Slip haveglæden løs – en boganmeldelse

Slip haveglæden løs. Det er titlen på Lotte Bjarkes nyudkomne bog.

Bogen er en anderledes havebog. Den tager faktisk udgangspunkt i dig. Haveejeren. I dine blomstrende drømme og tanker. Undertitlen fryd, facts og fiduser fortæller, Fortsæt med at læse “Slip haveglæden løs – en boganmeldelse”

Boganmeldelse: Den spiselige permahave

Siger begreber som urtespiral, banancirkel, hügelbed eller mandalahave dig noget? Jeg havde aldrig hørt ordene, før jeg var så heldig at modtage et anmeldereksemplar af Birgit Rothmanns bog: Den spiselige permahave – med naturen som læremester. Bogen er lige udkommet på Muusmann Forlag.

Fortsæt med at læse “Boganmeldelse: Den spiselige permahave”

Julehistorier fra gamle dage

Sidste år fortalte jeg om den gamle samling af kriminoveller, jeg har arvet fra min mormor. Mord til Jul hedder den. Den slags gamle historier holder jeg rigtig meget af. Derfor blev jeg også så glad, da jeg i en rodekasse i en genbrugsbutik fandt de to her.

Fortsæt med at læse “Julehistorier fra gamle dage”

Anna Grue gør det igen: Anmeldelse af bogen De Voksnes Rækker

I dag overlader jeg ordet til min søster, Elsebeth. Elsebeth har fået et anmeldereksemplar af Anna Grues nye bog, De voksnes rækker, der er en fortsættelse af bogen Italiensvej, som Elsebeth tidligere har anmeldt her på bloggen. Så ordet er dit, Elsebeth:

“Har tilbragt weekenden med en frygteligt frustrerende bog.

Jeg kunne nemlig ikke lægge bogen fra mig, så alle de ugentlige gøremål, som ventede på mig i fredags, venter stadig. Fortsæt med at læse “Anna Grue gør det igen: Anmeldelse af bogen De Voksnes Rækker”

Boganbefaling: Cottagehave – Tante Grøns Haveunivers

I går udkom en ny bog. En smuk og dejlig bog: Cottagehave med undertitlen Tante Grøns Haveunivers. Den har jeg glædet mig til længe.

Cottagehaven er den haveform, som mine – og rigtig mange andres – havedrømme er gjort af. Indrammede bede med et flor af årstidens blomster. Høje, lave, brede og smalle, roser – mange blomstrende roser, hyggelige siddepladser, lokkende kig om hjørner og dekorative og nostalgiske træk.

Hvis nogen skal kunne skrive en bog om Cottagehaven, er det Tante Grøn, hvis skønne have jeg besøgte sidste år i juni. Det var en oplevelse, der varmede sjælen, for der er rigtig meget sjæl i Tante Grøns Have. Det er en have, der taler til hjertet.

Den sjæl bliver videregivet til os i bogen. Den er skrevet med varme og kærlighed, og den er både personlig, poetisk, humoristisk – og oplysende.

Især Tante Grøns egen og meget personlige havehistorie rører ved en, og vi får Cottagehavens historie, som den opstod i England med portrætter af havestilens skabere som Gertrude Jekyll og Vita Sackville-West.

Cottagehavens elementer bliver gennemgået, og der er en grundig og meget tilgængelig gennemgang af årstidernes blomster og planter. Jeg sidder her og er helt fyldt til randen af inspiration og ideer.

Susan og Jesper Durup har taget billederne til bogen, og de har virkelig forstået at fange havens poesi i de mange, smukke billeder, man kan drømme sig væk i. Det er ikke deres billeder her i indlægget. Det er mine. Deres er meget flottere.

Bogen er udkommet på Gyldendal.

P.S. Har du lyst til et kig ind i Tante Grøns Haveunivers, kan du kigge på de indlæg, jeg skrev sidste sommer. Dem finder du her:

Besøg i Tante Grøns Have

Lidt fra den vilde del af Tante Grøns Have

Detaljer i Tante Grøns Have

Rigtig god læselyst!

En julebog

Der er en bog, der altid ligger på mit natbord i december.

billede1

Mord til Jul.

