I dag skal halmen presses

I dag skal halmen presses – til fine små Morten Korch baller, der er lette at håndtere. Halmen skal bruges til at strø hos køerne hele vinteren, så de har et blødt og rent sted at sove. Efterhånden danner halmen et tykt underlag, der virker isolerende, så der bliver lunt og godt i stalden.

Men først skal der presses, køres ind – og ikke mindst – stables. Det er varmt arbejde.

God fredag.

Vinterbyggen er i hus

I går på årets varmeste dag – måske endda på flere års varmeste dag – fik vi høstet vores mark  med vinterbyg.

Den store mark, som vi kalder den. En herregårdsmark ville nok fnise over, at vi kalder små 7 hektar for den store mark. Men helt lille er den da heller ikke. Og udsigten derfra er fantastisk. Den ligger højt, og der er udsigt til Borum Eshøj til den ene side og helt ind til Aarhus til den anden.

Der er noget særligt over at få høsten i hus. At bære frugterne af ens arbejde hjem. Det er en – en – en fuldmoden følelse af stille tilfredshed. Man er træt, støvet, snavset, varm og glad.

Nu her til morgen er de ved at grabbe kornet over i en kæmpe lastbil med vogn. Der kan falde ro over os – i hvert fald med hensyn til kornet. Der er masser af andre ting, der skal høstes, plukkes, passes og høstes senere. Men kornet er ok. Check.

God torsdag.

Rund fødselsdag

Der er rund fødselsdag i familien. Puma bliver 10 år gammel i dag. Da han kom til os, var han kun otte uger gammel, men allerede stor af en killing at være.

Alligevel syntes vi, han var lillebitte, blød og legesyg.

Han er ikke lillebitte længere, men han er stadig blød og legesyg. Han er en stor flot kat, som ved, hvordan et strygebræt skal bruges.

Som forstår at slappe af.

Som kan spise uanede mængder kattemad – og mus. En drabelig jæger, der kan vente i timevis ved et musehul. Og klatre op og ned af de højeste træer i lyntempo.

En puttekat, der elsker at tørre sin regnvåde pels i favnen på et af sine mennesker. Som elsker at drille hunden.

En rigtig kattet kat på alle måder. Til lykke med fødselsdagen, Puma! I aften står den på rejer til alle.

God onsdag.

Dyreryg fra sommerbuk

Vildtretter kan let gå hen og blive lidt vinterlige. Men der er jo også noget, der hedder en sommerbuk. Bukkejagten går fra 16. maj til 15. juli, og til sådan en sommerbuk skal tilbehøret være lettere og mere sommerligt end til rådyrstegen midt i den mørke vinter.

Lørdagens gæstemiddag stod på dyreryg. Et af de lækreste stykker, som man gemmer til en speciel lejlighed.

Og sommertilbehøret? Bortset fra, at den klassiske vildtsovs var et must, er der mange muligheder med alle de nye grøntsager, der er lige nu. Med haven fyldt med nye kartofler var vi kommet et godt skridt hen ad vejen. Og ny salat – også fra haven – pluksalat og rucola drysset med glaserede valnødder og portvinssyltede tranebær  – to klassikere, der kan bruges ved enhver lejlighed, når der er vildt på bordet.

En dyreryg er ikke så svær at stege. Man fjerner senerne helt ind til kødet, gnider med salt og peber og lægger nogle smørklatter på, for at det ikke skal blive tørt. Det er den største risiko ved vildtkød. Der er praktisk talt intet fedt i det, så noget må tilføjes for at holde på kødsaften. Smørret får kødet til hurtigt at brune, så saften bliver inde. Det smelter af og kan skummes af stegeskyen, inden man laver sovsen. Man kan tænke på smørret som en slags indpakning.

Varm ovnen op til 225 grader og sæt kødet ind til bruning i et kvarter. Skru så ned til 150 grader og lad det stå en halv times tid. Mål kernetemperaturen. For dyreryg er 65 grader fint. Lad stegen trække på et bræt på køkkenbordet i en 20 minutters tid, før du skærer kødet fra benene.

Rigtig gæstemad. Og det var jo godt, for der var gæster hele vejen fra Sjælland. Hr. og Fru Grøn (Fru Grøn er den berømte skaber af det fænomenale knækbrød) og deres smukke hund, Albert. De to hunde kunne bestemt også godt lide de stykker dyreryg, der fandt deres vej. De kan tigge i tandem – fire bedende hundeøjne på én gang. Og hvilket hjerte er hårdt nok til at modstå det?

God tirsdag.

Blomster i julihaven – Studenternellike

Endnu en af de toårige – dem man skal så i bakker om sommeren og plante ud i september. De blomstrer året efter.

