Så, så – rolig nu

Okay, haven trængte til vand. Markerne trængte til vand. Og hele dagen i går var det trykkende, skummelt varmt. Vi trængte til at få renset luften.

Men nu må det godt holde. Det har det regnet siden i morges, og nu er det ved at være tid til den store hundetur, den inden aftensmaden.

Et kig ud ad vinduet afslører, at det bliver en våd omgang. Vi har jo ikke udviklet gæller, vel? Men en tur ned til regnmåleren er nu lidt spændende, for hvor meget er der kommet? Ofte er det meget mindre, end man tror, og der skal nu en del til, før det rigtigt kommer ned i jorden.

Men hvis det lige kunne holde et par timer?

Hmmm. Det siges, man skal passe på, hvad man ønsker sig – det kan være, man får det.

Dryppende mandagshilsener her fra Skivholme

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

3 kommentarer til “Så, så – rolig nu”

  1. Det er helt tosset i Aalborg midtby – vi havde lidt tørt i formiddag, men ellers har det regnet voldsomt uafbrudt, med undtagelse af femminutters interval af et par omgange ved en 14 tiden, som så hurtigt gik over i store solide vedvarende skyller igen.
    Så vandtønden er da om nogen fyldt op, og svømmet over en 5-6 gange, vil jeg tro😅.

    – A

    Liked by 1 person

  2. Vi har kke fået en dråbe og puster i 30 grader i skyggen. Orker næsten ikke at gå ud og vande. Bor på Møn.

    Like

    1. Sådan var det her i går. Jeg håber, regnen rejser videre og vander Møn også. Der er så dejligt, når sådan en hedebølge bryder. Bare ærgerligt, at det så har for vane at blive ved med at regne 🙂

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: