Kartoffelsalat med krydderurter og hyldeblomstsaft

Jeg ved det. I tror, jeg har fået hyldegalskab.

At al den hyld, der vokser omkring mig, er steget mig til hovedet og har gjort mig skør, så  jeg nu putter hyldeblomstsaft i alt. Det gør jeg ikke. Næsten ikke i hvert fald. Og kun om sommeren – næsten i hvert fald. Men der er meget, der har godt af at få sin sødme fra et lille skvæt hyldeblomstkoncentrat.

For eksempel gin – eller hvidvin – eller kartoffelsalat. Kartoffelsalat fås i mange variationer, men den her, den er god – lidt anderledes, men ikke så forfærdeligt anderledes, at man ikke kan kende sin kartoffelsalat igen.

Det er svært at angive præcise mål til dressingen, men cirka

2 dl cremefraiche (det var 9%, der var i køleskabet)
En stor håndfuld blandede finthakkede krydderurter, kørvel, citronmelisse, salvie og løvstikke 
En stor håndfuld fintklippet purløg
En lille sjat hyldeblomstkoncentrat
Salt og peber

Kogte, kolde kartofler
Agurk i små tern

Rør dressingen sammen, bland kartofler og agurk i, pynt med lidt tomater – og et drys kørvel, hvis du da ellers husker at gemme lidt til pynt. Det gjorde jeg ikke, og det regnede voldsomt, så det blev kun til tomatpynten. Men kørvel er så kønt…

En let, frisk og duftende kartoffelsalat – kan spises til alt – og helt også uden noget til.

(Så længe hun ikke putter hyld i hundemaden, går det vel… lyder det fra vor kompetente madanmelder, som puster voldsomt efter at have motioneret et par måger på marken.)

God onsdag.

Oksebov med øl og hyldeblomst

Hyldene dufter i stuen ind
ude fra Danmarks haver.
Kornet modnes i sommervind
Hanegal over lyse sind
stiger bag gavl og grene,
hvæsset som kniv mod stene.

Det er nu. Det er nu, hylden blomstrer, og det er nu man bliver halvskæv af duft, når man går forbi de mange hyldebuske i hegnet og i kanten af skoven.

Sidst på ugen vil jeg lave hyldeblomstsaft, men heldigvis er der rester fra sidste år, så vi kan tage forskud på glæderne. For hyldeblomstsaft kan bruges til meget andet end saftevand.

Jeg har før nævnt en sjat i salatdressingen, og i mindre mængder er hyldeblomst også god sammen med kød . Det giver en lidt ubestemmelig aromatisk kryddereffekt. En anelse af en smag og duft af sommer.

Et stykke oksebov, løg, hvidløg, gulerødder, lidt blomkål og en øl – toppet op med hyldeblomst og grydestegt i en god times tid, til kødet er smørmørt. Grøntsagerne og stegeskyen skal spises til som en blanding af tilbehør og sovs.

1 stykke bov
2 store løg i både
3 fed hvidløg, hakket
3 gulerødder i skiver
1 øl
1/2 dl hyldeblomstkoncentrat
1/2 lille blomkål, plukket i fine små buketter
Lidt fennikelfrø, salt, masser af friskkværnet peber
Evt. et lille skvæt citronsaft og et lille skvæt æbleeddike.

Brun boven på begge sider i en stegegryde, tag den op og svits hurtigt grøntsagerne – undtagen blomkålsbuketterne. Læg boven ovenpå grøntsagerne, hæld en øl ved – bare en helt almindelig ‘brugsenbajer’ – og hyldeblomstkoncentratet. Drys med lidt fennikelfrø og krydr med salt og peber.

Lad det nu simre, til kødet er mørt. For et stykke Dexter-bov tager det en god times tid.

Tag kødet op og dæk det til, så det holder sig varmt. Hæld blomkålen i sovsen og lad den koge med et par minutter.

