Når mørket falder på, glimter det i tusinder af julelys alle vegne. Hvor natten er mørk, og hvor der er langt mellem husene, ser det allerskønnest ud – og der skal ikke så meget til.
Vores lysende juletræ i pavillonen spreder lys ud over marken gennem de mange små vinduer.
I år har husbonden også sat lys op omkring det store hjørnevindue i B&B’en. Det hygger, og nu kan man se, hvor man går – også uden pandelampe.
Efeusøjlen udenfor køkkenvinduet har altid en lyskæde. Den ser man så fint inde fra køkkenet, og man ser den, når man kommer kørende ned ad vejen.
Her til morgen var der oven i købet sne på.
Lidt rækker langt, når mørket er så dybt, som det er herude. En nabos oplyste vindue ses på lang afstand.
Er man inde i byen, er det anderledes. Der skal mere til at gøre indtryk. Der er gadelys, blændende billygter, oplyste forretninger og strøgets absolut pragtfulde lyshimmel. Der er også Tivoli Friheden, hvor jeg sidste år havde det privilegium at gå rundt næsten helt alene i en stille forlystelsespark efter et arrangement. Det var så smukt.
Det har alt sammen sin charme. Jeg vil nu nok foretrække bare at besøge den glitrende by og lade mig overvælde. Har man først fundet kærligheden til det stille og det rolige, til lyden af dryppende sne, dompappens kald og hundens snorken – og altså også de glitrende lys i det fuldstændige mørke – er der ikke noget, der kan konkurrere med det.
God snevejrslørdag!
Dalsgaard i Skivholme 