Lidt retro: Farsfad med svampe og krydderurter

Alle har nok prøvet at tage en pakke hakke op fra fryseren om morgenen og gå hele dagen igennem med den der gode følelse af at have sørget for aftensmaden på forhånd. Derfor fortsætter man lystigt ude i haven, til det bliver lidt for sent.

For det er meget menneskeligt at have glemt alt om, at aftensmaden måske ikke er helt klar, selvom kødet er ude af fryseren. Det er det altså.

Klokken er faktisk spisetid (siger maven), men der er stadig kun en pakke hakke i rå – omend optøet – tilstand. Den gode følelse siver. Næste skridt er at stå på hovedet i køleskabet for at finde ‘etellerandet’, der kan bruges sammen med hakkekødet.

Sådan en dag var det i går. Men det endte godt – med et ovnfad. Der var en bakke svampemix – ude over sin første ungdom, men stadig ok, og en ordentlig håndfuld blandede krydderurter kunne hurtigt skaffes fra haven. Ovnfad er så praktisk. Det sidste kan nås, mens fadet er i ovnen.

500 g hakket svinekød (helst det krympefri)
1 revet løg
3 fed fintrevet hvidløg (nu man alligevel har griset rivejernet til..)
1 bakke svampeblanding – eller champignon
1 grydeskefuld mel
1 æg
1 dl mælk
En stor håndfuld hakkede krydderurter – salvie, løvstikke, og hvad man nu har i haven
Revet muskatnød
Salt og Peber

Rør kødet sejt med salt, tilsæt de øvrige ingredienser og rør det godt sammen. Fordel farsen i et fad, glat overfladen og sæt det i ovnen på 200 i en tre kvarters tid.

Så er der lige tid til at sætte haveredskaber væk, klappe kalven,

kaste en bold til hunden et par gange, rydde op i køkkenet, skrabe nogle nye kartofler, dele et blomkål i buketter, koge dem og dække bord.

Nu kan aftenfreden sænke sig.

God onsdag.

Nu er der blomster nok

Nok til buketter i massevis. Overdådige blomsterbuketter.

Minimalisme? Tja, der skal vel være noget til enhver. Men må jeg bede om overdådighed, please. Farver, dufte – og nok af dem.

Noget af det mest overdådige lige nu er Vellugtende Aftenstjerne – også kendt som Natviol og på latin Hesperis Matronalis. Den dufter velsignet – stærkest, når duggen falder om aftenen – i fugtig luft.

Vellugtende Aftenstjerne er toårig. Det første år kommer der en bladroset, og det næste de skønneste blomster – den findes i hvid og lyslilla. Så den to år i træk, og den vil så sig selv derefter. Den dukker op alle vegne, men det er jo netop charmen.

Også Akelejer og Akelejefrøstjerne blomstrer nu og fylder godt i buketterne. Akelejefrøstjerne er den yndigste lille støvekost, som kan give lethed til blomstersammensætningerne.

Og så er der storkenæb – geranier – i alle afskygninger. Min yndlings er en mørk blå sag, uden navn og kun med én blomstring, som jeg fandt for nogle år siden. Den er agressiv – tager gladeligt kampen op mod skvalderkål, men den skal begrænses, inden den velfornøjet overtager verdensherredømmet.

Til sammen pynter de i hele juni. Sammen med grene fra dronningebusk, der vælter sig ud over bordet, som den vælter sig ud over hegnet derude.

Og mens man går der og plukker og plukker, kan man tænke store tanker og lytte til fuglene – til gøgen, der kukker, fasanen, der skråkker, til stærene der flyver i støjende småflokke og alle de små fugle, der synger det bedste, de har lært.

God tirsdag.

Krydderkage til en regnvejrsdag

Når det drypper og drypper – når det regner lidt, så meget og så lidt igen. Når alt, der var tørt, er blevet vådt. Når man selv for fjerde gang den dag er blevet våd helt ind til tankerne og har mudder op til knæene. Så er det på tide at bage en krydderkage.

En brun og varm krydderkage, der passer til en hel balje te.  En kage, der passer til ruskvejr på alle årstider. Der får huset til at dufte og gør en sommerdag i regnvejr til en festlig lejlighed. Med krydderkage i munden kan man se skønheden i det hele.

