Mere wokket have: kylling, squash og bønner med chili og østerssauce.

‘Noget med squash og bønner’ er det, vi spiser på den her tid af året. Eftersommermad fra haven.

Bønnerne har været længe om det i år, men nu er de der til overflod. Buskbønner og stangbønner. Stangbønnerne har mere fred for sneglene, så dem vil jeg satse mere på næste år.

Vi plukker bønner hver anden dag – spiser, hvad vi kan, og blancherer og fryser resten til vinterforråd.

En af de faste retter på sidst i august-repertoiret er wokket kyllingeinderfilet med squash, bønner, løg og hvidløg. Krydret med chilier fra drivhuset (djævelsk stærke), soya og østerssauce. Ikke en kompliceret ret overhovedet, men den smager rigtig godt.

Man skal bruge:

300 g kyllingeinderfilet skåret i bidder (kom lige til at tænke på, hvor vigtigt det er, at man skriver kyllingeinderfilet og ikke bare inderfilet – for godt nok er der mange indere, men derfor må man alligevel ikke spise dem….)
1 lille squash i tern
1 god håndfuld grønne bønner skåret i mundrette stykker
3-4 fed hvidløg i skiver
1 hakket løg
1 lille stærk og hakket chili eller sambal oelek efter smag
2 spsk soya
2-3 spsk østerssauce
1 glas vand

Brun først kyllingestykkerne i wokken, tilsæt grøntsagerne og rør rundt i et par minutter.

Rør soya og østerssauce ud i et glas vand og hæld det ved.

Wok widere for god warme, til grøntsagerne er møre men ikke uden bid. Det tager en 5-7 minutter.

Smag til og spis med ris.

God onsdag. Morgentågen er ved at lette – det bliver en smuk, smuk dag.

Svin med wokket have og orientalsk sovs

I dag møder Skivholme fjernøsten. Helt derovre, hvor kartofler hedder ris, salt hedder soya, og peber hedder chili.

Spidskålene er klar i køkkenhaven. Selvom de har levet blandt større mængder ukrudt end oprindeligt planlagt, er nogle af dem rigtig pæne

– andre noget afgnavede. Sneglene har ikke sultet. Men det er vel også en slags dyrevelfærd??

De pæne bliver gemt til dampede spidskål, men det af de knapt så pæne, der dur, ender i wokken sammen med gode ting og sager. En wok er god til kål. Lynstegt kål beholder både sprødhed og smag. Og man pusler vel ikke om planterne i flere måneder for at koge al smagen væk?

Menuen blev wokkede grøntsager med spidskål, en orientalsk inspireret, godt krydret sovs, ris og luksuskarbonader af frilandsgris fra lige oppe om hjørnet.

Til wokken skal man bruge:

1 lille spidskål i tynde strimler
1 lille squash i tern
1 snackpeber i tern
1 hakket løg
1-2 spsk olie
Salt

Snit grøntsagerne og wok squash, peber og løg, til de er møre. Vent med kålen.

Form små, lækre karbonader af det bedste hakkede svinekød, du kan få – vend dem i mel, drys med salt og peber. Steg dem i godt 3 minutter på  hver side. Jeg har med vilje valgt ikke at krydre karbonaderne med andet end salt og peber, fordi kødet smager så godt i sig selv.

Til sovsen skal man bruge:

1,5 dl hønsebouillon
2 spsk flydende honning
2 spsk soya
2 spsk risvin (brug sherry, hvis du ikke har risvin)
1 spsk friskrevet ingefær
1 spsk koncentreret tomatpure
1/2-1 tsk sambal oelek eller en lille, finsnittet, stærk chili
1 spsk limesaft

Bland alle ingredienserne i en lille kasserolle og lad dem koge sammen i et par minutter.

Hæld spidskålsstrimlerne i wokken og vend rundt, til kålen lige falder lidt ned. Server med ris og sovsen til. Sovsen er sød, salt, krydret, hot og stærkt vanedannende. Den kan også bruges til andre slags kød som for eksempel kylling eller kalkun.

God tirsdag.

