Nippemad fra Herlige Høns

Jeg tror, jeg har nævnt det – at vi har den bedste æggeleverandør i hele landet. Helenes smukke, brune høns lægger de fineste æg.

De er sådan nogle kønne høns, og de kommer, når man kalder (pulle, pulle, pulle!).

De kan klappes, og de har de blødeste fjer, man kan tænke sig. De får masser af grønt og græstørv at hakke i, de har deres fine  hønsegård at støvbade i – når det ikke lige har regnet.

Men en rigtig høne er ikke bange for at få våde fjer eller lidt mudder på næbbet, når der er mælkebøtteblade i sigte.

De har det i det hele taget dejligt. Det kan smages på æggene – og ses. Blommerne er smukt mørkegule.

Den slags æg smager godt til både hverdag og fest.

Her er en festudgave: Halve æg med ørredrogn, rejer og hakket rødløg.

Det er ganske enkelt at lave fyldte æg, og de bliver så kønne.

Basisfremgangsmåden er:

Kog æggene hårdkogte – 6-7 minutter. Køl dem af i koldt vand, pil dem og halver dem. Vip blommen ud med en teske. Rør blommerne med 1 tsk Hellmans mayo pr. æg og dit udvalgte fyld. Put de rørte blommer tilbage i de halve æg, pynt dem og spis dem med lidt strimlet salat under på ristet brød.

Gode ideer til fyld er: kaviar eller som her ørredrogn, hakket rødløg, krydderurter som purløg, kørvel, løvstikke, karse, hakkede rejer, hakket røget laks (pyntet med et par strimler laks på toppen), karry – der er uanede muligheder.

Og så har man lækker, dekorativ fredagsnippemad i en håndevending.

God fredag her lige på kanten til september.

Gris i gryde

Den 5. september – om meget snart – kommer der en ny halv gris og fylder fryseren op. En halv gris, der som hel har levet sit griseliv her i området, som vi ved har haft det godt, og som har gået ude og gnasket. Det kan ses og smages – kødet er mørkere end almindeligt svinekød, og hakkekødet svinder ikke.

Det allersidste stykke af sidste års gris var et stort stykke klump. Det blev til en fyldig gryderet med tomater, bønner fra haven og majs fra fryseren.

Bønner, tomater og majs er en grøntsagsblanding, der næsten lægger op til noget barbecueagtigt. Research på nettet og masser af prøvesmagning førte til denne opskrift:

1 kilo afpudset klump skåreti tern – tror bestemt, at bov også kan bruges
3 store hakkede løg
5 fed hakket hvidløg
2 spsk farin
1 god sjat soya
2 spsk revet ingefær
1 god sjat worcestershiresauce
1 stk. finthakket djævelsk stærk lille grøn chili – eller sambal oelek efter smag
En dåse hakkede tomater
Friske eller frosne majskerner
Grønne bønner skåret i  bidstørrelse

Brun kødet af flere omgange. Er der for meget kød på panden, steger det ikke – det koger.

Svits imens løg, hvidløg og ingefær i en gryde. Når løgene er blevet gennemsigtige, kan kødet og resten af ingredienserne undtagen majs og bønner puttes i gryden. Lad det simrekoge en halv times tid, tilsæt bønner og majs og lad det koge videre i endnu en halv times tid. Bønner er lang tid om at koge, når de bliver kogt med i retten.

Spis med ris eller kartofler – til vinter vil det sikkert være lækkert med kartoffelmos til.

Sådan en gryderet ser ikke nødvendigvis særlig køn ud – men den smager godt, og den passer faktisk fint i farven til de brunorange solhatte, så det må vi se stort på.

Gryderetter bliver som regel kun bedre af at stå og trække, så den kan sagtens laves dagen før, den skal spises. Skal den strækkes yderligere kan man putte en dåse røde eller hvide bønner i.

God torsdag.

Mere wokket have: kylling, squash og bønner med chili og østerssauce.

‘Noget med squash og bønner’ er det, vi spiser på den her tid af året. Eftersommermad fra haven.

Bønnerne har været længe om det i år, men nu er de der til overflod. Buskbønner og stangbønner. Stangbønnerne har mere fred for sneglene, så dem vil jeg satse mere på næste år.

Vi plukker bønner hver anden dag – spiser, hvad vi kan, og blancherer og fryser resten til vinterforråd.

