En dejlig bakke

Rundt omkring i mange hjem er julepynten væk nu. Hvis jeg havde haft huset fuldt af nisser og vissent gran, ville jeg nok også gerne se det hele ryddet op, pakket ned og båret op på loftet. Det er den slags julepynt, der ikke holder mange dage efter juleaften.

Men dekorationerne. Opstillingerne. De får lov at blive. Jeg retter dem lidt til, men først efter nytår går jeg helt over til vinterpynt. Pynt skal der nemlig til. Hele året.

I år har jeg været så heldig at få nogle dejlige julegaver. En lang træbakke kun beregnet til at samle pynten på et bord. Jeg fik også den smukke glasklokke, der har hul i toppen, så man kan stille et lys i den. Står lyset lige under klokkens hul, stiger varmen til vejrs, og man undgår den totale nedsmeltning.

Den bakke kan bruges hele året. Nu med en stor julekugle af træ, de sidste minijulestjerner (de store holder altså både længere og bedre), en lille lysbærende engel og endnu en hjemmegjort stjerne flettet af 12 strimler.

Det er ikke den slags pynt, man bliver træt af lige efter juleaften. Den larmer ikke.

Når vi kommer ind i det nye år, vil jeg fjerne julekuglen, englen og stjernen. Julestjernerne, der vitterligt synger på sidste vers, vil blive erstattet af lyserøde hyacinter. Den dejligste vinterblomst. Lyset bliver rosa, og så hedder det vinterpynt og ikke julepynt. Et eller andet sted har jeg også den ‘trøje’, jeg strikkede til et gammelt syltetøjsglas. Den trøje, der forvandler glasset til en rigtig vinterlig vase.

Den vil jeg finde frem igen og sætte nogle grene i. Og vupti. Så er der vinterpynt. Den må holde, til det bliver tid til forårspynt – og så videre, til det pludselig er blevet tid til julepynt igen. For – som jeg så tit har sagt: ingen årstid uden pynt og ingen måltider med kedelig mad.

God onsdag mellem jul og nytår – 5. juledag (der er jo 12 dage i julen, ikke?)