Feen Azalea

Vi ved fra Røveren Runkeldunk, at der findes en fe, der hedder Amaryllis.

Men det er sikkert og vist, at der også er en, der hedder Azalea. For her er hendes kjoler, hendes hatte, hendes flagrende, fine ærmer. De er ikke helt hvide, de er ikke helt gule – de er et sted lige midt imellem – og det er jo den slags, der viser, at de tilhører en fe. Det ved enhver.

Billede1

Den lillebitte azalea blev købt i et supermarked sidste år, og alle blomsterne frøs af den i en sen forårsfrost, efter den blev plantet. Dengang var blomsterne almindeligt hvide. Jeg var faktisk sikker på, at den var død – men fik dog aldrig gravet den op igen. Heldigvis, for der var en fe, der fandt den og syntes, den kunne blive til det fineste klædeskab. Så med lidt tryllestøv genopstod den i år – dækket af de lysende, hverken gule eller hvide kjoler, hatte og ærmer.

Billede3

Den er stadig lillebitte. Faktisk mindre end auriklerne, der står ved siden af. Men alle ved jo også, at feer er småbitte, og at de bruger småbitte kjoler. Der er en logisk forklaring på alt.

God eventyrlig onsdag.

Pinsemiddag – Marineret cuvette med ramsløgskartofler

Pinsesøndag – en dejlig ekstra ‘lørdag’, hvor man kan nå utallige ting – inklusive en god middag – i tryg forvisning om, at 2. Pinsedag også er en fridag, så mandag bliver søndag i denne uge. Forvirret over min tidsregning? Det er Bondemanden – han har en mere logisk hjerne – men det forhindrede ham nu ikke i at nyde pinsemiddagen i fulde drag.

Marineret cuvette, ovnbagte løg omviklet med bacon (den der grøntsag, der smager så godt), kartofler bagt i ovnen sammen med løgene og drysset med ramsløgsalt, og grønne bønner kogt i stegeskyen fra cuvetten.

Billede1

Man skal bruge:

1 cuvette fra ungkvæg marineret i Colorado Kates marinade
1 løg pr. person
2 baconskiver pr. løg
Kartofler
Ramsløgsalt

En cuvette er ikke naturligt det møreste kød i verden, og derfor har det godt af en marinade. Jeg brugte Colorado Kates egen blanding, masserede den godt ind i kødet og lod det ligge og trække ved stuetemperatur hele eftermiddagen – inde i et køkkenskab, så kattedyret ikke skulle få ideer.

Den blev stegt på den sædvanlige måde. Brun stegen på 225 grader i et kvarter, hæld lidt vand ved i bunden af fadet, skru ned til 160 grader og tag den ud, når kernetemperaturen når 62 grader. Lad den hvile et kvarter, mens du finder fedtseparatoren frem og skiller skyen fra fedtet. Har du ikke sådan en, kan du bare skumme skyen grundigt af.

I stedet for at lave sovs af skyen, brugte vi den til at koge nogle grønne bønner i – de kunne så sammen med skyen udgøre en slags sovs.

Løgene blev pillet og skåret over på midten, omviklet med et stykke bacon og sat i et ovnfast fad – med bagepapir under. Fadet delte de med nogle små (gamle) kartofler, der var vendt i olie og drysset med ramsløgsalt. Lad dem dele ovn med stegen lige fra starten, og skru igen op på 225 grader, når stegen er taget ud. De er klar, når stegen er færdig  med at trække – løgene skal være gennembagte (prøv med et grillspyd), og kartoflerne skal være lysebrune.

Alt i alt en dejlig middag efter en lang dag i haven.

Nu er de lyserøde løjtnantshjerter sprunget ud.

Billede7

Og i et hjørne af haven under nogle store buske, vajer skovtulipanerne over – ja – det er det – jeg indrømmer det – en tæt skov af skvalderkål. De står for tur senere på sommeren – jeg vil ikke komme til at grave skovtulipanerne op, før løgene igen er klar til at blive lagt. For smukt ser det ud, ikke?

Billede2

Til sidst en lille pinsesang, at gå og nynne på her i den sidste del af Pinsen, så man ikke kommer helt i hverdagshumør for tidligt.