En af de faste retter på sidst i august-repertoiret er wokket kyllingeinderfilet med squash, bønner, løg og hvidløg. Krydret med chilier fra drivhuset (djævelsk stærke), soya og østerssauce. Ikke en kompliceret ret overhovedet, men den smager rigtig godt.

Man skal bruge:

300 g kyllingeinderfilet skåret i bidder (kom lige til at tænke på, hvor vigtigt det er, at man skriver kyllingeinderfilet og ikke bare inderfilet – for godt nok er der mange indere, men derfor må man alligevel ikke spise dem….)
1 lille squash i tern
1 god håndfuld grønne bønner skåret i mundrette stykker
3-4 fed hvidløg i skiver
1 hakket løg
1 lille stærk og hakket chili eller sambal oelek efter smag
2 spsk soya
2-3 spsk østerssauce
1 glas vand

Brun først kyllingestykkerne i wokken, tilsæt grøntsagerne og rør rundt i et par minutter.

Rør soya og østerssauce ud i et glas vand og hæld det ved.

Wok widere for god warme, til grøntsagerne er møre men ikke uden bid. Det tager en 5-7 minutter.

Smag til og spis med ris.

God onsdag. Morgentågen er ved at lette – det bliver en smuk, smuk dag.

Svin med wokket have og orientalsk sovs

I dag møder Skivholme fjernøsten. Helt derovre, hvor kartofler hedder ris, salt hedder soya, og peber hedder chili.

Spidskålene er klar i køkkenhaven. Selvom de har levet blandt større mængder ukrudt end oprindeligt planlagt, er nogle af dem rigtig pæne

– andre noget afgnavede. Sneglene har ikke sultet. Men det er vel også en slags dyrevelfærd??

De pæne bliver gemt til dampede spidskål, men det af de knapt så pæne, der dur, ender i wokken sammen med gode ting og sager. En wok er god til kål. Lynstegt kål beholder både sprødhed og smag. Og man pusler vel ikke om planterne i flere måneder for at koge al smagen væk?

Menuen blev wokkede grøntsager med spidskål, en orientalsk inspireret, godt krydret sovs, ris og luksuskarbonader af frilandsgris fra lige oppe om hjørnet.

Til wokken skal man bruge:

1 lille spidskål i tynde strimler
1 lille squash i tern
1 snackpeber i tern
1 hakket løg
1-2 spsk olie
Salt

Snit grøntsagerne og wok squash, peber og løg, til de er møre. Vent med kålen.

Form små, lækre karbonader af det bedste hakkede svinekød, du kan få – vend dem i mel, drys med salt og peber. Steg dem i godt 3 minutter på  hver side. Jeg har med vilje valgt ikke at krydre karbonaderne med andet end salt og peber, fordi kødet smager så godt i sig selv.

Til sovsen skal man bruge:

1,5 dl hønsebouillon
2 spsk flydende honning
2 spsk soya
2 spsk risvin (brug sherry, hvis du ikke har risvin)
1 spsk friskrevet ingefær
1 spsk koncentreret tomatpure
1/2-1 tsk sambal oelek eller en lille, finsnittet, stærk chili
1 spsk limesaft

Bland alle ingredienserne i en lille kasserolle og lad dem koge sammen i et par minutter.

Hæld spidskålsstrimlerne i wokken og vend rundt, til kålen lige falder lidt ned. Server med ris og sovsen til. Sovsen er sød, salt, krydret, hot og stærkt vanedannende. Den kan også bruges til andre slags kød som for eksempel kylling eller kalkun.

God tirsdag.

Efter en weekend i København

Efter en weekend i København, hvor man har siddet for meget, spist for meget og sovet for lidt, er det – selvom det har været hyggeligt, sjovt og rart – dejligt at vende næsen hjemad. At køre ind ad indkørslen, kigge på blomsterne,

se ud over udsigten,

hilse på køerne, Heldig og Bill the Bull

og blive slikket næsten hudløs på næsen af en begejstret hund.

Nu er klokken syv mandag morgen. Bondemanden er kørt ud for at være leasingmand, hunden sover igen, og katten er gået over for at sove på loftet i værkstedet.