Findes der noget dejligere end et væld af farver, der lyser op mod det grønne? Jeg har dem i grupper rundt omkring, hvor der mangler lidt farve. Står de i halvskygge, blomstrer de ekstra længe. Studenternellikerne står i det hele taget i rigtig lang tid – også i buketter -, og man har glæde af dem længe i juli, hvor der tit er et hul mellem junistauderne og de stauder, der først begynder at blomstre i august.

Man kan vælge farveafstemte frøblandinger, eller man kan lade tilfældet råde og bare købe en blandet pakke, der tit er med i de sortimenter til et par kroner pr. pose, man kan købe i supermarkeder. Skulle der komme en variant, man slet ikke kan lide – jamen, så er lugespanden jo altid ved hånden hele sommeren.

Man kan stadig nå at så studenternelliker til blomstring næste år. Sår man dem to år i træk, vil de selvså og være der hvert år. Det kan ske, at de efterhånden udvikler sig til alle at være den samme farve. Men så er det jo hverken svært eller dyrt at starte et nyt hold.

Og sneglene kan ikke lide dem.

God mandag.

Pluk kamille til vinterens småskavanker

Langs med de dybe traktorspor og i græsmarkens udkant gror der rigtig meget kamille. Man kan dufte det på lang afstand, når man nærmer sig. Det er Skivekamille, og blomsterne kan tørres til te.

Kamillete er godt for meget. Mod forkølelse og ondt i halsen, mod betændelsestilstande generelt, mod urolig mave og for at sikre en dyb og rolig søvn. Og så er den god at vande med, hvis ens planter har fået noget svampestads. Den ægte kamille gror kun vildt meget få steder i Danmark – på kalkholdig jord. Men Skivekamille er heldigvis lige så god. Og den vokser som det rene ukrudt. Den er enårig, og man kan finde den rigtig mange steder – gerne hvor jorden er lidt mishandlet, som der hvor traktoren har kørt og wrap maskinen har stået.

Pluk den, når den blomstrer – den har ingen hvide kronblade, kun de små gulgrønne toppe. Klip blomsterne af og tør dem inde på en bakke. Har man plukket  mange, skal man rode lidt i dem en gang i mellem. Når de er helt tørre, kan de gemmes i en lufttæt dåse.

Det er mest for sjov, man selv tørrer kamille – kamillete er jo billig i indkøb. Men der er nu noget ved at bruge af de ting, man finder i naturen eller dyrker i haven. Det giver en særlig glæde – og de gratis glæder har man altid råd til.

God weekend.

Store Kartoffeldag

En ny årligt tilbagevendende festdag har set dagens lys.

Store Kartoffeldag.

Den dag, hvor ens alt for sent lagte kartofler er klar til, at man andægtigt kan grave den første top op.

De er så fine sådan nogle små nye kartofler.

Og de allerførste kartofler fra haven smager af lange, lange sommerferier, hvor solen altid skinnede, hvor Mormor slog på gong-gongen, når det var spisetid, og alle børnebørnene myldrede til ude fra den store have for at stå i kø ved håndvasken – på gammeldags vis – ikke på politikervis – for at vaske hænder og derefter komme ind i spisestuen og kaste sig over nye kartofler, karbonader og salat fra haven – med jordbær eller rødgrød til dessert.

Det er længe siden, men når man sidder med årets første hjemmedyrkede kartoffel på tallerkenen, har man lov at blive lidt nostalgisk over dengang da. Da livet var mere ukompliceret. Ens eget liv forstås. Ens eget dengang næsten tiårige liv.

Nostalgi er jo som bekendt ikke, hvad det har været. Mormor har sikkert ikke syntes, det var helt ukompliceret med 6 børnebørn på besøg på én gang. Og egentlig findes ‘ukompliceret’ nok kun i bakspejlet – eller i andres øjne. Selv har man da sit at slås med – altid, ikke?

Men den dag, hvor Store Kartoffeldag skal fejres med sådan et godt, gammeldags sommermåltid, sørger smagsløgenes hukommelse for, at alt går op i en højere enhed, og man næsten tror på illusionerne. Og det er værd at fejre.

God torsdag.

Feriemad: Basaren møder Skivholme

Her møder de helt lokale produkter den store verden. Et stykke Dexter klump af egen avl, skåret i tynde strimler, marineret, lynstegt og rullet ind i tyrkiske fladbrød fra basaren sammen med agurk (fra naboen), salat fra haven, tomat og rødløg.

Hurtig mad – fast food af den bedste slags. Nemt, sundt (NB: uden at smage sundt!) og lækkert.

Marinaden til kødet var ganske enkelt shawarma krydderi rørt ud i lidt rapsolie til en tynd grød. De tynde strimler kød blev vendt rundt i blandingen og fik lov til at stå og trække i nogle timer. Derefter blev de lynstegt i rapsolie på en varm pande – steg dem gerne i flere hold, så panden bliver ved med at være rigtig varm. På den måde steger kødet i stedet for at koge, og det bliver ikke tørt og sejt.

