Tilbageslag

Inderligt jeg længes
efter vår, men vintren strenges,
atter vinden om til nord!
Kom, sydvest, som frosten tvinger,
kom med dine tågevinger,
kom og løs den bundne jord!

St. St. Blicher – sidste vers af ‘Det er hvidt herude’. Jeg deler følelsen, og det er vi nok mange, der gør. For det var da ‘Velkommen lærkelil’, vi skulle gå og nynne nu?

Jeg både så og hørte lærken i går, selvom det var hundekoldt. Nu er der sne igen, og kun musvitterne pipper deres ‘gå væk, gå væk, gå væk’ og ‘kom til mig, kom til mig, kom til mig’.

Billede1

Der står i avisen, at vi ikke skal regne med ret mange plusgrader sådan lige med det første.

Det kommer vist til at betyde overfyldte vindueskarme – chilierne er ved at trænge til at blive priklet – og nu skal der også sås tomater og meget andet godt.

Billede2

For vi skal jo være klar, når det endelig sker. Frøposerne står og hopper af bare parathed.

God onsdag.

Pasta med mørbrad, ærter og fløde

Resten af mørbraden blev lavet til en ny ret i går. En forårsfrisk pastaret med skinke, kød og ærter. Det var jo mandag, og mandag er blevet vores pastadag. Tit er der rester fra weekenden, og små rester strækker langt, når der kommer pasta – og en sjat fløde – med i billedet.

Billede2

Man skal bruge:

Ca. 1/2 mørbrad – færdigstegt
2-3 skiver lufttørret skinke skåret i småstykker – eller bacon – men nu var der altså skinke pakket omkring mørbraden, og den kunne fint bruges.
1 hakket løg
2 fed hakket hvidløg
2 dl kyllingebouillon
1 dl fløde
2 dl ærter fra frost
Salt og peber og pasta efter eget valg
Olie til at stege i

Steg løg og hvidløg i olie, til løgene bliver klare. Tilføj skinken og rør lidt rundt. Hæld bouillon ved og lad det koge igennem. Hæld fløden ved, bring det i kog og lad mørbraden varme med i sovsen, mens pastaen koger.

Smag sovsen til med salt og peber, tag mørbraden op og skær den i skiver og anret det hele i din yndlingspastaretskål.

Nem og hurtig mandagsmad.

Jeg er begyndt at få forårsfornemmelser, selvom temperaturen var nede på minus 11,7 her til morgen. Absurd – men sådan er det. Det er nok solen og lyset, der gør det. Kulden får selv de sky Hr. og Fru Dompap til at komme ned til huset og spise. Normalt holder de sig oppe i hegnet, men der er vist ikke mere at komme efter lige nu.

Billede3

Katten – med sin udsøgte sans for magelighed og for at tage sig dekorativt ud – vælger at nyde solskinnet fra en erobret plads på mit arbejdsbord. Naturligvis lige ved siden af det tæppe, der omsorgsfuldt blev lagt til den på den sidste plads, den erobrede.

Billede1

Dens spinden spreder sig i rummet som ringe af fred. Fred og solskin. Hvad kan man mere ønske sig?

God tirsdag.

Mørbrad i italiensk skinke med kartofler i persillepesto

Mørbraden fra den gode gris. En af de ‘finere’ udskæringer. Hvad skal man lige stille op med sådan en for at gøre den til noget særligt og ikke helt traditionel?

Ja, ikke at der er noget galt med helt traditionelle mørbradbøffer – og for langt ud i hampen skal man heller ikke – men alligevel – det kunne være sjovt at give den en helt særlig behandling – en, der fremhævede mørbradsmagen og alligevel gav den et lille festmadspift. Det blev til mørbrad pakket ind i italiensk, lufttørret skinke, stegt i ovn. Med kartofler i persillepesto og hvidkålssalat.

Billede4

Man skal bruge:

1 svinemørbrad
6-7 skiver italiensk skinke
Evt. snor til at holde skinken på plads
Smør til bruning

Fjern sener og hinder og brun mørbraden i smør på en pande. Pak den ind i skinken og læg den i et ovnfast fad. Giv den 25 minutter i ovnen på 200 grader og tag den ud til 10 minutters hvile, før den skæres.