Jeg sidder her ved computeren og har ikke en eneste opskrift at dele fra weekenden. Men det kommer i en lind strøm henover ugen. For der er stadig squash i køkkenhaven, der er bønner på bønnestativerne, og rødbederne er såmænd også ved at være store nok til at prøvesmage. Og fryseren skal tømmes for rester af sidste års halve gris, så der bliver plads til den nye halve gris, der kommer først i næste uge.

Efter en tur til København – et frikvarter med deraf følgende opstartsvanskeligheder – er vi klar til at klø på med småt og stort i ugen, der strækker sig lovende foran os. Dejligt med sådan en helt ny uge.

God mandag – forhåbentligt uden alt for mange startvanskeligheder.

Nippemad: Sprøde Squashfritter med parmesanrasp og dip

En opskrift, der udgør en alvorlig trussel mod squashbestanden i haven – sprøde ovnstegte squashfritter med krydret parmesanrasp.

Man skal bruge:

1 Squash
1 æg
3 spsk rasp
3 spsk fintrevet parmesan (riv selv – køb ikke revet parmesan, det lugter fælt)
Krydderier efter eget valg – jeg bruger normalt timian og lidt stødt chili

Bland rasp og revet parmesan med krydderierne.

Pisk ægget godt med en gaffel.

Skær squash i ca. 10 cm lange både, fjern kernerne, hvis det er en stor squash.

Vend bådene først i æg og så i raspblandingen og sæt bådene på en bageplade med bagepapir på.

Bag fritterne i den øverste halvdel af ovnen ved 200 grader, til de er sprøde udenpå og bløde indeni. Det tager 20-30 minutter.

De kan spises med fingrene og dyppes i dip efter lyst og smag. Man kan lave flere forskellige slags dip, så der er lidt at vælge imellem. Den hotte hvidløgsdip er god til, men man kan altid bruge sin egen yndlingsdip – en med tomat – en sennepsdip – vælg selv og hav en

God weekend.

Forunderlige floks og fyrige fredløs

Stauder i august. Dem er der mange af. En farverig vrimmel af solhatte og andre ‘solblomster’ i et festfyrværkeri af stærke gule og orange farver.

I den blidere ende af farveskalaen finder vi de forundelige floks, høstfloks, phlox paniculata, og de vildtvoksende hvide fredløs, lysimachia clethroides (sådan et smukt navn) – der lyser op og dufter i augusthaven. Lige nu er blomstringen på sit højeste.

Begge er nemme at få til at gro. Kræver ikke noget særligt. Holder sig selv oprejst. Nærmest besværlige at begrænse. Man er nødt til at gå hårdt til dem med spaden en gang i mellem – men så bliver der jo bare flere planter til andre steder i haven.

De klæder hinanden så godt – i bedet og i buketter.

Og begge er nektarrige – sommerfuglene elsker dem.

Den hvide fredløs købte jeg på grønttorvet i Aarhus for nogle år siden. Der er en dame der, der sælger stauder. Prisen er fornuftig, og de er særdeles levedygtige.

Floks fås i mange farver – hele skalaen fra helt hvid over lyserød til pink og lilla. Den lyserøde floks med den helt ustyrligt dejlige duft købte jeg for en fem års tid siden i en plasticboble i Bilka. Tænk, at den lille rodklump til en tier kunne blive til så meget.

Mangler du blomster til augusthaven og augustvaserne, er både høstfloks og fredløs værd at overveje. Og det er nok ikke svært at finde en glad giver, for snart er det tid til, at der skal graves op og flyttes, rodes og regeres. Lad os håbe på et langt, lunt og havevenligt efterår – men lad det bare vente til først i oktober.

God torsdag.

Skjulte stikkelsbær

Der er stadig uopdagede steder på kloden. Men nu er der ét mindre.

Inde i skrubbet på skrænten, bag nogle selvsåede ahorn og op ad et gammelt egetræ, har der sået sig en stikkelsbærbusk. Den fandt jeg i går. Og fordi den stod så gemt og i skyggen, var der faktisk et halvt kilo modne, røde stikkelsbær på busken. Dem plukkede jeg.

I processen blev jeg mindet om, hvorfor stikkelsbær hedder stikkelsbær. De stikker. Helt vildt. Og bærrene? De mindede mig om, hvorfor der er noget, der hedder stikkelsbærben. Sådan kan så mange tanker komme og gå, mens man uelegant klavrer rundt på en skrænt, plukker bær og siger av.

