Dalsgaard Bed and Breakfast

I den ene længe – den med udsigt ud over ådalen – ligger Dalsgaard Bed & Breakfast. Lavt til loftet, men højt til himmelen. To hyggelige dobbeltværelser – det Rosa Værelse og det Blå Værelse, en stor stue med brændeovn og udsigtsvindue, og badeværelset, der er fælles for de to værelser.

Det Rosa Værelse er indrettet med dobbeltseng, og som navnet jo lader ane – i rosa nuancer. Det er et rigtig hyggeligt og romantisk værelse.

Billede5

Med egen skytsengel. Sådan en har man vel altid brug for.

Billede1

Det Blå Værelse er indrettet med to enkeltsenge, og i blå nuancer. Det er det, man skal spørge efter, hvis man ikke lige vil ligge i arm med den, man deler værelse med. Værelset er lidt større end det rosa værelse, og der er plads til en ekstra seng.

Billede6

Efter den store vandskade sidste år, fik værelset nye møbler – havestil, kolonistil? Hyggestil?

Billede2

Billede4

Badeværelset er ikke stort, men det er hyggeligt, og det har alt det, der skal være. Og så er der varme i gulvet.

              

Stuen er helt speciel. Lavloftet, men lys

og med en fantastisk udsigt.

Det er her, I får morgenmad, og det er her, I kan sidde og hygge jer om aftenen. Den gamle åbne pejs har fået en brændeovnsindsats, og den kan så rigeligt holde kulden ude, hvor den hører til. I stuen står der kaffe og te til fri afbenyttelse.

Har I lyst, kan I spise medbragt aftensmad – eller bestille en pizza og spise den hos os. Har man kørt langt, er der måske ikke meget ved at skulle af sted igen for at finde noget at spise.

Er vejret godt, vil I sikkert hellere sidde udenfor på terrassen eller i udsigtshaven.

Morgenmaden er et kapitel for sig. Tre slags hjemmebagt brød, hjemmelavet syltetøj, ost fra Lading Mejeri, skinke til dem, der ikke kan lide ost, kaffe, te, cornflakes til amerikanere og børn, øko mælk, müsli. Hvis man går sulten herfra, er det ens egen skyld.

Den grundliggende tanke er, at her skal være et sted, hvor

  • man hygger sig
  • føler sig hjemme
  • nyder stilheden efter hektiske sightseeing dage i Århus eller Silkeborg
  • slapper af og genoplader batterierne
  • går tilbage til tiden før bilstøj og gadelys.

Kort sagt: fred og ro – tæt på byernes attraktioner, men helt ude på landet.

Priserne er:

Dobbeltværelse med morgenmad incl. sengelinned og håndklæder for to personer kr. 650,00

Dobbeltværelse som enkeltværelse, med morgenmad kr. 550,00

Bestil gerne i så god tid som muligt. Om sommeren er her næsten altid fuldt, og om vinteren vil jeg gerne advares i så god tid, at jeg kan nå at få varmet huset op, fundet flonelsengetøj frem og fyldt brændespanden – og om vinteren skal man booke mindst to værelser eller ét værelse i to dage.

Send enten en mail til karen.engell.dalsgaard@gmail.com eller ring på 8695 4767.

Vi glæder os til at vise jer, hvorfor vi er så glade for vores gård og vores område. Og til at dele det med jer.

Ingen steder uden husregler, og dem kan du downloade som pdf her: Husregler

10 svar til Dalsgaard Bed and Breakfast

  1. Pingback: Haverejse i Jylland – Første stop: Aarhus og Dalsgaard Bed & Breakfast | Bruun's Have

  2. Pingback: Glad gevinst - Grevinden på tredjeGrevinden på tredje

  3. Pingback: Ferieglimt 1 - Grevinden på tredjeGrevinden på tredje

  4. Pingback: Indlæg nummer 1000 – konkurrence! | Dalsgaard i Skivholme

  5. Pingback: I sporet på Dicte | Dalsgaard i Skivholme

  6. Eva/eskyum siger:

    Nej, hvor ser det dog skønt og fantastisk ud!🙂

    Like

  7. Hans siger:

    ser ud til som fra før verden var af lave. kunne da være at man skulle lægge vejen forbi en dag.

    Like

  8. Pingback: Nye billeder af værelserne i B&B’en | Dalsgaard i Skivholme

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s