Efter en weekend i København

Efter en weekend i København, hvor man har siddet for meget, spist for meget og sovet for lidt, er det – selvom det har været hyggeligt, sjovt og rart – dejligt at vende næsen hjemad. At køre ind ad indkørslen, kigge på blomsterne,

se ud over udsigten,

hilse på køerne, Heldig og Bill the Bull

og blive slikket næsten hudløs på næsen af en begejstret hund.

Nu er klokken syv mandag morgen. Bondemanden er kørt ud for at være leasingmand, hunden sover igen, og katten er gået over for at sove på loftet i værkstedet.

Jeg sidder her ved computeren og har ikke en eneste opskrift at dele fra weekenden. Men det kommer i en lind strøm henover ugen. For der er stadig squash i køkkenhaven, der er bønner på bønnestativerne, og rødbederne er såmænd også ved at være store nok til at prøvesmage. Og fryseren skal tømmes for rester af sidste års halve gris, så der bliver plads til den nye halve gris, der kommer først i næste uge.

Efter en tur til København – et frikvarter med deraf følgende opstartsvanskeligheder – er vi klar til at klø på med småt og stort i ugen, der strækker sig lovende foran os. Dejligt med sådan en helt ny uge.

God mandag – forhåbentligt uden alt for mange startvanskeligheder.

Nippemad: Sprøde Squashfritter med parmesanrasp og dip

En opskrift, der udgør en alvorlig trussel mod squashbestanden i haven – sprøde ovnstegte squashfritter med krydret parmesanrasp.

Man skal bruge:

1 Squash
1 æg
3 spsk rasp
3 spsk fintrevet parmesan (riv selv – køb ikke revet parmesan, det lugter fælt)
Krydderier efter eget valg – jeg bruger normalt timian og lidt stødt chili

Bland rasp og revet parmesan med krydderierne.

Pisk ægget godt med en gaffel.

Skær squash i ca. 10 cm lange både, fjern kernerne, hvis det er en stor squash.

Vend bådene først i æg og så i raspblandingen og sæt bådene på en bageplade med bagepapir på.

Bag fritterne i den øverste halvdel af ovnen ved 200 grader, til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Det tager 20-30 minutter.

De kan spises med fingrene og dyppes i dip efter lyst og smag. Man kan lave flere forskellige slags dip, så der er lidt at vælge imellem. Den hotte hvidløgsdip er god til, men man kan altid bruge sin egen yndlingsdip – en med tomat – en sennepsdip – vælg selv og hav en

God weekend.

Forunderlige floks og fyrige fredløs

Stauder i august. Dem er der mange af. En farverig vrimmel af solhatte og andre ‘solblomster’ i et festfyrværkeri af stærke gule og orange farver.

I den blidere ende af farveskalaen finder vi de forundelige floks, høstfloks, phlox paniculata, og de vildtvoksende hvide fredløs, lysimachia clethroides (sådan et smukt navn) – der lyser op og dufter i augusthaven. Lige nu er blomstringen på sit højeste.

Begge er nemme at få til at gro. Kræver ikke noget særligt. Holder sig selv oprejst. Nærmest besværlige at begrænse. Man er nødt til at gå hårdt til dem med spaden en gang i mellem – men så bliver der jo bare flere planter til andre steder i haven.

De klæder hinanden så godt – i bedet og i buketter.

Og begge er nektarrige – sommerfuglene elsker dem.

Den hvide fredløs købte jeg på grønttorvet i Aarhus for nogle år siden. Der er en dame der, der sælger stauder. Prisen er fornuftig, og de er særdeles levedygtige.

Floks fås i mange farver – hele skalaen fra helt hvid over lyserød til pink og lilla. Den lyserøde floks med den helt ustyrligt dejlige duft købte jeg for en fem års tid siden i en plasticboble i Bilka. Tænk, at den lille rodklump til en tier kunne blive til så meget.

Mangler du blomster til augusthaven og augustvaserne, er både høstfloks og fredløs værd at overveje. Og det er nok ikke svært at finde en glad giver, for snart er det tid til, at der skal graves op og flyttes, rodes og regeres. Lad os håbe på et langt, lunt og havevenligt efterår – men lad det bare vente til først i oktober.

God torsdag.