Skum stegeskyen af for fedt og smag til. Mangler det en anelse syrlighed, kan man hælde en lille smule citronsaft og æbleeddike ved. Men vær forsigtig. Lidt ad gangen. Det trick har jeg fra Camilla Plum. Citron og eddike giver forskellige slags syrlighed, og sammen virker det. Jævn evt. sovsen med lidt maizena.

Nye kartofler passer rigtig godt til.

Sommerbov. Spises i solskin klokken ca. 21. Er vi heldige med vores lyse somre, eller?

God mandag.

Lidt retro: Farsfad med svampe og krydderurter

Alle har nok prøvet at tage en pakke hakke op fra fryseren om morgenen og gå hele dagen igennem med den der gode følelse af at have sørget for aftensmaden på forhånd. Derfor fortsætter man lystigt ude i haven, til det bliver lidt for sent.

For det er meget menneskeligt at have glemt alt om, at aftensmaden måske ikke er helt klar, selvom kødet er ude af fryseren. Det er det altså.

Klokken er faktisk spisetid (siger maven), men der er stadig kun en pakke hakke i rå – omend optøet – tilstand. Den gode følelse siver. Næste skridt er at stå på hovedet i køleskabet for at finde ‘etellerandet’, der kan bruges sammen med hakkekødet.

Sådan en dag var det i går. Men det endte godt – med et ovnfad. Der var en bakke svampemix – ude over sin første ungdom, men stadig ok, og en ordentlig håndfuld blandede krydderurter kunne hurtigt skaffes fra haven. Ovnfad er så praktisk. Det sidste kan nås, mens fadet er i ovnen.

500 g hakket svinekød (helst det krympefri)
1 revet løg
3 fed fintrevet hvidløg (nu man alligevel har griset rivejernet til..)
1 bakke svampeblanding – eller champignon
1 grydeskefuld mel
1 æg
1 dl mælk
En stor håndfuld hakkede krydderurter – salvie, løvstikke, og hvad man nu har i haven
Revet muskatnød
Salt og Peber

Rør kødet sejt med salt, tilsæt de øvrige ingredienser og rør det godt sammen. Fordel farsen i et fad, glat overfladen og sæt det i ovnen på 200 i en tre kvarters tid.

Så er der lige tid til at sætte haveredskaber væk, klappe kalven,

kaste en bold til hunden et par gange, rydde op i køkkenet, skrabe nogle nye kartofler, dele et blomkål i buketter, koge dem og dække bord.

Nu kan aftenfreden sænke sig.

God onsdag.

Projekt ‘Tøm Fryseren’: Hindbærmarmelade

Nu starter projekt ‘Tøm Fryseren’. De bær, der er til overs fra sidste år – dem, jeg har gået og sådan lidt dumnærigt sparet på – sådan lidt ‘til hvis’, skal nu bruges. For der er kun kort tid tilbage, før buskene bugner igen.

Første projekt blev hindbærmarmelade.

Hindbærmarmelade er meget populær hos vores gæster hele sommeren, så det skal der altid være nok af. Jeg lavede marmelade af to et halvt kilo hindbær, men for nemheds skyld, skriver jeg her opskriften for ét kilo – så kan man selv gange op.

1 kilo hindbær
500 g sukker
Et par spiseskefulde sukker mere
3 tsk Rød Melatin
Atamon til skylning af glassene.

Lad hindbærrene tø op i en gryde og bring dem langsomt i kog. Lad bærrene koge i små 10 minutter. Gå ikke for langt væk fra gryden. Men brug bare de 10 minutter fornuftigt.

Tilsæt sukkeret og bring langsomt i kog igen. Lad marmeladen koge i 2 minutter. Bland 3 tsk Rød Melatin med 2-3 spiseskefulde sukker og drys det i – ‘under omrøring’, som der står på posen. Pisk det i. Brug piskeriset i stedet for en grydeske – så er det meget lettere at undgå klumper. Lad nu marmeladen koge i yderligere 2 minutter, og hæld den så på atamonskyllede glas, som skal lukkes med det samme.

Udover at være en lækker ting at have i huset, er hindbærmarmelade en god værtindegave. Brug et kønt glas, sæt en lillle stofhætte på, bind med havesnor og lav eventuelt en sød etiket.

