Vildtstriben giver stadig blomster og frøstande til buketter.
De små, blå hørblomster er færdige med at blomstre, men de kønne frøstande kan man stadig plukke. Og den høje græs, der vist er slags hirse, er kun lige begyndt at folde sig ud. Jeg snupper et par aks, når jeg går forbi, og sætter dem i vasen i stuen. Efterhånden skal den nok blive helt fuld.
Striben summer af bier, der mæsker sig i nektar i foderkålens lyslilla blomster. Og der er tydelige spor efter, at vildtet også kan lide striben. Jeg tror, de hapser af foderkålens skulper, der ser tykke og næringsrige ud.
Vildtstriben er lang og bred nok til at give ly til masser af smådyr og fugle. Det er lidt spændende at gå derop. For hvad mon man kan møde?
OK – når jeg går derop med Rosie på vores alene-hjemme ture, er lugten af menneske og hund i forening nok til at jage alt væk lang tid før, vi kommer derop. Derfor ser vi sjældent andre af stibens gæster end de tusinder af bier. Men bare det, at muligheden er der?
God mandag.
Dalsgaard i Skivholme 