Det dufter lysegrønt af græs
i grøft og mark og enge.
Og vinden kysser klit og næs
og reder urtesenge.
Guds sol går ind i krop og sind,
forkynder, at nu kommer
en varm og lys skærsommer.

Hør fugletungers tusindfryd
fra morgen og til aften!
De kappes om at give lyd,
der priser skaberkraften.
Hvert kim og kryb i jordens dyb
en livsfryd i sig mærker
så høj som himlens lærker.

God rest-pinse!

Fuglestemmer

Nu hvor der kommer blade – og blomster – på træerne,

Billede9

ser man ikke fuglene så meget mere. Men man hører dem. Hvor man dog hører dem.

Hvis du har svært ved at genkende de fugle, der synger for dig, på lyden alene, er her en rigtig god side: Fuglestemmer.dk.

Her er der både billeder af fuglene og lydfiler med fuglesang fra 135 forskellige fuglearter. Hvor jeg dog elsker det store net, hvor man kan finde hjælp til alt (undtagen rengøringen). For det er da sjovere med alting, når man ved noget om det.

Nu ved jeg, at det er en munk, der synger så smukt i træerne ved drivhuset, hvor jeg er ved at forspire og prikle – og så kan jeg sige ‘Hej Munk’, når den begynder – man vil vel gerne være på fornavn med naturen, ikke?

God blid, blød og våd Kristi Himmelfartsdag.

Bristefærdig

Det var lige før. Lige før man troede, vinteren ville vare evigt. Men så galt er det sjældent gået. Faktisk aldrig, hvis jeg tænker ordenligt efter. Og nu er det forår for fuld musik, leveret af flerstemmigt fuglekor. Solsortens fløjt om aftenen. Lærken over marken, de pippende, svirrende svaler, rødhalsen med sine lange serenader og alle de andre, der er med i kor og orkester.

Alting er klar – knopperne er bristefærdige. Kastanjens lister sig til at folde et lille blad ud hist og her.

Billede1

Gule vorterod dækker skråningerne.

Billede2

Et velkomment syn, når de er der, hvor de gerne må være. Knap så velkomment et syn i bedene, men det er en helt anden historie.

Billede4

Det samme gælder fætteren her – men mælkebøtter er nu et sikkert tegn på, at det er blevet maj.

Inde i haven står de der med deres spinkle stilke og ternede blomster. En af de kønneste løgplanter, man kan tænke sig. Vibeæg.

Billede5

Træerne ser helt uldne ud mod den forårsblå himmel. Knopperne vokser dag for dag.

Billede3

Der er ingen tvivl. Det er forår – omsider. Man kan ligefrem høre det hele gro. Og i går kom årets første lille kalv. Snart kommer der flere, for køerne er også bristefærdige.

God fredag.

Ramsløg i lange, lange baner

Når anemonerne blomstrer i skovbunden – og alle mulige steder i vores have –

Billede6

er det også tiden, hvor ramsløgbladene er lige til at plukke.

En af mine søde læsere, Elsebeth, som tit glæder mig med underfundige kommentarer, har sendt mig en pakke. En rigtig pakke med posten. Den indeholdt en stor – meget stor – pose ramsløg. Der vokser ikke ramsløg lige omkring mig, så det var en fantastisk dejlig gave. Tusind tak, Elsebeth!

Der er nok til mange ting. Olie med ramsløg, tzatziki med ramsløg, kryddersalt med ramsløg, kryddersmør med løg, sennep og ramsløg. Og så er der stadig noget tilbage – til at lave mere af.

Over de næste par dage vil jeg komme med opskrifter på alle herlighederne. Jeg starter saltet, som jeg lavede i går eftermiddags efter hundeturen.

Billede5

Det er så lidt, der skal til: nemlig 150 g groft salt og 75 g ramsløg – blade og stængler

Blend ramsløg med salt og bred det ud på en bageplade med bagepapir. Tør saltet i ovnen. Jeg satte ovnen på 75 grader og varmluft og gav det en halv times tid, og så lod jeg pladen blive stående i ovnen, mens den kølede ned – med ovndøren på klem, så al fugt kan slippe ud. Hvis saltet er klumpet/skorpet – og det er det nok – så blend det igen.

