Pyntedag

I morgen er det første december, og i dag skal jeg have lavet kalenderlyset, og tre juledekorationer til arbejdet.

Sidste års kalenderlys – jeg har købt et mørkegrønt i år, for det ser man bedre mod en hvid væg.

En til et lille mødebord, en til sofagruppen og en til kaffehjørnet. De må ikke være med lys, for så får sikkerhedsrepræsenten et slagtilfælde. (Hun er et rart menneske, så det ville ikke være pænt.) Derfor skal der tænkes lidt kreativt – måske nogle små lyskæder? Eller måske lidt julekugler eller lidt guldstøv, der kan glimte lidt?

En dekoration til arbejdet fra et tidliger år.

I alle de år, jeg har arbejdet på universitetet, har jeg lavet afdelingens dekorationer. Og den dag, jeg laver dem, er den hyggeligste hjemmearbejdsdag i hele året.

Endnu en arbejdsdeko i glade farver og lidt ‘for børn’ med de røde farver, gyngehest og nisser.

Sidste år var der ingen julehygge på arbejdet. Der sad vi hjemme – og vi holdt julefrokost på Zoom med Kahoot quiz og nissehuer. I år truer coronaen igen. Man orker det næsten ikke. Mundbind igen. Alle er så anonyme, når den del af ansigtet, de smiler med, er dækket, og øjnene er væk bag duggede briller. Som forskræmte zombier sniger vi os langs gangene i landets supermarkeder, mens vi mistænksomt reducerer alle de andre zombier i Rema til potentielle smittekilder. Det har vi altså prøvet sidste år, og det var ikke sjovt.

Endnu en gammel arbejdsdeko med stående kogler som ‘lys’.

Jeg er ærligt talt noget bange for, at der kommer flere restriktioner og tænker med gru på sidste års nedlukning. Lad os håbe det bedste. Jeg vil i hvert fald lave dekorationer, pynte op herhjemme og nyde den dejlige adventstid med lys og julemusik – og inderligt håbe, julen ikke bliver aflyst igen.

God tirsdag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

4 kommentarer til “Pyntedag”

  1. Ja, hvis alle inviterede havde taget imod de tilbudte vacciner, var vi måske ikke havnet i denne suppedas.
    Også jeg har tilbragt år af mit arbejdsliv med mundbind, men kombinationen koldt ude og varmt inde, briller og mundbind er svær at manøvrere i

    Like

  2. Du er og bliver en hyggefis. Du har nogle heldige kolleger.
    Jeg har gået med mundbind i tyve år, indtil jeg skiftede erhverv. Det gør operationspersonale nemlig, (så send dem en tanke, hvis du en dag skal opereres). Det er nu ikke ubehageligt, synes jeg, blot et vilkår, man ikke engang overvejer, om man kan lide, og man kan sagtens kende hinanden og se, om de smiler eller er trætte eller sure.
    Stor var min forbavselse, da jeg første gang var med til et privat julearrangement på min første afdeling og ikke kunne kende én eneste, fordi jeg nu kunne se både deres hår og mund. Det var kun på stemmerne, at jeg kendte dem. Sådan er der så meget 🙂 Jeg husker det stadig meget tydeligt – det var den underligste erfaring.
    Kh Lisbeth

    Like

    1. Ja, der kan du se – det gør en forskel 😀
      Jeg læste et sted, at når man målte operationssygeplejerskers iltindhold i blodet før og efter en operation, var det faldet med op til 30% efter operationen. Jeg kan godt forstå, de skal bruge den, og også de ikke må fælde hår ned i patienten. Sådan et hår kan jo slå folk ihjel, så… Men alligevel – i Brugsen var jeg gerne mundbind foruden.
      Kh, Karen

      Like

Der er lukket for kommentarer.

%d bloggers like this: