Stort og småt fra hverdagen på landet
Det er efterhånden nogle år siden, jeg først læste om den lave kulsukker, Symphytum grandiflorum (hvis du vil søge mere om den på nettet), der skulle kunne udkonkurrere skvalderkål. Det var i Camilla Plums bog om blomster.
Jeg kiggede efter den, men fandt den ikke til salg. En dag faldt jeg over en annonce på mellemhaver.dk, og jeg var der som en mis. Fortsæt med at læse “Lav kulsukker som hemmeligt våben mod skvalderkål”
Når april virkelig strammer sig an, kan det være det skønnest tænkelige vejr. Den her weekend har da været overvældende, og vi har nået rigtig meget derude – ligesom de fleste andre, vil jeg gætte på.
Pavillonen er blevet gjort klar til sæsonen og taget i brug. Fortsæt med at læse “Når april virkelig strammer sig an”
Det er blevet april, og hvis ikke vi havde kalenderen, hvordan kunne vi så vide det? Jeg holder mig til målepindene. De ting, der gentager sig hvert år på cirka samme tid, og som nu viser, at det er april måned, vi er kommet til.
April er gul og hvid. Forsythia, mirabeller, påskeliljer, anemoner Fortsæt med at læse “Målepinde i april”
Man har så mange planer. Listen er ikke skrevet endnu, og derfor kører ideer og planer rundt i hovedet ganske ustruktureret – og ret ukonstruktivt. De der poser med frø – de skal jo sås nu, ikke?
Der står ‘ude i april’ på dem. Nogle af dem vil jeg så i drivhuset. Jeg har bare ikke mere så- og priklemuld. Det skal købes. Nej – må hellere vente et par dage, Fortsæt med at læse “Hvordan man spænder ben for sig selv…”
I lørdags var jeg med husbonden og Rosie til hundetræning. De går i lørdagsskole, så de ikke glemmer det hele inden næste jagtsæson.
Hundene er helt pjattede met at træne – der er logrende haler over hele linjen. Fortsæt med at læse “Lille hvalp på vej”
Når Rosie og jeg kommer hjem efter markturen, skal vi altid lige en lille tur rundt i haven og se, hvad der er sket siden i går. Og selvom det blæser, er der stille i skovhaven. Der er læ fra skrænten, vinden føles ikke så meget dernede, og skrænten dæmper også lyden af suset.
Det blomstrer i skovhaven. Krokus, påskeklokker, små påskeliljer og primula. Fortsæt med at læse “Forårsfornemmelser i skovhaven”
Der er en pippen uden lige, når vi går tur ud på græsmarken. Hundreder af fugle har slået sig ned i elletræerne ved bækken. Når man lytter, skiller de enkelte stemmer sig ud. Spætmejsens fløjt, musvitternes pippen, bogfinkens staccato og sangdroslens melankolske kald.
Det er forår. Umiskendeligt forår. På trods af de mørke skyer, på trods af den kolde vind og på trods af de isnende byger. Forår. Fortsæt med at læse “Forårsfornemmelser i det åbne land”
For tiden fylder det med arbejde en del – også mere end det burde, men sådan er det jo i perioder. Det er derfor, jeg inviterer på besøg på arbejdet i dag – derfor, og så fordi jeg har fået nyt kontor, og det er noget så hyggeligt.
Oppe under skråvæggene, på fjerde etage i en af de gamle, gule universitetsbygninger inde i Aarhus. Fortsæt med at læse “Vil du med på arbejde?”
Historien om de gule Claus Dalby tulipaner ender vist som en rigtig solstrålehistorie.
For at fortælle hvorfor, skal vi halvandet år tilbage i tiden, hvor løgene blev lagt i det lille, runde højbed ved siden af pavillonen. Fortsæt med at læse “Den slags tulipaner ka’ vi li’”
Fuglene pipper og solen skinner i kølige morgener. Påskeliljerne står på spring hos os, og inden længe er det påske.
Ligesom julefrokosten er påskefrokosterne en tradition. Menuen skal være lettere og lysere end til jul – men stadig festlig – og helst egnet til en øl og en snaps. Her er lidt ideer. Fortsæt med at læse “Hvad skal man lave til en påskefrokost?”