Krydderurter til vinteren

Det er ved at være på tide at sikre sig krydderurter til vinterbrug. For pludselig ser det jo sådan her ud – og så er det ligesom lidt for sent.

Krydderurter som salvie og rosmarin kan sagtens fryses. Frysning bevarer mere smag end tørring. Der er dem, der vil sige, at der da ikke er grund til at fryse hverken rosmarin eller salvie – de står jo ude hele vinteren. Men bor man et af de steder, der altid stiller op i første række, når de taler om ‘frost på udsatte steder’, skal man nok ikke satse på det.

Jeg plukker blade fra salvie, stængler fra rosmarin, skyller dem, tørrer dem, og putter dem i en plasticform med låg i fryseren. På den måde slipper man for dryssende poser.

Koriander til brug i varme retter kan også fryses, ligesom persille kan det. Skyl dem, tør dem i salatslyngen og put dem i poser – når poserne er frosne, kan man knuse blade og stængler – så er de hakkede og klar til drys.

Man kan sagtens nå at så endnu et hold koriander i drivhuset.

Man kan faktisk også godt nå et hold pluksalat mere i drivhuset. Jeg har sået mine salatplanter i et stykke tagrende, der er sat op på et par høje potter – det holder sneglene væk.

Basilikum kan man hakke og fryse i isterningebakker – eller man kan lave pesto og fryse den – ligeledes i isterningebakker. Klumperne flytter man over i en pose, når de er frosne. Men basilikum mister nu noget smag ved frysning, synes jeg.

Mynte kan også hakkes og fryses i isterningebakker – eller den kan tørres. Hæng myntebuketter op et tørt sted uden direkte sollys – lav ikke buketterne for tykke, for så rådner stænglerne i midten. Tørret mynte er god til græske retter – og til te.

Eller man kan lave myntegele, der passer godt til lammekød.

God søndag.

Heldig igennem 3 måneder

I dag er Heldig blevet 3 måneder gammel. Heldig, vores klappekalv, som moderen ikke ville have, og som vi har fodret op. Hende, der var så lille, og som de fleste sagde havde dårlige chancer for at overleve. Og hvis hun gjorde, ville hun nok blive lidt skravlet.

Hun er nok tre gange så stor som dengang og følger fint med de andre kalve i udvikling. Hun følges med flokken, og hun leger med de andre kalve. Heldig…vis har de fleste ikke altid ret.

Hun er stadig en kælebasse. Hvis hun kan komme til det, nupper hun en af vores fingre og sutter på den, selvom hun nu, hvor hun ikke får mælk mere, egentlig burde være ‘for gammel’ til det pjat.

Men hun finder tryghed, når hun står der med lukkede øjne og læner sig – efterhånden tungt – ind mod en af os og sutter af hjertens lyst, mens vi klør hende på halsen. Babyer får en narresut – Heldig får en finger. For det er jo i bund og grund det samme. Vores tre måneders baby vejer bare tæt på de 60 kilo – og træder lidt hårdt med sine spidse klove, når hun vil så tæt på, at hun tramper os over tæerne.

At man kunne komme så nær på vores kønne, frække og charmerende, men halvvilde kalve, havde vi end ikke drømt om. Når Heldig ser os, muher hun højt og kommer drønende. Hun er helt klart lykkelig over at se os – også når vi ikke har mad med. Og vi smelter totalt, når vi ser hendes klovnede kalvenumre og ubændige livsglæde. Det er skønt at være Heldig.

Men hvem har været mest heldig?

God torsdag.

Lam grillmad… helstegt lammebov

Nu hvor vejret har rettet sig (på tide! er vi nogle, der synes), kan man igen få gang i grillen og gøre naboerne sultne i miles omkreds med duften af brasende lammebov på grill.

På grill bliver lam så godt, som det overhovedet kan blive.

Min yndlingsmarinade til lammekød laver man af 1/2 dl olivenolie, masser af finthakket rosmarin og timian, et skvæt æbleeddike og 3 fed knust hvidløg.

Smør kødet godt ind i marinaden, læg det i en plasticpose og lad det marinere nogle timer. På grillen skal det stege ca. 50 minutter pr. kilo.

