Mormorskåle med roser og grene

Jeg har en svaghed for de gamle glasskåle på fødder. Mormorskåle. De er tit til at finde til ingen penge i genbrugsbutikker, og de er gode til planter, til dekorationer – og til småkager, slik eller vindruer.

De små glasskåle på fødder har et let og lidt nostalgisk udtryk. Der er kun én fare ved at bruge dem til blomster: Det kan blive for fint.

Pynt bliver for fin, når den mangler kontraster. Uden kontraster bliver en dekoration som en upåklagelig, men ikke særligt bemærkelsesværdig spæd sopran. Nydelig, men hurtigt glemt. Derfor er sammenblandingen af fint og groft så god. Den giver kontrast, og man ser både det fine og det grove meget tydeligere.

I den lille deko her, er der oasis til roserne (et bundt fra Netto). Hyacintløgene står med jord, og jord og oasis er dækket af mos fra haven. Derefter har jeg stukket lidt grove grene i hist og her – sat fast med elefanttråd. Og lettet hele udtrykket med de spinklere ribesgrene, hvis røde knopper står så fint til roserne. På den måde spiller dekorationens enkelte dele op til og fremhæver hinanden.

(Vidste du i øvrigt, at hvis du driver ribesgrene i januar, bliver blomsterne hvide? De bliver først røde, når de har haft tid til at danne farvepigmentet.)

Der bliver ved med at blæse grene ned fra træerne, og der er masser at tage af til dekorationerne. Nu har vi da også haft blæst nok, skulle man synes.

En anden lille skål med fødder, fundet hos Kirkens Korshær til en tyver, blev pyntet på samme måde. Den fik de sidste tre roser, en enkelt hyacint og nogle af de mossede grene.

Det var lidt om tankerne bag de små skåle, og på den måde kan man for meget små midler lave sin helt egen pynt, der kan lyse op inde, indtil den mørke tid får en ende. Dagen tiltager med fire minutter i døgnet nu, og den er blevet en time og ni minutter længere end ved solhverv for en måneds tid siden. Det lysner.

God mandag.