Påskens sidste lammerester og markens liljer

Til sidst var der bare småstykker af lammekøllen tilbage. Ikke noget at skære af, bare stykker pillet af benene, ureelle småstykker og et par uspiste afskårne skiver. Nogle ville nok smide det ud og sige ‘lam nok for nu’. Men den slags madspild bekymrer vores hund.

Billede1

Hun syntes det ville være en skam, og at alle rester kan ryge i hundemaden rub og stub. Og det var der også noget af det, der gjorde. For hunden skal jo også vide, det er påske, ikke? Og katten med.

Men de brugbare stumper fik vi i hjemmelavede wraps. Drysset liberalt med shawarmakrydderi fra Kilic (det uden tilsætningsstoffer) og stegt på panden, før det blev ‘wrappet’ sammen med en salat med frisk mynte, iceberg og de sidste af en pakke cherrytomater i gul og rød. Og dryppet med en dressing af yoghurt, mynte og hvidløg. Ægte restemad af bedste skuffe.

Billede2

Sådan blev påsken spist op. Det er blevet april og tid til at vende blikket mod mere forårsagtige retter – hvis altså bare det ville holde op med at være nattefrost. Om dagen ser det jo meget tilforladeligt ud – bortset fra, at sneen ikke smelter i skyggen – men om natten er det stadig en fem-seks graders frost. Sidste år var vi på Sicilien ved den her tid – badet i frisk forårssol og med blomster alle vegne.

Der forstod jeg endelig, hvad det var for nogle ‘markens liljer’, der nævnes i salmerne. Jeg har altid troet, at det var noget botanisk ukorrekt pjat. Men omkring Middelhavet – helt nede i varmen – vokser der de skønneste vilde liljer. Og de vokser vildt på grøftekanter, mellem oliventræer, i vinmarkerne – alle vegne, hvor et lille liljefrø kan slå sig ned.

Billede2

Så det var bare min uvidenhed, der forhindrede mig i at tro på dem – hvor meget andet forhindrer ens uvidenhed en i at tro på? Det er et godt efter-påske spørgsmål at tænke over, mens man støvsuger.

God 2. påskedag.

Hønsesalat

Rester af stegt kylling er nogle af de allerbedste, man kan have i fryser eller køleskab. Så kan man nemlig lave den klassiske kyllingesalat – den, der hedder hønsesalat, hvis man skulle begå den fejl at købe den færdiglavet. For den smager meget bedre hjemmelavet.

Billede2

Fortsæt med at læse “Hønsesalat”

Muffins igen – med chokolade, ristede hasselnødder og appelsin

Til pludselige gæster er det godt at have nogle hurtige kager på repertoiret, og muffins er noget af det hurtigste, man kan lave. Man har næsten altid noget, man kan lave muffins af. Grunddejen er den samme, og så kan man putte alverdens lækre ting i som fyld.

Her blev det rester, der blev brugt. Restemad – med det på tysk så adeligt klingende navn: ‘Von Gestern’, som en vittig og trofast læser kommenterede for nylig. Jeg smågriner stadig.

Men rester skal udryddes. Det er nærmest et samfundsansvar. Og her må man ikke svigte.

Der lå nogle indtørrede clementiner tilbage fra jul. ‘Vi er sunde’, sagde de. ‘Spis os’.

‘I er sure’, sagde jeg. ‘Og trevlede. Og det har I været hele tiden, ellers var I blevet spist’. Så ku’ de lære det. Ingen næsvise clementiner i mit køkken.

Jeg pressede saften ud af dem og brugte den i muffins sammen med lidt ‘restenødder’, der blev ristet på en tør pande, så de blev ‘ristenødder’, og en stump ‘restechokolade’.

Billede1

De blev rigtig gode. Her kommer opskriften, og har du ikke rester, må du sandelig se at anskaffe dig nogen. Ellers kan du jo ikke udrydde dem, og du svigter dermed dit samfundsansvar og skal betale en særlig  miljøafgift for ‘ikke anvendte ikke eksisterende rester’. Det er ganske vist.

Man skal bruge:

50 g smeltet smør
1 dl appelsinsaft
1/2 dl cremefraiche

Revet skal fra 1 appelsin (Jeg havde frosset nogle appelsinskaller i december efter at have brugt saften. De kan let rives, mens de er frosne – men man får kolde fingre.)
1 æg
En god håndfuld hele hasselnødder
Ca 40-50 g grofthakket mørk chokolade

200 g mel
100 g sukker
1 tsk vanillesukker
1 tsk bagepulver

Bland de tørre ingredienser sammen, og bland de våde i – rør nødder og chokolade i til sidst. Fordel dejen i en muffinform – en 12 hullers – gerne med noget fint muffinpapir i – det pynter på en grå dag. Bag dem i cirka 20 minutter på 200 grader og lad dem køle lidt af, før de skal spises.

