Indsamlingsdag

I dag har jeg været ude og stemme dørklokker. Folkekirkens Nødhjælp har sin årlige indsamlingsdag i dag. Måske har du allerede haft besøg?

Indsamlingen går til tre hovedområder. Familier i Ukraine, der har mistet hus og hjem, jordskælvsofrene i Syrien, hvor hjælpen har svært ved at komme frem på grund af borgerkrigen, og til sultkatastrofen på Afrikas Horn.

Der er mange steder i verden, hvor det ikke er ret sjovt at være…

Jeg har gået med insamlingsbøssen, der i år er et skilt med en QR kode til Mobile Pay. Dejligt ikke at skulle have kontanter. Min rute var hele Skivholme, og de fleste af dem, jeg ringede på hos, var folk, jeg kendte eller i hvert fald var på hilsefod med.

Det er meget forskelligt, hvordan man bliver taget imod, når man kommer med sådan en rød pose og et indsamlingsskilt. De fleste er positive, og man får lige en lille sludder samtidig. Det er faktisk rigtig hyggeligt. Jeg fik også hilst på en masse hunde, der syntes mit besøg var et af dagens højdepunkter.

Kun ét sted overraskede voldsomt. En mand overfusede mig og råbte møgkælling efter mig. Det er ikke en, jeg kender, men jeg har hørt, han altid er sådan, så pyt med det. Det er bare lige lidt grænseoverskridende den slags. Heldigvis meget sjældent. Skøre folk er der alle vegne.

Nu er jeg hjemme igen og vil kun lige sige, at hvis du ikke har haft besøg af en indsamler i dag, eller hvis du ikke var hjemme, er Mobile pay nummeret til indsamlingen 11 44 00. Og hvis du vil angive, at det er mig, der har samlet ind hos dig, skal du skrive 8075-1 i beskedfeltet.

Nu vil jeg have en kop varm te, for det er en kold årstid at banke på 74 døre, og til sidst syntes jeg da også, at folk havde meget lange indkørsler 🙂

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

2 kommentarer til “Indsamlingsdag”

  1. Hej Karen.
    Godt gået i går – i bogstavelig forstand! Stor ros for det. Jeg bliver også spurgt, om jeg vil samle ind, men jeg kan ikke rigtig få mig selv til at tage sådan en tørn. Jeg holder min samvittighed nogenlunde i orden ved at give et fast månedligt beløb til flere organisationer bl. a. til Folkekirkens Nødhjælp.
    Træls at du skulle opleve sådan et dumt menneske på din vej. Det havde du ikke fortjent. Skod! Som de unge siger.
    Nu må du have en god mandag.
    Hilsen Bodil.

    Like

    1. Hej Bodil,
      Jeg har samlet ind et par gange. Det er faktisk ret hyggeligt, når man går lokalt, og ham der fjolset, ved alle, er en klaphat. Vi er sponsorer for to børn i SOS Børnebyerne i hhv. Afrika og Asien, og så har vi givet en del til Ukraine. Ukraine er ligesom vigtigst lige nu – også af selviske årsager, men der er så mange forfærdelige steder til, og man vil jo gerne hjælpe.
      Næste indsamling til SOS Børnebyerne bliver også en digital indsamling, så jeg vil bestille et link at dele.
      Også god mandag til dig!
      vh/Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: