I går tog vi på feriens anden – og sidste – rigtige udflugt. Skandinavisk Dyrepark på Djursland. Det er en halv times tid herfra i bil, så det var ikke så langt i afstand, vi kom. Men vi kom hele Skandinavien rundt, hvad angik vilde dyr. Parken er kæmpestor, og dyrene har virkeligt gode forhold – masser af plads, skygge under store træer og vandhuller/små søer. De ser nu også veltilfredse ud.
Der er elge, ræve og polarræve, hugorm, kronhjorte, vildsvin og bjørne. Både brune bjørne og isbjørne. Der er også ulve. Hegnet omkring deres indhegning viser, hvordan vi skal hegne marker med levende husdyr, hvis ulven bliver udbredt i Jylland, og husdyrene skal forblive i live. De kan sige, hvad de vil, men jeg synes nu, de er nogle fæle fætre.
Men den brune morbjørn, der jo bestemt også er et rovdyr – om end et altædende et af slagsen,
og hendes fire frække unger
charmede os totalt. De ligner teddybjørne, og de er fulde af bjørnebørnenumre.
Ham her – isbjørnen – ser også vældigt tilforladelig ud – men se lige størrelsen på den pote, han graver med? Heller ikke nogen rar fyr at møde i polarnatten. Han ser ud til at slå en proper næve.
Vi så isbjørnemor give mælk til sine to unger. Hun tog sig ikke meget af snakken om offentlig amning eller ej. Ungerne var jo sultne. Heldigvis var de sultne, lige da vi kom, for det var et rørende syn.
Men af alle dyrene, var dådyrene nu dem, jeg syntes bedst om. De er så smukke, har de kønneste øjne, og de kom tillidsfuldt hen til os for at blive fodret i stedet for at se på os som foder.
Dem var der intet frygtindgydende ved – og det var bare dejligt.
Man får gået en del, for parken er stor, og der er passende afstande imellem de forskellige dyrearter. Jeg kan varmt anbefale en tur derud, hvis man kan lide dyr, natur og solskin. Men tag madpakke med – maden er dyr og kedelig derude.
God torsdag.