Det charmerende omslag gør den til ren julepynt, og novellerne er fra en tid, hvor bestialske drab ikke blev udpenslet i bøger og film, og hvor fokus var på opklaringen. Nu kan man godt hævde, at et mord er et mord, men der er en alligevel en uskyld og en nærmest blufærdighed over de gamle noveller. Agatha Christie, Ellery Queen, Ngaio Marsh, Conan Doyle….

Det var ikke en mere uskyldig tid, som nogen hævder. Bogen er fra 1952 – 7 år efter afslutningen på 2. Verdenskrig. Vi ved jo godt, at de civile tyskere, der gemte sig i Berlins ruiner, blev slagtet af russiske soldater, præcis som det sker i Aleppo lige nu. Og som det skete efter Roms fald og.. og… og… Der er intet nyt under solen. Det bliver det ikke bedre af. Der har bare aldrig været en uskyldig tid, og menneskehjernen har ifølge hjerneforskerne ikke udviklet sig det mindste siden stenalderen. Trist nok.

Men tilbage til bogen. Mord til Jul hører til på natbordet i december.

billede2

Den er en del af den ret omfattende samling gamle krimier, jeg arvede fra min mormor. Dem hun havde stående i et skab ude i gangen – et skab, jeg kastede mig over hver gang, vi var på besøg hos hende – efter jeg lærte at læse. Så fandt jeg mig en krog for at begrave mig i spænding, engelske godser, logiske udredninger og flotte politimænd med smukke koner. Dejligt.

Sådan har jeg det stadig. Engelske krimier – til nød amerikanske – tiltaler mig så meget mere end Nordic Noir og Sarah Lund trøjer. Sjovt nok er Sarah Lund trøjerne og de tilhørende film kæmpe succeser i USA og England. Vi fascineres nok alle af det, der er anderledes end det, vi kender hjemmefra.

Har du en yndlingsjulebog? Så lad mig høre. Jeg er altid på jagt efter nye læseoplevelser.

God torsdag.

Claus Dalby: Hvid Jul – og lidt om inspiration

Forleden kom jeg hjem med Claus Dalbys nye julebog, Hvid Jul. Jeg havde egentlig tænkt mig at spare lidt på den, at gemme den til vi kom tættere på december. Men det regnede noget så frygteligt, og det stormede også. Lige vejr til at putte sig i sofaen og lade sig opsluge.

Billede1

Bogen hedder Hvid Jul, og det er julepynt og dekorationer med hovedfarven hvid, der er i højsædet. Hvidt sat sammen med grønt og grålige nuancer (med et strejf af blåt i et af kapitlerne). Elegant, rent og direkte opløftende. Der er fine, men også rustikke dekorationer til både ude og inde.

I det hele taget er den fyldt med de skønneste billeder af buketter, opstillinger og dekorationer – og der er de smukkeste billeder fra Claus Dalbys egen have, hvor sneen ligger tykt og oplyses af et væld af julelys. Rigtig, rigtig smukt er det. Guf for øjnene.

Så jeg startede med at bladre og sige neeej, åååh og næææh – og ‘sådan en vil jeg også lave’.

Billede2

Men det er ikke kun en neeeej, åååh og næææh bog, fandt jeg hurtigt ud af, da jeg begyndte at læse. Den er fuld af hyggelig julesnak og fortællinger fra Claus Dalbys eget liv. Om kreativitet og inspiration – og af sjove fakta som, at der faktisk kun er hvid jul hvert 12. år i gennemsnit. Et par julesange bliver der også plads til. Og der er vejledninger, så man selv kan gå i gang. Vejledninger, der er lige til at gå til efter en tur i skoven, hegnet eller haven. Claus Dalby er rigtig god til at afmystificere pyntningens ædle kunst. Hurra for det!

I bogen er der også flere henvisninger til websites, hvor Claus Dalby køber materialer, og det er rigtig nyttig viden.

Selvfølgelig promoverer han også sit eget brand. Men hvad sker der nu ved det? Det ville jeg da også gøre, hvis jeg havde et. Helt afgjort. I den grad.

Bogen er en ren fornøjelse, og den giver kriblen i fingrene efter selv at gå i gang.

Mon hunden vil med en tur over til skoven, hvis jeg bærer kurv og saks?