300 g mel
250 g sukker
2 tsk natron
2 tsk stødt ingefær
2 tsk stødte nelliker
2 tsk kanel
100 g smeltet smør
3 dl mælk
1 dl syltetøj efter eget valg – jeg brugte mirabel, men har også lavet den med appelsin og med solbær

Bland de tørre ingredienser og tilføj de våde. Rør sammen og hæld over i en form, der er foret med bagepapir. Bag ved 200 i en tre kvarters tid – stik i den med et grillspyd (bedre end en tandstikker – større afstand mellem den varme kage og de bare fingerspidser), og hvis der ikke længere hænger dej ved, er kagen færdig.

Lad den køle lidt af, før du forsøger at skære i den, selvom det kan være svært at vente.

God mandag.

Ode til den ny kartoffel

Det er kartoffeltid. Langs vejene står der boder med poser fyldt med fristende, små nyopgravede kartofler.

De første gange, man køber dem, skal de bare koges og nydes som slik. Det er svært at få rester til næste dag. Men koger man nok, kan det lade sig gøre.

Enten til almindelige kartoffelmadder  med purløg, salt og peber.

Eller til en salat – en mild olie/eddike dressing – evt. med et skvæt hyldeblomstkoncentrat, kartofler, agurk og dild – smagen af midsommer.

Eller sammen med røget fisk – en mad med kartofler og røget laks. Eller med røget makrel – endnu en sommerspecialitet.

De små gule knolde er lige nu så lækre, at man kunne skrive en ode til dem, hvis man da ellers havde en poetisk åre.

Oh, du lille gule knold…. øøh … som kan spises varm og kold.
Du blev købt ved alfarvej, megadyr, det syntes jeg  Du blev købt ved bondens bod
og din smag var sød og god.???

Nej – den poetiske åre har vist fået åreknuder. Gør mod andre, som du ønsker, de vil gøre mod dig, siger man, så det vil jeg ikke gøre mod jer.

Men jeg vil køre en lille tur i weekenden – finde en bod med kartofler og skeje lidt ud og købe et par poser. 

Sommer i Danmark.

God weekend.

Nippemad: Laksetartar af røget laks

Man behøver ikke at købe de fine, store skiver laks, når man skal lave laksetartar. En pakke med det, de kalder ‘lakserester’ er lige så god – og en hel del billigere. Kig godt på pakken og vælg en, hvor der er så lidt brunt i som muligt.

Gå laksestykkerne igennem for eventuelle uspiselige stumper – og giv dem til katten – den er ikke så pernitten, når det gælder laks (eller rejer, eller kød, eller….).

Hak laksen – ikke for fint – i lynhakkeren sammen med 1 spsk rødløg, 1 lille syltet agurk, et drys sennepskorn og friskkværnet peber.

Spises sammen med godt brød – helst noget, der ikke smager for kraftigt i sig selv – og grøn salat eller agurkeskiver. Eller måske sammen med kolde skiver af nye kartofler? Med et drys purløg? Mulighederne for at forny sin nippemad er uendelige. Og det ER jo kartoffelsæson nu.

God fredag.

Projekt ‘Tøm Fryseren’: Hindbærmarmelade

Nu starter projekt ‘Tøm Fryseren’. De bær, der er til overs fra sidste år – dem, jeg har gået og sådan lidt dumnærigt sparet på – sådan lidt ‘til hvis’, skal nu bruges. For der er kun kort tid tilbage, før buskene bugner igen.

Første projekt blev hindbærmarmelade.

Hindbærmarmelade er meget populær hos vores gæster hele sommeren, så det skal der altid være nok af. Jeg lavede marmelade af to et halvt kilo hindbær, men for nemheds skyld, skriver jeg her opskriften for ét kilo – så kan man selv gange op.

1 kilo hindbær
500 g sukker
Et par spiseskefulde sukker mere
3 tsk Rød Melatin
Atamon til skylning af glassene.

Lad hindbærrene tø op i en gryde og bring dem langsomt i kog. Lad bærrene koge i små 10 minutter. Gå ikke for langt væk fra gryden. Men brug bare de 10 minutter fornuftigt.

