Rødløgskompot i ovn med enebær

Juleresterne skal bruges. Og julerester kan man vel godt kalde den sjat portvin, der var tilbage i flasken? Der blev lige et lille glas til hver og resten i løgene.

Billede1

Løg er kønne, og der findes mange forskellige slags. De kan tilberedes på et utal af måder, bruges i alle lande og indgår i næsten alle retter. Men også alene kan de tilberedes i uendelige variationer – syltede, stegte, bagte og rå. Løgkompot er en af de heldigere.

Til en krydret og nem løgkompot skal man bruge:

5-6 rødløg
1 spsk enebær
3-4 laurbærblade
En god sjat portvin
Lidt olivenolie
Salt og peber

Skræl løgene og skær dem i både. Læg dem i et ovnfast fad, der har et låg (ellers kan man bruge sølvpapir), bland dem med lidt olivenolie, drys med enebær, salt og peber og stik laurbærblade ned imellem løgene. Hæld portvin over og sæt fadet i ovnen på 200 grader med låg på i ca. tre kvarter. Tag låget af, rør rundt, sæt fadet ind igen og lad væden dampe ind – det tager et kvarters tid mere.

Billede6

De er gode til al slags kød og kan spises både varme og kolde.

Vi lavede både rødløgskompot og gulerødder til lørdagens grisesteg – og det blev slet ikke så ringe, som det hedder på godt jysk. Til en gammeldags oksesteg ville de også passe godt.

Og sandwichen til søndagsfrokosten med grisesteg og løgkompot kunne jeg såmænd sagtens spise hver dag i en uge uden at blive træt af det.

God tirsdag.

Gulerødder i ovn – med spidskommen, citron og rigeligt smør

Gulerødder er billige, de er søde og lækre, og alle i huset – undtagen katten – elsker dem. Denne version gulerødder blev krydret med masser af spidskommen, bagt i ovnen og vendt med citronskal. Godt tilbehør til alle kødretter – og rester er gode i en sandwich.

Billede4

Man skal bruge:
5-6 gulerødder, skrællet og skåret i stave
1 spsk hele spidskommenfrø
Citronskal og -saft
1 spsk smør
Salt og peber

Put en spsk smør i et ovnfast fad og sæt det ind i ovnen, mens den varmer op til små 200 grader. Når smørret bruser tager man fadet ud og hælder gulerodsstavene over i det. Drys med spidskommen, salt og peber og bland godt. Sæt fadet ind i ovnen igen – vend lidt rundt i dem en gang imellem.

Når de er møre – det tager en halv time til tre kvarter afhængigt af stavenes tykkelse – tager man fadet ud og vender hurtigt revet skal fra en økocitron og et par spiseskefulde citronsaft i – rører rundt, og så er det klart.

Netop fordi gulerødder er så søde, har de godt af noget modspil – noget syre – og citron er en frugt, som gud skabte på en af sine mere heldige dage.

I mit næste, næste liv vil jeg bo på Sicilien og avle citroner.

Billede7

Der vil jeg have en hyggelig B&B, lave alskens citronmad og sælge det i en lille køn citroncafé med butik. Hvorfor først i det næste, næste liv? Jo, for i det første næste vil jeg være en kat – en forkælet kat – sove 18 timer i døgnet lige på den plads, hvor det passer mig bedst, og blive nusset og fodret i de sidste seks.

Billede8

God mandag – følte du også, at vækkeuret ringede alt for tidligt?

Nakkekam med koriander- og fennikelfrø

I går – Helligtrekongersaften – stegte vi et stykke nakkekam fra den gode gris. Nakkekammen var oprindeligt så stor, at der rigeligt blev tre pæne stege ud af den. Den første blev til pulled pork, den næste blev til helstegt steg med koriander- og fennikelfrø.

Koriander og fennikel er gode til gris – ligesom salvie er det – og de giver på en gang lethed og dybde i smagen. Et godt makkerskab.

Man skal bruge:

1 nakkesteg på godt et kilo
1 spsk korianderfrø
1/2 spsk fennikelfrø
Salt og vand

Start med at ridse sværen – hvis der er svær på – det er der langt fra altid, når man køber en nakkesteg. Det er lidt besværligt, for sværen er svær at skær’.  Man skal bruge en meget, meget skarp kniv – jeg bruger en skalpel – og man skal passe på fingrene. Dem kan man jo få brug for en anden gang.