Til kartoflerne skal man bruge:

3/4 kg kartofler, skrællet og kogt i 10 minutter
1 dl persillepesto

Skræl og kog kartoflerne i 10 minutter. Hæld vandet fra og lad dem dampe tørre. Vend dem med persillepestoen i et ovnfast fad (brug bagepapir, så resten af aftenen ikke går med at vaske fad) og sæt dem ind sammen med mørbraden. Giv dem evt. lidt varmluft, mens mørbraden hviler.

Og persillepestoen? Det var rester fra fredag, der kom til nytte her. Man laver en hurtig og god persillepesto med bredbladet pesille – ca. 2 dl blade – som blendes med 2 spsk fintrevet parmesan, et fed hvidløg, 10-12 mandler og ca. 1 dl olivenolie. En nyttig opskrift at huske.

Billede1

God mandag.

Påskepynt i det små

Det er bidende koldt derude. Barfrost og en vind, der går til marv og ben. Men inde er det tid til forsigtigt at starte på at pynte lidt op til Påske, så vejret kan kigge ind og se, hvilken vej det skal gå. For det skal det. Gå. Mod forår.

Frontløberne er de små fede får. Det ser ud til, de er glade for at se hinanden.

Billede1

Så derfor har vi indrettet en ‘samtale-hylde’.

Billede3

Dyrevelfærd er nemlig noget, der ligger os meget på sinde.

God søndag.

Pizza bianco con funghi, aglio og persille

Ja, der slap mit italienske ordforråd op. Sådan kan det gå.

Fredag aften – nippemadsaften og denne gang pizza aften. Hvid pizza, altså uden tomatsovs, men med ost, svampe, hvidløg og bredbladet persille. Duftende og godt.

Billede3

Start med at lave dejen – den sædvanlige pizzadej, som du finder her.

Derudover skal man bruge:

1 bakke svampemix – eller champignoner – skåret i skiver
3 fed hvidløg i meget, tynde skiver
En håndfuld hakket bredbladet persille
Olivenolie, salt og citronsaft
1 klump frisk mozzarella

Svits svampene og hvidløgsskiverne i olivenolie, til vandet er trukket ud af svampene og fordampet. Dryp med lidt citronsaft og drys med lidt salt og tilføj persillen.

Billede1

Form dejen til små pizzabunde, smør bundene med olivenolie. Skær mozzarellaen i tynde skiver og fordel den på bundene. Fordel også svampene på bundene og bag pizzaerne ved 225 grader, til bundene er bagt og lysebrune i kanten – ca. 20 minutter. Hvis du er den stolte indehaver af en ovn, der har pizzafunktion, så brug den. Har du en husmandsmodel som min, virker den anden metode også fint.

Billede2

Er der rester af dejen, kan den formes til boller og bages med.

De to pizzaer på billedet, der ingen svampe fik? Da pizzaerne var bagt, blev der – i det øjeblik, de kom ud af ovnen – drysset med parmesanflager og lagt en skive italiensk skinke på toppen – endnu en pizza bianco var født.

Kan man ikke spise op, kan rester pakkes ind i husholdningsfilm (det holder på fugten) og varmes til frokost næste dag.

Og kan man ikke spise hele den knasende sprøde kant? Så er det godt, man har hund.

God weekend!

Middagsgæster

Middagsgæster er måske en underdrivelse. For det er også morgenmadsgæster, frokostgæster og indimellem gæster. De spiser hele tiden. Og der er mange af dem.

Billede1

Det kan være svært at følge med – de spiser os ud af huset.

Billede2

Både de små skovspurve og alle mejserne.

Billede3

Her en spætmejse med næbbet fuldt. Han har sådan en banditmaske fra det vilde vesten over øjnene – men vi genkender ham alligevel.

Hele dagen går med at spise. Korn for korn tømmes huset, og på jorden ligger der kun frøskaller tilbage, når det mørkner – og det gør det nu senere og senere.

Fuglene myldrer fra huset og ned på jorden, og ved den mindste lyd flyver de op igen med tusind små blafrende vingeslag. Man kan høre det helt inde i køkkenet.

