Sommerfuglekarse, en spiselig skønhed

Som små gule sommerfugle svæver blomsterne over de grønne. fligede blade. Sommerfuglekarse. Tropaeolum peregrinum.

En af de yndigste sommerplanter i haven. Både blade, blomster og frø er spiselige. Blomsterne er et yndefuldt indslag som pynt på salaten.

Og den blomstrer glad og fro endnu, selvom det lakker mod enden af september.

Den er i familie med den almindelige tallerkensmækker, Tropaeolum majus, som muntert dækker metervis af have, hvis den får lov. Den er knapt så vildtvoksende, og den gør sig rigtig godt i krukker med noget at klatre på. Grene fra haven eller et fint pilestativ. En af mine vokser smukt op ad nogle grene i en potte sammen med en rød grønkålsplante, hvis blade i øvrigt gør sig rigtig godt i buketter.

Sommerfuglekarse er en enårig plante, men heldigvis laver den en masse frø. De umodne frø kan spises rå som knas i salaten, eller man kan sylte dem som kapers, ligesom man kan med tallerkensmækkerfrøene.

Men man kan også gemme en håndfuld modne frø, så man har til at så igen næste år. Jeg forkultiverer dem i avispapirpotter. De siges at kunne selvså, men det har jeg nu ikke oplevet. Jeg har også kun haft dem i de senere år, hvor vintrene har været hårde.

De første frø købte jeg hos Camilla Plum. Siden har jeg taget frø i eftersommeren og sået dem i foråret, og det er gået fint. Jeg syntes dengang, at frøene var lidt dyre – men er det nu så mærkeligt, når der er tale om et varigt forbrugsgode?

God onsdag.

Rødbedesalat med peberrod, løg og kapers

En lækker og frisk rødbedesalat, jeg fik første gang i kantinen, da jeg arbejde hos Oracle. Det er mange år siden, men salaten husker jeg. Nu har jeg lavet den selv, og her får du opskriften.

Man skal bruge:

1 kg rødbeder
1 finthakket lille løg
2 spsk kapers – hak dem lidt, så smagen slipper ud
Revet peberrod efter smag

Sennepsdressing:
2 spsk æbleeddike
1 tsk flydende honning
1 tsk Dijon sennep
3 spsk olivenolie

Kog rødbederne i en halv times tid med skal på. Tag dem af blusset, hæld vandet fra, og hæld straks iskoldt vand på og lad dem stå lidt. Det sprænger rødbederne, så de bliver møre. Gnub ‘frakken’ af dem og skær dem i tern. Bland dem med de øvrige ingredienser og lad salaten trække lidt.

Salaten smager godt til al slags kød. Vi spiste salaten sammen med en T-bone steak, nogle af de sidste kartofler og bønner fra haven og de absolut sidste hestebønner.

Så kan det vel ikke blive meget bedre.

God mandag.

Henrivende høstanemoner, solide sankthansurt og pyntelige pileurt

I haven i begyndelsen af september – for det er det jo i dag – nærmest så meget begyndelse, som det kan blive – er der stadig knald på farverne i blomster og løv.

Høstanemonernes blomster svæver yndefuldt over de mørkegrønne blade.

Høstanemoner, Anemone hupehensis, findes også i hvid. Både den hvide og den lyserøde udgave er meget, meget voksevillige, og de breder sig muntert. De har et kraftigt rodnet, og de sender masser af skud ud. Faktisk kan de tage kampen op mod skvalderkål, og så er man bestemt ikke nogen svækling. De vokser fint både i halvskygge og sol, men alt for tør eller alt for våd jord, kan de ikke lide. Almindelig havejord er det, de trives bedst i.

En anden stærk og voksevillig staude, der blomstrer nu, er sankthansurt, sedum spectabilis. I staudebedet har jeg to havevarianter. En med lyse blomster, røde stængler og rødlige blade, der begynder at blomstre i august, og så den ‘almindelige’ med mørkere røde blomster og lysegrønne stængler og blade, der blomstrer i september. De klæder hinanden godt.