Voila – ramsløgsalt.

Billede3

Om aftenen lavede vi mere ramsløgsmad – med de friske lækre blade – mere om det i morgen, for nu er det tid til at komme i haven og arbejde lidt på den der obligatoriske forårs-rygskade. Sådan en kommer nemlig ikke af sig selv. Der skal arbejdes for den.

God søndag.

Finere gæster og varme hveder

For tiden har vi fine gæster i haven. De kommer som regel omkring Store Bededag, og de bliver til en gang i efteråret.

Billede1

Stillits. En farverig, smuk og eksotisk fugl, der synger som en lille, kvidrende engel.  Den lever det meste af tiden så højt oppe i træerne, at vi ikke ser den. Men nu er den sulten. Der er ikke meget mad i toppen af træerne nu. Til gengæld er der Store Bededagsmad for fugle på jorden udenfor mit køkkenvindue. Og det bliver påskønnet.

Billede2

Den behøver ingen varme hveder. Men aftenen før Store Bededag – Store Hvededag, som et barn i familien en gang kaldte den – skal man spise hvarme veder. Om man vil eller ej. Jeg tror nok, at vi gemmer hvederne til i morgen, for der bliver vist ikke lavet aftensmad før sent i dag. Og der bliver heller ikke tid til at bage før i morgen alligevel.

Der er masser af opskrifter på hveder. Jeg vælger den nemme løsning og bruger min gennemprøvede opskrift på krydderboller.

3,5 dl vand
50 g gær
60 g smør
600 g mel
1 spsk sukker
1 tsk salt
1 stor tsk kardemomme.

Smelt smørret og lad det køle lidt af, mens du rører gæren ud i vandet og blander mel med kardemomme, sukker og salt. Pisk det igennem med en gaffel, så krydderierne fordeler sig jævnt.

Hæld gærblandingen og det smeltede smør i melblandingen. Rør det sammen og ælt til en smidig dej. Dejen er lidt våd i det – det er ok – det skal den være.

Lad dejen hæve i en times tid. Slå 12 store boller op – og læg dem i en lille bradepande, så de rører hinanden.

Her et billede af krydderbollerne.

Billede4

Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at hvis man sætter dem i en lille bradepande, så de rører hinanden, vokser de op og får det helt rigtige hvede-look.

Lad dem efterhæve i en times tid og bag dem så 15-18 minutter på 200 grader.

Jeg vil bage dem i morgen – og så bliver det på selve Store Bededag, at vi får vores hveder. Det går nok også – for der har vi jo fri. Fri til at bage, gå i haven, vaske tøj, rydde op, spise hveder, fodre fugle

Billede3

og måske bede en lille bøn for, at de aldrig vil afskaffe Store Bededag.

God torsdag.

Forårssøndag i Skivholme

Det er ikke altid, der er stille ude på landet. Her i den første rigtigt lune forårsweekend brummer det af traktorer, der slæber tunge læs. Solen glimter i blankslidte plovskær.

Billede1

Køerne tager solbad.

Billede4

Det er endnu ikke for varmt for dem, så de nyder det. I træerne langs bækken synger myriader af fugle. Der bliver brændt bål, vasket drivhuse, forårsklargjort i haverne – og også inde er foråret kommet.

De små liljeløg, jeg fik af min mor i februar, er begyndt at blomstre. De står i fuld sol i vindueskarmen og elsker det, ser det ud til.

Billede2

Og nu vil jeg gerne spørge alle jer plantekyndige derude: Hvad er der for en fin og køn lilje, jeg har fået? Hvad hedder den? Jeg har prøvet at Google den – men indtil videre uden held. Det er en gammel en – stammoderen til utallige liljeløg stod i min mormors stue. Det kunne da være sjovt at vide, hvad den hedder, så man kan titulere sådan en skønhed korrekt.

Billede3

Jeg må ud igen. Kun en tåbe frygter ikke haven, som man siger, og der er meget, der skal nås. Det har varet alt for længe. Vi er bagefter på grund af de lange kolde forår. Men nu sker det. Så jeg ordner i haven med rive, greb og trillebør, mens de store maskiner brummer på markerne omkring mig. Nu er verden endelig i lave igen. Og i morgen er der nok ømme muskler.