Tilsæt sukkeret og bring langsomt i kog igen. Lad marmeladen koge i 2 minutter. Bland 3 tsk Rød Melatin med 2-3 spiseskefulde sukker og drys det i – ‘under omrøring’, som der står på posen. Pisk det i. Brug piskeriset i stedet for en grydeske – så er det meget lettere at undgå klumper. Lad nu marmeladen koge i yderligere 2 minutter, og hæld den så på atamonskyllede glas, som skal lukkes med det samme.

Udover at være en lækker ting at have i huset, er hindbærmarmelade en god værtindegave. Brug et kønt glas, sæt en lillle stofhætte på, bind med havesnor og lav eventuelt en sød etiket.

Etiketter laver jeg i Powerpoint, klipper ud og sætter på med limstift. Limen fra en limstift er vandopløselig, og det gør det lettere at fjerne etiketten, når glasset skal bruges igen til en ny slags marmelade. For kønne glas skal bruges mere end én gang.

God torsdag.

Første slæt i år

Søndag aften blev græsset klippet. Mandag blev det spredt ud med traktorriven. Tirsdag lå det og tørrede i blæsten, og onsdag var det de helt store maskiners tur.

Det blev revet sammen i baner med en kæmpe traktorrive.

Det blev presset til baller.

De blev samlet  øverst oppe på græsmarken, hvor der er nogenlunde fladt.

Og der blev de pakket ind i mange, mange lag plastic.

Nu ligger det så der, smukt stablet. Madpakker til køerne.

Himlen bliver mere og mere grå, det ser ud til regn. Lad det så bare regne. Nu er græsset pakket. Vi trænger til  regn. Haven hænger – ja selv skvalderkålene ser trætte ud. Og regn vil få græsset til at gro igen, så vi i juli kan tage andet slæt. Der skal meget til at mætte de mange, sorte komunde, når det igen bliver vinter.

I mens kan foderhækken bruges som putteplads for en fræk klappekalv. Heldig har overtaget pladsen for en stund.

God onsdag aften – nu vil jeg gå ned og lave mad – men jeg syntes nu lige, at glæden ved et vellykket første slæt skulle deles med jer.

Hvad forstår bønder sig på agurkesalat?

Det er et spørgsmål, der har optaget generationer af store tænkere. Både Holberg og Oehlenschläger har spurgt om det, men de nåede aldrig at få svar i deres levetid. De troede vist også, at de allerede kendte svaret,  og så var det jo ikke så synd for dem.

Men her er det endelige svar, der kan lukke den diskussion. Og det lyder i al sin enkelhed:

Så ganske meget, endda.

Agurkesalat og sommer hører sammen. Til enkle, men gode middage. Som for eksempel nye kartofler, agurkesalat og karbonader lavet af skrumpefrit svinekød. Når noget bliver en klassiker, er der som regel en grund til det.

Den nemmeste måde at lave agurkesalat på kommer her. Ikke noget med at koge lage og alt det der opvask-genererende hurlumhej – nej – så enkelt kan det gøres:

Skær en agurk i meget tynde skiver. Brug dit yndlingsredskab – jeg bruger skivedimsen på rivejernet. Drys skiverne med et par skefulde sukker og lidt salt og rod rundt i det. Lad det stå og trække i en skål, mens du ordner kartoflerne og koger dem, og mens du steger karbonader, eller hvad du nu gerne vil have som tilbehør til agurkesalaten.

Næste gang du ser på skålen, er der trukket masser af saft ud af agurken. Tilsæt lidt eddike, smag til med sukker og måske lidt mere eddike, og så er der agurkesalat.

Velbekomme – sommer i Danmark.

God Grundlovsdag.

Søndag kl. 22.27

Månen er stået op, men det er stadig lyst, og der er stadig aktivitet på markerne omkring Skivholme.

Nabo Lars slår vores græsmark.

Bondemanden henter kalven til aftenfodring.

Der spises natmad,

og så skal hun følges tilbage til flokken igen.

Vi går tilbage, vasker spanden, gryden og termometret. Der skal gås tissetur med hunden og hentes brød op fra fryseren til i morgen. Så skal der lige checkes nyheder og mails, og endelig er det tid at sove. Så længe det varer.

