Her gik jeg og syntes, at der var pyntet så fint til påske. Men så blev jeg lige mindet om, at jeg havde glemt påskeskålen. Det går jo ikke.
Egentlig havde jeg tænkt, den kunne sidde over i år. Jeg har jo brugt den flittigt hver påske, siden jeg fandt den på loppemarkedet for snart mange år siden. Men en sød læser mindede mig lige om, at den altså hører til, og det har hun selvfølgelig ret i.

Nu står den på sin plads. Ikke med pletter i luften, som den plejer, for dem havde jeg ikke nogen ‘ledige’ af. Men med en lille deko med efeu, påskeklokke (stinkende nyserod, som altså overhovedet ikke stinker), lidt benved, en rede og et smukt, lille æg.

De kønne porcelænsæg er også hængt på grene,

og rosendekorationen, der visnede fra den ene dag til den anden, er blevet renoveret med blå perlehyacinter og blåtonede vagtelæg.

Så er der styr på det hele igen.

I dag står så på havearbejde – der skal kantes og luges, og i aften skal vi have lammekølle. Husbonden kredser allerede glad om grillen og glæder sig til at tænde op for første gang i år.
God påskelørdag.
det går da bare slet ikke at glemme sådan en vigtig detalje
god Påske til Dig og Husbonden
LikeLike
Hvor er deg bare så påske fint 🐥 god påske
🎶🐏
LikeLike
Og så blev det atter påske igen 🤗🤗. Glædelig påske til jer og nogle dejlige havedage.
LikeLike