Den indtil videre ret milde vinter er god ved de små forårsplanter. Vi ved jo, der tit kommer masser af barfrost i marts, men lige nu ligner det tidligt forår derude.
Ud over de højtelskede erantis og vintergækker,
er Dorothealiljerne nu også i gang.
Og flere af de små, tidlige iris springer ud hver dag. De fleste iris i haven stammer fra de små potter med forårsløg, jeg har fået og købt i de senere år. Derfor er der mange slags. Katherine Hodgkin med de sartblå og gule blomster.
En mørk lilla, jeg ikke husker navnet på, og de almindelige blå, der er så kønne.
Den isblå Frozen Planet er endnu kun i knop.
Også den tidlige alpeviol blomstrer under minisyrenen, der slet ikke er så mini længere.
Alle de andre tidlige – for eksempel de botaniske tulipaner- er også på vej. Jeg kan se knopper… Det samme gælder de mange, mange primula. Der er ikke mange blade i år og heller ikke mange blomster sammenlignet med sidste år på samme tid, men der er blomsterknopper i massevis. Man skal helt tæt ned ved jorden for at få øje på dem, men de er der, og de lover fest i løbet af nogle uger.
Derudover myldrer det også frem med vorterod og skvalderkål. Men det behøver vi ikke noget billede af, vel? Dem kender vi kun alt for godt.
Er det ikke sjovt, som man meget snart vil føle, at det hele er superfrodigt, for kun at se på billederne igen i juni og tænke, ‘Hvor var der bart?’
God fredag.
Dalsgaard i Skivholme 
Det føles så godt og som om livet begynder på ny. Vorterod og skvalderkål kunne da godt pakke sig, men her hos mig er italiensk ingefær helt enormt invaderende. De sætter sig gerne tilrette mellem rosernes ben og trives godt med frekvente gødningsbidrag. Jeg synes, at planten skulle forbydes i planteskolerne -også selv om den sørger for grønt i vintertiden.
LikeLike
Italiensk ingefær er ellers så fin med de mønstrede blade, men det er træls, når den invaderer roserne. Det gør skovvalmuen også, og jeg bruger timer på at fjerne dem, kun for at finde ud af, jeg ikke har fået hele roden med, og så kommer de igen…
LikeLike