God søndag.

På kursus hos en mester – anden del

Vi nåede skam mere end det, jeg viste i går. Et lille træ af hvidtjørn.

Billede4

Og denne lille vase, der er flettet af stangmos på et af Else-Maries jernstativer. Den er lille, den er yndig, og den tog en krig at lave.

Billede1

Her ser du den i virkeligheden og i Else-Maries nye bog, Et Blomsterliv, hvor der også er vejledning i, hvordan man laver den. Det er en rigtig god bog, jeg vil vende tilbage til igen og igen. Også bare for at kigge på noget smukt.

Billede2

Min vase mangler stadig at få en gang lak. Else-Marie foreslog, at man lavede nogle stykker og satte dem sammen. Det ville da også se godt ud. Men… jeg tror nu nok, min skal hedde ‘den eneste ene’. Der er jo ikke ubegrænsede mængder af tid til rådighed, hvis man gerne vil nå lidt af det hele. Og det vil jeg gerne. Der skal også læses bøger, ordnes have, passes arbejde, bages brød, laves lækker mad og meget, meget mere.

Og lørdag aften, da jeg kom hjem fra kursus, lavede vi da også lækker lørdagsmad:

Billede5

En kalve roastbeef af egen avl (lavet på ‘den sædvanlige måde’) med sellerisalat til. Mennesket lever ikke af pynt alene – men heller ikke ret godt uden, vel?

God tirsdag.

På kursus hos en mester

Så kom dagen, hvor der var kursus med Else-Marie Andersen hos Bruuns Have. Jeg havde fået kurset i fødselsdagsgave af min rare Bondemand, og jeg havde glædet mig helt vildt. Vi lærte da også rigtig meget, og vi hyggede os fantastisk med blomster og blomstersnak.

En vigtig del af Else-Marie Andersens dekorationer er jernstativerne, tingene bindes op på. Dem kan man købe på Else-Marie Andersens webshop. Godt at vide, for med et godt stativ, ting fra haven og naturen kan selv de mest fummelfingrede sagtens lave noget, de vil blive tilfredse med at have stående i stuen.

Vi lavede blandt andet kransen her af de spidse og prikne slåen, bundet på netop sådan et jernstativ, og selvom det tog lang tid, var det ikke særlig svært.

Billede2

Undervejs i forløbet var der en, der nævnte, at kransen mindede om en Kristi tornekrone – og så kunne jeg pludselig slet ikke lide den mere. Jeg mener – jeg havde lige stukket mig et par gange på tornene, så hvordan måtte det ikke være at få sådan en presset ned over hovedet? Og blive myrdet tillige? Lige skrapt nok.

På selve kurset nåede vi kun at binde kransen – pynten måtte vente, til vi kom hjem, for der var mange andre ting, vi skulle lære undervejs. Jeg har skyndt mig at pynte den, så den ikke længere ligner en tornekrone. Nu minder den bare om Gulspurvekrattet – der hvor de tornede grene stammer fra.

Billede3

Et trygt og godt sted for små fugle at gemme sig.

Billede4

Når vi kommer længere frem mod jul, vil der snige sig lidt mere julet pynt ind i den, og der vil blive stillet lys i midten. Så er det slet ikke en tornekrone længere. Det skal I nok få at se, for det bliver godt.

Vi lærte også at lave buketter bundet på en base af grene bundet sammen i en trekant. Buketten er lavet af blomster, vi fik på kurset, og af ting og sager, vi selv havde med. Det var nok det sværeste – både at få det hele til at ligge rigtigt, men også at passe de ret formelle købe-blomster sammen med det naturlige fra haven.

Billede1

Det skal prøves hjemme, for der skal øvelse til, før man (som Else-Marie) kan lave sådan en buket på fem minutter… meget øvelse. Faktisk rigtig meget øvelse.

Else-Marie har lige udgivet en ny bog, som vi selvfølgelig måtte eje alle sammen. Den er fuld af de skønneste billeder og vejledninger.

Billede6

Mere i morgen – det er tid til hundeluftning, siger Christie. Solen skinner derude efter nattens regn og blæst, og der er blade på græsplænen, der trænger til at blive rullet flade af en hund.

God mandag.