Jeg lider mere og mere af klaustrofobi. Jeg føler en trykken for brystet, et spændebånd om panden, føler mig indespærret og har svært ved at få vejret. Det er ikke, når jeg befinder mig i små rum eller i en elevator. Det er, når jeg bliver bidt af tidens tand og tendenser.
Tendensen i tiden er begrænsende. Den låser folk fast inde i små rum til et tankesæt og et handlemønster, der er godkendt af meningsdannerne. Her til morgen fik jeg et alvorligt anfald af klaustrofobi, da jeg læste, at tænketanken Concito, foreslog at nedlægge landsbyerne og de spredte bebyggelser for at lave klyngelandsbyer i klimaets navn i stedet, så nabohøringer ikke kunne forhindre opstilling af solcellemarker og vindmøller. Jeg tænker på folkeflytninger i Kina og Nordkorea, når jeg hører den slags. Det giver åndenød.
Videre galt gik det, da jeg læste, at man nu i Aarhus ønskede at nedsætte hastigheden ikke bare inde i labyrinten, der udgør midtbyen, men på alle veje i kommunen. Og hvorfor? Jo, angiveligt for at mindske CO2 udledningen og skubbe folk over i den offentlige trafik. Fra oktober i år må dieselbiler som min ikke komme indenfor Ringgaden i Aarhus, og forleden hørte jeg også, at man af samme årsag ville forbyde alle køretøjer med forbrændingsmotor i byen fra 2030 – om syv år.
Men hvilken kollektiv trafik? Den er inde i byen, ja. I rigt mål. Skal man til byen udefra, er der ingen muligheder for kollektiv trafik.
Hvis man så fulgte forbud op med andre muligheder? Det eneste rigtige ville da være at lave store parkeringspladser udenfor byerne og lade busser køre i pendulfart til og fra de pladser. Det gør man i udlandet. Park & Ride kalder de det. Her nøjes man med forbud og begrænsninger, for der er masser af ledige lejligheder i siloerne i byen, og dem vil de gerne have fyldt ved at gøre det umuligt for folk at bo udenfor og arbejde inde i byen.
Og forbud, begrænsninger og advarsler er der generelt nok af. Spis det og ikke det. Drik det og ikke det. Motioner så og så meget hver dag, men lad det være på ergonomisk vis. Bliver du syg, er du en belastning for samfundet. Spar på strømmen, se din TV avis og gå tidligt i seng. Så er du en god, flittig lille myre i den store tue.
Og så er der alt det med køn. Her til morgen læste jeg om en mand, der var dømt for voldtægt. Han havde nu fået den ide, at han var en transkvinde og ville flyttes fra et mande- til et kvindefængsel. Storartet, ikke? Tænk, at man overhovedet er nødt til at tage den slags alvorligt.
Og mens vi sidder her og går op i alt det småfnidder, hamrer kanoner og missiler løs på uskyldige i Ukraine, og islamistiske terrorgrupper spreder død og ødelæggelse andre steder. Mit hovede er ved at sprænges, og åndenøden kommer igen.
For at overleve, må man lukke af. Lukke af og koncentrere sig om det nære. Om den nære familie, om venner og naboer, om Maggie, hvis mave vokser helt vildt nu,
om haven og naturens opvågnen efter vinterdvalen,
og om gode bøger og film. For det gode findes, og håbet og troen på det er det, der letter på jernringen om panden og åndenøden, så man ikke går helt ned af klaustrofobi og bekymring.
God onsdag.
PS: Onsdagstanker er de indlæg, hvor jeg slipper mine tanker om livet og døden, samfundet og økonomien løs. Vil du gerne være fri for den slags, så spring indlæg med overskriften ‘onsdagstanker’ over.
Dalsgaard i Skivholme 
Eliten af meningsdannere er ganske lille, men agerer taktisk som Tordenskjolds soldater. Medierne lægger villigt slagmarker og skyttegrave til. Men når røgen lægger sig har de færreste bemærket, at der lige for gud ved, hvilken gang fandt en fægtning sted.
En hånd på et lår, 117 køn og alarmistiske klimaprognoser går faktisk henover hovedet på de fleste.
Men jeg forstår godt din klaustrofobi.
LikeLike
Jeg håber, det driver hen over hovedet på de fleste, Katinka. Der er bare så mange unge, der tror, de lever i verdens sidste dage, og de bliver de rene dommedagsprofeter af det – og får den berømte mistrivsel… (som om det nogensinde har været skønt at være ung… det er en myte fra de gamle, der erkender, at de ikke havde gigt dengang 😀 )
LikeLike
du har så evig ret man skal lade bilen stå og tage det offentlige Hagen ved det er at det offentlige eksisterer ikke rigtigt eller så fungerer det bare ad H til vi skulle have en direkte forbindelse mellem Næstve2d og Københvn endu er der ikke gået en dag uden forsinkelser og aflyste Tog det skyldes manglende afprøvning af signaler mm man lærer ikke af sine fejl love noget man ikke kan holde idet det ikke er afprøvet i tilstrækkelig omfang i Københavnstrup kører Bus hver tiende minut nogle ruter kører endnu tiere vi ude på landet må nøjes med halvtimes drift og efter et tidspunkt times drift,så vi få en bar mås og trutte i til de dybe toner.
LikeLiked by 1 person
ÅH, hvor er det godt at få sat ord på. Jeg vil gerne følge med i, hvad der sker; men så bliver det somme tider næsten ubærligt!!!
God onsdag ønsker Eva
LikeLike
Helt enig, Eva. Følge med skal man, men der er ingen, der siger, man skal synes om det, man ser.
Kh, Karen
LikeLike
Jeg kan ikke være mere enig. Nogle gange får man lyst til at melde sig ud af samfundet og bare passe sig selv. Lade være med at følge med i nyhedsstrømmen og skulle forholde sig til de mange, som har en mening om alt, det magter jeg næsten ikke. Min gamle mor som blev 95, sagde ofte, at hun var glad for hun var så gammel, og jeg er nok tilbøjelig til at give hende ret, selv om det er trist at skulle sige det. Nu vil jeg gå en tur og nyde det spirende forår, se det kan jeg forholde mig til 😊
LikeLiked by 1 person
Jeg har tænkt samme tanke en gang imellem, når jeg hører, hvordan det rabler for woke folkene og den slags. Man har lyst til at råbe et grimt ord og løbe alt, hvad man kan 🙂
LikeLike