Nu venter vi bare…

Nu er det lige op over. Maggie får sine hvalpe. Hvornår det bliver, ved vi ikke helt præcis – naturen bestemmer jo der, men vi er på vagt fra i dag.

Hendes mave er stor og hård som en fodbold, og vi kan se hvalpene sparke, når hun ligger på ryggen – den bedste stilling for hende lige nu.

I torsdags havde hun taget 3 kilo på, og det er helt sikkert mere nu. Det er en stor procentdel, når man normalt vejer 16 kilo.

Hun kan ikke rigtig spise noget. Lidt godbidder glider ned, men der er simpelthen ikke plads til ret meget andet end hvalpe i maven. Det skal nok ændre sig, når hvalpene skal have mælk. Så ved man, hvor ordet ‘hundesulten’ kommer fra.

Som en del af ‘drægtighedspakken’ hos dyrlægen blev hun røntgenfotograferet i torsdags.

Det ser stadig ud til, der er fem hvalpe, de ligger rigtigt, og Maggies bækken er stort nok til, at de kan komme ud. Rart at vide…

Husbonden har bygget en hvalpekasse. Alt er klar, vi er klar, og det er Maggie også, for hun er noget besværet. Det er bare hvalpene, der skal ‘modne’ en dag eller to mere.

Nogle vil måske synes, det er lidt meget med scanning og røngten. Hunde har fået hvalpe i årtusinder uden. Men vi synes, det er trygt at have dyrlægen med undervejs. Vi har ikke den store erfaring med at få hvalpe – slet ikke som dem, der har kennel og har fået masser af kuld. Vi kender ikke alle tegnene, og det er rart at vide, at alt er, som det skal være. Og at vide, hvor mange vi skal vente.

God mandag.