Weekenden er i høj grad gået med at passe Rosie. Eller det vil sige – bare være der med en kærlig hånd og sørge for, at hun får noget at spise og drikke.
Hun får det så meget bedre, når hun får lidt brændstof om bord, selvom det kniber med appetitten. Hun kan ikke lide dyrlægens nyrevenlige foder, og det gør det jo ikke nemmere. Hun vil meget gerne ud, selvom det går lidt langsomt, og hun vil også gerne hente dummies og snuse i det høje græs, men hun sover nu det meste af tiden.
Det har givet rigtig meget ekstra tid inde i køkkenet, hvor hundekurvene står. Jeg har eksperimenteret med opskrifter, og jeg har bagt. For kort før jul fik jeg en bagebog, opfølgeren til Bogen Kager fra Hjertet – gennem generationer. Bogen hedder Kager fra Hjertet – søde minder.
Den bog vil jeg fortælle mere om i morgen, for den er værd at have på hylden – eller i vitrineskabet i køkkenet, hvor mine bedste og mest brugte kogebøger står.
Du kan se en ‘smagsprøve’ her – vi bagte nemlig den overdådige romkage fra bogen i går. Ægte rom i kagen og i glaseringen. Den ser ikke ud af så meget – ikke sådan noget bagedystpyntet noget – den er fra før, alt skulle være Instagram egnet, og den er en rigtig, god og gammeldags kage, der smager så englene synger en lille beruset sang.
Vi har også gravet jordskokker op, og vi har leget med indholdet i grøntsagsskuffen. Du får en opskrift på sennepsglaserede gulerødder en af dagene – den er god at have på repertoiret. Krydret og god – og inderligt billigt.
Vi skal også ud og se på spirer og de første erantis i haven i løbet af ugen. Livet har meget godt at byde på, selvom fokus er på Rosie, og vi for tiden fungerer lidt som et hospice, som Husbonden sagde i går.
God mandag.
Dalsgaard i Skivholme 
Hvis Rosie ikke lider, kan hun vel få lov til at sove stille ind hjemme i sin kurv? Men hvis hun bliver kortåndet, går det vel ikke? Et menneske ville man give lidt morfin til lindring. Kunne I have en 5 mg-dosis klar til det tilfælde?
LikeLike
Hej Susanne,
Der er intet, der tyder på, hun har smerter, og det bedste ville da være, hvis hun bare sov ind. Det håber vi. En helt udramatisk udgang ville være langt det bedste. Hun er træt, har ikke lyst til mad og skal nødes til at drikke. Det er virkelig hospice…
vh/Karen
LikeLike
Åh det er så drøj en tid at komme igennem, fordi I har bevidstheden om, at Rosie ikke har så lang tid tilbage, og fordi I ved, at der kommer den der hårde dag, hvor I siger, at nu går den ikke længere.
Jeg har det i meget frisk erindring, godt nok med en kat, men følelserne er jo de samme. Det er godt, at I tager jer så meget af hende og forkæler hende. Det kan man trøste sig med bagefter, og heldigvis ved Rosie det ikke.
God søndag trods alt.
Bodil.
LikeLike
Om det er kat eller hund betyder ikke noget. Det er nøjagtig det samme, man føler. Man mister jo en lille fælle, man har delt så meget med. Det er altid trist.
LikeLike