Billede1

Giv frøene et gok i morteren, så de går lidt i stykker og slipper duften ud. Og smør stegen godt ind i frø og salt.

Billede2

Hæld et glas vand ved stegen. Sæt ovnen på 175 grader og sæt stegen ind i en kold ovn. Den er færdig et par timer efter. Stik i den hvert kvarter efter halvanden time og se på væsken, der løber ud. Den skal være klar. Hvis sværen ikke er sprød, så giv den grill, til den bobler – men under opsyn. Det skal jo nødigt gå, som der står på et skilt i min svigerindes køkken: Maden er klar, når røgalarmen går i gang.

Lad stegen stå lidt og samle sig, mens du laver sovs af stegeskyen. Her er en fedtseparator igen nyttig. Sidst jeg skrev om den, vidste jeg ikke, hvor man kunne få sådan en dims længere, men Tine Møller var så sød at oplyse om, at den kan fås hos H W Larsen i Kødbyen, og at de også har en webshop.

Si stegeskyen – den er fyldt med frø – og hæld den i en gryde. Fedtet skal ikke bruges til noget (jo – til fuglemad). Kog skyen igennem, jævn den og tilsæt eventuelt lidt kartoffelvand og en dråbe sovsekulør, hvis du vil have rigtig brun sovs.

Skær sværen af og skær den i portionsstykker, skær stegen i ikke for tynde skiver, og spis din gris med glæde.

Billede3

I dag er det Helligtrekongers dag, og julen er helt forbi for denne gang. Vejret byder på regntåge, og formiddagen på oprydning og rengøring. Mon ikke eftermiddagen skal bruges på en lang tur med hunden og en tur ud for at købe lidt hyacinter og primula? Der bliver sådan lidt trist, når julepynten forsvinder, og øjnene tørster efter farver og lys.

Måske kommer der sne i næste uge, så verden igen kan blive lyst op? Så man kan gå på marken uden af falde i et traktorspor i mørket?

God søndag.

Grønkålswok med krydret kylling – wokket have igen

Kål vokser godt i vores stive lerjord. Grønkålsplanterne er nogle af de flotteste i køkkenhaven. Livskraftige, store og stærke.

Billede5

I gamle dage havde man hele kålgårde som en del af køkkenhaverne. Det var vintermad, for også grønkål skal have frost for at komme af med bitterheden. Grønkål var basismad her nordpå – og grønkål er da også fyldt med vitaminer og mineraler. Det gør ikke noget, for de smager godt, de der vitaminer og mineraler.

En af mine yndlingsretter med grønkål er wokket grønkål med kylling. Lidt nordisk, lidt kinainspireret – cross-cooking, tror jeg det hedder. Vinter-wok.

Skær kyllingebryst i tynde skiver og læg det i en marinade bestående af 1 spsk soya, 1 spsk maizena, 1 spsk risvin eller sherry. Lad det marinere mindst i en times tid. Blandingen sprænger kødet, så det bliver blødt på den der kinesiske måde.

Fjern de grove ribber på kålen – de kan ikke gøres spiselige – og riv kålbladene i mindre stykker. Skyl dem grundigt – der er mange småkræ, der søger ly i de krøllede blade, når de aldrig har været sprøjtet, og wokket bille er ikke på menuen.

Billede1

Wok kyllingestykkerne i rapsolie og tag dem op. Wok kålen på samme pande og tilsæt 1 spsk soya, 2 spsk østerssauce, 1 spsk revet ingefær, chili efter smag og en sjat vand.

Billede2

Lad kålen falde godt sammen. Den skal være blød, men med bid. Bland kyllingestykkerne sammen med kålen, vend rundt og server med ris.

Eksotisk, men alligevel meget nordisk – rigtig god og hurtig mad af den slags, man har sådan en lyst til lige nu i begyndelsen af januar. Har man ikke frisk grønkål, kan man bruge en anden slags kål – savoykål for eksempel. Det skal tilberedes i meget kortere tid end grønkål.

Billede3

God fredag – det er heldigvis weekend igen. Juleferier er slet, slet ikke lange nok.

Krydrede rosenkål i karryfløde

Rosenkål i karryfløde har vi haft på repertoiret i mange år – jeg ved faktisk ikke længere, hvorfra ideen kom, men den var god.

Til retten skal man bruge:

Rosenkål – vel omkring 300 g

Kogelage:
1 lille løg i skåret i både
2 pillede hele fed hvidløg
2-3 skiver frisk ingefær
2 dl vand

Karryfløden:
1 spsk smør
En lille tsk stødt spidskommen
Ditto knuste korianderfrø (frem med morteren igen)
1-2 tsk karrypulver – afhængigt af smag – din og karryens
Et skvæt citronsaft og et dryp flydende honning
1 dl fløde

Og selvfølgelig salt og peber

Kog lagen sammen og lad den koge i 8-10 minutter. Tilsæt rosenkålene – skåret i halve, hvis de er store (så store er de ikke fra min have) – og lad dem koge med i et par minutter.

Pil løg, hvidløg og ingefær fra og hæld kogelagen i én skål og rosenkålene i en anden. Smelt smørret og svits karry, koriander og spidskommen. Tilsæt rosenkålene og rør hurtigt rundt. Tilsæt så kogelagen og lad den koge næsten væk. Tilsæt fløden, citronsaften og honningen. Lad det koge igennem og smag til med salt og peber.

Det virker lidt omstændeligt at lave, men det tager faktisk ikke så lang tid. Og så er det lækkert tilbehør til de fleste kødretter.

God torsdag – den første i år.

Godt Nytår og brunch med pandekager

Nytårsaftensdag startede med brunch. Brunch med bacon, tomater, røræg – og pandekager. De små, tykke amerikanske pandekager, der er så glimrende en undskyldning for at spise ahornsirup.

Billede1

De små brunchpandekager er meget lette at lave. Du skal bare bruge:
150 g mel
2,5 dl mælk
1 æg
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
1 tsk kardemomme
1 spsk sukker

Bland de tørre ting og rør mælk og æg i. Rør til dejen er glat, lad den stå lidt og trække og steg så små pandekager – der kan være 4 ad gangen på en stor pande. De er klar til at vende, når der kommer små bobler i dejen på panden.

Og i dag er der kun tilbage at sige: Rigtig godt og lykkebringende Nyt År – måtte alt være godt, intet gå galt og alle være glade.

Nytårsforsætter?

Den slags mennesker, der nødig vil lade en mulighed for at bekymre sig gå deres næse forbi, er begyndt at gøre klar til næste års første selvsving. De er ellers knapt nok færdige med sidste runde, hvor de bekymrede sig om, hvorvidt kanel var usundt, og om hvor mange gange de skulle gå om juletræet for at forbrænde julemiddagen. Men nu er det alvor. Januar. Den måned, hvor flest har det værst. Med vilje.

De svinger svøben over egen ryg med uopnåelige nytårsforsætter, der er dømt til at mislykkes. Om alskens forsagelse. Om at blive åletynd på en måned. Om aldrig mere at spise eller drikke – overhovedet. Måske højst en smule vand.

Billede2

Det værste – for omgivelserne – er, at de også underholder vidt og bredt om det, selvom ikke en sjæl kan se, om de vejer et par kilo mere eller mindre – og faktisk også er ret ligeglade.

Rolig nu – det går altsammen. Lad badevægten blive dybt inde i skabet for nu. Lev normalt i januar – og normalt er jo uden chokolade, småkager og andefedt, ikke? – og se så, om slutningen af januar ikke byder på samme vægt og omkreds, som begyndelsen af december gjorde. Al sandsynlighed taler for det. Og så har man måske haft en interessant måned med sjove, udadvendte oplevelser i stedet for en med selvoptaget, dyb koncentration om egen ufuldkommenhed og mangler.

Januar er præcist lige så mørk som december – til gengæld er der ingen pynt, julelys eller hyggelige julefilm. Man må altså selv gøre noget for at komme helskindet igennem den.

Jeg vil gå på biblioteket og låne gode bøger, som jeg vil hygge mig med om aftenen. Og jeg vil lave god mad – ikke julemad, men god mad med kål og vintergrøntsager og masser af smag.

Billede3

Det er heller ikke slut med stearinlys og varme tæpper. Eller med duftende hyacinter.

Billede4

Jeg vil gå tur med hunden, som jeg plejer – og jeg vil nyde turene ligeså meget, som hunden gør.

Billede1

Og måske gå til en koncert med opløftende, dejlig musik – eller en tur i biografen til en rigtig feel-good film.

Jeg synes nemlig ikke, jeg har været så slem, at jeg skal straffes hårdt hele resten af vinteren. Og det har du nok heller ikke været.

God mellem jul og nytår weekend.

Glædelig Jul – og to ord om Risalamande

Så er det nu. Det er juleaftens dag. Nu har alle fire lys i adventskransen været tændt.

