Der er ikke meget lys på himlen for tiden.
Det er den mørkeste tid på året, og vi skal række ret langt ind i os selv for at finde energien frem – undtagen lige, når det gælder julepynt, gløgg og glade mennesker.
Men hov. De glade mennesker skal vi huske at holde afstand til. Og gløggaftenen blev aflyst. Vi har også måttet aflyse vores julefrokost. Jeg havde ellers været ude og købe snaps på tilbud til festen, men vi må nøjes med håndsprit. Deja vu.
Vi er der igen. Mundbind, hjemmearbejde, hjemsendte børn. Skal det være sådan hver jul fra nu af? Skal der komme en ny variant af den lille stinkbombe af en sygdom hvert år i december? Det plejer der jo at gøre med den almindelige influenza, og det er nok sådan en virus er indrettet.
Men det er så forstemmende. Man bliver så træt. Og man er så magtesløs og fuld af bange anelser for, hvad det næste er, der bliver aflyst eller lukket. Vil regeringen aflyse julegudstjenesterne igen i år? Og lukke butikkerne igen?
Lad os håbe, det ikke sker. Indtil videre er restriktionerne ikke så slemme som sidst, og intil videre siger de, at de ikke bliver det. Jeg vil ryste det af mig og se at få lavet nogle julelister og den slags hyggelige sager. Det går nok alt sammen.
Til sidst lige en sjov historie, der kan opløfte lidt. Da jeg kørte ned til Meny i Harlev med de fire flasker snaps, jeg havde købt til julefrokosten, gik jeg hen til kassen og spurgte pænt, om de ville tage dem tilbage, nu hvor Slette Mette Mink havde aflyst vores julefrokost. Den flinke mand i kassen blev stram i betrækket og fortalte mig uden at ryste på hånden, at den måtte jeg tage med Mette Frederiksen. Han holdt masken i flere sekunder. Og så blev der ellers fnis bag mundbindet. Lad os håbe på mange flere af dem.
God fredag – nu kun 11 dage før, lyset vender.
Dalsgaard i Skivholme 
Ja, det gælder om at finde fnis og glæde der, hvor det rent faktisk er, og at lade det overskygge de lukkede intensivpladser i kombi med diverse ækle vira. Ih, hvor er det træls.
Kh Lisbeth
LikeLike
Det er man bare nødt til. Ellers kan vi da godt lukke og slukke. Lige nu sidder jeg her i køkkenet og ser på snevejret, mens jeg lytter til Rosies rumlende snorken fra hundekurven – det er også en glædesstund 🙂
Kh, Karen
LikeLike
Et dejlig billede af to venner der bare slapper af, og ja vi kan jo heller ikke gøre andet. Men igen en jul unden alt det sjov og hygge vi plejer. Forsøge at se familien i små doser.
LikeLike
De to smelter mit hjerte flere gange om dagen, og jeg er da ikke ked af at skulle arbejde hjemme – tværtimod. Men det er årsagen til det, det er galt med. Den corona er altså bare møgtræls og slå mere end sårbare syge ihjel – den prøver at dræbe selve glæden.
LikeLike