Efter en travl uge er det dejligt at kunne sætte sig med computeren i et stille køkken, hvor solen strømmer ind, og Maggie småsnorker, for at skrive de to gode ord: Endelig lørdag.
Man føler freden sænke sig en stund. Ikke at weekenden ikke også bliver travl. Men det er alligevel noget andet.

I dag er der Blomster og Krukkedage hos Den Gamle Mølle ved Harlev. Der må jeg lige forbi og kigge lidt og hilse på Margit, der har møllen og på Irene, der pynter med blomster i krukkerne. Jeg har ikke været der siden før jul.
Huset skal på fode igen efter en uge med korte mellemlandinger, der kommer gæster i aften, og der skal laves lørdagsmad. Det er hyggelige aktiviteter.

Søndag skal der sås nogle af de mere hårdføre sommerblomster ude, og kampagnen mod skvalderkål og vorterod fortsætter,

ligesom der stadig er bede, der skal kantes. Sådan set er der også et drivhus, der skriger på at blive vasket.

Sådan er livet. Altid noget at se til. Og gudskelov for det, for ellers gik man jo bare helt i stå.
Men lige at sidde en stund, kigge på kønne billeder og lade hjernen flyve uden mål og med – det er essensen af den første dag i weekenden. Måske har jøderne fat i noget af det rigtige ved at regne lørdag som den 7. dag, som hviledagen? Man trænger faktisk til en pause, når man kommer til lørdag.
Rigtig god lørdag.