Med tanke på ‘Det dufter lysegrønt af græs‘ gik jeg i går og nynnede, at det duftede lyserødt af blomster. For lyserød er dronningebusken, slangeurt og en hel del af storkenæbbene.

Men også engen er lyserød.

Det er rødsvingel i blomst.

De vilde roser – de forkætrede hybenroser, der vokser omkring den gamle urtehave – blomstrer med dybtrosa blomster – også en slags lyserød.

Og resten af de lyserøde roser står i knop. Den lyserøde sæson er lang – varer faktisk, til frosten kommer igen i oktober.
Der er selvfølgelig også lilla storkenæb og andre lilla blomster, der kræver opmærksomhed.

Og i eftersommeren kommer de sensommergule i skovhaven.
Det er nok dronningebusken, der farver min opfattelse af havens farver og får alting til at synes i hvert fald lidt lyserødt. Den overdådige og nok fire meter høje dronningebusk vækker opmærksomhed – også set ude fra vejen, men den slags er jo lige, hvad man forventer af en dronnning, er det ikke?

God torsdag.