Men selvfølgelig skal de spise, de små. En musvit kan dø af sult på 18 timer. Og det kan vi jo ikke have. Til sommer kvitterer de så rigeligt ved at fange millioner af myggelarver og stankelbenslarver til deres unger. De unger, der næste vinter vil være dem, der sidder på jorden, myldrer op i huset, flyver op i buskene og tilbage igen.

Køerne ligger adstadigt og tygger drøv. De undrer sig vist over, hvad al den flaksen skal til for.

Billede6

Det sete afhænger af øjnene, der ser. 

God fredag.

En variation over Tarte Flambée – eller Flammkuchen

Nede i Alsace spiser de Tarte Flambée. Lige på den anden side af grænsen fra Alsace spiser de Flammkuchen. Det er heldigvis det samme, for det er noget, der smager godt, gør det så. Uanset hvilket sprog, der tales.

Billede1

Tynd, sprød dej med en krydret blanding af cremefraiche, løg og bacon på toppen. En slags fransk/tysk pizza.

Her er en variation med skinke, champignoner og citronskal. Og bunden? Jo, som sagt: når nøden er størst, er tortillaen nærmest. Tortilla er en god ting at have i skabet, og det er også en tortilla, der danner bunden.

Til to stk. skal man bruge:

2 hvedetortillaer
10 hakkede store champignoner
1 hakket løg
2 fed hakket hvidløg
1 klat smør
2 skiver skinke i tern
1/2 dl fløde (6 tern fra isterningeposen)
Skal fra 1/2 økocitron
Salt og peber
2 håndfulde revet ost

Svits løg, hvidløg og champignon i en klat smør på lavt blus, til løgene er klare, og vandet fra champignonerne er fordampet. Bland skinken i. Hæld fløde ved og lad den koge ind. Smag til med salt, peber og citronskal.

Billede2

Fordel blandingen på to tortillaer, drys med ost og gratiner dem i ovnen på 200 grader, til osten er lækkert lysebrun.

Hold øje med dem – det går hurtigt.

Billede3

God torsdag.

Kylling som fra Indiens øverste hjørne

Kylling i krydret yoghurtsovs – med ærter og kartofler i retten og ris til. Solid kost af den slags, der kan mætte både smagsløg og mave og give den indre varme. Opskriften er på en stor portion, men rester kan med stort held varmes næste dag. Det er også god og gavmild gæstemad.

Billede13

Man skal bruge:

1 stor kylling delt i 8 dele
Olie til at brune kyllingen i
1 kg kartofler, skrællet og skåret i mundrette bidder
300 g ærter (fra frost)
1 stort løg i både
2-3 fed hakket hvidløg
2 spsk karry
2 spsk garam masala
Vand
Chili og salt til at smage til med
2 dl yoghurt – gerne den græske

Klip kyllingen i stykker og brun den i olie i en stegegryde. Tag stykkerne op og svits løg og hvidløg sammen med karry og garam masala. Læg kyllingestykkerne tilbage i gryden, læg kartoflerne ved og hæld vand ved, så det lige dækker.

Lad det hele stå og simre under låg i en tre kvarters tid, til kylling og kartofler er møre. Tilsæt ærter og lad dem koge med et par minutter. Rør yoghurten ud i sovsen og smag til med chili og salt.

Server med basmati ris og eventuelt en klat mango chutney. Spring ikke risen over, bare fordi der er kartofler i – blandingen er helt fænomenal. Første gang jeg hørte om blandingen af ris og kartofler i en ret, var det fra en bekendt, der stammede fra Iran, og om denne ret er iransk eller indisk inspireret, kan være svært at sige. Det betyder heller ikke så meget.

Normalt tænker man varme, når man tænker Indien. Men Indien er ufatteligt stort, og den øverste del kigger lige over på Pakistans uvejsomme, barske bjergland til den ene side og op mod Himalayas tinder til den anden. Der kender man til sne, til kulde – og til iskold bjergvind. Det er sådan et område, retten her stammer fra, og den passer perfekt til en kold dag herhjemme, hvor der ellers er noget tryggere at være. Og kortere mellem økokyllinger på tilbud er her vist også.

