Fløjlsauriklerne blev reddet fra død og ulykke

Sidste år da vi kom hjem fra sommerferie, havde de unævnelige krybende makulatorer ædt vores georginer helt ind til bladribberne. Det skrev jeg om dengang. Hvad jeg ikke skrev om var, at de også havde forgrebet sig på fløjlsauriklerne.

Der var faktisk ikke meget tilbage af de kødfulde, grønne blade, og jeg græd mine modige tårer. De var så eksotiske, de voksede godt, og de blomstrede så fint. Jeg var rigtig ked af det og splitterhamrende arrig på de møgkræ.

Men nu havde de jo altså stået i jorden i et par år, og måske havde de kraft nok i rødderne til at skyde igen?

De blev gravet op, plantet i potter og sat i drivhuset.

I løbet af nogle måneder, hen i september, havde de tre af dem fået nye blade. Her for en lille månedstid siden plantede jeg dem om i ny jord og nuslede dem lidt.

Det var de glade for. Nu er der blomster i to af dem, og blomster på vej i den tredje.

To af de tre sidste begynder også at live op. Den allersidste klarede det ikke. Men 5 ud af 6 er vel ok. Jeg er glad for, jeg ikke opgav dem. Nu er de erklæret krukkeplanter, og de kommer til at stå, så sneglene ikke kan nå dem. Med lidt held bliver de mange år gamle, og jeg har læst om andre, der har dem i krukker, så hvorfor ikke her? Har du erfaringer med dem i krukker?

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Fløjlsauriklerne blev reddet fra død og ulykke”

  1. “Fløjsaurikler” – dejligt ord at smage på, og hvor er de dog smukke at se på!!!

    Jeg læste for et par år siden, at kaffegrums strøet ud i haven skulle være afskrækkende for de ækle snegle og god gødning for planterne, så det begyndte jeg på. Om det er grunden eller ej, ved jeg ikke, men ingen snegle i haven mere. For at få mere kaffegrums laver jeg nu kaffe til vores kor. Det batter for lidt med grums fra min enlige kop eftermiddagskaffe, som endda i farten kan være lavet på pulver.

    I min aftenbøn som barn skulle jeg sige: “Tak for far og tak for mor. Tak for søster og for bror.” Det med bror var lidt svært, for han drillede og bildte mig underlige ting ind. MEN at sige tak for dræbersneglene??? – UMULIGT!!! Selv Vorherre kan vel tage fejl, eller var det en kladde???

    Solskinshilsen Eva

    Like

  2. Krybende makulatorer :-))))))) Det vil jeg huske at kalde dem.
    Jeg har en enkelt gang haft en fløjlsaurikel i krukke, og det kunne jeg ikke finde ud af. Jeg rodede med både sollys og halvskygge og mere eller mindre vand, men jeg mener at huske, at de blot sygnede hen. Måske de skal beskyttes om vinteren, som du har gjort.
    Den blå farve er så fin – jeg håber, det lykkes.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Elmer Aagesen, der er en vis mand, når det gælder eksotiske vækster, siger, at de professionelle showaurikelsamlere har deres i lerpotter i drivhus hele året. Det må være vejen frem 🙂
      Kh, Karen

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: