Det regner, og himlen hænger helt nede over trætoppene. Det er dagen efter valget, og de fleste er nok lidt matte i det.
Efter en underlig valgkamp kom et underligt valg. Alt loveriet gav pote for dem, der lovede. Måske var de store problemer for store til en valgkamp, som der stod i avisen i går.
Krigen og russerne kan Danmark ikke stoppe, og inflationen kan ikke stoppes med tilskud. Derfor var fokus på generel velfærd og trivsel. De andre ting var for svære at love at gøre noget ved her og nu, og det var jo løfter, vi skulle have fra stort set alle partierne. Ikke alvorstunge ansigter, der indrømmede, at de ikke kunne gøre noget ved ret meget, men at de i hvert fald ville prøve. De fleste vælgere ville åbenbart have løfter om, at ‘nogen’ nok skulle gøre ‘noget’.

Men jeg er nu skuffet alligevel. Jeg synes også, det er pinligt, når de står til valgfesterne og råber partilederens navn i kor, som var de til fodboldkamp på stadion eller det, der er værre.
Nu vil der gå nogle dage – eller måske endda uger, hvor de forhandler frem og tilbage. Men intet har rigtig flyttet sig. Der vil stadig være trusler mod landbrugets eksistens. Der vil stadig komme naturnationalparker, så folk ikke længere må gå tur udenfor deres egen havelåge, hvis de bor midt i sådan en. Der vil stadig blive bygget menneskesiloer i byerne, mens det bliver gjort sværere og sværere at få landzonerne og landsbyerne til at hænge sammen – ikke mindst, når varmeprisen får folk til at gå fra hus og hjem.
Måske skyldes mit mismod også alt for lidt søvn. Hvorfor sad man dog oppe til klokken 01-dut på en hverdag (og endda klokken 01 vintertid, der for få dage siden var klokken 02) for at se på noget, man alligevel ikke kunne gøre mere ved efter at have gjort sin borgerpligt og stemt? Bliver man aldrig klogere?

Det er på tide at vende tilbage til de ting, der er at glæde sig over. Mon ikke, man skulle gå en regnvejrstur med hundene? Måske også en tur på nettet for at se på blomster, adventskranse og dekorationer? Og sætte en vask over, når elprisen er lav ved middagstid? Det er sådan en dejlig følelse at forhindre elselskaberne i at suge de sidste kroner ud af tegnebogen.

Bare gå videre med sit liv og se at komme i seng i ordentlig tid i aften.

Her i det halvmørke køkken, hvor regnen trommer på ruden, er der i hvert fald to, der sover den ud. De kom jo også for sent i seng.
God dagen derpå.
Man vil jo så gerne have nogenlunde rene linier efter et valg – i stedet får man ofte noget, der ligner optrevlet strikketøj. En rodebunke af tabte masker og farver, der ikke klæder hinanden.
Billedet af lille Maggie, der dygtigt mimer Rosies ‘Sit’ er simpelt hen så sødt. Uden hund(e) går intet🐾♥️🐾
LikeLike
Og så når de får samlet maskerne op og strikket færdigt, ligner trøjen helt den gamle 🙂 Ja, uden hunde var livet godt nok trist ❤
LikeLike