Etiketter laver jeg i Powerpoint, klipper ud og sætter på med limstift. Limen fra en limstift er vandopløselig, og det gør det lettere at fjerne etiketten, når glasset skal bruges igen til en ny slags marmelade. For kønne glas skal bruges mere end én gang.

God torsdag.

Hvad forstår bønder sig på agurkesalat?

Det er et spørgsmål, der har optaget generationer af store tænkere. Både Holberg og Oehlenschläger har spurgt om det, men de nåede aldrig at få svar i deres levetid. De troede vist også, at de allerede kendte svaret,  og så var det jo ikke så synd for dem.

Men her er det endelige svar, der kan lukke den diskussion. Og det lyder i al sin enkelhed:

Så ganske meget, endda.

Agurkesalat og sommer hører sammen. Til enkle, men gode middage. Som for eksempel nye kartofler, agurkesalat og karbonader lavet af skrumpefrit svinekød. Når noget bliver en klassiker, er der som regel en grund til det.

Den nemmeste måde at lave agurkesalat på kommer her. Ikke noget med at koge lage og alt det der opvask-genererende hurlumhej – nej – så enkelt kan det gøres:

Skær en agurk i meget tynde skiver. Brug dit yndlingsredskab – jeg bruger skivedimsen på rivejernet. Drys skiverne med et par skefulde sukker og lidt salt og rod rundt i det. Lad det stå og trække i en skål, mens du ordner kartoflerne og koger dem, og mens du steger karbonader, eller hvad du nu gerne vil have som tilbehør til agurkesalaten.

Næste gang du ser på skålen, er der trukket masser af saft ud af agurken. Tilsæt lidt eddike, smag til med sukker og måske lidt mere eddike, og så er der agurkesalat.

Velbekomme – sommer i Danmark.

God Grundlovsdag.

Mynte og lam

Vores seneste pakke lam fra den lokale lammeavler indeholdt også hakkekød. Lammehakke er som regel temmelig fedt. Det skal krydres, så det frisker lidt på det, og det skal steges så langsomt, at det overflødige fedt smelter ud.

Her er en lækker opskrift på lammedeller med frisk mynte, hvidløg og chili.

En krydderblanding, der, når den er rørt ud i olie, også gør sig fortrinligt som grillmarinade til lammesteaks.

Rør 500 g hakket lammekød med en god håndfyld hakket mynte, 3 fed presset hvidløg, et æg, salt og 1/2 tsk sambal oelek. Form små kødboller og steg dem på en varm pande i 5 minutter på hver side. Smid det frasmeltede fedt ud.

De smager godt med mynte- og hvidløgsdip til, nye kartofler og auberginesalat.

Et måltid, der kan holde vampyrerne væk.

Hvis det da passer, at vampyrer ikke kan lide hvidløg. Jeg ved det ikke – jeg har aldrig mødt en. Men… vi spiser jo også meget hvidløg…

God onsdag.

Flaskebørn på fire ben og restemad med myntedip

Det er ikke altid, naturen opfører sig ordentligt. Eller retfærdigt. Når man skal prøve at råde bod på det, kan man godt blive både afmægtig, vred, ked af det og træt – meget træt. Men lykkes det, er det det hele værd, og man kan ikke blive gladere.

Den seneste lille kalv blev afvist af sin mor. Og ikke høfligt afvist. Koen ville ikke kendes ved kalven overhovedet. Kalven blev ikke gjort ren, og da den rejste sig op på sine små, nye, vaklende ben for at få sin livsvigtige råmælk, fik den et spark og en skalle. Alle forsøg – og det var mange – på at få moderen til at passe kalven mislykkedes.

Nu har vi et flaskebarn.

En lille kviekalv på 17 kilo, som vi skal hjælpe til at overleve og blive stor. Vi varmer mælk og giver flaske fire gange i døgnet. Den lille er glad for sin mad, men hvor er det synd, at den ikke har sin mor. Og for os er det tidskrævende. Tid, som vi i forvejen altid har for lidt af, når alting skal passes.