Men der blev til et par glas stikkelsbærmarmelade, og det var jo ren bonus. Overskud i krisetider.

Skulle du være lige så heldig, kommer opskriften her:

1/2 kilo stikkelsbær
1 lille sjat vand
250 gram sukker
Saft fra en halv citron
En spsk sukker mere blandet med en tsk rød melatin

Nip (ja, de skal altså nippes) bærrene, skyl dem og kog dem i en fem minutters tid med en lille sjat vand og saften fra en halv citron. Når bærrene er kogt, tilsætter man sukkeret. Lad det koge op og koge i to minutter. Tilsæt melatinen blandet med sukker – rør rigtig godt rundt, så der ikke kommer klumper – og lad det koge i to minutter mere.

Skum af, hæld på atamonskyllede glas, sæt låg på og lad marmeladen køle af. Så kan der prøvesmages. For når man har opdaget nye territorier, fortjener man nemlig en marmelademad.

God mandag.

Krydderurter til vinteren

Det er ved at være på tide at sikre sig krydderurter til vinterbrug. For pludselig ser det jo sådan her ud – og så er det ligesom lidt for sent.

Krydderurter som salvie og rosmarin kan sagtens fryses. Frysning bevarer mere smag end tørring. Der er dem, der vil sige, at der da ikke er grund til at fryse hverken rosmarin eller salvie – de står jo ude hele vinteren. Men bor man et af de steder, der altid stiller op i første række, når de taler om ‘frost på udsatte steder’, skal man nok ikke satse på det.

Jeg plukker blade fra salvie, stængler fra rosmarin, skyller dem, tørrer dem, og putter dem i en plasticform med låg i fryseren. På den måde slipper man for dryssende poser.

Koriander til brug i varme retter kan også fryses, ligesom persille kan det. Skyl dem, tør dem i salatslyngen og put dem i poser – når poserne er frosne, kan man knuse blade og stængler – så er de hakkede og klar til drys.

Man kan sagtens nå at så endnu et hold koriander i drivhuset.

Man kan faktisk også godt nå et hold pluksalat mere i drivhuset. Jeg har sået mine salatplanter i et stykke tagrende, der er sat op på et par høje potter – det holder sneglene væk.

Basilikum kan man hakke og fryse i isterningebakker – eller man kan lave pesto og fryse den – ligeledes i isterningebakker. Klumperne flytter man over i en pose, når de er frosne. Men basilikum mister nu noget smag ved frysning, synes jeg.

Mynte kan også hakkes og fryses i isterningebakker – eller den kan tørres. Hæng myntebuketter op et tørt sted uden direkte sollys – lav ikke buketterne for tykke, for så rådner stænglerne i midten. Tørret mynte er god til græske retter – og til te.

Eller man kan lave myntegele, der passer godt til lammekød.

God søndag.

Saltimbocca af kyllingeinderfilet med fennikelpesto

Saltimbocca er en af de italienske yndlingsretter. Normalt er saltimbocca lavet af kalvefilet. Men mindre kan også gøre det – med stort held. Små saltimbocca lavet af kyllingeinderfilet er både lækre – og i den billige ende i indkøb.

Læg et stort salvieblad på hver inderfilet, pak den ind i italiensk lufttørret skinke og steg dem i en tre-fire  minutter på hver side afhængigt af størrelsen på inderfileterne.

Fennikelpesto er endnu et af mine forsøg på at spise mig igennem havens fennikelbestand. Her er det bladene, der skal bruges. Blend en buket fennikelblade med olivenolie, lidt fintrevet parmesan og en håndfuld ristede pinjekerner. Smag til med salt og lidt citronsaft.

Pestoen kan både bruges til pasta og til kartofler.

Nu er mine fennikel allesammen løbet i stok.

Der er ikke flere af de lækre knolde. Først var jeg rigtig ærgerlig over det – det skete praktisk taget på én dag. Men så fandt jeg ud af, at man kan skrælle stokkene. De er nemlig ikke hule, og bag den seje skræl er der den lækreste sprøde fennikelstok. Nu er fennikelsalaten lavet af skrællede stokke, skåret i tynde skiver.

Sådan et stykke grøntfoder skal nemlig ikke komme her og narre en garvet fennikelfan.

God fredag.