Nippemad til Sct. Hans: Marineret melon med chili, løg og koriander

Nu kan man få de ‘rigtige’ meloner – dem, der er orange indeni, og som er søde, saftige og duftende. Og som smager kraftigt nok til at kunne tåle en marinade som den, vi plejer at lave omkring Sct. Hans. For det er det jo. I morgen.

Følger man Dannie Druehylds anvisninger, er Sct. Hans en travl dag med mange hekselige gøremål. Følger man dem ikke, er der alligevel én af dem, man bør tage til sig – i hvert fald mentalt. Flet en krans af gråbynke, flet alle dine bekymringer, skidte tanker og utilstrækkeligheder ind i den. Og smid den så på bålet Sct. Hans aften. Vupti – afsted.

Og så kan man spise sine marinerede melontern.

1 melon skrællet og skåret i tern
Lidt hakket rødløg
Saften fra 1/2 citron
Lidt sambal oelek – efter smag – men der skal ikke meget til
Masser af hakkede korianderblade

Pres citronen, rør med sambal oelek og hæld over melonternene. Rør rundt og lad det stå lidt og safte. Bland så med løg og hakket koriander.

En bid af midsommeren med lys, sødme og spark.

Og lige en note om koriander – jeg køber en pose korianderfrø fra Kilic – et krydderimærke, man kan finde i Basar Vest og hos utallige andre indvandrerkøbmænd.

De koster ikke meget, og de spirer fantastisk. Jeg har næsten altid to potter koriander i gang i drivhuset. Hvis man sår med 14 dages mellemrum, har man koriander hele tiden. Og det er jo ikke så ringe.

God fredag.

Hyldeblomstkoncentrat

Her er så opskriften på det hyldeblomstkoncentrat, som kan puttes i – næsten – alting.

Hylden er omgærdet af mange historier og myter. Efter sigende må man ikke plukke af en hyld, uden at takke Hyldemor. Hyldemor er hyldetræets skytsånd – og – siges det – lig med Freja, den gamle nordiske frugtbarheds- og kærlighedsgudinde. Hende vil vi gerne være på god fod med, så husk et lille tak, når du plukker.

Hyld beskytter mod troldtøj, og alle dele af hylden bruges til naturmedicin. Bladene skulle være gode at lægge på et sår, så der ikke går betændelse i det. Hyldebærsaft er godt mod forkølelse, og det samme er hyldeblomst te – te lavet på tørrede hyldeblomster. Barken bruges til plantefarvning, og afkog af bladene skulle kunne skræmme bladlus over til naboen.

Spiser man Sct. Hans nat en hyldeblomst, skulle det kunne forhindre, at man blev syg resten af året. Det er da værd at prøve?

Bor man så langt fra Diagonalstræde, at man skal lave sin egen tryllestav i stedet for at købe en hos Ollivanders (Leverandør af fine tryllestave siden 382 f.kr. jvf. Harry Potter), er det også en hyldegren, man skal bruge. I det hele taget et nyttigt træ – livskraftigt og kønt.

På den her årstid er det blomsterne, det gælder.

Jeg laver et kraftigt koncentrat efter en gammel, gammel opskrift, min mor engang fik af en, der selv havde fået den af en, og så videre.

30 store klaser hyldeblomster, rystet fri for smådyr, men endelig ikke skyllet
2 liter kogt vand
2,5 kg sukker
80 g vinsyre

Hæld det kogende vand over sukkeret og rør rundt, tilsæt vinsyren og rør rundt, tilsæt blomsterne og rør rundt. Lad det nu stå køligt og overdækket i en 4-5 dage, og rør i det et par gange om dagen. Morgen og aften for eksempel. Så skal blomsterne sies fra, og saften skal hældes på rene og atamonskyllede flasker. Det er lidt klistret arbejde.

På grund af det høje sukkerindhold holder saften i årevis. Og den er så koncentreret, at der kun skal meget lidt saft til i forhold til vand, når man laver saftevand.

Der vil efter nogen tid danne sig en brun ‘prop’ i toppen af flasken. Det er bare pollen. Saften er ikke blevet dårlig.

Koncentratet kan bruges til uendeligt mange ting – men man bør unde sig en sommerdrink med lige dele gin og hyldeblomstkoncentrat, toppet op med danskvand og et par isterninger.

Skål og god torsdag.

Kartoffelsalat med krydderurter og hyldeblomstsaft

Jeg ved det. I tror, jeg har fået hyldegalskab.