Hurtigt, nemt, ikke spor dyrt og rigtig lækkert.

Billede3

God tåget tirsdag.

Citronmarengs

Når man har lavet noget med æggeblommer, efterlader man nogle sørgeligt ensomme æggehvider. Det værste, man kan gøre, er at sætte dem i køleskabet til senere brug. For så glemmer man dem. Det står i Naturloven. I § 1 – andet afsnit. Der kan de stå og give dårlig samvittighed, til man er nødt til at smide dem ud. For at undgå madspild må man da vist hellere bage nogle marengs. Tsk, tsk, pligter, pligter.

Vi havde fået fisk til frokost, og der lå lige en halvt brugt økocitron på bordet endnu, da jeg gik i gang. Derfor blev det citronmarengs. Restemad på den gode måde – og et bevis på, at det er ok ikke altid at få ryddet helt op med det samme.

Man skal bruge:
2 æggehvider
100 g sukker
Revet skal fra en lille økocitron
1 tsk citronsaft

Pisk æggehviderne stive – stive nok til, at man kan vende bunden i vejret på skålen, uden at de ryger ud. Tilsæt sukkeret og pisk det sammen med æggehviderne. Riv skallen af citronen og kom den i massen sammen med en teskefuld citronsaft.

Læg små klatter af massen på en bageplade med bagepapir og bag dem ved 100 grader i en god times tid.

Søde og friske på én gang. Lækre til is – eller bare til at nappe et par stykker af helt uden noget sammen med en kop te på terrassen.

God onsdag.

Flaskebørn på fire ben og restemad med myntedip

Det er ikke altid, naturen opfører sig ordentligt. Eller retfærdigt. Når man skal prøve at råde bod på det, kan man godt blive både afmægtig, vred, ked af det og træt – meget træt. Men lykkes det, er det det hele værd, og man kan ikke blive gladere.

Den seneste lille kalv blev afvist af sin mor. Og ikke høfligt afvist. Koen ville ikke kendes ved kalven overhovedet. Kalven blev ikke gjort ren, og da den rejste sig op på sine små, nye, vaklende ben for at få sin livsvigtige råmælk, fik den et spark og en skalle. Alle forsøg – og det var mange – på at få moderen til at passe kalven mislykkedes.

Nu har vi et flaskebarn.

En lille kviekalv på 17 kilo, som vi skal hjælpe til at overleve og blive stor. Vi varmer mælk og giver flaske fire gange i døgnet. Den lille er glad for sin mad, men hvor er det synd, at den ikke har sin mor. Og for os er det tidskrævende. Tid, som vi i forvejen altid har for lidt af, når alting skal passes.

Med al det renderi og puslen og nuslen om den lille regnede jeg ikke med, at jeg ville få tid til at lave nogetsomhelst til aftensmad – endsige at skrive om det. Men det er jo ikke kun kalven, der skal fodres med jævne mellemrum, og alle kan jo trænge til en pause.

Heldigvis har vi lageret. Jeg har før nævnt det. Lagre. Landbolivets specialbutikker. Lagre er vigtige, når man har langt til butikker og ikke meget tid. Lager i fryseren, lager i skabet.

I fryseren var der et stykke af påskens stegte lammekølle, der kunne tøs op hurtigt. Det blev lunet i ovnen, indpakket i sølvpapir, mens nogle kartoffeltern stegte med. Og en klat græsk yoghurt blev lavet til den lækreste myntedip med hvidløg. Arbejdstiden var 10 minutter – ovntiden cirka 40. Det gav lige tid til at kigge en ekstra gang til den lille og nusle den lidt.

Til myntedippen skal man bruge 2-3 dl græsk yoghurt, en god håndfuld hakket frisk mynte fra haven, hvidløg efter smag – 2 fed er fint – og et drys salt. Rør det sammen og lad det stå og trække lidt.

Sådan fik vi alligevel god aftensmad, der blev også en opskrift hertil, og alle blev mætte – ikke mindst trængte den sultne bondemand, der havde været ude og passe kalven i timevis (hvor han ellers skulle have været på bukkejagt).

Her til morgen kom kalven muntert travende for at få sin morgenflaske. Nu har den fået sine øremærker på – vi håber, alt går godt. Det ser det ud til.

Men lad os alligevel håbe, at de næste kalve bliver født af mere egnede mødre. Man kan gøre meget som menneske, men street cred i cow world får en kalv nu bedst af en ko.

God Kristi Himmelfartsdag.