Billede2

Gårsdagens væmmelige stormvejr er drevet over, og naturen står lige der uden for døren og ser helt uskyldig ud – ballade for de julerejsende? Hvem mig? Jeg har ik’ gjort noget! Hmmm – vi har fotodokumentation for det modsatte:

Billede1

I dag er der mange, der står i køkkenet det meste af dagen og kæmper en brav kamp – eller nyder processerne stille og roligt. Det kommer nok lidt an på erfaringen.

Julemiddagen er sikkert den middag i årets løb, der stilles de største forventninger til, og mange er bekymrede for, om det hele nu skal klappe. Jeg kan i hvert fald se, at min opskrift på god, hjemmelavet rødkål er blevet læst 563 gange i de seneste dage – og til alle jer, der vælger at følge den opskrift i dag: husk at smage grundigt til – det er jo forskelligt, hvor sød, hvor sur, hvor salt og hvor blød eller sprød vi hver for sig kan lide vores rødkål. Det er dig, der bestemmer.

En anden stor tradition er Risalamanden. I min familie rører vi (og der skal røres rigtig grundigt, så grøden bliver blød igen – der må ingen klumper være) cirka 4 spiseskefulde Hansen rom i den kolde grød sammen med sukker, mandler og vanille, før vi tilsætter RIGELIGT med flødeskum. Rommen fremhæver mandelsmagen.

Billede3

Tør du ikke prøve det i dag, hvor alt skal være, som det plejer, så prøv det næste gang, du skal lave Risalamande til en julefrokost. Bare som en tester.

Og så vil vi her fra Dalsgaard i Skivholme (Bondemanden, Christie, Puma, Heldig og hendes ko-kumpaner, en hel flok nisser og mig selv) ønske jer allesammen en rigtig dejlig juleaften – med kirke, med Disney, med and og med træ – og måske en gave, hvis man har været artig hele året.

GOD JUL!!

Risengrød og nisser er uadskillelige

Hvis der er noget, nisser er vilde med, er det risengrød. Det er en kendsgerning, der understøttes af de nissotrologiske undersøgelser, foretaget af Center for Nissologi under Aarhus Universitet, der fremlægges hvert år i december i pædagogisk og let tilgængelig form for hele landet: Et afsnit om dagen i 24 dage.

Ligesom med fuglene i haven kan man selv gøre meget for at give nisserne gode livsbetingelser. Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at man tror på dem. Lidt i hvert fald. Og ligesom med fuglene er det vigtigt, at man fodrer jævnligt. Helst med risengrød og pebernødder. Spelt og bulgur kan nisser slet ikke optage næringsstoffer fra. Og man kan sørge for, at der er steder, hvor nisserne kan opholde sig uforstyrret. En helt almindelig stald for eksempel.

Billede1

Man kan også sørge for, at der ikke er ryddet op på loftet. Hvis man har en gyngestol og måske et par gamle sække, som katten kan sove på, er det godt. Katte og nisser har nemlig altid levet sammen. Derfor er det også godt at have en kat.

Tænk bare på den tætte alliance mellem nissefar og katten i deres fælles kamp mod rotterne under Slaget om Grøden, som det hedder i nissernes historiebøger.

Billede9

Lidt rod på hylder og i kroge er også godt – og en ikke helt ordentlig have er simpelthen en nødvendighed. Der skal jo være noget at gemme sig bag.

Vil man lave en god, gammeldags risengrød, for at gøre både nisser og nissevenner glade, mætte og tilfredse, er der mange opskrifter. Min er lavteknologisk. Ingen mikroovn – det er lidt ujulet med mikroovne. Ingen høkasse – så skulle jeg jo have tænkt på risengrød allerede om morgenen.

Nej – den helt gammeldags metode. Kog 125 g grødris op i 2 dl vand (så brænder grøden ikke på) og spæd så til med en liter mælk – god mælk. Sødmælk. Bring det langsomt i kog under omrøring. Rør derefter i det tit og ofte, til grøden er færdig. Det tager 45 minutter til en time og giver tid til, at man kan stå ved komfuret og læse i sin krimi imens. En stille julestjernestund.

 

Til sidst salter man grøden – med cirka en teskefuld salt, rører godt rundt – og så er det spisetid.

Husk masser af kanelsukker med masser af kanel i – en smørklat smør – på – og selvfølgelig en nisse- eller juleøl.

Billede6

God weekend.