God søndag.

Den evige kamp

Der er borgerkrig blandt havens beboere. Krigen om de bedste redepladser. Stærekassen er den absolut mest populære. I vinter har den fungeret som nattely for utallige spurve, der sover i klump derinde. Men de er væk nu for at bygge deres egne reder i buskene.

Der kommer nye beboere – eller wannabe beboere rettere sagt. Spætmejsen kommer først, og forsøger at holde bastionen. Den bliver jaget væk af flagspætten, der dog er for stor til at komme ind. Den prøver at udvide hullet ved hjælp af den ene trommesolo efter den anden, hvad huset også bærer præg af efterhånden.

Billede1

Men som det sker hvert år, ender det med, at de smukke stære kommer skræppende og sætter de andre på plads. Han rydder ud i det gamle redemateriale, og begynder at samle nyt. Vi bidrager med halm og hundehår fra børsten.

Billede3

Men aldrig så snart har han bygget reden færdig og har fået fløjtet en Fru Stær til sig, før der igen er rav i den.

Billede2

To nye stære kommer til og forsøger at jage ham ud. Kampen går over flere dage. Det er svært at sige, hvem der bliver vinder af årets ret til luksusdomicilet. Vi holder med ham, der kom først. Han har lavet alt arbejdet og fortjener at høste frugterne af det. Men så retfærdig er verden ikke – det bliver den stærkeste stær, der vinder.

En af dem er nu inde i huset, hvor han sidder og holder vagt. Vi kan ikke se, hvem der er hvem.

Billede4

Men det er helt sikkert, at der ikke går længe, før der er først æg og så unger i reden – og de to, der vandt huset i år, vil få travlt med at hente uanede mængder af stankelsbenslarver til de små. De små, der næste år vil komme tilbage og prøve at blive dem, der skal bo i kassen og blive jaget væk af nogle andre, der jages væk igen.

Den evige kamp.

God tirsdag.

Opskrift på den store påskedekoration

Den store påskedekoration – den, der er for stor til midt på bordet, men som passer til midt på en buffet, eller som blikfang et andet sted i stuen – tog det knap 10 minutter at lave. Så du kan nå det endnu – inden påskefrokosten.

Billede1

Man skal bruge:
1 pæn skål
1 klump oasis – ca. 10 x 10 x 10 cm
1 bundt påskeliljer
2 elastikker
1/2 m havesnor
Lidt mos (til at dække oasis’en med)
Lidt træuld til kanten
Lidt vindseltråd
Friskklippede grene fra troldhassel
Påskeæg – jeg brugte vagtelæg og de kønne malede æg, jeg fik af min mor for mange år siden.

Lad oasis’en trække vand i en skål, mens du forebereder resten. Saml påskeliljerne, så hovederne er i samme højde – sæt en elastik lige under hovederne. Sæt også en elastik ved ‘foden’ af træet. Dæk den øverste elastik med en sløjfe af havesnor. Stik træet ned i oasisklumpen.

Dæk oasisklumpen med mos. Stik troldegrenene ind i oasisklumpen for neden og saml dem over træet med lidt vindseltråd her og der. Det ses ikke mellem alle krøllerne.

Læg træulden rundt i kanten af skålen, så det kommer til at ligne en rede. Pynt med et par påskeliljer og med dine yndlingsæg. Sådan. Et påsketræ i den vilde troldeskov.

Hvis du ikke har de ting, jeg har brugt – jamen, så kan du vælge noget andet. Brug for eksempel en krans af tynde birkegrene i stedet for træuld. Og brug birkegrene i stedet for troldegrene – de kan også samles fint i toppen. Er al mosset frosset nede under sneen, så dæk oasisklumpen med efeublade i stedet for.

Brug fantasien og de forhåndenværende materialer – det kan ikke gå galt, når bare man har påskeliljer og oasis. Og selv uden det går det også. Et lille glas med blomster i som centrum. Eller en lille potte med forårsløg, eller bare en stak æg – gør det også fint.

Så er der fint, til gæsterne kommer.

God påskelørdag – og pas på snapsene, så du ikke ender som en stegt sild…..