At al den hyld, der vokser omkring mig, er steget mig til hovedet og har gjort mig skør, så  jeg nu putter hyldeblomstsaft i alt. Det gør jeg ikke. Næsten ikke i hvert fald. Og kun om sommeren – næsten i hvert fald. Men der er meget, der har godt af at få sin sødme fra et lille skvæt hyldeblomstkoncentrat.

For eksempel gin – eller hvidvin – eller kartoffelsalat. Kartoffelsalat fås i mange variationer, men den her, den er god – lidt anderledes, men ikke så forfærdeligt anderledes, at man ikke kan kende sin kartoffelsalat igen.

Det er svært at angive præcise mål til dressingen, men cirka

2 dl cremefraiche (det var 9%, der var i køleskabet)
En stor håndfuld blandede finthakkede krydderurter, kørvel, citronmelisse, salvie og løvstikke 
En stor håndfuld fintklippet purløg
En lille sjat hyldeblomstkoncentrat
Salt og peber

Kogte, kolde kartofler
Agurk i små tern

Rør dressingen sammen, bland kartofler og agurk i, pynt med lidt tomater – og et drys kørvel, hvis du da ellers husker at gemme lidt til pynt. Det gjorde jeg ikke, og det regnede voldsomt, så det blev kun til tomatpynten. Men kørvel er så kønt…

En let, frisk og duftende kartoffelsalat – kan spises til alt – og helt også uden noget til.

(Så længe hun ikke putter hyld i hundemaden, går det vel… lyder det fra vor kompetente madanmelder, som puster voldsomt efter at have motioneret et par måger på marken.)

God onsdag.

‘Med på arbejde-kage’ med appelsin og chokolade

Det er godt at have en nem kageopskrift i gemmerne, når man skal have kage med på arbejde. Og det er godt at have en kage, der faktisk smager endnu bedre dagen efter, den er bagt, så man behøver ikke stå op kl. 5 for at have kage med på arbejde. Det vil de fleste nok påskønne.  

Sådan er den her choko-appelsinkage.

Stort set samme opskrift som krydderkagen. Men med andre smagsgivere.

300 g mel
250 g sukker
2 tsk natron
2 tsk vanillesukker
4 spsk kakaopulver –
det rigtige, ikke det der chokomælkhalløj til børn
100 g smeltet smør
3 dl mælk
1 dl appelsinmarmelade

Bland de tørre ingredienser og tilføj de våde. Rør sammen og hæld over i en form, der er foret med bagepapir. Bag ved 200 i en tre kvarters tid – stik i den med et grillspyd (som før sagt: bedre end en tandstikker – større afstand mellem den varme kage og de bare fingerspidser), og hvis der ikke længere hænger dej ved, er kagen færdig.

Svampet og fuld af smag – en lækker kage til kagedagen.

Man bliver, hvad man spiser, siges det. Hmmm ….. Tja…… Så kan man jo selv vælge, om man vil være en kop bulgursalat eller en lækker kage.

God tirsdag.

Oksebov med øl og hyldeblomst

Hyldene dufter i stuen ind
ude fra Danmarks haver.
Kornet modnes i sommervind
Hanegal over lyse sind
stiger bag gavl og grene,
hvæsset som kniv mod stene.

Det er nu. Det er nu, hylden blomstrer, og det er nu man bliver halvskæv af duft, når man går forbi de mange hyldebuske i hegnet og i kanten af skoven.

Sidst på ugen vil jeg lave hyldeblomstsaft, men heldigvis er der rester fra sidste år, så vi kan tage forskud på glæderne. For hyldeblomstsaft kan bruges til meget andet end saftevand.

Jeg har før nævnt en sjat i salatdressingen, og i mindre mængder er hyldeblomst også god sammen med kød . Det giver en lidt ubestemmelig aromatisk kryddereffekt. En anelse af en smag og duft af sommer.

Et stykke oksebov, løg, hvidløg, gulerødder, lidt blomkål og en øl – toppet op med hyldeblomst og grydestegt i en god times tid, til kødet er smørmørt. Grøntsagerne og stegeskyen skal spises til som en blanding af tilbehør og sovs.

1 stykke bov
2 store løg i både
3 fed hvidløg, hakket
3 gulerødder i skiver
1 øl
1/2 dl hyldeblomstkoncentrat
1/2 lille blomkål, plukket i fine små buketter
Lidt fennikelfrø, salt, masser af friskkværnet peber
Evt. et lille skvæt citronsaft og et lille skvæt æbleeddike.

Brun boven på begge sider i en stegegryde, tag den op og svits hurtigt grøntsagerne – undtagen blomkålsbuketterne. Læg boven ovenpå grøntsagerne, hæld en øl ved – bare en helt almindelig ‘brugsenbajer’ – og hyldeblomstkoncentratet. Drys med lidt fennikelfrø og krydr med salt og peber.

