Søndagsstille

Rosie er hjemme igen efter operationen. Vi hentede hende på Tilst Dyrehospital i går formiddags. Alt gik, som det skulle, men hun er selvfølgelig slatten som en karklud og sover det meste af tiden. Det er godt, for man heler godt, når man sover.

I de næste 8-10 dage skal hun bare ud på små ture, mens hun vokser sammen igen.

Det var en forfærdelig dag i fredags. At hun var så tæt på at dø, havde jeg slet ikke forestillet mig. Men hunde viser ikke, hvor skidt de har det, før de pludselig ikke vil spise. Heldigvis kender dyrlægen tegnene bedre end os, og da jeg beskrev hendes tilstand, tog han hende ind med det samme (jeg vil slet ikke sige, hvor hurtigt jeg kørte på landevejen for at komme derind på et kvarter), og han fik hende opereret i løbet af fantastisk kort tid.

Jeg gik herhjemme og ventede med et halvt øre på telefonen hele dagen. Jeg fik ikke arbejdet meget. Det var ellers meningen, for der var en stor oversættelse, jeg skulle have færdig til mandag. Til gengæld fik jeg gjort hele huset rent, for nu var der jo ingen hjemme til at være bange for støvsugeren. Rengøring er godt den slags dage. Det kræver ikke meget tankevirksomhed og holder hænderne beskæftiget. Oversættelsen kan jeg jo bare lave i dag, mens Rosie sover. Når hun vågner, går vi en lille tur ud på marken og over til hegnet og tilbage igen. Og så er hun klar til at sove igen.

En træt hund kan sove alle vegne…her i campingvognen i sommer.

Hun har det mærkbart bedre på trods af slapheden. Hun har fået klare øjne igen – og halen kører som et piskeris, når der er mad i sigte.

Husbonden og Maggie er til endnu en markprøve,

Billedet er fra sidste jagt – vi fik haresteg i går.

og her er ganske stille bortset fra en blid snorken fra hundekurven. Tænk, hvor tæt vi var på at miste den stille snorken. Jeg er taknemmelig over, at vi to kan nyde den søndagsstille ro sammen.

God søndag.

Forfatter Karen Engell Dalsgaard

Bondekone, blogger, køkkenentusiast, oversætter, Bed & Breakfast vært, havefreak, bogorm - det var noget af det. Her skriver jeg om alt det, der optager mig i hverdagen - opskrifter, haven og naturen, anmelder bøger, jeg har læst med meget mere.

11 kommentarer til “Søndagsstille”

  1. når glæder sig til maden så går det til levesiden siger fruen her i Huset
    så Rosie er snart rask igen Mooooars Mad hjælper gevaldigt på det

    Like

  2. Åh, hvor godt, at det endte godt! Tænker, at Maggie også er beroliget – hun har bestemt også mærket, at noget var galt med Rosie.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.