Vil man have flere af dem, skal man bare klippe en blomst af nede ved jorden, fjerne de fleste af bladene og derefter stikke den i jorden der, hvor man gerne vil have en ny plante. Den slår rødder fra der, hvor bladene har siddet. Nemt.

Foran mine to sankthansurt står der en pileurt. Jeg kender ikke navnet på den, har fået den af en nabo. Men den er også yderst dekorativ og passer perfekt i farverne.

Den blomstrer fra juni, til frosten kommer. Blomsterne er hvide, men når de afblomstrer, bliver de rosa. De rosa afblomstrede pileurt kan tørres og bruges i dekorationer.

September i haven og i naturen er i det hele taget en god måned til at få samlet ind til dekorationer. For eksempel begynder bøgetræerne at drysse bog i løbet af måneden, og der er de stadig lyse og kønne. Og frøstande er kønne og endnu ikke hærgede af vind og vejr. Så gå aldrig en tur uden en pose og en saks i lommen. Det kan blive jul, før man aner.

God weekend.

Forunderlige floks og fyrige fredløs

Stauder i august. Dem er der mange af. En farverig vrimmel af solhatte og andre ‘solblomster’ i et festfyrværkeri af stærke gule og orange farver.

I den blidere ende af farveskalaen finder vi de forundelige floks, høstfloks, phlox paniculata, og de vildtvoksende hvide fredløs, lysimachia clethroides (sådan et smukt navn) – der lyser op og dufter i augusthaven. Lige nu er blomstringen på sit højeste.

Begge er nemme at få til at gro. Kræver ikke noget særligt. Holder sig selv oprejst. Nærmest besværlige at begrænse. Man er nødt til at gå hårdt til dem med spaden en gang i mellem – men så bliver der jo bare flere planter til andre steder i haven.

De klæder hinanden så godt – i bedet og i buketter.

Og begge er nektarrige – sommerfuglene elsker dem.

Den hvide fredløs købte jeg på grønttorvet i Aarhus for nogle år siden. Der er en dame der, der sælger stauder. Prisen er fornuftig, og de er særdeles levedygtige.

Floks fås i mange farver – hele skalaen fra helt hvid over lyserød til pink og lilla. Den lyserøde floks med den helt ustyrligt dejlige duft købte jeg for en fem års tid siden i en plasticboble i Bilka. Tænk, at den lille rodklump til en tier kunne blive til så meget.

Mangler du blomster til augusthaven og augustvaserne, er både høstfloks og fredløs værd at overveje. Og det er nok ikke svært at finde en glad giver, for snart er det tid til, at der skal graves op og flyttes, rodes og regeres. Lad os håbe på et langt, lunt og havevenligt efterår – men lad det bare vente til først i oktober.

God torsdag.

August aktiviteter

Lige så stille er vi kommet ind i sensommeren. Lidt ind i august hvor køkkenhaverne bugner, hvor georginerne blomstrer, hvor træernes før så lyse, grønne farver er erstattet af den fulddybe mørkegrønne. Hvor aftenmørket begynder at falde lidt tidligere. Og hvor der er en ‘tilbage til skolen’ lugt i de dugvåde morgener. Det er lige før, man begynder at spidse sine blyanter.

I august er det slut med tomme veje og let trafik. Det summer af ‘i gang, i gang’. Folk er tilbage fra ferie. Der skal ske noget.

Men august byder også ofte på nogle af de skønneste sommerdage – og lune, bløde aftener. Og august er den måned, hvor der skal høstes, fryses, syltes og gemmes.

Krydderurter, squash, chili og tomater – der skal smovses nu og gemmes solfuld smag til vinteren.

