Det er blevet anden søndag i advent. Dagene flyver forbi, og det går hurtigere og hurtigere op mod jul. Det er nu engang decembers natur (den har lært det af sommerferierne), så lad os åbne den anden låge i Adventskalenderen og gå videre med alle de hyggelige forberedelser.
Det er Anni Kellermann, min medwebmaster på Skivholme kirkes hjemmeside, der står for dagens adventsgave, og i dag får vi en vejledning i at folde de kønneste juletræer af papir.
Til vores julefrokost, havde Anni foldet en mængde af dem som bordpynt.

Træerne kan laves i alle størrelser – afhængigt af, hvor stort et stykke papir du har. Man kan lave de sødeste træer af et helt almindeligt stykke kopipapir, men har du grønt eller mønstret papir, kan du variere skovens farver. Og jeg tænker, at hvis man har en lille urtepotte, en klump ler og en pind, kan træet løftes og få et helt nyt og svævende udtryk? Det vil jeg prøve.
Anni har lavet en fin video (Godt gået, Anni!), du kan stoppe og starte, mens du folder, så det ikke går galt. Derfor: find et stykke papir og en saks og klik ind på videoen her.
Rigtig god anden søndag i advent.
Sød idé – det drysser heller ikke.
Må jeg i denne forbindelse slå et slag for “min” adventskalender Jessetræet, der blandt meget andet forklarer hiostorien bag meget julepynt.
LikeLike
Hej Charlotte,
Du må gerne slå et slag for din adventskalender. Der er bare det, at den ikke er tilgængelig for dem, der ikke er inviteret til at læse med, så måske du skal ændre på de indstillinger, hvis du vil have læsere på besøg 🙂
vh/Karen
LikeLike
Av, mange, mange tak! Jeg havde også undret mig over at der slet ingen læsere var!
Det anede jeg i øvrigt slet ikke, at man kunne gøre, og jeg har da heller ikke inviteret nogen overhovedet 😉 Blogger, når de er “bedst” (sikkert noget med deres migration i sommers, jeg må lige kontrollere mine øvrige blogs også!).
Kan du tjekke, om du kan komme ind nu?
LikeLike
Det kan jeg 🙂
LikeLike
Tak igen … der var to andre blogs af mine, der var spærret på samme måde (ja, jeg har en hel del) … der sker sære ting i maskinrummet 😉 Jeg hpåber i al beskedenhed at du blev bare en lille bif klogere ved a kigge indenfor 😉
LikeLike