Det slår aldrig fejl. I januar får jeg en næsten manisk trang til at rydde op, rydde ud og rydde væk. Som at åbne vinduet og lukke et frisk pust ind.
Det er ikke kun mig. Jeg ved det. Jeg snakkede med naboen den anden dag, og hun var gået i gang i kælderen. Januarsyndromet. Hun bor ikke i en rodebunke. Det gør jeg heller ikke. Men trangen til ekstra orden kommer i januar sammen med trangen til lys og forårsblomster.
Jeg tager det et rum ad gangen, vel vidende, at når jeg engang er nået hele vejen rundt, kan jeg starte forfra. Når man holder af orden, som jeg bestemt gør, og alligevel har svært ved at skille sig af med ting, selvom de måske har tjent deres formål, er det den slags, man ender i.
Som for eksempel de der bøtter fra sommerens is – dem med de gode låg, joh… de tager plads i skabet. Men pludselig har man måske brug for en nyttig bøtte med et godt låg? Så ville det da være ærgerligt at have smidt den ud. Og så videre. Orden handler populært sagt om at have en plads til alting og alting på sin plads. Beundringsværdigt og ret urealistisk. Ikke mindst i et hus helt og aldeles uden indbyggede skabe og meget lidt vægplads til at stille skabe op mod. Der skal jo også være plads til reoler.
Det samme gælder mantraet om, at tøj enten skal være på kroppen, i skabet eller i vasketøjskurven. Det er da så ganske rigtigt. Alligevel er der den der stol, hvor det tøj ender, som man har haft på, men som godt kan tåle en gang brug mere før vask. Efterhånden vokser bunken, og det hele ender med at blive smidt til vask en dag, hvor oprydningsiveren kommer over en. Det er ikke udpræget økonomisk eller for den sags skyld miljøvenligt. Kan man oprette en sektion i skabet til den slags? Måske var det dagens projekt?
Der er masser af oprydnings- og rengøringsguruer derude på nettet. Sikkert et symptom på, at de fleste af os har flere ting, end vi egentlig har brug for. Det er nu også bedre end at have færre ting, end man har brug for, ikke? Jeg vil ikke have skyldfølelse over at bo i den bedre stillede del af verden. Skyldfølelse har aldrig hjulpet nogen, og de fleste ting, vi ejer, har vi selv købt og betalt. Eller også er det arvestykker eller gaver, der har en anden værdi end den rent praktiske.
Men på mandag, når jeg er nået hele vejen rundt, håber jeg at have en kasse med brugbare ting klar til genbrug. Så kommer tingene da til nytte hos nogle andre, og genbrugsbutikken får lidt penge ud af det til hjælp til deres herberger og varmestuer.
Måske skulle jeg lige tælle, hvor mange isbøtter der står i skabet og prøve at vurdere, hvor mange nyttige bøtter, man egentlig har brug for? Inden vi får hentet emballageaffald?
Hvor gør minimalister af deres rod? Har de virkelig ikke noget? Eller har de det der skab i kælderen, det med hængelåsen på, der er fyldt med isbøtter og sokker, der mangler en partner?
God og måske mere ordentlig onsdag.
Dalsgaard i Skivholme 
Med en hund og en brændeovn bliver støvsuget (næsten!) dagligt her i huset. Men sådan en rigtig omgang hovedrengøring, tilsat frustrerede overvejelser om det ene eller andet nu er smid ud eller gem, det sker for mig i marts. Lyset er så skarpt og afslører alt for der er endnu ingen blade til at filtrere det.
Marts er sådan en måned, hvor jeg tit tænker: Beslut dig nu. Vil du være vinter eller forår? Og så kan jeg ligeså godt gøre hovedrent, mens svaret blæser i vinden …
LikeLike
Sådan er det også hos os med to hunde og brændeovn 🙂 Jeg fejer køkkengulvet hver aften, inden vi går i seng. Det tager en del af skidtet. Ja, marts – det er også den måned, hvor jeg bliver utålmodig og ikke længere orker mere vinter. Alligevel er den barsk, kold og klar, og man ser ALLE mangler i hus og have 🙂
LikeLike
Åh nej, hvor var det pletskud. Tænkte lige, hvad jeg skal lægge kagerne til kirkekaffen på søndag i – selvfølgelig en isbøtte, dem er der mange af på lager. Ja, og forleden da det var skuffen med stearinlysene der blev åbnet var der mange flotte lysmanchetter i deres blomsterpragt der spurgte: Hvor længe skal vi ligge her ? Jo, nu kan vi se at de tørrede blomster igen er højeste mode, så alt får sin tid igen, ca 25 – 30 år, bare der er plads…. Og på samme måde som vi forsøger at undgå madspild, smider vi jo ikke bare vore ting ud, vel? 😉 Godt skrevet Karen, og i andre.
LikeLike
Hvor sjovt 🙂 Ja, mange ting kommer til ære og værdighed igen, Jeg har moret mig noget over cowboybukser med vide ben – hot, hot, hot. Jeg tror nok, jeg fik futtet de fleste af lysmanchetterne af dengang, og resten er forsvundet under flytninger. Sjovt, at du har dem endnu, for de er nemlig totalt trendy. Det er de snoede lys også blevet. Men isbøtterne? Næh – jeg har en dåse med små engle på, jeg bruger til kirkekaffesmåkagerne 😀
LikeLike
Isbøtter er fantastiske, når sønnerne lige skal have en lille rest eller et stykke kage med hjem. Så dem smider jeg altså ikke ud. Og så har jeg en knagerække med 4 knager til det der ‘godt nok til en dag til’-tøj – lige ved siden af klædeskabet. Så ser jeg det, når jeg klæder mig på og husker at bruge det.
Til gengæld har jeg mindst en million ting, der bare lige skal fikses i klædeskabet – de burde ud, men jeg tænker altid at den der knap, det lille hul, den der søm … det fikser jeg da bare. Og krus! krus er min forbandelse – de formerer sig seriøst mens jeg vender ryggen til!
LikeLike
Ja vi er nok nogle stykker i denne klub. Da vi solgte vores hus for snart syv år siden og flyttede i lejlighed, da gav en grundig oprydning sig selv. Men jeg tager stadig oprydningsturen hvert år. Jeg kan godt lide at kunne se hvad man har i skabe og skuffer og ting jeg ikke har haft brug for i årevis, ja de ryger til genbrug.
LikeLike
Jeg tror, vi er mange, der tager den årlige tur. Når det er gjort, er det så dejligt. Jeg har lige fået kig på skabet med servietter og lys… der er bestemt også basis for at donere noget til genbrug 🙂
LikeLike