Med al det renderi og puslen og nuslen om den lille regnede jeg ikke med, at jeg ville få tid til at lave nogetsomhelst til aftensmad – endsige at skrive om det. Men det er jo ikke kun kalven, der skal fodres med jævne mellemrum, og alle kan jo trænge til en pause.

Heldigvis har vi lageret. Jeg har før nævnt det. Lagre. Landbolivets specialbutikker. Lagre er vigtige, når man har langt til butikker og ikke meget tid. Lager i fryseren, lager i skabet.

I fryseren var der et stykke af påskens stegte lammekølle, der kunne tøs op hurtigt. Det blev lunet i ovnen, indpakket i sølvpapir, mens nogle kartoffeltern stegte med. Og en klat græsk yoghurt blev lavet til den lækreste myntedip med hvidløg. Arbejdstiden var 10 minutter – ovntiden cirka 40. Det gav lige tid til at kigge en ekstra gang til den lille og nusle den lidt.

Til myntedippen skal man bruge 2-3 dl græsk yoghurt, en god håndfuld hakket frisk mynte fra haven, hvidløg efter smag – 2 fed er fint – og et drys salt. Rør det sammen og lad det stå og trække lidt.

Sådan fik vi alligevel god aftensmad, der blev også en opskrift hertil, og alle blev mætte – ikke mindst trængte den sultne bondemand, der havde været ude og passe kalven i timevis (hvor han ellers skulle have været på bukkejagt).

Her til morgen kom kalven muntert travende for at få sin morgenflaske. Nu har den fået sine øremærker på – vi håber, alt går godt. Det ser det ud til.

Men lad os alligevel håbe, at de næste kalve bliver født af mere egnede mødre. Man kan gøre meget som menneske, men street cred i cow world får en kalv nu bedst af en ko.

God Kristi Himmelfartsdag.

Forret med rådyrmørbrad, glaserede valnødder og portvinssyltede tranebær

Sikke en lang overskrift – og så skulle der faktisk have stået: Forret med rådyrmørbrad, sukker- og chiliglaserede valnødder, portvinssyltede tranebær på blandet salatbund med krydderurter fra haven.

Bukkejagten starter på onsdag, og der skal optimistisk skaffes plads i fryseren. Ikke at det betyder meget, at man tager  en rådyrmørbrad eller to ud. En rådyrmørbrad er meget, meget lille. Næsten som en lammemørbrad, som man også kan bruge til retten, hvis man ikke lige har rådyr i fryseren. Som al mørbrad er kødet mørt og mildt, når man først har fjernet senerne. Hunden stiller sig gerne til rådighed for bortskaffelse af eventuelle fraklip. Det var nærmest et samarbejdsprojekt. Jeg skar, hunden glubskede bidderne ned, og så var der jo ryddet op.

Rådyrmørbraden – beregn én pr. person – skal krydres med salt og peber, brunes godt hele vejen rundt, stege et par minutter på hver side og ligge og trække på et bræt i en 10 minutters tid.

Men først skal man lave tilbehøret. Det kan man sagtens gøre i løbet af dagen, når man har et ledigt minut.

De portvinssyltede tranebær:

1/2 dl portvin, 2 spsk sukker, 1 god håndfuld tørrede tranebær

Hæld portvin, sukker og tranebærrene i en lille gryde, bring i kog, fjern fra blusset og lad bærrene suge portvinen til sig.

Og de glaserede valnøddekerner:

50 g valnøddekerner
30 g sukker – ca. 3 spsk
25 g vand
Lidt revet citronskal og et nip chiliflager
1 spsk vand

Bland nødder, sukker, vand, citronskal og chiliflager i en lille gryde og bring det i kog. Kog for god varme under omrøring, til sukkeret bliver brunt. Stop før, det bliver sort (!) Det går hurtigt. Kom 1 spsk koldt vand i og rør hurtigt rundt en gang. Hæld nødderne over på bagepapir til afkøling og skil dem ad.  Pas på – de er ekstremt varme.

