket løg
1 lille stærk og hakket chili eller sambal oelek efter smag
2 spsk soya
2-3 spsk østerssauce
1 glas vand

Brun først kyllingestykkerne i wokken, tilsæt grøntsagerne og rør rundt i et par minutter.

Rør soya og østerssauce ud i et glas vand og hæld det ved.

Wok widere for god warme, til grøntsagerne er møre men ikke uden bid. Det tager en 5-7 minutter.

Smag til og spis med ris.

God onsdag. Morgentågen er ved at lette – det bliver en smuk, smuk dag.

Svin med wokket have og orientalsk sovs

I dag møder Skivholme fjernøsten. Helt derovre, hvor kartofler hedder ris, salt hedder soya, og peber hedder chili.

Spidskålene er klar i køkkenhaven. Selvom de har levet blandt større mængder ukrudt end oprindeligt planlagt, er nogle af dem rigtig pæne

– andre noget afgnavede. Sneglene har ikke sultet. Men det er vel også en slags dyrevelfærd??

De pæne bliver gemt til dampede spidskål, men det af de knapt så pæne, der dur, ender i wokken sammen med gode ting og sager. En wok er god til kål. Lynstegt kål beholder både sprødhed og smag. Og man pusler vel ikke om planterne i flere måneder for at koge al smagen væk?

Menuen blev wokkede grøntsager med spidskål, en orientalsk inspireret, godt krydret sovs, ris og luksuskarbonader af frilandsgris fra lige oppe om hjørnet.

Til wokken skal man bruge:

1 lille spidskål i tynde strimler
1 lille squash i tern
1 snackpeber i tern
1 hakket løg
1-2 spsk olie
Salt

Snit grøntsagerne og wok squash, peber og løg, til de er møre. Vent med kålen.

Form små, lækre karbonader af det bedste hakkede svinekød, du kan få – vend dem i mel, drys med salt og peber. Steg dem i godt 3 minutter på  hver side. Jeg har med vilje valgt ikke at krydre karbonaderne med andet end salt og peber, fordi kødet smager så godt i sig selv.

Til sovsen skal man bruge:

1,5 dl hønsebouillon
2 spsk flydende honning
2 spsk soya
2 spsk risvin (brug sherry, hvis du ikke har risvin)
1 spsk friskrevet ingefær
1 spsk koncentreret tomatpure
1/2-1 tsk sambal oelek eller en lille, finsnittet, stærk chili
1 spsk limesaft

Bland alle ingredienserne i en lille kasserolle og lad dem koge sammen i et par minutter.

Hæld spidskålsstrimlerne i wokken og vend rundt, til kålen lige falder lidt ned. Server med ris og sovsen til. Sovsen er sød, salt, krydret, hot og stærkt vanedannende. Den kan også bruges til andre slags kød som for eksempel kylling eller kalkun.

God tirsdag.

Efter en weekend i København

Efter en weekend i København, hvor man har siddet for meget, spist for meget og sovet for lidt, er det – selvom det har været hyggeligt, sjovt og rart – dejligt at vende næsen hjemad. At køre ind ad indkørslen, kigge på blomsterne,

se ud over udsigten,

hilse på køerne, Heldig og Bill the Bull

og blive slikket næsten hudløs på næsen af en begejstret hund.

Nu er klokken syv mandag morgen. Bondemanden er kørt ud for at være leasingmand, hunden sover igen, og katten er gået over for at sove på loftet i værkstedet.

Jeg sidder her ved computeren og har ikke en eneste opskrift at dele fra weekenden. Men det kommer i en lind strøm henover ugen. For der er stadig squash i køkkenhaven, der er bønner på bønnestativerne, og rødbederne er såmænd også ved at være store nok til at prøvesmage. Og fryseren skal tømmes for rester af sidste års halve gris, så der bliver plads til den nye halve gris, der kommer først i næste uge.

Efter en tur til København – et frikvarter med deraf følgende opstartsvanskeligheder – er vi klar til at klø på med småt og stort i ugen, der strækker sig lovende foran os. Dejligt med sådan en helt ny uge.

God mandag – forhåbentligt uden alt for mange startvanskeligheder.

Nippemad: Sprøde Squashfritter med parmesanrasp og dip

En opskrift, der udgør en alvorlig trussel mod squashbestanden i haven – sprøde ovnstegte squashfritter med krydret parmesanrasp.

Man skal bruge:

1 Squash
1 æg
3 spsk rasp
3 spsk fintrevet parmesan (riv selv – køb ikke revet parmesan, det lugter fælt)
Krydderier efter eget valg – jeg bruger normalt timian og lidt stødt chili

Bland rasp og revet parmesan med krydderierne.

Pisk ægget godt med en gaffel.

Skær squash i ca. 10 cm lange både, fjern kernerne, hvis det er en stor squash.

Vend bådene først i æg og så i raspblandingen og sæt bådene på en bageplade med bagepapir på.

Bag fritterne i den øverste halvdel af ovnen ved 200 grader, til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Det tager 20-30 minutter.

De kan spises med fingrene og dyppes i dip efter lyst og smag. Man kan lave flere forskellige slags dip, så der er lidt at vælge imellem. Den hotte hvidløgsdip er god til, men man kan altid bruge sin egen yndlingsdip – en med tomat – en sennepsdip – vælg selv og hav en

God weekend.

Forunderlige floks og fyrige fredløs

Stauder i august. Dem er der mange af. En farverig vrimmel af solhatte og andre ‘solblomster’ i et festfyrværkeri af stærke gule og orange farver.

I den blidere ende af farveskalaen finder vi de forundelige floks, høstfloks, phlox paniculata, og de vildtvoksende hvide fredløs, lysimachia clethroides (sådan et smukt navn) – der lyser op og dufter i augusthaven. Lige nu er blomstringen på sit højeste.

Begge er nemme at få til at gro. Kræver ikke noget særligt. Holder sig selv oprejst. Nærmest besværlige at begrænse. Man er nødt til at gå hårdt til dem med spaden en gang i mellem – men så bliver der jo bare flere planter til andre steder i haven.

De klæder hinanden så godt – i bedet og i buketter.

Og begge er nektarrige – sommerfuglene elsker dem.

Den hvide fredløs købte jeg på grønttorvet i Aarhus for nogle år siden. Der er en dame der, der sælger stauder. Prisen er fornuftig, og de er særdeles levedygtige.

Floks fås i mange farver – hele skalaen fra helt hvid over lyserød til pink og lilla. Den lyserøde floks med den helt ustyrligt dejlige duft købte jeg for en fem års tid siden i en plasticboble i Bilka. Tænk, at den lille rodklump til en tier kunne blive til så meget.

Mangler du blomster til augusthaven og augustvaserne, er både høstfloks og fredløs værd at overveje. Og det er nok ikke svært at finde en glad giver, for snart er det tid til, at der skal graves op og flyttes, rodes og regeres. Lad os håbe på et langt, lunt og havevenligt efterår – men lad det bare vente til først i oktober.

God torsdag.

Krydderurter til vinteren

Det er ved at være på tide at sikre sig krydderurter til vinterbrug. For pludselig ser det jo sådan her ud – og så er det ligesom lidt for sent.

Krydderurter som salvie og rosmarin kan sagtens fryses. Frysning bevarer mere smag end tørring. Der er dem, der vil sige, at der da ikke er grund til at fryse hverken rosmarin eller salvie – de står jo ude hele vinteren. Men bor man et af de steder, der altid stiller op i første række, når de taler om ‘frost på udsatte steder’, skal man nok ikke satse på det.

Jeg plukker blade fra salvie, stængler fra rosmarin, skyller dem, tørrer dem, og putter dem i en plasticform med låg i fryseren. På den måde slipper man for dryssende poser.

Koriander til brug i varme retter kan også fryses, ligesom persille kan det. Skyl dem, tør dem i salatslyngen og put dem i poser – når poserne er frosne, kan man knuse blade og stængler – så er de hakkede og klar til drys.

Man kan sagtens nå at så endnu et hold koriander i drivhuset.

Man kan faktisk også godt nå et hold pluksalat mere i drivhuset. Jeg har sået mine salatplanter i et stykke tagrende, der er sat op på et par høje potter – det holder sneglene væk.

Basilikum kan man hakke og fryse i isterningebakker – eller man kan lave pesto og fryse den – ligeledes i isterningebakker. Klumperne flytter man over i en pose, når de er frosne. Men basilikum mister nu noget smag ved frysning, synes jeg.

Mynte kan også hakkes og fryses i isterningebakker – eller den kan tørres. Hæng myntebuketter op et tørt sted uden direkte sollys – lav ikke buketterne for tykke, for så rådner stænglerne i midten. Tørret mynte er god til græske retter – og til te.

Eller man kan lave myntegele, der passer godt til lammekød.

God søndag.