Over de næste uger, vil jeg komme med masser af opskrifter på mad fra haven og hegnet – både her-og-nu mad og gemmemad. Opskrifterne fra i går  på hestebønner, squash og salat er gode eksempler på smovsen i her-og-nu mad. Men der kommer meget mere.

Hyben, mirabeller, hyldebær fra hegnet og alt det gode fra køkkenhaven og drivhuset. Så – som de siger i det store udland: Watch this space!

God tirsdag.

Kær blomst har spøjse navne

Når jeg går tur – og med en glad hund i huset, sker det temmelig tit – er det ikke altid den vide udsigt, der fanger min opmærksomhed mest. Jeg går og kigger ned. Blomster, sten, græsser, spøjse frøstande, rådyrspor, grævlingens efterladenskaber og meget mere.  Lige nu er der masser af de vilde blomster, der har spøjse navne.

Torskemund.

Galtetand.

Og hanekro.

Der er også gederams, hareurt, stenbræk og mange andre. Navnene er sikkert afledt af, hvad man engang syntes, de lignede – begreber, man måske dårligt kender i dag. Hvis man gerne vil lære dem at kende, er Fugle og Natur et godt sted at kigge. Og vil man gerne vide, hvorfra navnene kommer – hvad de betyder, og hvad planterne eventuelt har været brugt til som mad eller medicin, er der masser af hjælp at hente på Google og i Gyldendals Åbne Encyklopædi på nettet.

Når man er færdig med at finde ud af, hvad de planter, man har plukket, er for nogle, kan man – eventuelt sammen med et par blomster fra haven – lave sig en lille halvvild buket af sine fund. Så er der også noget kønt at kigge på inde.

God weekend.

Solbær til surt og sødt – og snaps

I slutningen af juli er solbærrene modne. Smukke, skinnende, mørke, krydrede bær med smag af sommer og solskin.

Det tager sin tid at plukke dem, men der er nu noget meditativt over at plukke bær.

Man får lidt tid til eftertænksomhed – eller bare til at lade hjernen hvile, mens man lytter til den lille fugl, der pipper et sted inde i rosenhækken. Og man kan tænke over alle de dejlige sager, man vil lave med solbærrene.

Ud over solbærmarmelade er der masser af ting, man kan lave med solbær. Solbærmuffins for eksempel, og solbærsnaps. Det sidste er bestemt ikke at foragte.

Fyld et sylteglas op med solbær, hæld sukker ned mellem  bærrene – til det står et par centimeter op i glasset. Hæld vodka over – helt op til kanten – og lad det stå og trække et par måneder. Engang i begyndelsen af oktober skal man si bærrene fra, og nu kan man smage efter, om der skal mere sukker i. Prøvesmagningen er ikke den kedeligste køkkentjans, man kan få. Snapsen bliver ikke ringere af, at man lader den stå og lagre i yderligere en måned eller to – hvis man da kan. Den smager dejligt i sig selv, til desserter eller hældt ud over vanilleis.

Man kan lave solbæreddike – det giver en dejlig smag til salaten om vinteren, og det kan bruges i kødretter til at give det der lille udefinerbare pift. Fyld også her et glas med solbær, hæld æbleeddike over og lad det trække et par uger.

Man kan også bage en stor og saftig solbærtærte. Det vil jeg gøre i eftermiddag. Og så kommer der en opskrift på den også.

God weekend.

Blomster i julihaven – Studenternellike

Endnu en af de toårige – dem man skal så i bakker om sommeren og plante ud i september. De blomstrer året efter.

Findes der noget dejligere end et væld af farver, der lyser op mod det grønne? Jeg har dem i grupper rundt omkring, hvor der mangler lidt farve. Står de i halvskygge, blomstrer de ekstra længe. Studenternellikerne står i det hele taget i rigtig lang tid – også i buketter -, og man har glæde af dem længe i juli, hvor der tit er et hul mellem junistauderne og de stauder, der først begynder at blomstre i august.

