Fejlfarver?

De tulipaner, der blev lagt i krukker i efteråret, er begyndt at vise deres sande jeg – deres ‘true colours’, som man siger på engelsk.. De er ikke helt som billedet på posen med løg.

Især en ser ud til at være lidt ubeslutsom. Og især den er nok den, jeg mest håber at se igen næste år.

For den er da lidt sjov. Og den er faktisk også ret køn på sin egen måde. Især når den smiler.

Lidt ‘rod’ skal der altså være plads til. Det er det, der er forskellen på en udstillingshave og en rigtig have. Fejlfarvede tulipaner, et hjørne med skvalderkål, en stak grene, der mangler at blive savet til brænde – og en vis portion vorterod. Nåh ja – og muldvarpeskud lige der, hvor der ikke var nogen i går. Og en hund eller to på vej på afveje.

Perfekt er kun gud, som de italienske kunstnere sagde, før de omhyggeligt på let hovmodig vis lavede en ‘fejl’ i deres billeder, skulpturer og mosaikker.

Hos os behøver ingen omhyggeligt lave en fejl. Her kommer de helt af sig selv på trods af alle gode intentioner. Man må lære at holde af det, og det er nu ikke så svært…

I dag går vi videre med haveoprydningen. Det skulle have været i løbet af ugen, men arbejdet greb forstyrrende ind i livet, så….

Det er blomsterhavens tur, og der er langt rundt i de store bede. Der skal kantes, der skal rives og luges, og der skal klippes ned. Det er dejligt, men det er også lidt slidsomt, indtil man kommer dertil, hvor man ligger på knæ med sol på ryggen og luger forsigtigt mellem selvsåede småplanter, mens solsorten synger serenader og humlerne summer.

Menneskets evige kamp med og mod naturen – også kaldet havearbejde.

I øvrigt havde jeg forrige år en hibiscus, der opførte sig ligesom tulipanen. Charmerende på sin vis – og mere bemærkelsesværdigt end det helt perfekte.

God weekend!