Lad det nu simre, til kødet er mørt. For et stykke Dexter-bov tager det en god times tid.

Tag kødet op og dæk det til, så det holder sig varmt. Hæld blomkålen i sovsen og lad den koge med et par minutter.

Skum stegeskyen af for fedt og smag til. Mangler det en anelse syrlighed, kan man hælde en lille smule citronsaft og æbleeddike ved. Men vær forsigtig. Lidt ad gangen. Det trick har jeg fra Camilla Plum. Citron og eddike giver forskellige slags syrlighed, og sammen virker det. Jævn evt. sovsen med lidt maizena.

Nye kartofler passer rigtig godt til.

Sommerbov. Spises i solskin klokken ca. 21. Er vi heldige med vores lyse somre, eller?

God mandag.

Bekymringer

Når man har ansvaret for noget levende, der skal trives, er der altid noget at bekymre sig om. Det gælder dyrene. Det gælder afgrøderne på marken. Det gælder squashspirerne i drivhuset. Og agurkerne. For dem, der har børn, gælder det i høj grad også dem. Ja, det gælder såmænd også for en ciabattadej, der skal langtidshæve.

Alt starter småt, og når det skal blive større, er der farer.

Tænk bare på haletudserne – eller de små havskilpaddeunger – kun en meget lille del bliver til frøer eller skilpadder. De fleste ender i maven på nogle andre, der også skal vokse og blive større. Det ved vi godt.

Det er derfor, vi passer så godt på vores børn, vores dyr og vores planter. Er opmærksomme. Prøver at forudse og dermed undgå farerne. Men der er altid noget at bekymre sig om. Om man vil eller ej. For der er meget, man ikke har kontrol over.

Regner det for lidt eller for meget til, at græsset kan gro – og hvad med kornet?

 

Er den gule plet der en solsvedning på agurkeplanten, eller er det skimmelsvamp?

Er kalven syg, eller er den bare helt almindeligt træt?

Det tordner. Er det ikke længe siden, vi har set katten?

Og hvad med hunden? Bliver den forsømt, når vi har så meget andet at bekymre os om?

Men er det nu så galt, at man bekymrer sig? Det er det vel kun, hvis man neurotisk bekymrer sig om alt på lige højt niveau.  Hvis man lader bekymringen tage overhånd, så man forhindrer sig selv og andre i at leve og nyde livet. Et vist mål af bekymring er et tegn på, at man har en hjerne – og et hjerte.

Frihed – (og dermed ubekymrethed) – er bare et andet ord for ikke at have noget at miste, sang Janis Joplin – og det er så sandt, som det er sunget.

Så derfor vil jeg ikke bekymre mig om, hvorvidt bekymring er bekymrende.

God weekend – og måtte den blive ubekymret – det meste af tiden.

Nippemad: Nem hummus

Der er mange opskrifter på hummus. Her er en af de nemmeste og dermed også hurtigste. Har man ikke været forudseende nok til at sætte kikærter i blød i går, kan man slippe af sted med at bruge en dåse (nu en papkarton) kikærter. Og man behøver ikke den traditionelle tahine – den som man køber, bruger lidt af, stiller i køleskabet, hvor den så står og bliver for gammel.

Man kan nøjes med:

1 ds kikærter
1 fed hvidløg
Skræl fra en øko-citron – og en spsk af saften
Ristet og stødt spidskommen – gør det selv – brug en morter, så dufter og smager det helt rigtigt
Salt og evt. en lille smule chili
1/2 dl olivenolie og en sjat vand

Rist og stød de hele spidskommenfrø i morteren, pil hvidløgsfeddet, riv citronskallen. Put alle ingredienserne undtagen vand i lynhakkeren og blend. Er det stadig lidt for tørt og groft i konsistensen, så tilsæt en anelse vand og blend igen.

Skær brød i tynde skiver, rist dem sprøde og brug dem til at skovle humus op med. Eller bag en portion af Fru Grøns Fænomenale Knækbrød. Bør indtages med mindst ét glas rødvin.

God fredag.

Hvidløgskryddersmør Dalsgaard Style

Og her betyder Dalsgaard Style simpelthen: MED spark i.  Det gælder nærmest om at fylde smørret med så mange urter og så meget hvidløg og rødløg, at det kun lige med nød og næppe hænger sammen. Kryddersmør er nemlig bedst, når det smager af noget.

Kryddersmør til nye kartofler og godt oksekød – en kombination, der får englene til at synge en lille madglad sang.

