Mad med æbler – opdateret med nye opskrifter

I går skrev Nana på sin blog Mit Landliv om sine æbletræer. Og jeg kom til at tænke på mad med æbler og det gamle indlæg her. Det har jeg nu opdateret med flere og nye opskrifter. Hvis du har æbler i haven – eller du kender nogen, der har nok til at give væk af, så læs med.

For det er æbletid. Røde æbler, gule æbler, søde æbler, syrlige æbler – og nedfaldsæbler. Fortsæt med at læse “Mad med æbler – opdateret med nye opskrifter”

Når telefonen ringer om morgenen

Når telefonen ringer om morgenen, er det sjældent nogen, der ringer for at få en hyggesnak. Da den ringede i morges, var det vores nabo, der kunne fortælle, at to ret store, hvide kvier stod nede ved bækken – på den gale side af hegnet.

De lod sig nu ret nemt gelejde ind i engen igen, hvor de var lykkelige over at blive forenede med resten af flokken. Fortsæt med at læse “Når telefonen ringer om morgenen”

Næsten som at få et nyt køkken

Et helt nyt køkken er det slet, slet ikke. Men en tur i IKEA og to nye reoler med låger har gjort en kæmpe forskel.

Reolen og køkkenvognen i hjørnet er skiftet ud. Det giver mere opbevaringsplads, og lågerne giver visuel ro – og forhindrer Maggie i at spise kogebøger, når hun er alene og keder sig. Fortsæt med at læse “Næsten som at få et nyt køkken”

Tre verdensdele på en enkelt dag

I lørdags var vi på udflugt. Vi kom verden rundt og var alligevel hjemme til aftensmaden. Vi var nemlig i Randers, hvor vi kom til USA,

og fik burgere og fritter, akkompagneret af Elvis ham selv, på Memphis Mansion.

Bagefter var vi Sydamerika, Afrika og Asien – Fortsæt med at læse “Tre verdensdele på en enkelt dag”

Historien bag forsiden

Ok – breaking news er det nok ikke. Men forsiden her viser et af mine billeder.

Når jeg ser bladet ligge opslået et sted i stuen eller køkkenet, minder det mig om den dejlige dag i september sidste år, hvor jeg var i gang med at pynte efterårspynt i haven.

Hvor den gyldne eftermiddagssol varmede min ryg – og køerne stod tryllebundne for at se, hvad det dog var, jeg lavede – og om det mon kunne spises? Fortsæt med at læse “Historien bag forsiden”

Målepinde i september

September opfører sig ret tvivlsomt indtil videre. September opfører sig efterårsagtigt. September er måske nok starten på efteråret – men den bør altså ikke være den slags efterår – efterår med regn og blæst og mørke dage.

September skal være som i sangen, Septembers himmel er så blå. Den sang er simpelthen mine målepinde for september. Især det tredje vers slår hovedet på sømmet.

Hver stubbet mark, vi stirrer på
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.

I år går jeg her og tror hele tiden, det er oktober. Fortsæt med at læse “Målepinde i september”

Mexicansk bakkestjerne – en frodig glæde

Sidste år så jeg mexicansk bakkestjerne i Claus Dalbys have. Et hav af bittesmå, bellislignende  blomster i en stor, flot krukke. De små blomster flød ud over kanten i uregerlig frodighed.

Sådan nogle måtte jeg også have. Jeg købte en pose frø, og de blev sået i en stor krukke i drivhuset i det tidlige forår. Fortsæt med at læse “Mexicansk bakkestjerne – en frodig glæde”

Mirabeller – også en gratis råvare

Det kan stadig lade sig gøre at finde mirabeller i hegnene. Men de har ikke været så gode i år, og der har ikke været så mange. Der blev kun til seks glas mirabellemarmelade.

Det var ikke mange. Tit har det set sådan ud, når jeg var færdig:

Fortsæt med at læse “Mirabeller – også en gratis råvare”