Billede14

God onsdag.

På ferie – på landet i solskin

En opskrift på en dejlig dag.

Man skal bruge:

1/1 fridag
100% solskin
2 stk. godt selskab
2 par fornuftigt fodtøj
4 poter
1 hundesnor og 1 sniffesnude

Fremgangsmåde:
Tag en fridag – en solskinsdag – en solskinsdag i det første, spæde forår. Lyset er skarpt – nu er det på tide at ryste ‘åndens vinterblund’ af sig og komme ud i lyset. Ud i luften. Skarp og klar.

Billede12

En tur i skoven. Ad vejen op gennem Skivholme, ud af byen igen og videre op til Præsteskovens snørklede stier. Ind i skoven og langs det gamle sognedige, fornemme stilheden, der kun brydes af pippen og spætmejsens højlydte kald efter en mage.

Billede6

Se på træerne – de gamle, knudrede træer.

Billede8

Tilbage ad vejen, højt oppe på bakkekammen – Borum Eshøjs gravhøje som myggestik på bakketoppen i det fjerne.

Billede9

Hjemad. Den sidste bakke. Køerne solbader på engen ovenfor skoven.

Billede10

Trætte poter. Træt sniffesnude.

Billede11

Frokost.

Et kapitel i sofaens solstribe – her kan tilføjes en spindende kat, hvis man har en.

En fuldstændig fri fridag. En sjælden ting – som at være på ferie på landet.

God tirsdag.

Rådyr i gryde og kartoffelmos med kål og citron

Alle gryderetter ligner hinanden lidt. Hvadenten det er okse, svin eller vildt. Men de smager forskelligt. Nogle er fantastiske, andre er fantastisk kedelige. Den her er i kategorien ‘fantastisk god’. Mørt mørkt kød i en krydret sovs, fyldt med grøntsager, og frisk og let kartoffelmos med hvidkål og citronskal.

Billede3

Man skal bruge:

Ca. 600-700 g afpudset rådyrbov
1/2 pakke bacon
2 gulerødder i små tern
Ca. 150 g selleri i små tern
1 stort løg – også i tern
2 fed hakket hvidløg
2-3 laurbærblade
15 let gokkede enebær og 15 let gokkede peberkorn
1,5 dl rødvin
Vand, salt

Rådyrbov er lang tid om at blive mør. Og den er fyldt med sener, så det mest fornuftige er at tage sig tid til at fjerne senerne og skære kødet i tern til en gryderet.

Billede1

Svits bacon i en stegegryde, svits kødet og til sidst grøntsagerne. Gok enebærrene og peberkornene let og put dem i gryden sammen med laurbærbladene. Hæld vinen ved og hæld vand ved, så kødet er dækket. Bring det hele i kog og skum af. Skru ned, så det kun lige simrer, og lad det stå, til det er mørt. Det tager godt to timer – afhængigt af kødet. Det betyder nemlig noget, om det er et ungt eller et ældre dyr, om det var stort eller lille – og om kødet har hængt længe nok.

Spæd til med vand, hvis gryden er ved at koge tør. Når kødet er mørt, koger man væden ind til ‘sovsetykkelse’ og smager til med salt.

Billede2

Til kartoffelmosen skal man bruge:

1 kg kartofler – skrællet og kogt uden salt
300 g fintsnittet hvidkål
Ca. 1 dl mælk
2 spsk fintrevet parmesan
Fintrevet skal fra 1/2 citron
1/2 tsk salt
Nogle meget tynde skiver smør

Skræl og kog kartoflerne. Snit hvidkålen og kog den mør i letsaltet vand. Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem – rør med salt, fintrevet parmesan, revet citronskal og den afdryppede kål. Juster konsistensen med mælk, kom det hele i et fad og læg nogle meget tynde skiver smør på toppen. Som du synes, det er passende.

Når der er cirka en halv time, til gryderetten er færdig, stiller man fadet ind i ovnen og gratinerer mosen, til den bliver lysebrun på toppen og varm helt igennem.

Sådan – spisetid. Lækker lørdagsmad her på grænsen mellem vinter og forår.

God mandag.