Noget af det, der gør december til noget særligt, er de mange lys ude i det tætte mørke. Jeg tænker ikke så meget på stormagasinernes lyshav. Mere på de lys, vi selv sætter op i haverne, og som især på landet er lysglimt, man virkelig bemærker og glædes over.
Hvis man tænker sig lidt om, behøver man ikke at undvære dem, selvom strømmen er blevet meget dyrere, end vi havde drømt om for et år siden. For LED lys bruger bare ikke ret meget strøm.

Her er et skema, der viser forbruget. Det faldt jeg over i går, og nu skal du se:
Oversigten her tog jeg et billede af i Plantorama. Den viser eksempler på andre typer lyskæder og stiller det lidt anderledes op:
Fælles for de to skemaer er, at de viser, at man virkelig ikke bruger ret meget strøm, hvis man har LED lys. Og det er jo dem, vi har købt igennem de seneste mange år. Ikke de gammeldags lyskæder med 50 styks 60 watt pærer.
Der er en del hysteri i hele debatten om strøm. Et virkelig grelt eksempel var den gamle mand, der stod op kl. 2 om natten for at koge suppe. Elsprisen er tit lige så lav om formiddagen som on natten. Et andet var et af de ulidelige kædebreve på Facebook, hvor en kvinde skriver, at hun sidder i mørke kun med fjernsynet tændt. Hold nu op. En lampe koster betydeligt mindre at have tændt, end fjernsynet gør. Og fjernsynet er skam heller ikke så slemt, hvis man da ikke har et af de gamle med et kæmpe billedrør. I øvrigt er det gratis at gå på biblioteket, og man kunne jo læse en spændende bog i stedet for at se fjernsyn?
Jeg holder også øje med elpriserne. Der er god fornuft i det, og det giver da en følelse af, at man selv kan være med til at bestemme, hvor meget elselskaberne skal lægge beslag på lommepengene. Bare et lille glimt af selvstændighed i en tid, hvor næsten alt er kontrolleret.

Men julelysene? Dem skal vi have. De gør mere for livsmodet og livsglæden end 12 psykologer, en hel flaske gin, 15 plader chokolade og et glas med nervepiller. Så frem med lysene i den mørke december – og lad dem bare brænde mindst til Helligtrekonger.
God tirsdag.
Nej man skal ikke droppe julelysene, men hvis folk kunne droppe belysning hver nat, året rundt, ville det være gode nyheder for insekter og flagermus.
LikeLike
Er flagermus ikke blinde, Uglemor? Vi har en lampe, der lyser hele natten ud mod vejen. Vi bor i et skarpt sving på en hulvej, og mange har fortalt os, hvor glade de er for det lys. Nu har vi jo heller ikke gadebelysning, for det er en vej og ikke en gade 🙂
LikeLike
Det gør vi ikke, der er en hvis hygge med lys uden for ❤️ . De lys vi kan købe i dag, tar ikke meget strøm ❤️❤️❤️
LikeLike
Det gør de nemlig ikke, og vi har da brug for lys i december…<3
LikeLike