Som dressing lavede jeg endnu en portion af tahinedippen  – rørt lidt tyndere end dagen før, så den bedre kunne dryppes på kødet og salaten.

På udflugten til basaren havde jeg købt en velsignet mængde krydderier hos Købmand Kilic . Blandt andet Shawarma krydderi.

Normalt er jeg ikke meget for færdige krydderiblandinger. Der er tit alt for meget salt i dem – og kemisk smagsforstærker, der kan lugtes på lang afstand. Ikke et egnet fødeemne – alt for mange E-numre. Men den her bestod ifølge varedeklarationen udelukkende af rigtige, stødte krydderier, chili, paprika, hvidløg, spidskommen og salt, så jeg vovede pelsen. Og det blev godt. Ingen skummel bismag.

Så var der bare tilbage at åbne en flaske vin og dække bordet – gode opgaver for Bondemanden, mens jeg varmede fladbrødene.

God onsdag.

Feriemad: En tur i Bazar Vest

Efter en tur i Bazar Vest går man tungt belæsset ud til bilen, mens plastichankene på de små rasleposer skærer en i hænder og håndled. Hovedet er fyldt med farver og lyde – skinger bazarmusik, grøntsager og frugter i alverdens farver. Poserne er fyldt med grøntsager, frugt, krydderier, oliven og te.

Hjemme, mens den mørkegrå tordenhimmel ruller ind,

kan man under fredeligere forhold begynde at lave lidt feriemad.

Et festmåltid bestående af iranske mynteruller, fyldte tyrkiske milde chilier, en improviseret pizza lavet på et tyrkisk fladbrød, små syltede milde chilier og lysegrønne oliven, hjemmebagt brød og en tahinedip.

De fyldte chilier:

Rør en blød feta (Puck er god) sammen med græsk yoghurt, så den bliver cremet. Hak mynte, frisk koriander og bredbladet persille og rør det i. Flæk chilierne, fjern frø og frøstol og fyld de halve chilier med fetablandingen. Rist en håndfuld pinjekerner og drys med dem. Sprøde chilier, blødt fyld, knasende pinjekerner.

Og den improviserede pizza:

Der var lidt fyld til overs fra chilierne. Det blev smurt ud over et tyrkisk fladbrød, der derefter blev pyntet med lidt syltet peberfrugt i strimler og drysset med en håndfuld revet emmentaler. Den skal bages, til osten er smeltet, og kanten er sprød – ca. 10 min på 200.

Oliven og syltede milde chilier blev købt i bazaren hos købmand Kilic – ham med krydderierne og den lange køledisk med spændende oliven og forskellige dips. Sæt god tid af til at vælge – der er ufatteligt meget forskelligt derinde.

Tahinedippen var hjemmelavet. To spsk tahine blev rørt med 4 spsk græsk yoghurt – 10 pct. – og lidt vand for at gøre konsistensen lidt mere lind. Derefter en to til tre fed presset hvidløg, en god håndfuld hakket, bredbladet persille og lidt limesaft. Til sidst blev dippen smagt til med salt. En super dip til ristet fladbrød i trekanter – eller til rå grøntsager.

Dessert? Ja da. Flade tyrkiske ferskner og modne abrikoser.

Frisk og lækker sommermad. Feriemad, der lægger op til, at man sidder ved bordet i lang tid, mens planerne for resten af ferien bliver vendt og drejet.

God mandag.

Sommerferie forude

Det gamle bindingsværk skal repareres. En mur er halvt revet ned og skal bygges op igen.

Der står en kæmpe balje kalk og venter på at få lov at forskønne de gamle bygninger. Der er træ, der skal flækkes. Der skal vaskes sengetøj, og der skal gøres rent i B&B’en. Fryseren er igen ved at være tom for brød. Vasketøjskurven igen fuld. Der er igen hundehår på trappen.

Kalven skal fodres – og hygges med og følges hid og did. Hunden føler sig lidt forsømt og skal have en ekstra tur og en ekstra krammer. Katten vil bare have ekstra mad. Han har sommertravlt. Det har vi også.

Ukrudtet vokser.

Og der skal laves mere brændenældevand. Der skal nippes i drivhuset; der skal fjernes brændenælder og plukkes hindbær; der skal tyndes i stauderne; der skal en hel masse, skal der.

Vi trænger til ferie, så vi kan nå alt det, vi alligevel gør. Og i dag starter ferien. Heldigvis.

Ferie? Kan man spørge. Er det ferie?

Ja. For os er det. For uden alt det – hvad var der så?

Vi når det nok. Måske. Det meste af det. Noget af det. Plus det løse.

Vi har jo to ugers ferie.

God lørdag.