Til smørret skal man bruge:

100 g smør – vi bruger øko fra Thise
1 tsk Dijon sennep
1 nip salt
2 spsk finthakket rødløg
3 store fed presset hvidløg
En håndfuld hakkede krydderurter
– blandet fra haven – løvstikke, citronmelisse, basilikum, oregano – pluk selv…

Rør det hele sammen og form det til en pølse med sølvpapir.

Læg det på køl et par timer.

Så er pølsen fast nok til at komme på bordet, blive skåret i skiver og fortæret sammen med nye kartofler, nye gulerødder, eller hvad man nu kan finde på af nye, lækre grøntsager. En god luns okse (Dexter – HAR jeg nævnt det før?) er passende tilbehør.

Vi havde stegt et stykke inderlår – efter den ‘sædvanlige metode’.

Er der rester af smørret, kan man smøre sig en sandwich dagen efter med kryddersmør, et par skiver kød, salat og agurk. En madpakke, der kan holde vampyrerne væk – og dem er der jo især mange af om torsdagen i Østjylland.

God torsdag!

Lidt retro: Farsfad med svampe og krydderurter

Alle har nok prøvet at tage en pakke hakke op fra fryseren om morgenen og gå hele dagen igennem med den der gode følelse af at have sørget for aftensmaden på forhånd. Derfor fortsætter man lystigt ude i haven, til det bliver lidt for sent.

For det er meget menneskeligt at have glemt alt om, at aftensmaden måske ikke er helt klar, selvom kødet er ude af fryseren. Det er det altså.

Klokken er faktisk spisetid (siger maven), men der er stadig kun en pakke hakke i rå – omend optøet – tilstand. Den gode følelse siver. Næste skridt er at stå på hovedet i køleskabet for at finde ‘etellerandet’, der kan bruges sammen med hakkekødet.

Sådan en dag var det i går. Men det endte godt – med et ovnfad. Der var en bakke svampemix – ude over sin første ungdom, men stadig ok, og en ordentlig håndfuld blandede krydderurter kunne hurtigt skaffes fra haven. Ovnfad er så praktisk. Det sidste kan nås, mens fadet er i ovnen.

500 g hakket svinekød (helst det krympefri)
1 revet løg
3 fed fintrevet hvidløg (nu man alligevel har griset rivejernet til..)
1 bakke svampeblanding – eller champignon
1 grydeskefuld mel
1 æg
1 dl mælk
En stor håndfuld hakkede krydderurter – salvie, løvstikke, og hvad man nu har i haven
Revet muskatnød
Salt og Peber

Rør kødet sejt med salt, tilsæt de øvrige ingredienser og rør det godt sammen. Fordel farsen i et fad, glat overfladen og sæt det i ovnen på 200 i en tre kvarters tid.

Så er der lige tid til at sætte haveredskaber væk, klappe kalven,

kaste en bold til hunden et par gange, rydde op i køkkenet, skrabe nogle nye kartofler, dele et blomkål i buketter, koge dem og dække bord.

Nu kan aftenfreden sænke sig.

God onsdag.

Nu er der blomster nok

Nok til buketter i massevis. Overdådige blomsterbuketter.

Minimalisme? Tja, der skal vel være noget til enhver. Men må jeg bede om overdådighed, please. Farver, dufte – og nok af dem.

Noget af det mest overdådige lige nu er Vellugtende Aftenstjerne – også kendt som Natviol og på latin Hesperis Matronalis. Den dufter velsignet – stærkest, når duggen falder om aftenen – i fugtig luft.

Vellugtende Aftenstjerne er toårig. Det første år kommer der en bladroset, og det næste de skønneste blomster – den findes i hvid og lyslilla. Så den to år i træk, og den vil så sig selv derefter. Den dukker op alle vegne, men det er jo netop charmen.

Også Akelejer og Akelejefrøstjerne blomstrer nu og fylder godt i buketterne. Akelejefrøstjerne er den yndigste lille støvekost, som kan give lethed til blomstersammensætningerne.

Og så er der storkenæb – geranier – i alle afskygninger. Min yndlings er en mørk blå sag, uden navn og kun med én blomstring, som jeg fandt for nogle år siden. Den er agressiv – tager gladeligt kampen op mod skvalderkål, men den skal begrænses, inden den velfornøjet overtager verdensherredømmet.

Til sammen pynter de i hele juni. Sammen med grene fra dronningebusk, der vælter sig ud over bordet, som den vælter sig ud over hegnet derude.

Og mens man går der og plukker og plukker, kan man tænke store tanker og lytte til fuglene – til gøgen, der kukker, fasanen, der skråkker, til stærene der flyver i støjende småflokke og alle de små fugle, der synger det bedste, de har lært.

God tirsdag.