For mandag kl. 06.15 er vi badede, påklædte og i gang igen:

Mælken skal varmes, kalven skal hentes, fodres og bringes, hunden skal luftes, katten skal fodres, spanden skal vaskes, gryden skal vaskes og termometret ligeså. Bondemanden skal i sin egenskab af leasingmand til møde hele dagen to timers kørsel herfra.

Når han er kørt, skal der hentes mælk til kalven, gøres rent i B&B’en, der skal luftes hund igen, og så er det undertegnedes tur til at tage på arbejde.

Hjemme igen ca. 16 i dag. Så skal der varmes mælk, og hele møllen starter igen. Kl. 18 er Bondemanden hjemme, og det nyslåede græs skal spredes over marken med riven, så det kan tørre, før det skal pakkes. Jeg skal vise B&B’en frem, lave mad plus det løse – støvsuge hundehår og den slags. Tiden iler, og klokken bliver hurtigt 22 igen, så der skal varmes mælk etc.

Men… danskerne skal bestille noget mere, siger de. Jeg ved ikke, hvem de der ‘danskere’ er, som de altid de snakker om. Det er i hvert fald ikke nogen her omkring. De kan simpelthen ikke nå mere. Det må da være nogen af dem ovre øst på? Ebeltoft måske? Er de nogle dovne hunde, derude? Eller er det ovre i Udkantsdanmark – der ovre, hvor man rammer en svensker, hvis man spytter lidt for langt?? Jeg skal ikke gøre mig klog på det, for jeg skal op og hente mælk.

God mandag.

Heldig og Fennikel

Der er mange, der har spurgt om to ting:

Hvordan går det med den lille kalv, som moderen ikke ville have?

Og hvordan går det med de fennikel, du såede?

Til begge spørgsmål er svarene heldigvis: Godt!

De små fennikelplanter blev plantet ud i Pinsen. De står fint, og de er begyndt at få spæde, men rigtige, fennikelblade.

Til gengæld er de fennikel, jeg såede ude, ikke kommet op. Det kan måske være et spørgsmål om tid, men fremover jeg vil nok foretrække kun at forspire dem. De er så små, de spirer, at man dårligt kan se dem, og står de i hver sin lille avispotte og samler kræfter til udelivet, tror jeg på, at de kommer bedre. Det er jo også en vindomsust have med stiv lerjord, vi har. Et mere beskyttet sted, gik det måske bedre med at så direkte.

Egentlig gælder det samme for kalven, som er kommet til at hedde Heldig. Efter de første 10 dage i drivhuset – stalden – blev også hun plantet ud i Pinsen. Hun voksede fint, og det var på tide, at hun kom ud og lærte kolivet at kende. Hun er som en fisk i vandet. Hun klarer sig godt og er ikke blevet en outsider i flokken. Hun har stadig grime på, så vi kan tage fat i hende, hvis det bliver nødvendigt, men den ryger også snart.

Nu lever hun det vilde kalveliv sammen med de andre kalve. De leger – jagten går over stok og sten, når de leger løbeleg med hinanden. Og så sover de. Godt, trygt og længe.

De store køer tager sig godt af hende. Revser hende, når hun laver ulykker, skubber hende i den rigtige retning, når hun vil gå for langt væk, og sørger for, at hun sover midt inde i flokken om natten. De er nogle gode og ansvarlige køer. Tingene skal gå ordentligt for sig i cow-world, og det sørger de for.

Fodringen kan de dog ikke klare. Det er stadig os, der kommer med mælken – nu i en spand og ikke i en flaske, og nu tre gange i døgnet og ikke fire. Når Heldig får øje på en af os, kommer hun styrtende, mens hun slikker sig sultent om munden. Hun er glad for sin mad. Når hun er færdig med spanden, skal vi hygge og kæle lidt. Hun læner sig op ad vores ben og bliver kløet på ryggen, og så går hun ellers ud til sine legekammerater igen.

Det ser ud til, at det er endnu en gruelig historie, der ender godt.  Vi er også heldige.

God søndag – vi har lige noget mælk, der skal varmes…