4. søndag i advent – Annis julehjerter

I dag blev det så 4. søndag i advent. Lidt vemodigt for folk som mig, der holder allermest af adventstiden. Mere end selve julen, faktisk. Men tiden går, og vi går med, som Kim Larsen sang engang, så skal vi se at få åbnet den sidste låge i adventskalenderen?

Det er Anni, der har flettet julehjerter. Hun er superdygtig til det med papirpynt. Måske husker du hendes foldede juletræer og flettede stjerner fra sidste år?

Mit eget forsøg på at flette en af Annis stjerner – det er den med 12 strimler (!)

Anni har lavet skabeloner til hjerter, som du kan downloade. Og hun forklarer trin for trin, hvordan man gør. Måske var det en ide til i eftermiddag, mens vi venter på at tænde det sidste lys i adventskransen?

Tre lys er tændt – det sidste venter bare på, det bliver mørkt i eftermiddag.

Rigtig god 4. søndag i advent.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

%d bloggers like this: