Stort og småt fra hverdagen på landet
Her kan du se indlæg fra de haver, vi har besøgt.
Ordet sensommer rummer så meget. Frydefuld sommer endnu, men også et vist vemod over, at det er den sene sommer, og at det ikke varer ved. Måske er det derfor, man glædes så meget over sensommerens blomstervæld.
For planlægger man Fortsæt med at læse “Besøg i Claus Dalbys sensommerhave”
Inde i Ebeltoft, hvor de smalle, brolagte gader kantes af lave, dekorative bindingsværkshuse, bor Lisbeth og Bent, der har Byhaven i Ebeltoft. Sidste år besøgte de os, og i år gengældte vi besøget og fik en rundvisning i deres have, der er noget helt specielt.
Det er ikke alle dejlige haver, der har et website, en blog eller en Facebookside tilknyttet. Man kan næsten tale om hemmelige haver. Sådan en have er Anne Marie og Bjarne Rasmussens have i Søvind.
Endnu et eksempel på haveglæde, der er sluppet løs.
Haven ligger Fortsæt med at læse “Romantisk landsbyhave i Søvind”
For nogle uger siden anmeldte jeg Lotte Bjarkes bog, Slip Haveglæden Løs, og siden har jeg så gerne villet besøge Lottes have og se, hvordan hun selv har virkeliggjort sine havedrømme.
I går, Pinsesøndag, besøgte jeg sammen med min svigerinde, min bror og min mor Rhododendronhaven, der ligger lige ud til Hovedvej 13 ikke så langt fra Tørring.
I dag på den dejlige ‘klemdag’, som svenskerne kalder en hverdag klemt inde mellem to fridage, kørte jeg en tur ud til Blomstertøsens Have lige overfor kirken i Bording Kirkeby. Der er vel nok hyggeligt og dejligt.
Jeg havde set på Blomstertøsens blog , at haven og plantesalget var åbent fredag, lørdag og søndag i denne uge fra 12-15, Fortsæt med at læse “Besøg i Blomstertøsens Have”
Når skumringen kommer til Fru Pedersens Julehave, tændes tusind julelys.
Lyskæder, lanterner, fyrfadsstager… som en lysende, tryg oase ligger haven der omgivet af det novembermørke land. Fortsæt med at læse “Fru Pedersens Julehave 2017: Skumringstimen”
Der er én ting, jeg glæder mig til hvert år, når vi når lidt ind i november. Ja, der er da mange, men et besøg i Fru Pedersens julehave er en topscorer.
Til jul forvandles Fru Pedersens have til et fantasiland Fortsæt med at læse “I morgen åbner Fru Pedersens Julehave”
Aldrig har jeg set så mange krukker med skønne planter som i Claus Dalbys have i lørdags. De er der i hundredevis. Netop overfloden i alt er så betagende – overflod af planter, overflod af krukker, overflod af skønne vaser, kander og potter. Med Ole Henriksens ord: I love it!
Men tilbage til krukkerne. Der er krukker med varme, glødende farver,
og krukker med kølige, rolige, hvide og grå farver.
Opstillet i smukke kombinationer overalt i haven – her i ‘The Sunken Garden’.
Og her som ‘lager’ klar til brug, når der skal fyldes ud der, hvor der opstår huller i bedene i løbet af sommeren.
Claus Dalby fortalte os gæster, at det er hans princip altid kun at plante én slags plante i hver krukke
og så at stille mange krukker sammen i opstillinger, der kan flyttes omkring og udskiftes efter lyst og behov.
Gentagelse er et hovedprincip – flere potter med samme slags plante i hver opstilling. At det virker, ser man tydeligt her i den smukke hvide og grønne opstilling på trappen. Gentagelserne giver harmoni og ro til øjnene.
Jeg kom hjem ør i hovedet, med øjnene fulde af farver og hovedet fuldt af ideer. Der er mængder af inspiration, der skal tilpasses vores egen have. Jeg gik rundt i haven, rev hækafklip sammen og tænkte muligheder. Så plukkede jeg en buket og satte den i vores Old English vase…
… inspireret af de smukke og halvvilde buketter, der stod på bordene i Claus Dalbys have. Man skal jo starte et sted. Vores roser blomstrer også – og skvalderkål har vi nok af.
Jeg indledte de tre indlæg om besøget i haven med Claus Dalbys bemærkning om at være ‘forfulgt af held’. Jeg elsker den slags ordgymnastik, og jeg elsker gode valgsprog. Et andet Dalby bon mot er: ’Held opstår, når flid og muligheder krydser hinanden’. Det er værd at skrive sig bag øret. For en have som den – og egentlig succes i alle sammenhænge – kræver både flid, muligheder, og ikke mindst: evnen til at se mulighederne.
Det var alt fra Claus Dalbys have i denne omgang. Håber, du ikke er blevet træt af at se billeder derfra? Nej – det kan man da ikke blive?
God tirsdag.
Stier belagt med brosten og grusstier med stenmel fører en fra det ene haverum til det andet. Oppe mod huset står roser i fuldt flor. Omkring karnappen og helt op på førstesalen er det Alchymist, der breder sig. Yndlingsrosen lige nu hos os.
Nede mod vejen er det Constance Spry, der stjæler billedet.
En virkelig skønhed.
Alle stier ender med et fikspunkt for øjnene, et point de vue.
Lader man øjnene gå til siden, er der tusinder af smukke detaljer.
Planlagte – og tilsyneladende uplanlagte. Planterne får lov at bestemme lidt selv, og når de gør det så smukt, skal de da også have lov?
Det milde klima tæt på vandet, den læfyldte have og den gode jord gør, at mange af planterne er cirka dobbelt så store – og høje, som de er hos os.
Her er det den skønne ridderspore, Astolat.
Krukkerne er et afsnit for sig selv, så dem venter jeg lige med til i morgen. Der skal sorteres mere i de mange billeder, og der er gæster, der venter på at få deres morgenmad i B&B’en.
God mandag.