Man kan vælge farveafstemte frøblandinger, eller man kan lade tilfældet råde og bare købe en blandet pakke, der tit er med i de sortimenter til et par kroner pr. pose, man kan købe i supermarkeder. Skulle der komme en variant, man slet ikke kan lide – jamen, så er lugespanden jo altid ved hånden hele sommeren.

Man kan stadig nå at så studenternelliker til blomstring næste år. Sår man dem to år i træk, vil de selvså og være der hvert år. Det kan ske, at de efterhånden udvikler sig til alle at være den samme farve. Men så er det jo hverken svært eller dyrt at starte et nyt hold.

Og sneglene kan ikke lide dem.

God mandag.

Vidunderlige valmuer

Papaver Somniferum – Opiumvalmue. Store, statelige planter. Silkefligede blomsterblade i alle nuancer fra hvid over rosa

til mørk, mørk lilla.

Har man én gang sået den, kommer den igen og igen. Den sår sig selv og laver sine egne farvekrydsninger, og den kommer alle vegne. Heldigvis er den nem at luge op, hvis den kommer et helt forkert sted – eller hvis der kommer en helt forkert farve. Vi fik engang nogle, der var røde med næsten sorte kanter – de lignede uartigt undertøj, gjorde de. Den slags hænder i selv de bedste familier.

De fleste af dem er ganske enkelt en fryd for øjet.

Fra start

Til slut.

Frøstandene er smukke i buketter, og de holder længe i modsætning til blomsterne, der drysser efter få timer. Frøstandene kan tørres og dukke op igen i juledekorationerne.

De er meget nemme at få til at vokse. Det nemmeste er at blande de små frø med jord i en spand, og så smide håndfulde af den frøblandede jord der, hvor man gerne vil have valmuer. Det fordeler frøene og giver det tilfældige look, der klæder dem så godt.

Og frøene er spiselige – de er birkes til bollerne.

Opiumvalmue. Ikke lige et navn, der skaber de bedste associationer. Opiummarker i Afghanistan – og dermed skæggede, lasede, kvindehadende mænd med maskingeværer, der står for en væsentlig del af verdens narkoproduktion. Måske det krigen i virkeligheden handler om?

Men den variation af opiumvalmuer, vi kan dyrke i haven, er light udgaven. Der er ikke opium i. Vi risikerer ikke at blive en del af et narkokartel uden at vide det. Vi kan bare nyde de smukke og nemme blomster i hele juli måned. Og det er jo ikke så ringe.

God onsdag.

Nippemad: Iranske pandekageruller med mynte og valnødder

Frisk mynte og koriander, hakkede valnødder, feta og Philadelphia flødeost. Det er ingredienserne til fyldet i de lækre iranske ruller. En fantastisk god blanding med overraskende, spændende og friske smagsindtryk.

Jeg har været til reception. Til reception for et dygtigt ungt menneske, der netop havde fået sin PhD grad. Han stammer fra Iran, og hans søde og dygtige kone (der selv står overfor at få sin egen PhD næste år) havde lavet maden – blandt andet rullerne, som jeg heldigvis fik opskriften på.

Kan man få de der store fladbrød, som man blandt andet bruger til kebabruller, er det godt. Ellers må almindelige tortillapandekager gøre det.

Rør blød feta sammen med flødeosten – ca. 1/3 feta og 2/3 Philadelphia – og smør pandekagerne med det. Hak valnødder og drys dem ud over pandekagen, og læg så hele mynte- og korianderblade over.

Rul dem sammen – stramt – pak dem ind i film og læg dem på køl i nogle timer. De kan også med fordel laves dagen før.

Til servering skæres de i skiver og anrettes med agurkeskiver. Frisk sommermad – og en god måde at få has på den mynte, der truer med at overtage herredømmet over krydderurtebedene.

God fredag –  håber, at regnen bliver inde i skyerne.