Gå så ud og pluk en håndfuld blandede krydderurter, hak dem og læg dem på tallerkenerne på en bund af salat. Dryp med lidt valnøddeolie – jeg fandt valnøddeolie fra spiZe i Rema 1000, så det var ikke så svært at finde, som jeg frygtede.

Steg mørbraden – skær den stegte mørbrad i skiver, anret den ovenpå salaten og pynt med valnødder og tranebær.

En meget fin og meget velsmagende forret, der så næsten ‘Molskro-agtig’ ud – et nyt ord i vores ordforråd. Den mætter overraskende meget, så tænk på en let hovedret – eller hold en god lang pause mellem retterne.

Det er ikke lynmad. Det er festmad. Hver ting tager faktisk ikke så lang tid at lave, der er bare mange af dem. Men det var jo lørdag. En travl lørdag, hvor meget blev nået, og det skulle fejres. Ethvert påskud gælder her i huset – der er altid en grund til at fejre et eller andet. For eksempel, at æbletræet over bænken i hegnet er ved at springe ud.

God mandag.

Nippemad: Små urtepandekager med hot hvidløgsdip

Krydderurter kan man ikke blive træt af. Og pandekager kan varieres i det uendelige. Kombinationen af krydderurter og pandekager er noget af det mest forårslækre. Og med en god hvidløgsdip med chili, bliver de ikke ringere.

Man skal bruge:

150 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
2,5 dl mælk
1 æg
Et par håndfulde hakkede blandede krydderurter – purløg, løvstikke, citronmelisse, oregano – hvad man nu har – men nok

Bland mel, salt og bagepulver. Rør mælken i og til sidst ægget. Pisk det sammen, til det er en jævn dej uden klumper. Bland krydderurterne i dejen, og lad den stå lidt og trække.

Steg pandekagerne i smør på en pande – på stor pande er der plads til fire ad gangen.

Til dippen skal man bruge:

2 dl græsk yoghurt 10%
1/2 tsk salt
2 store fed hvidløg

Sambal oelek efter smag – et nyåbnet glas er ultra-super-stærkt – som en steppebrand mod ganen – så vær varsom – en lille smule kan gøre det. Man skal jo også kunne smage pandekagerne.

Rør det hele sammen og lad det trække i køleskabet, mens pandekagerne bliver stegt.

Kan med fordel nydes ude sammen med et glas – eller to – kold hvidvin. Husk også et glas vand, hvis du alligevel fik for meget sambal oelek i dippen.

Ekstra vand er nu altid godt, når det er varmt.

For nogen er en gang ekstra vand dagens bedste underholdning. Vandslangen er sjov at lege med – at prøve at fange strålen – at pjaske koldt vand på et varmt hovede – kigge fascineret på boblerne – smage på dem – nyde livet.

God Store Bededag – lad os håbe, den aldrig bliver aflyst.

Havepesto

Nu er krydderurterne ved at være så store, at man bare kan plukke løs af dem. Løvstikke, purløg, persille, citronmelisse, mynte – de myldrer op.  Især mynten myldrer – og især, hvor den ikke skal. Der er rosmarin og salvie i potter, og nysået koriander i drivhuset.

Det er igen blevet tid til at lave den lækre havepesto.

Man skal bruge to gode håndfulde blandede krydderurter. Halvdelen må gerne være purløg.

Derudover skal man bruge:

3 spsk fintrevet frisk parmesan
1 håndfuld mandler, smuttede og ristet på en tør pande
1 tsk salt
1-2 fed hvidløg – efter smag
1/2 dl rapsolie
Lidt vand

Riv parmesanen, pil hvidløgsfeddene, smut og rist mandlerne, skær purløget i lidt mindre stykker, og kom det hele i blenderen. Kør det til en jævn masse. Hvis det virker for tørt, kan man tilsætte mere olie eller vand.

Det smager forrygende til frisk pasta, men er også godt i sandwich eller bare som dip.

Hurtig mad til en dag, hvor man hellere vil være i haven end i køkkenet.

God torsdag.