Kultur i krig og fred

I onsdags var jeg på en inspirationstur med Visit Aarhus for at se på, hvordan man kan bruge byens kulturinstitutioner til møder og seminarer. Der var meget, jeg ikke vidste om, hvad de steder egentlig kan tilbyde ud over koncerter, teater og kunst.

Næste gang, vi har amerikanske gæster på arbejdet, skal vi da vist holde mødet på Aarhus Teater for at opleve klassisk, europæisk, historisk charme – og et helt ægte kongeværelse?

Næste personalearrangement kan måske holdes på AROS. Et møde på AROS med indlagt ‘Kunstpause’ og efterfølgende fri adgang til alle udstillingerne? Lyder det ikke godt? Walk and talk i regnbuen?

Et møde i musikhuset med indlagt kammermusik eller sangoptræden fra de konservatoriestuderende? Et sommermøde eller et decembermøde i Tivoli Friheden, hvor de lige nu er ved at bygge en helt ny scene med tilhørende sø, restauranter og mødelokaler?

Der er så mange muligheder for at holde møder spændende steder og samtidig få næret mødedeltagernes hjerner og hjerter med et lille stjernedrys af kultur, der kan stimulere tankeprocesserne.

Og det leder mig frem til det, jeg ville fortælle om i den forbindelse:

Engang under 2. verdenskrig var der i England nogle, der foreslog, at man tog midler fra kulturen for at bruge dem på militæret. Ligesom her i Danmark lige nu, var militæret i meget dårlig forfatning, og nu var der altså krig. Det skulle man nok have tænkt på noget før…

Churchill svarede dog resolut, at hvis vi nedlagde kulturlivet, hvad var der så tilbage at kæmpe for?

Det var skarpt set, og det er rigtigt nu som altid. Hvis alt er ligemeget, og vores kultur ikke betyder noget, kan det da også være ligemeget, hvem der bestemmer, ikke? Om vi spiser russisk salat eller går i burka?

Vi er slemme til at dele livet op i små firkanter, hvor der kun er ‘hjemme’ i den her firkant, kun ‘arbejde’ i den her, kun ‘kultur’, ‘familie’ og så videre i de andre. Det hele hænger jo sammen. Og derfor er det så sundt, når grænserne krydses en anelse, hvor arbejde i form af møder og seminarer, krydser ind over kultur – eller natur. At lave noget, man ikke plejer, får hjernen sat i svingninger og øger kreativiteten på alle fronter, fordi det er med til at fjerne de begrænsninger i tankegodset, vi lægger på os selv.

Det var et lille slag for kulturen og for vores kulturinstitutioner. De fortjener det.

God fredag.

PS: Når vi nu skal have opdateret vores militær og bruge rigtig mange penge på det (som vi jo altså lovede, da vi kom med i NATO, men har været dårlige til at holde), kan vi efter min mening nappe pengene fra det sidste transportforlig og bruge dem på militæret. Så kommer der ikke motorvej over Egholm – eller en motortrafikvej i vores baghave. Det ville være ren win-win…