Og tilbehøret? For tiden vælger vi tilbehør efter, hvad der nu er klar i køkkenhaven. Hestebønner – dampede i et par minutter, dryppet med olivenolie og drysset med parmesanflager.

Pluksalat med tahinedressing – den nemme: 1 spsk tahine, 2 spsk vand, saften fra 1/2 citron, et fed knust hvidløg og lidt salt.

Og kartofler, selvfølgelig. Selvfølgelig gravede vi også nogle kartofler op – for uden kartofler bliver en rigtig bondemand ikke mæt. Sådan er det bare. Mad uden kartofler er pigemad – og det samme gælder frokost uden rugbrød. Mandemaver er anderledes indrettet – og bondemandemaver er indrettet med ekstra plads indvendigt.

Heldigvis er der overflod i køkkenhaven – og vi er jo nok alle enige om at foretrække overflod fremfor syndflod.

God onsdag.

Nippemad: Kikærtebrød med rosmarin, salt og chiliflager

En utraditionel snack – igen fra Italien: fladt kikærtebrød drysset med rosmarin, salt og chiliflager. Jeg har længe haft en pose kikærtemel stående i skabet for at eksperimentere med at lave de lækre italienske snack/madbrød (de er faktisk temmelig mættende), og nu skulle det være.

Jeg har prøvet mig frem et par gange og fundet frem til en opskrift, der virker:

250 g kikærtemel – jeg har købt mit i  basaren
5 dl vand
1 tsk salt
Olivenolie
Rosmarin, chiliflager og groft salt til drys

Pisk kikærtemel og vand sammen med salt og lad det hvile i en times tid.

Hæld en tre-fire spiseskefulde olie en en lille bradepande og fordel det godt – smør også godt op ad siderne. Det forhindrer dejen i at brænde fast, og det giver en lækker sprød bund. Hæld dejen over i bradepanden og drys med hakket rosmarin, groft salt og chiliflager. Bag med varmluft ved 225 grader i en 20 minutters tid.

Skær i hapsere og spis dem lune til et glas vin på terrassen. Et hundevenligt tip: Drys ikke mere chili på, end at du stadig kan finde en bid eller to uden chilidrys – det vil blive påskønnet.

God tirsdag.

Zucchini Frittata sandwich

Zucchini, squash, courgetter – hvad end man kalder dem, så gror de som vilde. Og man mangler altid opskrifter til fornyelse af repertoiret. Man får øje på en lillebitte squash i bedet, kigger væk, og når man kigger igen, ligger der et kæmpe monster fra det ydre rum.

En af vores yndlingsopskrifter med squash er sandwich med squashomelet. Det fine italienske navn? Zucchini Frittata? Det lyder godt, men det er såmænd bare det, en squashomelet hedder, der hvor den kommer fra: sandwichbaren på hjørnet overfor San Marco klostret i Firenze, hvor der ligger en kaffe/sandwichbar med et kæmpeudvalg af lækre sandwiches. Vi valgte squashomelet i en blød, lidt sød bolle, og en klassiker var født.

Til omeletten skal man bruge:

1 ikke for stor squash skåret i tynde skiver – fjern evt. kernerne, hvis squashen er stor
1 hakket løg
2 fed hakket hvidløg
3-4 æg
2 spsk vand pr. æg
1 spsk friskrevet parmesan
Olivenolie
Salt og peber

Svits squash, løg og hvidløg på en pande i olivenolie, til det bliver blødt.

Pisk æg, vand og parmesan sammen og hæld det over i panden. Fordel fyldet jævnt, skru ned og læg et stykke sølvpapir over panden. Lad omeletten stivne langsomt.

Svampene var friske, lækre markchampignon, vi fandt i engen – i tide, inden ormene tog dem, eller køerne trådte på dem. De skal bare svitses i smør med lidt hvidløg i skiver som en ekstra delikatesse.

Læg stykker af omelet i en bolle – her en hjemmebagt, blød burgerbolle – og guf så løs. Det er rigtig god frokostmad til at nyde ude – på Restaurant Flimmerskyggen, Cafe den lille Terrasse, Femøren eller et andet godt sted i haven, hvor vind- og solforhold passer.

Det var så én squash. Nu må vi finde på noget til de 80 andre.

God mandag.